Blogs

Vores community blogge

  1. Min psykolog sagde for et par uger " hvis en mand stikker dig ned, kan du gøre to ting, enten tage kniven ud og sige - nå jah, eller du kan blive ved med at borer kniven ind i dig selv og føle dig forudrettet hele tiden samt mærke smerten" Sætningen har fuld mig længe, og jeg har virkelig prøvet at være den bedste udgav af mig selv, kæmpede med mine problemer, mine tanker og med mine følelser særligt omkring S og min familie, men det slutter nu. 

    Jeg ramte bunden i torsdags, ramte den virkelig hårdt, hårde end forventet. Selvmords tankerne kom op i mig igen, jeg kunne ikke få luft, ringede hysterisk rundt til alle, selv min søster som jeg ikke har snakket med i flere mrd. Jeg græd og græd, tros 1½ time i mobil med en bekendt var der ingen vej udenom, jeg blev igen indskrevet på pyskikatisk skadestue, denne gang var jeg dog så heldig at komme hjem igen. 

    Sagen er den at S har beskyldt mig for at havde givet ham en kønssygdom, idiot som han er ( jah undskyld) tænker han sig ikke om. Manden har jo fået taget en sædtest som intet viste, og jeg har ikke været sammen med andre, så mon ikke det er den tøs han knalder nu som har givet ham det. Det er hvad, det er, S har valgt og stole på hende, og det må jeg så accepterer. Det ikke fordi jeg ikke elsker S mere, mine følelser er der stadigvæk, og det her er virkelig det hårdeste nogensiden, men jeg nød til og fokusere på mig selv nu. Jeg skal være ovenpå igen, jeg skal havde et arbejde og måske hvis jeg heldig kan åbne mig op for kærlighed igen. Men vigtigste af alt er lige nu at jeg komme ovenpå og at mine tanker omkring selvmord stopper, jeg pisse bange for tankerne, de gør ondt helt ind i sjælen, måtte få min anden moster til og komme her hjem i torsdag. Jeg kunne slet ikke holde ud af at være alene, jeg forsøgte ihærdigt og forklare S at det ikke var mig som havde givet ham det, og at han lige skulle tage en slapper og lade mig snakke ud, Men der var entet at gøre. Sætningen " jeg har fundet en sød pige, og endda en som jeg kan havde sex med" køre rundt i hovedet på mig, at skrive det her blog indlæg er virkelig et sats, jeg pisse bange for der er nået som tricket mine tvangstanker som det så fint hedder. 

    Jeg har fortalt min familie om mine tanker denne gang, jeg har åbnet mig op og alle er enormt støttende, og overbeskyttende - jesus altså! har ikke været alene siden igår kl 14:00. De gør det i deres bedste mening, og jeg elsker dem for det, men jeg trænger virkelig til ro nu. 

    Bær over med mig, jeg ikke mig selv det næste stykke tid, jeg bange og enormt usikker på det hele. En ting ved jeg dog, Jeg vil være den bedste udgave af mig selv og jeg vil! ikke leve sådan et liv her, med mistidlid og tvangstanker, jeg fortjener bedre og jeg bedre end det her. Jeg håber der er en stører plan for alt det her, og jeg endda kan sidde tilbage og smile over alt det her, jeg vil ikke længere borer kniven ind i hjertet. Jeg trækker den ud og giver mig selv lov til at være her, jeg skal nok komme oven på. 

    Pas på hinanden derude og husk at elsk hinanden en ekstra gang <3 

  2. Alt afhænger af øjnene, der ser. 

    Det må jeg konstatere efter denne oplevelse på arbejde: 

    Hende, der sidder ved kassen det meste af tiden, fortæller, at hun godt nok hører meget snak i løbet af dagen. En af de andre siger: "Når du så kommer hjem fortæller du det hele videre til din mand." 

    Det sagde hun, at det gjorde hun godt nok ikke. Hun fortalte kun manden, hvis hun havde oplevet noget sjovt. Hun tilføjede: "Og det gør jeg næsten aldrig." 

