Blogs

Vores community blogge

  1. Jeg talte i går med en af mine naboer, og emnet var en tredie mand som ikke var til stede. Den tredie mand har på det sidste givet noget postyr i nabolaget, og jeg siger der for til min nabo: "Jeg går fandeme ind og ser hvad jeg kan finde om den lede fyr på Google". Jeg har været på Google og leget spion, og søgeresultater har jeg også fundet - altså jeg har leget spion. Men lige nu føler jeg mig sådan lidt som en billig person, altså side der og snage....

    Jeg går dog ud fra at mange andre mennesker, også leger lidt spion på Google fra tid til anden.

     

  2. Der er sket ekstremt meget siden maj. Jeg ved ikke, hvor modet kom fra. Men pludselig havde jeg det. Jeg kyssede med en fyr på et diskotek, en ven af mine venner. Det skete bare, og det føltes rigtigt, det føltes befriende i dét øjeblik. Men jeg var utro. Måneden før havde jeg ikke i min vildeste fantasi forventet, at jeg ville forlade ham. Det var som om, at jeg godt vidste, at jeg ikke inderst inde var forelsket i ham mere efter alt det, der har været sket. Men det var bare som om, at trygheden og kærligheden samt "det på papiret" tog over, så jeg ikke kunne forestille mig en hverdag uden ham. Hvad skulle jeg også gøre alene? Frygten for ensomhed. At blive efterladt. Men dén aften ændrede alligevel noget indeni mig.

    Jeg havde planlagt at slippe mig løs med min veninde, og vi fik drukket en del. Vi var kun os fire. Min tætte veninde, vores ven og hans ven. Det hele virkede behageligt og trygt, og det lagde op til en god aften. Det blev det. En virkelig god aften. En aften som ville ændre mit liv. 

    Det blev ikke til noget mellem ham og jeg, og jeg er sikker på, at han blot kom ind i mit liv for at få mig til at indse, at det var nu, der skulle ændres i tingene. Det blev der. Stille og roligt kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne se en fremtid med en, som havde kunne få sig selv til at være mig utro og nu også omvendt. Jeg valgte at forlade ham. Det var smertefuldt. Men mest af alt var det smertefuldt at se, at jeg kunne kigge på koldt på en, som havde været mit alt i mange år. Som havde ændret mine tanker, mit syn på mig selv og som havde stor del i, at jeg havde levet det liv, som jeg levede. Han havde været en del af de bedste og mest udviklende år i mit liv. Men en ting var jeg pludselig sikker på. Det var nu tid til at stå på egne ben. Jeg ville gerne blive i den trygge rede, men jeg måtte også indse, at jeg er stærk nok til at stå alene. Jeg har massere af gode venner, men ikke mindst så har jeg mig selv. 

    Nu er der gået et par måneder, og det var været nogle af de mest glædesfyldte måneder. Jeg er stolt og taknemlig. Jeg har mødt en masse mennesker, og jeg har skabt relationer, som vil få et smil på mine læber hvilket som helst øjeblik. Jeg er stolt af mig selv, min måde at være og reagere på. Jeg er stolt af, at jeg har været åben, at jeg har klaret de forskellige situationer ved brug af de stærkeste sider og resourcer, som jeg besidder. Jeg tænker ikke så meget, jeg lever blot. Jeg føler ikke meget andet end positivitet overfor mig selv. Jeg føler mig fuldendt - af mig selv. Jeg føler, at jeg er nok for mig. Jeg føler, at mit liv er rart. At jeg kender mig selv, at jeg kender mine grænser, og jeg føler, at jeg er så meget i kontrol med mig selv, at jeg pludselig kan styre imod mine følelser, hvis jeg ved, hvad der er det rigtige at gøre. 

    Jeg har mine øjeblikke, hvor jeg tvivler. Jeg har mine øjeblikke, hvor frygten tager over. Frygten for ensomhed. Frygten for, at når jeg nu tager tilbage til den by, som jeg bor i, og som jeg flyttede til grundet min ekskæreste, at jeg vil fyldes med ensomhed, mangle rutinerne med ham. At alting vil føles forkert, at savnen vil fylde. Men jeg holder fast i mig selv, og jeg holder fast i, at jeg ved, at jeg gjorde det rigtige.

