Nye blogindlæg

  • Søde-Smølf1503
    0
    DLG som teleselvskab ?
    God aften DD jeg har gået et godt stykke tid og overvej af prøve DLG som teleudbydere jeg har en udfordring med dænking når det kommer der hvor jeg bor men hvis man skal tro DLG dænking kort skulle jeg havde god dækning der hvor jeg bor abo blev dog lidt dyre (50 kr) jeg kunne rigtig godt tænke mig af høre om der er nogle herind som er kunde hos dem og om hvad i mener om hvad jeres erfarning er både når det kommer til dænking i den vikerlig verden og service ??
  • Intetheden
    1
    Allerede fået svar
    Som jeg skrev i tidligere indlæg, så skrev jeg til hende psykologen, eller psykoterapeuten, tidligere i dag og hun har allerede givet mig svar på min besked. Jeg kan se, at det også var hende, som ringede til mig tidligere, men jeg turde ikke tage telefonen - mon jeg skulle har skrevet, at jeg ikke er så glad for at snakke i telefon..? Men jeg gik i hvertfald ind og tjekkede min mail, og hun havde skrevet til mig, at hun havde forsøgt at komme i kontakt med mig, og skrev så hvilke tidspunkter det så var muligt for mig, at komme i kontakt med hende på, for hun ville gerne hjælpe mig. Hun vidste godt hvilke forhindringer angst kunne sætte for de, som har det.  Nu er jeg dog nervøs for samtalen. Jeg er nervøs for at ringe hende op i morgen, fordi jeg ikke bryder mig om at snakke i telefon med folk jeg ikke kender, og jeg tør samtidig heller ikke skrive til hende på mail, fordi det er hendes arbejdsmail og ikke meningen vi ligefrem skal chatte derover... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre nu. Skal jeg få min mor til at ringe for mig? Det så jeg aller helst hun gjorde, men hvilket indtryk for jeg så ikk også allerede der givet hende af mig.. Jeg er forhelvede 20 om to måneder, og jeg tør ikke snakke i telefon med en, som jeg alligevel og højst sandsynligt kommer til at sidde ansigt til ansigt med, hvis jeg får ringet hende op.. Jeg er meget nervøs allerede nu. Jeg har flere gange gået og tænkt de ting jeg skulle sige, men samtidig også tænk på, omjeg måske skulle skrive nogle af tingene ned, fordi jeg har en tendens til at glemme, når jeg bliver angst/bange/nervøs og der er en god chance for, at jeg får det rigtig rigtig skidt den første gang jeg skal snakke med hende, selvom det nok bare er lidt om mig og sådan, men det hader jeg.... Jeg bryder mig ikk om at snakke om mig selv, synes det er meget mere rart at snakke om andre, eller folk jeg kender og betyder noget for mig. Men som skrevet; jeg har en tendens til at glemme hvad jeg gerne vil sige, når jeg oplever de allerede skrevne "stadier" og så får jeg egentligt ikke sagt det jeg ville sige, eller også bliver det hele vinklet på en anden måde end det egentligt var meningen. Det gjorde det f.eks. lidt da jeg gik til tanketerapeuten, som fokuserede meget på min barndom, som jeg netop ikke ønskede skulle have nogle form for fokus, fordi jeg godt selv ved den har været lidt fucked op og haft en finger med i spillet. Jeg ved godt det ikke er normalt at blive lukket inde i et skab, når man af frygt havde tisset i bukserne, fordi der forinden havde udspillet sig et form for scenarie, som ikke har været særligt rart. Jeg glæder mig bare til at komme hjem til min kæreste i morgen. Jeg glæder mig til at mærke hans arme omkring mig. Intet er mere trygt, end når han har sine arme om mig, for så kan intet såre mig. Sådan har jeg det i hvertfald. Med ham, med hans arme om mig, så er jeg uovervindelig. Min tanker og min angst forsvinder. Jeg bliver i et ganske kort øjeblik et langt stærkere jeg. Jeg glæder mig til at fortælle ham, at jeg har søgt hjælp, det ved jeg han bliver glad for.