    Det undrer jeg mig over. Jeg oplever noget sjovt næsten hver dag. Hvis jeg ikke oplever noget sjovt, så oplever jeg noget spøjst, meget mærkeligt, træls eller besværligt. Kort sagt: Jeg har oplevelser hver dag. 

    Jeg leder så også efter de små guldkorn, lyspunkterne i hverdagen. 

  3. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg sidst har skrevet et blog-/dagbogsindlæg, men nu kommer jeg med et indlæg efter lang tid. :)

    Jeg har stadig mit arbejde på Bakken, hvor jeg arbejder som tjener, som faktisk går fint. :)

    I morgen begynder sommerferien, og i dag har vi afsluttet GF2(grundforløb 2) med eksamen, og vi har i 7 uger siddet og tegnet og skrevet rapport om hver opgave, for der var både en opgave indenfor byg og en indenfor fremstilling, og jeg er jo i gang med en uddannelse som Teknisk Designer. I byg skulle vi tegne fem forskellige delprojekter til et familiehus. Der skulle tegnes afgravningsplan, møbleringsplan, plantegning, beliggenhedsplan, områdeplan, snittegning, facadetegning og så selvf rapporten. I fremstilling skulle vi tegne en håndtrukket løbekat, hvor man selvf skulle tegne de forskellige dele som parter, lave tegninger ud af parterne samt den samlede figur og en med præsentation og parts liste, så udover at tegne delene, skulle den også samles. 

    Jeg var lidt stresset til sidst, men det gik faktisk fint. Jeg endte da med at få et flot 10 tal for fremstillings projektet og et 7 tal for bygge projektet. Jeg fik så en samlet karakter for begge projekter på en gang som lød på et 7 tal. Så man kan ikke være andet end stolt af sig selv. :)

    For to uger siden var jeg også til eksamen i engelsk på F niveau, hvor jeg fik 02 til eksamen, men i standpunktskarakter har fået 4. :) I matematik på E niveau har jeg i standpunktskarakter fået 10. :) Så det er jo bare tommel op. Men jeg skulle kun til eksamen i et grund fag. :)

    I dag var der jo som sagt eksamen i både byg og fremstilling, men man fik ikke karakter for det i dag, man fik bare at vide, om man havde bestået eller ikke bestået, og jeg bestod. :)

    Da vi skulle til samtale efter eksamen, fik man både karakter at vide, og selvf om man havde bestået eller ej. Jeg fik så en del ros af begge lærere. Kasper var positivt overrasket over mig, fordi at han var meget i tvivl, om jeg kunne forstå nogle af alle de ting indenfor byg, som han gik og fortalte. Men han syns, at det sidste stykke tid, har jeg overrasket ham. Selv min lærer Pernille var ret overrasket over min rapport især, fordi at hun godt kunne se, at jeg var stresset og havde lidt overskud. Så min rapport overraskede hende rigtig positivt. Aldrig dårligt når man overrasker. ;)

    Men jeg kan i hvert fald læne mig tilbage og trække vejret meget mere stille og roligt. :)

  4. Det er godt nok lang tid siden jeg sidst skrev noget her, var overrasket over at min profil stadigvæk eksistere.

     

    Kan se at en af de ting jeg skrev om var min usikkerhed omkring en pige jeg var utrolig vild med, og det endte faktisk helt galt for mig, så her står jeg på den anden side, og forsøger nu her længe efter at rejse mig igen.

     

    På en måde er der sket en del siden sidst, og på en måde er alt det samme. Jeg søger stadigvæk de samme ting, nogle at finde en forbindelse og dele med, om det er venskabeligt eller en kæreste, men når jeg hopper rundt på dating sites og tinder, så føler jeg mig som om jeg tilhører de 5% grimmeste/mest ucharmerende mænd i Danmark.

    Og det med charmen kan måske være rigtig, er ikke særlig god social, men så grim synes jeg faktisk ikke at jeg er. Er blot sådan at jeg langsomt har mistet al min tillid til mine instinkter, og er blevet vant til at ignorerer dem, for når jeg reagerer på dem, viser det sig altid at være forkert.

    Men faktum er at der er vindstille for mit skib, ingen vind i sejlene, ingen respons, og næsten ingen likes, er sgu næsten lidt komisk, at være så meget ude af trit med verden, så jeg må til tider smile af det.