    For aldrig før har jeg følt mig så fri. Jeg er inderligt taknemlig over de år, som jeg fik med den mand. Han har fundet ting i mig, som jeg aldrig selv havde fundet. Han har hjulpet mig til at indse, hvem jeg er. Og jeg er virkelig glad. Jeg føler mig stærk. Jeg føler, at jeg kan klare de ting, som livet vil bringe mig. Fra ensomhed til angst og til markante ændringer, til tomme og dybe følelser. Jeg tror på, jeg kan klare det selv, så længe jeg har mig ved min side. 

    Jeg glæder mig til mine fremtidige projekter. Men allermest glæder jeg mig til at føle hvert et sekund, det gode og det dårlige, og se, hvad livet vil bringe mig om en time, i morgen og om et år. For jeg er inderligt sikker på, at det bliver stort. Lige så stort som det har været indtil videre. Jeg er virkelig lykkelig. Tak for alt. 

  3. Kære Dagbog. 

    Vi er ligeglad, virkelig ligeglad. Træt af du føler dig træt og føler at du har et behov for at fortælle om din dirrty tanker. Eller er vi måske bare ligeglad med dig som person. Måske synes vi bare at du er en selvoptaget egoistisk møgforkælet møgunge. Eller du kan måske selv vælge hvad vi hader eller er træt af ved dig, fordi der er så mange muligheder. Din personlighed BVDR!  

    Seriøst, hvem kan have så meget depression, eller angst over det mindste? Det er YNKELIGT. Virkelig ynkelig. Du er bange for at være social? For at være sammen med din familie? For at blive dømt? For at dumpe? For aldrig at blive til noget? Du er bange for alt! Seriøst, hvorfor ikke bare dræbe dig selv hvis du er så bange? Hvad er det overhoved for et liv at leve hvis du er så bange for alt? 

    Vi kan kun forstille os hvor ynkelig det er at vågne op med den kedelig mavefornemmelse. "Tør jeg idag, eller tør jeg ikke?" Med spørgsmålet i hoved "Tør jeg? Eller tør jeg ikke?" "Er jeg ynkelig?" 

    Svaret vil altid være JA. Slut nu det latterligt dit liv, hvis man overhoved kan kalde det at leve, fordi det er helt ærgeligt talt YNKELIGT! 

    Alle prøver mere end dig, alle gøre mere end dig, og ja, ALLE er pænere, klogere, bedre end dig, så tror os når vi siger dette. INGEN, og vi mener INGEN vil savner dig. 

     

    Kærlig hilsen

    Din venner, familie, og alle som du tror elsker dig. 

    P.s Det gøre de ikke. 

    ((Min værste marriedt, og min frygt, for hvad folk ville sige, hvis jeg indrømme mine svagheder, og min inderste tanker for de mennesker nær mig. ))

  4. Livet er måske ikk som du regnede med det skulle være, vi vælger ikk altid de ting som sker for os i livet. Men vi vælger selv hvordan vi kommer ud af tingene og hvilken sti vi fremadrettet skal gå. 

     

    Jeg har i længere tid kæmpet med mit tidligere forhold og med S, jeg valgte og kæmpe for ham og vores forhold fordi jeg elskede ham enormt højt, også selvom jeg godt kunne se at vi ikke var gode for hinanden. Da S og mig endelig valgte og gøre det helt forbi, gravet jeg mig ned. Jeg blev enormt ked af det og følte mig meget alene, søgte trøst hos en masse veninder og gamle flirter til sidst. Det snart 2 mrd siden jeg blev single, tiden har været meget tumult, mange nedture og svære beslutninger der skulle træffes. 

     

    Men jeg kom igennem det, oh kan den dag idag sidde og kigge tilbage på min tid i forholdet, uden og begynde at græde!. Det et stort plus at jeg kan det nu, ligeledes at jeg kan begynde og se fremad. Se mig selv i et nyt liv som single, et liv hvor man er meget alene hvis man ikk lige får dyrket sine veninder og familie. 

     

    Jeg forsat på anti depressiv medicin, hvilket jeg har det helt fint med. Pillerne virker som de skal, og jeg endelig ude af alle bivirkningerne. 

     

    Jeg har lært meget de sidste to mrd. Lært hvor stræk jeg kan være, og ikke mindst hvor sårbar jeg endelig var og stadigvæk er. Jeg syns selv jeg er blevet mere moden og tager mere tyren ved hornet nu fremfor før. Jeg prøver forsat at være den bedste udgave af mig selv, og det indebære også alle mine fejl. For jeg er kun menneske, oh jeg er bestemt ikke perfekt, oh det ønsker jeg heller ikke at være. Jeg ønsker at være glad og tilfreds med mig selv og min krop, samt tilfreds med det liv jeg nu engang vælger. 