  • Den hudløs ærlige
    1
    To uger af 51 i 2017
    Der er nu gået to uger af året. Og en slat. Jeg har aldrig været udpræget begejstret for januar. December er god for jeg er virkelig oprigtig vild med jul og den stemning man er i der. Januar er som regel blot kold, mørk og våd. I år har jeg jo Heidi, og hun bringer meget lys ind i mit hjem og sind. Jeg må indrømme at selvom jeg har nydt at være single og vide hvad jeg kommer hjem til, så er det altså bedre at være to. Vi er stort set altid hos mig. Heidi har stadig sin lejlighed på Frederiksberg, og det koster naturligvis, men det er nu ikke penge som er det vi taler mest om hos os. Der er ved at komme en stemning over at "det er lidt underligt at betale for to steder". Heidi tager der til en times tid hver uge for at checke om det er som det skal være, og så lukker hun af igen, og kører "hjem" til mig. Hun omtaler også mit hjem som hendes hjem. Det er nu rart.  Det er også rart, at hun smugler små sedler ned i min frakkelomme, som jeg kan læse når jeg stikker hænderne i lommen. Som regel kærlighedssedler på teenage niveau, men jeg sluger det hele råt. Hun er virkelig vild med mig. Det er en dejlig følelse at et andet menneske er vild med en. Hun fortæller mig ofte at hun aldrig har været her før. Underforstået hun aldrig har nået dybder kærlighedsmæssigt som med mig. Her tænker jeg ikke på sex. Det gør mænd altså ikke altid ... Alzå.  Der er ambitiøse mål her i virksomheden og der skal virkelig arbejdes stenhårdt for at nå dem. Jeg skal nok yde mit til det og også nå mine egne mål som jeg snart håber bliver lagt, så jeg igen kan få bonus i 2017. Gerne mere end for 2016.  Vi har løseligt set på at købe sommerhus. Vi tager ud og så dette på søndag. Det er mere for at starte et sted. Det ligger på den forkerte side af vejen i forhold til vandet, og det som betyder meget for mig er roen, og den er jeg ikke sikker på er der. Omvendt er det superlækkert og jeg kan godt se mig selv elske med Heidi i det eller læse en bog på en af terrasserne. Der mangler dog en brændeovn. Pro og kontra.  I hører nærmere.  Stay tuned.   
  • Lokkeduen
    0
    Kontrastfarver
    Hej dagbog, Så er det første maleri i min nye serie næsten færdigt. Undervejs i processen (hmm er det ikke dobbelkonfekt?) har der været nogle udfordringer. Det startede med en idé. Eller to idéer, som bliver til ét maleri. Sådan er mange af mine malerier faktisk: Todelt. Præget af to genrer, emner, motiver eller farvevalg. Men den dominerende idé til denne samling kom i forbindelse med, at jeg engang så et afsnit af MTV Cribs. Jeg kan ikke huske, hvis hus MTV var på besøg i eller 100% hvordan maleriet så ud, men det fascinerede mig.  