     

    Men jeg forsøger at arbejde på det, altså det sociale, og så må jeg se om der sker noget, der sker i hvert fald ikke noget af sig selv, det eneste jeg kan sige er blot at det er svært at ændre når der ikke kommer nogen respons, her tænker jeg på min relation til kvinder. Om det er mig eller dem, der er i hvert fald et eller andet som ikke spiller, men hvad, det kunne være interessant at vide :-)

     

    Ud over det har jeg igen skiftet job, eller skiftet job ud til dagpenge, endnu en fortælling om mig i en nøddeskal, men det er bestemt ikke alt sammen galt.

    Jeg har meget længe godt kunne lide at skrive, så det gør jeg, endda dagbog, og nu også her på deldig :-)

     

    Det var mine 25 øre for denne gang.

  5. Så er det de hvide huers tid. Studenterne er sprunget ud i Danmark og der festes løs......det er dansk tradition :)

    Blev vækket kl 8.00 i dag, for ude på gaden holdt en studentervogn med studenter og nogen larmende truthorn - Gud hvor kan de truthorn larme. Jeg kan ikke lade være med at føle et stik af misundelse, for hvor ville jeg gerne blive student igen, men jeg har jo prøvet studielivet, og jeg er jo nok lidt for gammel til at begynde et nyt studie. Jeg vil tro at mange herinde der har taget studentereksamen, HF eller HH, vil tænke tilbage på deres studietid lige som jeg gør nu - og mindes den herlige tid det var dengang. Okay der var jo alt den elendige eksamens læsning og skriftlige opgaver - den del af studiet savner jeg bestemt ikke. Men festerne dem kan jeg savne, og så troen og håbet på fremtiden. Nu er der kun depressionen og tristhed tilbage i mit liv.

    Verden er ung, grøn og saftig.

  6. I går klokken 14.30 græd jeg. Det havde jeg gjort i næsten en halv time - det vil sige hele vejen igennem min mundtlige eksamen i latinamerikansk historie, litteratur og kultur fra 1800 til i dag. Klokken halv tre blev jeg samtidigt (næsten) bachelor. Det var den sidste eksamen i denne omgang - forud for den lå tre skriftlige samt deadline for synopsen til den mundtlige eksamen. Duer ikke til mundtlige prøver, så i det øjeblik eksaminanden før mig kom ud, brød jeg sammen og tudede mig så ellers bare igennem hele eksamen. Underviser og censor tog det pænt, synes jeg. Jeg havde valgt emnet "race- og etnicitetsopfattelse i Latinamerika"; jeg har haft et frygteligt semester, så jeg har slet ikke fulgt med på nogen måde, og jeg har aldrig pjækket så meget tidligere, som jeg har gjort på det her semester. Derfor var jeg også temmelig meget på røven, da vi nåede til eksamen. Havde fint styr på det, jeg selv havde sat op i synopsen, men da vi nåede til dialogen efter min egen præsentation, blev jeg totalt fældet. Heldigvis talte synopsen 1/3 af den endelige karakter, så da den lå til 7, endte jeg med et sammenlagt 02. Havde synopsen ikke talt med, havde jeg ikke fortjent at bestå. Har aldrig før sagt "Jeg ved det ikke" så mange gange før til en eksamen. Det var pinligt ad helvedes til. Men med det rådne semester, jeg har haft med A, ekstrem skoletræthed efter at have afsluttet mit grundfag i januar, eksem, allergi og så videre, så var det faktisk helt, helt acceptabelt. Har aldrig været god til historiefag, så jeg vidste godt, det ville blive grimt. Men jeg bestod - og så kan resten være ligegyldigt. Nu går jeg bare og venter på at få resultatet af de tre skriftlige. Én af dem er jeg temmelig sikker på er gået fint - de to andre er jeg mindre sikker på.