     

    Jeg godt på vej mod alt dette. Jeg har skønne veninder og venner, nogle nye veninder og venner samt en masse gamle veninder og venner. Mit liv er virkelig blevet beriget med mange nye mennesker, ikk fordi jeg dater, men fordi jeg tager ud og møder nye veninder og venner. 

     

    Sågar i weekenden havde jeg en go ny ven på besøg fra Jylland. Vi havde en mega hyggelig weekenden sammen, begge i samme båd - nyelig singler med knust hjerte. Vi festede sammen med mine veninder og venner fredag hos mig, og slappet max af på sofaen til film om lørdagen også sluttede vi weekenden af med træning om søndagen. Det var virkelig fedt! Priser mig lykkelig over vi taler så godt sammen, og glæder mig til jeg kan besøge ham. Jah i know, nu sidder du sikkert og tænker " jah jah det en ny flirt" oh nej! Det er det ikke, for det er ingen af os klar til og vi bor alt! For langt fra hinanden. Så vi er og bliver kun venner, hvilket jeg har det helt fint med. 

     

    Jeg nød weekenden og det mandlige selskab, men nød bestemt også da han tog hjem igen og at jeg igen kunne få min sofa for mig selv ;) han sov på den nemlig. Så jah en lille Update fra mig af, og med en påmindelse om at livet går videre, ligegyldigt hvad.

  5. Nøgen, forbrændt, og forelsket. Du tager min hånd, klemmer den. Jeg kan lugte dig. Den klassiske stank af mand med lidt for meget selvtillid. Du ryster i dine bukser når du møder kvinder der er lidt for stærke - lidt for fyldt med meninger. Det var jeg. Engang. Feminismen kogte indeni mig. Så kom du. Så kom du. Den er der sikkert stadig derinde et sted, andet ville undre mig. Det er jo det far har lært mig. Daddy du kan ikke udskifte fars ord. Du tager fat om min hals, på trods af du ved jeg ikke bryder mig om at blive rørt der. Presser mig ned i gulvet, mens du hvæser grimme ord ud mellem dine tænder. Mine øjne er klare som aldrig før. Min arm rækker op mod dig. Jeg aer din kind, på trods af jeg mest har lyst til at slå dig. Du letter taget om min hals lidt. Dine øjne bliver milde. Jeg ser ting som jeg kun før har set, når jeg har været helt væk på syre eller svampe. Måske begyndte du egentlig at klemme mere. Min arm falder til jorden, mit hoved dunker. Du slipper først da mine øjne er blodsprængte og min hud svagt blå. Du rejser dig op og går. Jeg ligger her endnu. På det kolde trægulv, med mine hænder bundet sammen med mine trusser. Jeg tænker på dig.

  6. Skal lige ud med nogle tanker så jeg kan få lidt luft..
    Ja det lyder lidt underligt men jeg er kæreste med den her dejlige fyr, der desværre har en anden side af sig selv hvor han bliver en helt anden. Mest når han har drukket. Første gang vi mødtes, kom han meget tæt på mig meget hurtigt og ville i bukserne på ham. Jeg blev meget vred da det gik alt for stærkt for mig. Jeg kunne mærke at han blev flov og trak sig ind i sig selv og jeg undrede mig over hans opførsel. Nå men vi kom faktisk ret hurtigt i et forhold.. Desværre fandt jeg ud af at han havde et mindre hashmisbrug.. Han virkede tit kold og ligeglad (selvom han ikke var det) og det kunne jeg ikke leve med så jeg valgte at slå op, nok mest i håb om at han vågnede op og gjorde noget ved hans misbrug. Men nej, han fandt en anden nogle dage efter og kom hurtigt i forhold med hende. De var så sammen en lille måned, og ham påstår at være den der slog op hvor hun siger det modsatte. Da vi fandt sammen igen nævnte han hendes navn som en veninde og jeg vidste med det samme at hun ikke var en veninde. Jeg skrev til hende og hun ringede mig op. Hun fortalte at hun var gået fra ham pga en masse ting der ikke fungerede for hende. Hun fortalte mig blandt andet at han havde fortalt hende om hans vilde fortid med sex med prostituerede, haft 3 og 4-kanter, og swingerklubber osv.. Jeg forstod ingenting.. Han havde sagt til mig at han altid havde været meget gammeldags og ikke havde prøvet noget særligt eller havde lyst til det heller. Så jeg er snotforvirret. For hvem er han mon? Har taget ham i en del løgne så stoler slet ikke på ham. Han er stoppet med at ryge og er sig selv igen.. Han ønsker meget at vi skal flytte sammen men det aner jeg ikke om jeg tør. 
    Vi havde også en samtale den anden dag hvor vi snakkes om det med at have en 3-kant. Han sagde at hvis han ikke havde mig så kunne det da godt være at han ku have lyst til at være sammen med 2 piger.. Men han lavede det så meget hurigt om til at det havde han bestemt ikke lyst til, da han jo havde mig og nævnte igen at han ikke havde lyst til sådan noget.. Men jeg tænker bare for mig selv om han ikke bare fortæller mig det jeg gerne vil høre for så at fortælle den ene løgn efter den anden :/ jeg aner ikke mine levende råd mht hvad jeg skal gøre.. For han er super sød når ikke han ryger. Men aner stadig ikke hvem han er inde under alle løgnene og det er virkelig ubehageligt :(