Man kan sikkert ikke se, at mit maleri skulle være inspireret af det værk, som jeg hverken kender kunstneren bag eller har et foto af, men sådan forholder det sig nogle gange med inspiration. Sommetider dækker "inspiration" over en tro kopi, andre gange kan det være svært at se, hvordan 1 skulle være inspiration til 2. Men som med idéer som med tanker: Den ene afføder den anden og hurtigt havde jeg nok "stof" til at lave en serie. Dette, det første maleri, var jeg meget motiveret for at lave, fordi det var det pæneste i mit hoved Lidt inde i processen blev jeg dog usikker. Mensch, det var svært og tog tid. Oprindeligt ville jeg have sat prisen til 1000 kr., men med det antal timer jeg har lagt i det, skal prisen så ikke op? Hmm. Nej. Burde jeg være mindre perfektionistisk, så det var hurtigere færdigt? Nej. Vil gerne være stolt af mine værker. Jeg kan godt lide at male ved at tage én farve ad gangen. Så jeg begyndte med den sorte farve - sikkert stik mod alle "regler" (men hvor skulle jeg kende dem fra?) - og da alt det, som skulle være sort, var farvelagt, tænkte jeg: "Guuuuud, hvor bliver det mørkt!" og "Ej, det skulle det jo slet ikke". Mange gange har jeg tvivlet. Tusind gange har jeg spurgt min mand: "Er det her noget, du ville købe, hvis du så det i et galleri?" og som altid har han svaret "Ja, det kunne jeg godt finde på".  Det slog mig, nu hvor det næsten er færdigt, at jeg har brugt kontrastfarverne gul og lilla i maleriet, hvilket er en sjældenhed for mig. Ikke mindst fordi jeg aldrig helt har forstået begrebet. Jeg ved godt, hvilke farve-par, der er kontrastfarver og jeg kender udmærket farvecirklen. Men jeg synes alligevel, at det er ulogisk. Hvis man tager et klassisk par som rød og grøn, så synes jeg, at farverne "skriger" lige meget (eller lige højt, om man vil) og er lige klare i farverne. Hvad angår sort og hvid, er det begge ekstremer i fht. en farveskala - bare hver sin ende. Så for mig er kontrastfarven til rød mere noget afdæmpet, fx beige eller grå, og jeg ser dem i højere grad som modsætninger.  Kontrastfarvebegrebet undrer mig næsten ligeså meget, som at man næsten aldrig ser malerier med vintermotiv. Sommeren dominerer klart, ikk? Men det varer vel begge kun 3 mdr? Hvorfor er sommer så mere "neutralt" i et landskab? Nå, den diskussion kan vi tage en anden gang (eller nu?).  Dette billede (som i øvrigt skal have en titel) er meget i tøsefarve-enden af paletten: lilla, rosa, gul, men også rav, mørkebrun og sort. Gad vide om jeg kan sælge det. Jeg håber 
  • Intetheden
    0
    Rod i mit hoved
    Jeg fik skrevet en mail til psykoterapeuten i dag, omkring min angst, for nu kan jeg ikke holde det ud længere. Jeg har snakket med min mor om det, og hun forstår mig langt bedre end hvad jeg egentligt troede, for så meget har jeg heller ikke sagt til hende, og hun sagde også til mig at nu skulle det gøres. Hun betaler for det, siger hun. Hun sagde bla. også til mig, at jeg burde vente med at søge ind på min uddannelse, for hun tror ikke jeg ville kunne klare den. Jeg kan kun give hende ret. Det bliver et for stort pres for mig. Jeg vil så gerne videre med mit liv, men min angst forhindre mig i det, fordi alt er blevet farligt. Jeg er sygemeldt fra arbejdet. Kan ikke klare noget i mit hoved længere. Det hele er så rodet derinde, og det stryger rundt med underlige tanker og ting jeg er bange for. Kun når jeg er sammen med min kæreste glemmer jeg roderiet derinde, for så bliver mine tanker holdt på afstand. Jeg har på tre dage fået gået 31,6 km. Frisk luft og lange afstande hjælper også lidt på hoved. Min kæreste har sit at kæmpe med i øjeblikket, der er så mange problemer i hans familie, og han føler sig altid skyldig selvom ingen af tingene er hans skyld, så han arbejder på at komme ovenpå ligesom jeg arbejder på at komme ovenpå.  