    18. maj begyndte jeg at skrive synopsis. Den blev færdig 22. maj. To dage senere, den 24. maj, fik vi klokken 12 frigivet vores eksamen i tekstanalyse og litteraturteori. Den afleverede vi den 31. maj. I mellemtiden havde jeg arbejde, jeg ikke kunne komme af med, to af dagene, og den 26. startede Lilholt-sommeren - og det går man jo ikke glip af - eksamen eller ej. 31. maj var jeg også til distortion for første gang i mit liv. Den 2. juni afleverede jeg synopsen, jeg havde lavet før tekstanalysen. Så var der halvanden uges "ferie", før der den 12. juni var tre timers skriftlig spansk grammatik. Jeg mødtes med min læsegruppe og fik den ud af verden. Det var godt nok knebent med tiden, men det lykkedes - tror jeg. Fredag den 16. juni var der fire timers skriftlig eksamen i skriveværksted, hvor vi fik en artikel udleveret fra "El País" (spansk avis), som vi skulle skrive et resumé af. Det lyder ret ligetil, men det er sværere end som så, synes jeg. Vi har afleveret nogle "eksamensprøver" et par gange i løbet af semestret, som jeg har fucket helt op - så er MEGET spændt på, hvor dårligt det gik. Efter skriveværksted rejste jeg til Jylland for at fejre mine forældres fødselsdag lidt forsinket fredag aften. Som forventet endte det med skænderi og vrede på grund af min far - den kæmpestore idiot. Lørdag rejste jeg til Karup for at tilbringe dagen til Karup Å Marked; festlighederne begyndte klokken 13, og så gik dagen ellers i høj solskin med solcreme på og en masse øl, grøn Gajol, Queen Machine og Johnny Logan, mens vi ventede på Lilholt. Pludselig blev jeg bare pisse vred på mine to veninder; det er en lang historie, men jeg kunne pludselig slet ikke overskue at være der. Vi hilste på trommeslager og pianist bagefter, som begge kommenterede på, at jeg havde set mærkelig ud under koncerten. Hvad siger man? De blev spist af med, at jeg bare var træt. Efterfølgende har jeg fået snakket med begge piger om det, og vi er ok igen. Nogenlunde. Søndag rejste jeg til KBH igen, og så var der den sidste eksamen i går den 20. juni. Ved ikke, hvornår de skriftlige prøver kommer tilbage, men jeg er faktisk lidt ligeglad. JEG HAR SOMMERFERIE!!!

    A og jeg er begyndt at snakke lidt sammen igen. Og vi har aftalt at mødes i næste uge. Det bliver spændende. Jeg ved, det bliver svært - fordi vi bliver nødt til at snakke om "os". Jeg kan ikke begynde at se ham igen, hvis han stadig ikke ved, hvad han vil. Jeg vil ham SÅ GERNE ... men alt det andet rod gør alt for ondt. Vi skal mødes inde ved søerne i KBH på cykel - så har han en idé til at fejre min eksamen - som en overraskelse. Det lyder MEGET kæresteagtigt, men jeg tør ikke tro eller håbe på noget som helst.

    I dag har jeg bare tilbragt dagen i sengen med Brødrene Mortensens Jul på DVD - det ÉR vel ferie ;-) 

    I september begynder kandidaten.

  7. Regga

     Regga

      Indlæg: 71    Kommentarer: 191

    Sidder og venter i centeret på shakira. Hun er altid forsinket. Denne gange der gået  over en time indtil videre. Hun kom for sent afsted og nu der kø. 

    Kaffen jeg fik på starbucks var kold. Har jeg ikke prøvet før.

    Jeg orker ikke på ferie. Jeg er i det hele taget ret dyster.  Jeg er glad for min roomie tager afsted før mig, for hun har glædet sig helt vildt. En glæde jeg ikke dele.  

    Jeg er ret sikker på hun tænker at jeg er helt okay og at det for et par uger siden bare var lidt nedtrykthed over Rico.  

    Det kvæler mig at vi lader som ingenting og lader som om jeg er glad. For det orker jeg ikke.  

    Jeg har set en fyr nogle gange. Han har ikke et arbejde. Kontant hjælp. Han sejler rundt i noget voldsdom og spilder nok sit liv ret meget i virkeligheden på at være vred over udfaldet af hans handlinger for nu sidder han fast.