  7. Tro i lænker.

    Hvad får os til at tro. Jeg tænker her på at tro på noget, som er uden for vores dagligdag. Tro på et liv efter døden. Tro på en himmel eller et helvede, en skærsild eller et evigt liv i himmels lykke. Tro på , at der er en, der styrer og leder os: vore tanker og vor færden.

    For det første er det vel den påvirkning vi får fra vore forældre, der kan gå fra en stærk religiøs påvirkning  til en ligegyldig do, alt efter vores forældres egen religiøse opfattelse.

    Hvis barnet bliver påtvunget at deltage i åndelige møder som f.eks. Jehovas Vidner,kan grundstenen blive lagt til et langt liv i troen lænker. Lænker, som er næsten umulige at bryde ud af, og hvor konsekvenserne er uoverskuelige.

    Jeg har lige hørt en lydbog: Jehovas lille vidne, hvor en ung kvinde fortæller om sin barndom og ungdom i Jehovas Vidners lænker. Hvordan hun brugte al sin tid og flid i Jehovas tjeneste, og om, hvordan hun som 38-årig brød med Jehovas Vidner. Men også om den høje pris, hun måtte betale for sit brud.

    I  forbindelse med Jehovas Vidners forkyndelse var der et væsentligt element, jeg fæstede mig ved. Jehovas Vidner tror ikke på et helvede eller en skærsild, hvor sjælen skal lutres for en kortere eller længere tid.

    Når verden går under, vil alle troende Vidner, som er et begrænset antal, gå ind til et evigt lyksaligt paradis. Men de, der ikke kommer i himlen, kommer ikke i helvede, men bliver kort og godt udslettet. Jeg kan næsten for egen regning tilføje, at de på linie med andre religioner opnår Nirvana.

    Der er ingen trusler om et helvede i Jehovas Vidners forkyndelse. Men for de, der bryder ud af Jehovas vidners lænker, kan livet her på jorden næsten sammenlignes med et helvede.

    Det, der får almindelige dødelige som mange af os, til at tro på noget: religion, eller egne forestillinger om en eller andet, der griber ind i vores daglige liv og færden, er vel i grunden vor egen utilstrækkelighed. Vores angst for at stå alene – som ikke mindst i farens eller dødens stund, får os til – enten med foldede hænder- eller blot i tanken at sende en stille bøn om hjælp og styrke til at overvinde faren til et forsyn, en skaber, en Gud – eller måske til den livskraft, der får vores hjerte til stadig at slå.

    Hilsen fra slaaenbakken

  8. Karelma

     Karelma

      Indlæg: 3    Kommentarer: 11

    Æv, æv og atter æv. Det gik godt, indtil jeg nåede aftensmaden. I stedet for at få kartoffeltærte, endte jeg med at spise pølsemix. Der er ikke noget at gøre ved det nu. Jeg må bare gøre mit bedste i morgen.

  9. Jeg mødte ham på en spejderlejr for et par år tilbage. Vi klikkede med det samme. Snakkede foran bålet hele natten. Sov sammen, kyssede og holdt i hånd - vi var nærmest kærester i tre dage, men det føltes som om vi havde kendt hinanden hele livet. 

    Jeg havde ikke lyst til at have sex, og det respekterede han. Da vi kom hjem, ignorerede han mig totalt.