Nye spørgsmål og debatter

  • kællingen
    1
    Nu kan det snart være nok!
    Alle tror, at det er så evigt dejligt med en stor familie - og det kan det også være, langt hen ad vejen - med ups and downs som det nu skal være mellem søstre. Men når vi når en hvis alder, begynder Farvel-tiden - begravelserne - tomheden og afmagten, så er det bare så  udmarvende fortvivlende så jeg er lige ved at rykke håret af hovedet på mig selv. I søndags mistede jeg nr 5 - og det var min sjælesøster, hende jeg kunne snakke med om alt - selv det pinlige og vice versa. Mellem os var der ikke noget, der hed fordømmelse eller skyld og skam - nejda og hvis der var nogen, der havde skyld, var det selvfølgelig alle de andre. Det sagt med et skævt smil og ironi - for selvfølgelig vidste vi godt hvordan tingene hang sammen. Men indbyrdes  gjorde vi front mod alt og alle. Og nu er hun død. Kæft hvor jeg er ked af det og træt af det og alle følelser i én pærevælling. Endnu engang en sørgende familie, endnu engang en adresse og en telefon nr der skal slettes - jeg holder snart ikke til det - men jeg skal. Jeg har bestilt blomster og jeg har skrevet lidt jeg vil sige - det er min afdeling - og har altid været. Så er der dem, der sørger for transporten og for at vi kommer til tiden og alt det der. Vi var 9 søstre fordelt på 2 mødre og 1 far og mellem de to hold er der 6 års forskel fra den yngste af det ene til den ældste af det andet. Jeg er den ældste af den anden og hende, der kender de store piger bedst og har haft mest omgang med dem. De to yngste efter mig har faktisk leget med de ældstes søstres børn - sjovt nok - og så havde de hinanden. Men jeg har været til begge sider, og da jeg var lidt gammelklog-agtig, så kunne jeg sagtens blande mig i snakken og følte også de satte pris på mig. Det er meget værd.ifuldt for et barn og jeg må sige - jeg solede mig....i deres lys.. Men nu er der kun 1 tilbage og det er endda den ældste på 82 år og så er der os 3, som blev kaldt de små piger. Jeg synes bare det er så forfærdentlig og jeg ved jo godt, at det er den vej det går, og - at det fortsætter. Alle disse farveller og sidste farvel og Se nu stiger solen og Altid frejdig.....ogogog  .Kors det hænger mig langt ud ad halsen.  Det er selvfølgelig ikke noget, jeg giver udtryk for på lørdag, hvor det sker - bisættelsen - for da er vi ordentlige mennesker, der viser min søster den sidste ære, og det SKAL være højtideligt og i den rette ånd - det har hun fortjent. Men lige nu og lige her - ret anonym som en Kælling - kan jeg sagtens vende vrangen ud på mig selv og sige - JEG HADER DET punktum. men noget andet.... Som det spirituelle menneske, som jeg også er, går jeg med tanken, om hun nu bliver min Guardien Angel, nu hvor vi er sjælelige forbundet - ja hvem ved....jeg ville ikke blive overrasket. Jeg er ikke i tvivl om et liv efter livet og at der er mere mellem himmel og jord end det vi ser - det er jo klart nok. Men hvad det helt præcis er,  kan jeg af gode grunde ikke vide - men det ved min søster - nu....Åh kære søde ven - søster og allerkæreste - jeg savner dig allerede <3
  • kællingen
    0
    Kællingen og træet <3
    Ode om min Fyr..... Jeg tror aldrig jeg har præsenteret jer for min Fyr. Høj og rank og med rødderne godt plantet i jorden, ikke til at rokke ud af stedet. Alti...d parat til at give støtte, læ og ly og altid med på en krammer til trøst og til glædelig opbygning og vedligeholdelse af de gode vibrationer og inderlig kærlighed. Lægger jeg mine arme omkring og mit øre ind til hans krop, hører jeg den skønneste musik, der stilner mit sind og min sjæl til ro og jeg bliver opfyldt af den største kærlighed af alt - den universelle og bevidsthedsudvidende, der omslutter selv den mindste bitte mikrobe. Min fyr har overblik og skuer langt, og har mange skæbnefortællinger at bære på, - samtidig er han nærværende og rummelig og giver plads til store og små. Fra de allermindste tissemyrer, biller, bier til fugle, lækat, egern og køer, heste og rådyr ...ingen går forgæves - der er altid føde - lidt saft, en kogle eller lidt mos at spise, skygge og læ mod regn og blæst eller skjul for en fjende og et altidtilstedeværende urgammelt lyttende og klogt, omsluttende væsen. Jeg er glad for hans dybe furer, den grønne ir i sprækkerne, den stærke duft og alle tegnene på levet liv - det giver ham karisma og styrke, tegn på kraft og visdom. Og jeg bliver så fyldt med glæde, hvergang vi mødes, ser ham stå og vente på mig deroppe på toppen af bakken, viftende med kronen, selvom jeg ved, jeg må dele med kreaturene om sommeren. Men om vinteren......lægger jeg øre til den ru stammes bark og lytter til vindens sangen fra toppen af kronen.. Hvor er det godt at have sådan et visdommens træ - mit krafttræ - min smukke Fyr - "mit fyrtræ"......Højstemt poem til min fyr..
  • Note
    2
    læse videre eller vente?