    Jeg mødte ham i byen. Han fik mit nr. Jeg gik hjem. Og ved lukketid havde han problemer. Vennerne havde forladt ham.  Hans ting lå ved dem. Tlfen var ved at dø for strøm.  Og han var fuld. 

    Jeg sagde han ikke kunne sove hos mig men jeg ville møde ham på banegården. Så det gjorde jeg. 

    Jeg har nok aldrig oplevet nogen var så glad for at se mig. Jeg købte en billet til han, så han kunne komme hjem og ventede på toget med ham. 

    Underligt tilfælde. 

    Han blev pludselig meget nervøs ved min tilstedeværelse og mine spørgsmål.

    Jeg venter stadig.  Kunne have nået at få styr på mit vasketøj  den tid. 

    Jeg hader at vente. Venter hele tiden på alt muligt. Jeg er så træt af det.

     

     

     

     

     

  8. Hej igen, allesammen. Lever stadig... også uden egen computer. Så nu sidder jeg igen på et bibliotek og skriver lidt. Kan jeg gøre med god samvittighed, da jeg nyder at have ferie i hele 2 uger. Er også tiltrængt, da jeg siden august sidste år ikke har holdt fri. Er stadig i praktik i et supermarked, og er lige blevet visiteret til flexjob, så nu gælder det om at finde nogen, der vil have mig i et par timer om ugen.

    Jeg kan mærke, at jeg har smidt næsten 20 kilo, siden jeg startede, havearbejdet glider meget nemmere nu:)

    På hjemmefronten går alt, som det plejer:storsmil:

    God sommer til jer alle.

  9. Idag skal jeg i retten og vidne. Chaufføren der, i februar, torpederede en knallertkører lige foran mig, påstår åbenbart at han ingen skyld har i ulykken. Han og han alene har skylden alene fordi han ikke overholdt sin vigepligt. Ifølge politiet, dengang, påstod han at knallerten var kørt ind i siden på ham. For at det skulle have været tilfældet så skulle lastbilen have befundet sig midt på cykelstien og jeg ville slet ikke have kunne se noget som helst.

    Jeg har det virkelig svært med mennesker der lyver. 

    I lørdags var jeg til massage. Kop-massage skulle være rigtig godt, men lige nu sidder jeg her med præcis lige så ondt i min arm som jeg plejer at have og et begyndende hold i nakken. Tror jeg dropper det og holder mig til min fysioterapeut og kiropraktor. Tror jeg vil sætte mig i mit massagesæde og se om det kan hjælpe.

    Centrum

  10. 3 uger. Om 3 uger flytter jeg fra Sjælland til Fyn, nærmere Middelfart. Jeg har valgt at nu er det nu. Jeg har sagt et job op som jeg ikke befinder mig godt i alligevel og skal nu til at fælge min drøm til dørs. Jeg skal læse HF på VUC i Middelfart og derefter vil jeg gerne læs litteratur på universitetet.

    Jeg er 37 år, og jeg har ikke lavet det jeg vil. Jeg har gjort hvad man har forventet af mig og jeg har lade mennesker omkring mig, haft for meget indflydelse i mit liv. Jeg tag mit liv tilbage, og nu styre jeg det.

    Jeg kender ikke en levende sjæl i Middelfart. Før ville dette have holdt mig tilbage, men nu tag jeg det med et smil. Nu skal jeg lære nye mennesker at kende og jeg glæder mig.

    Middelfart jeg er på vej:-)

  11. Jeg tænkte at en lille opdatering passer, nu hvor jeg alligevel ikke kan sove.. (Selv om jeg burde da jeg har en eksame imorgen.)

     

    Livet som student.

    tumblr_ojyn8q3Z4H1qkejxno1_500.gif

    I denne semester så har jeg virkelig gjorde en indsat. Jeg har brugt så meget mere tid på at studere end jeg normal plejer at gøre, og jeg har virkelig taget mig sammen. Det kan faktisk også ses på alle mine karakter. En stemme i mit hoved, siger "Hvorfor gjorde du ikke det tidligere, så ville dine resultater havde været SÅ gode.", men en del af mig, er glad, fordi at jeg startede, og fordi at jeg IKKE har fået under 10 i dette semester, og sidste semester, kunne jeg knap nok består i nogen af fagene. JEG er stolte af mig selv. Jeg har virkelig "step up" my game! :D...