     

    Jeg mødte ham i nat til en fest. Han var fuld, jeg var glad. Vi krammede og han sagde, at han havde tænkt på mig. At han gik ind på mine facebookopslag, fordi han savnede mig, og at han fortrød at vi havde mistet kontakten. Vi snakkede løs ligesom få år tilbage, og jeg følte mig med det samme forelsket ogen. Hvis ikke han er the one, hvem så? 

    Vi fandt vores ting og gik, og jeg havde følelsen af, at nu skulle alt nok gå, bare jeg havde ham. 

     

    Men så vågnede jeg... 08.36. Alene i min seng. Uden ham, og uden følelsen af at være elsket. Til gengæld med en kæmpe klump af tvivl og usikkerhed i maven. 

    Alt sammen fordi, at jeg så et billede af ham på Facebook i går. Jeg hader de her livagtige drømme...

  10. Mone

     Mone

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    Velkommen tilbage. 
    - De sidste par år af mit liv. 

    Jeg boede hos mine forældre ind til jeg fyldte 13 år, så blev de skilt D. 1 Maj. Jeg blev boende hos min mor, men efter kort tid flyttede jeg hjem til min far, og derefter hjem til min mor igen. Vi flyttede til en lidt mindre by, Haslev. Jeg gik på Sofiendalskolen, Det gik også først de første 14 dage, men jeg kunne bare overhovedet ikke passe min skole, jeg kunne slet ikke være på nogle skoler, uanset hvad for en det var. Da jeg var på efterskole, var jeg der også kun 3 måneder osv, har aldrig rigtig kunne passe en skole. Jeg boede hos min bror efterfølgende, fordi min mor fik en kæreste, hun flyttede sammen med, og min far kunne jeg ikke bo hos, dengang kunne jeg ikke så godt lide hans kæreste. Men den dag idag, er det okay. Jeg kan godt være sammen med hende, men jeg er også blevet ældre. Jeg kom på opholdssted da jeg var 15 år, lige inden jeg fyldte 16 år. Den 08 / 09, Det er et år siden nu, jeg flyttede væk derfra. Jeg ville lige sige, stedet var et "bosted", hvor man kunne tage STU. Jeg havde det rigtig godt på 'stedet', det første 1½ år, men med tiden, blev det bare dårligere og dårligere, jeg fik det rigtig skidt til sidst. Et år, 1½ år - fik jeg af vide, jeg havde en depression??, men havde jeg det?, jeg var rigtig ked af det ja, men det jo klart hvis man hele tiden får af vide, man ikke dur til noget - og at man ikke kan gå i skole, eller noget? Men jeg kom til lægen "lægehuset". Ja? jeg fik nogle piller, 2 forskellige slags piller. Problemet er bare ? jeg havde overhovedet ingen depression, jeg kom til psykiater - senere hen. Jeg fik af vide af de flinke damer jeg var inden at tale med, jeg ikke fejlede noget som helst, som ligner en depression. Men jeg har angst, og måske en lille personlighedforstyrrelse. Så det Depression, de kunne overhovedet ikke forstå jeg fik det medicin. De vunderet at lægen havde fejl-behandlet mig. Jeg valgte at stoppe med mine piller, og bom? jeg fik det lige pludselig tusind gange bedre.. har ikke taget det siden. :-) og jeg har det så godt den dag idag, jeg er flyttet til København! jeg har lige fået eksamen i Dansk, mangler dog matematik? Men hvad var det seriøst, jeg ikke kunne ? Jeg synes det så langt ude, at sige jeg ikke kan.. Når jeg ved jeg kan! men de havde seriøst formået at banke ind i mit hovedet, jeg ikke duede til en skid. Men det er også takket af min familie, mine fantastiske venner, og en pisse dejlig kæreste! De har støttet og hjulpet mig hele vejen igennem, jeg er så stolt af mit selv, selvom jeg har været pisse mange ting igennem, er jeg her nu? og jeg har det rigtig godt! Har kun EN ting at sige til jer søde mennesker derude, i kan hvad i vil! 

    - Mone. 