    Hej med jer. Håber at det er den rigtige tråd jeg er i. Jeg ha længe gået og tænkt på at læse videre da den uddannelse jeg har nu ikke er noget for mig alligevel. Jeg havde endelig fået taget mig sammen og overtalt min kæreste til at læse på eux, hvor jeg efterfølgende ville kunne få en kontoruddannelse. Men da jeg desværre ikke havde fået tjekket op på de nye su regler, blev jeg desværre nødt til at droppe det, da jeg desværre ikke var berettiget SU. Økonomisk kan jeg ikke klare det uden en SU. Jeg kontaktede efterfølgende en studievejleder som foreslog at jeg kunne bygge videre på min uddannelse og læse på en videregående uddannelse. Hun forslog professionbachlor i offentlig administration som tager 3½ år, hvilket jeg godt ville kunne få su til!  Jeg synes at det lyder rigtig spændende men min kæreste og jeg drømmer også om projektbaby meget snart Vi er 27 snart 28 år begge to og vi føler os klar til at stifte familie nu. Min kæreste har svært ved at se, at vi ville kunne klare det økonomisk hvis vi både skal have en baby og jeg skal studere i 3½ år. Jeg har bare svært ved at vælge mellem baby eller uddannelse. Mest pga min alder.. mange af mine veninder som har børn har prøvet længe at blive gravide eller fået hjælp til det før det lykkedes dem og det er jeg lidt nervøs for også vil ske for mig. Men samtidig vil jeg også gerne skabe en bedre fremtid for os med et bedre job. da jeg også er ved at køre træt i det nuværende. Mit spørgsmål går på om der er nogen som har taget uddannelsen og om de kan fortælle lidt om den, er det hårdt osv? Er der nogen som der er/har været gravide under uddannelse? Hvordan klarede i det og hvordan gik det økonomisk? Er det hårdt at studere med børn? Eller er det bare bedst at vente til studierne er færdige?
  • Tim Hansen
    5
    Kamillethe?
    Nu er det her måske et lidt for let spørgsmål til en debat, men jeg synes ikke rigtig jeg kan finde så meget svar, udover de der vil sælge the. Men er der nogen der ved om der er forskel på kamillethe? Jeg er egentlig lidt vild med det, og nu da jeg ved der kan være nogle sundheds ting at hente på det, så kunne det jo være rart at vide, om jeg skal vælge den ene frem for den anden. Uanset om man vælger dyrt eller billigt, så er forskellen ikke så stor at jeg tager valget på det grundlag, medmindre det er fuldstændig ligegyldigt naturligvis.
  • Torsk
    2
    Omtanker
    Er det ikke lidt forkert, at en stor del af os, klandrer vore egne politiker, og helt overser de udenlandske? Det svarer lidt til, at vi ville være meget forbeholdne over for vore forældre og vore egen familie, som vi dog skylder vort daglige liv og omgang. Og helt overser hvor de virkelige problemer opstår. Som nu, hvor Rusland, siden Hr.V.Putin opdagede USA's svaghed, og straks tænkte, hvor langt mon vi egentli KAN gå. Så forsøgte han med Krim, og det lykkedes jo flot. Straks et forsigtigt udspil i Ukraine, som også lykkede til topkarakter. Skærpede lige lidt, med at lade et civil   fly nedskyde. Nå ja, tydeligt for manden at grænsen for den vej lige var nået. Efter lidt tid, tændte omtalte person så et nyt bål i Syrien. Og det gik jo godt ud over alle grænser. Blev nærmest dedikeret som en helt, og overtog helt føringen i den konflikt. Er der overhovedet tror at det stopper der. Det er nøjagtig de samme metoder Russerne brugte under den kolde krig. Og her var der jo utrolig mange medløbere, helt ind mellem de Danske socialdemokrater. Og disse søgte med stort held til håndvasken efter 1989, og det lykkedes for disse at gemme sig, fordi de var så talrige. Vi døjer med dem endnu! Og så er det jeg spørger Jer, synes I vi skal ønske DEM velkommen i Østersøen, med deres Rørledning? Svenskerne siger nej. Polenligeså og Randstaterne følger trop. Men Bornholms borgmester synes det lyder PRAGTFULDT med at stille hus og plads til rådighed for denne mand. Hr. Vladimir Putin! Vi der husker ham fra efterretningernes tid, HAR fået nok af ham. Sikkert også Amerikanerne  Log ind for at se dette link.

Seneste svar og kommentarer


Da du ikke er logget ind er det ikke alt indhold som vises!

Velkommen til Deldig.dk - hvad du har på hjerte?

Få din egen blog hvor du kan dele dine tanker og oplevelser. Brug den evt. som en åben dagbog, hvor andre kan give værdifuld feedback på det du skriver - Deldig.dk er danmarks bedste blogfællesskab :-)

Stil alle de spørgsmål som dukker op i din hverdag og debatter forskellig emner. Her kan du få en helt anden vinkel på dine spørgsmål end hvis du blot spurgte din nærmeste omgangskreds, fordi vi her er mange forskellige mennesker i forskellige aldre.

Her kan du være lige så anonym som du ønsker, så der er ingen behov for den selviscenesættelse, som så mange andre sociale netværk i dag er plaget af. Del alt det som får dig til at smile, græde og undres.

Selvom vi er mange forskellige personer herinde, så har vi dog den ting til fælles, at vi alle værdsætter en god omgangstone og taler pænt til hinanden selvom, vi ofte har forskellige holdninger og meninger til et emne.

Log ind eller Opret en profil - 100% gratis

Nyt fra NetMonster