    En lille trist ting ved dette, er at jeg imorgen har tænkte mig at dukke op til en eksamen, for at lad mig dumpe, fordi at jeg bare ikke har fået læst. Så jeg har allerede bestemte mig for en re-eksame i det fag, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue stress. Selvom jeg har haft siden fredag til at kunne forbedre denne mundtligt eksamen, men jeg gav op.. Havde det lidt som om at jeg har givet mig ALT til alle andre eksamener, så det er som om jeg ikke har energi til denne, og det værste er at jeg har gruppe-eksame i næste, uge.. Så jeg bestemte mig for at dumpe denne, og får mere energi til gruppeksame til næste uge, gøre mig bedste til re-eksamen. Jeg er bare stadige en del stolt af mig selv, over hvor langt jeg er denne gang, i forhold til sidste år, hvor jeg enten fik 02 eller dumpede  fag, og tog re-eksame i det der følelse som alle fag, til NU hvor jeg har fået så gode karakter, og kun kommer til at tage re-eksame i ET fag.  Et tilbage-fald er okay ik? 

     

    Mit såkaldte kærlighedsliv. 

    tumblr_n7gw6mvTBH1s7kq7po1_500.gif

    Jeg har været meget stille på dette område. Jeg mødte en fyr, og jeg var faktisk meget interesseret i ham. (Mere end jeg normalt plejer at være i fyre), men han ringede/skrev aldrig tilbage. (By the way.. Hvad er mening med at sige at jeg ringer imorgen? Hvis du ikke gøre det?) .. Så har jeg tænkte på "Nytår-fyren". En fyr jeg havde noget kørende med fra et år siden, og han hoppet bare tilbage i mine tanker, da jeg mødte ham, det er en af de øjeblik, hvor jeg faktisk tog kontakte til ham, men jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle skrive, eller gøre for at beholde kontakten, eller fortælle  hamat jeg er interesseret i prøve noget med ham igen. Jeg er bare ikke van til at jeg skal gøre en indsat, at jeg skal vise at jeg er interesseret. (Ved godt det lyder slemt, but pleas don't judge).. Det plejer at være den anden vej rundt, og jeg som plejer at blive lidt irriteret, eller keder mig, og går videre til en ny.. I hele mit liv, (28 år), så er der kun 2 fyre som VIRKELIG har gjorde en indtryk på mig, hvor jeg har tænkte "ham kunne jeg godt se en fremtid med", og en af dem er "Nytår-fyren", det hele virket bare så stille roligt, og sødt, som om man bruger tid med sin bedste ven. Ved bare ikke hvordan jeg skal gribe situationen an med ham. Jeg er også kommet på forskellige datingsite, hvor jeg har skrevet med 2 fyre, som jeg muligvis skal på date med, og det er for at jeg ikke går i står.. Jeg er 28 år, og har aldrig været i forhold, og jeg tænkte på at I ÅR, er året hvor jeg ændre på det. (Dog ikke med hvem som helst, det er bare trist). Men et skridt på at ændre det er jo at gå på date, og lærer fyre at kende UDEN at skulle være fuld, (De fleste fyre jeg møder har været til fester, eller i byen). 

     