  11. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg sidst har skrevet et blog-/dagbogsindlæg, men nu kommer jeg med et indlæg efter lang tid. :)

    Jeg har stadig mit arbejde på Bakken, hvor jeg arbejder som tjener, som faktisk går fint. :)

    I morgen begynder sommerferien, og i dag har vi afsluttet GF2(grundforløb 2) med eksamen, og vi har i 7 uger siddet og tegnet og skrevet rapport om hver opgave, for der var både en opgave indenfor byg og en indenfor fremstilling, og jeg er jo i gang med en uddannelse som Teknisk Designer. I byg skulle vi tegne fem forskellige delprojekter til et familiehus. Der skulle tegnes afgravningsplan, møbleringsplan, plantegning, beliggenhedsplan, områdeplan, snittegning, facadetegning og så selvf rapporten. I fremstilling skulle vi tegne en håndtrukket løbekat, hvor man selvf skulle tegne de forskellige dele som parter, lave tegninger ud af parterne samt den samlede figur og en med præsentation og parts liste, så udover at tegne delene, skulle den også samles. 

    Jeg var lidt stresset til sidst, men det gik faktisk fint. Jeg endte da med at få et flot 10 tal for fremstillings projektet og et 7 tal for bygge projektet. Jeg fik så en samlet karakter for begge projekter på en gang som lød på et 7 tal. Så man kan ikke være andet end stolt af sig selv. :)

    For to uger siden var jeg også til eksamen i engelsk på F niveau, hvor jeg fik 02 til eksamen, men i standpunktskarakter har fået 4. :) I matematik på E niveau har jeg i standpunktskarakter fået 10. :) Så det er jo bare tommel op. Men jeg skulle kun til eksamen i et grund fag. :)

    I dag var der jo som sagt eksamen i både byg og fremstilling, men man fik ikke karakter for det i dag, man fik bare at vide, om man havde bestået eller ikke bestået, og jeg bestod. :)

    Da vi skulle til samtale efter eksamen, fik man både karakter at vide, og selvf om man havde bestået eller ej. Jeg fik så en del ros af begge lærere. Kasper var positivt overrasket over mig, fordi at han var meget i tvivl, om jeg kunne forstå nogle af alle de ting indenfor byg, som han gik og fortalte. Men han syns, at det sidste stykke tid, har jeg overrasket ham. Selv min lærer Pernille var ret overrasket over min rapport især, fordi at hun godt kunne se, at jeg var stresset og havde lidt overskud. Så min rapport overraskede hende rigtig positivt. Aldrig dårligt når man overrasker. ;)

    Men jeg kan i hvert fald læne mig tilbage og trække vejret meget mere stille og roligt. :)

  12. Det er godt nok lang tid siden jeg sidst skrev noget her, var overrasket over at min profil stadigvæk eksistere.

     

    Kan se at en af de ting jeg skrev om var min usikkerhed omkring en pige jeg var utrolig vild med, og det endte faktisk helt galt for mig, så her står jeg på den anden side, og forsøger nu her længe efter at rejse mig igen.

     

    På en måde er der sket en del siden sidst, og på en måde er alt det samme. Jeg søger stadigvæk de samme ting, nogle at finde en forbindelse og dele med, om det er venskabeligt eller en kæreste, men når jeg hopper rundt på dating sites og tinder, så føler jeg mig som om jeg tilhører de 5% grimmeste/mest ucharmerende mænd i Danmark.

    Og det med charmen kan måske være rigtig, er ikke særlig god social, men så grim synes jeg faktisk ikke at jeg er. Er blot sådan at jeg langsomt har mistet al min tillid til mine instinkter, og er blevet vant til at ignorerer dem, for når jeg reagerer på dem, viser det sig altid at være forkert.

    Men faktum er at der er vindstille for mit skib, ingen vind i sejlene, ingen respons, og næsten ingen likes, er sgu næsten lidt komisk, at være så meget ude af trit med verden, så jeg må til tider smile af det.

     

    Men jeg forsøger at arbejde på det, altså det sociale, og så må jeg se om der sker noget, der sker i hvert fald ikke noget af sig selv, det eneste jeg kan sige er blot at det er svært at ændre når der ikke kommer nogen respons, her tænker jeg på min relation til kvinder. Om det er mig eller dem, der er i hvert fald et eller andet som ikke spiller, men hvad, det kunne være interessant at vide :-)

     

    Ud over det har jeg igen skiftet job, eller skiftet job ud til dagpenge, endnu en fortælling om mig i en nøddeskal, men det er bestemt ikke alt sammen galt.

    Jeg har meget længe godt kunne lide at skrive, så det gør jeg, endda dagbog, og nu også her på deldig :-)

     

    Det var mine 25 øre for denne gang.