    En del af hverdag

    tumblr_o65y6j7oin1rc3z3ro1_1280.gif

    Jeg er begyndte at kigge på lejligheder, osv.(Hvis i har nogle forslag til hvordan man hurtigt finder en bolig, så gerne skrive det i kommentar, da jeg er rimelig lost) Jeg bor stadige hjemme og det er af forskellige grunden, men af dem er at jeg har haft angst & depression de sidste 5 år, og sidste år bestemte jeg for at stoppe med pillerne, og prøve at leve livet uden. Min logik var "Livet ville altid være en bitch", så på et eller andet tidspunkte, skal du ud af se den i øjne, så hvorfor ikke nu? I år, har jeg gået til gruppeterapi, og mit angst OG depression er faldet meget. Jeg følger endelig at jeg har en del værktøjer, til at kunne klarer mig selv. Før i tiden var jeg bange for tanken om det, og min angst begyndte at kontrol en del, jeg havde problemer med at små ting som at gå udenfor eller gå ud i stuen. Jeg er også begyndte at drikke mere vand, fordi jeg har taget lidt på. (Har ikke vejret mig, men kan ikke længere passe mine ynglings bukser). Jeg ønsker at være mere sundt med at spise mere grønt, drikke masser af vand, og begynde at træne lidt, bare 1 eller 2 gang om ugen til at starte med. Jeg vil virkelig også gerne starte med at være kreativ i køkkenet. Jeg fortjener at behandle mig selv bedre, min krop fortjener en bedre alternativ af mad, og ikke alt det junk-food, og mine tanker skal være blider, jeg ville aldrig snakke så hård hvis det bare var min bedste veninde jeg snakke med, eller familie, eller en fremmed, men mod mig sig snakker jeg hård.. Jeg fortjener bedre af mig selv. Jeg fortjener det bedste, og intet mindre. Jeg er begyndte at meditere, og det har gjorde meget for min angst. Det har givet mig en form for ro, og gøre det lidt lettere for mig at sove. 

     

    I alt?

    Så når alt kommer til alt, så er livet bedre nu, end den var for et år siden. Jeg har mere ro på, og jeg er et bedre sted i forhold til hvad jeg ønsker af mit liv. Jeg er også et bedre sted i mit studiet, selvom jeg stadige har lyst til at slå mig selv i hoved, fordi at jeg stadige har denne re-eksame, og fordi jeg første har gjorde det bedre IÅR! I forhold ti kærlighed, så ved jeg ærligt talt ikke hvor langt er jeg kommet siden sidste år, jeg er vel bedre sted nu, fordi at jeg ønsker mere end bare sex, men når man tænker på at jeg stadige tænker på "Nytår fyren" og jeg stadige ingen date har været på, så følger jeg stadige at jeg mangler meget.  Men jeg synes at det meste af mit liv er bedre end før. 

     

    P.s Stadige problemer med at uploade billeder, (Alle billeder jeg har tilføjer, er nogen af dem jeg har haft i mit arktiv) det bliver ved med  står "Godkendte filtyper gif, jpeg, jpe, jpg, png · Max total størrelse 0,29MB" og senere kommer der et firkante hvor der står "Der var et problem med at behandle den uploadede fil. Du kan højest uploade totalt 0,29MB" - Ved ikke helt hvem jeg skal kontakte får at få dette problem løst. :)

     

     

    Slay - Just SLAY!

  12. Den har osse et andet navn nemlig Bystander effect. Det er nå der er nogen der (måske) har brug for hjælp men folk rundt omkring vælger at i stedet bare kigge på eller kigge den anden vej... 
    Jeg har selv oplevet det dengang jeg fik store epileptiskeanfald hvor hele hjernen slukkede og idag tog jeg mig selv i den da jeg stod og ventede på det tog min mor kom med og der på perrongen sad en ældre dame på en bænk  og rystede og sagde en masse lyd og folk bare kiggede og lod som ingenting.

    Jeg gik over til hende og spurgte om jeg måtte sætte mig ved siden af hende og så snakkede jeg lidt med hende og spurgte om hun havde det godt. Det viste sig så at hun havde haft en stroke som gav hende skade på nerverne og det var derfor hun rystede så meget. Hun sad og ventede på sit tog hjem efter at ha været i Göteborg og hilse på sin familie.
     

    Men jeg vil gerne vide, hvorfor er det at vi tit vælger at stå og kigge på at folk kommer til skade men vi vælger at ikke gribe ind og hjælpe den personen?
    Har i gjort det? Eller har i selv oplevet at i er kommet til skade og folk kigger den anden vej?
    Jeg tænker osse på om det er det der sker på festivaler rundt om i verden hvor man tit læser om at der sket voldtægter næsten lige foran folk men de vælger at ikke gribe ind? Altså at vi kan se og høre at noget er galt men vi vælger at bare være tilskuere til det og tror at nogen anden kommer at hjælpe?