Blogs

Vores community blogge

  1. Det ærgrer mig at jeg ikke længere har tid og overskud til at følge med herinde. Jeg savner at følge med i jeres liv, på godt og ondt, og jeg savner den fællesskabsfølelse det giver at kommentere, skrive og få feedback. 

    At jeg ikke har tid er dog nok forkert formuleret. Jeg har masser af tid når E sover, jeg prioriterer bare at tage opvasken, få et bad og rydde op - så det er selvforskyldt at jeg ikke følger med herinde; men derfor savner jeg det nu alligevel. 

     

    For tiden går der millioner af tanker gennem mit hoved, og jeg har ingen idé om hvordan jeg skal få sat ord på dem. Selvom jeg ikke længere er deprimeret, forvirret, angst eller usikker, savner jeg at tale med en psykolog - bare for at have en der lytter uanset hvad jeg siger, og en der kan give feedback på mine tanker uden at være involveret i mit liv. 
    Lige nu må jeg nøjes med at skrive mine tanker ned i notesbøger, så godt som jeg nu kan, og så må jeg undvære feedbacken - for feedback er alligevel ikke 700 kr i timen værd.
    Måske når jeg engang vinder i lotto og kan leve som en greve uden at tænke over økonomi kan jeg overveje at betale for at få feedback på mine tanker - men indtil da går mine ''hårdt tjente'' penge til bleer, tøj i små størrelser og, hvis jeg er heldig, nye ting til lejligheden så jeg snart kan føle mig hjemme i mit hjem.

    På trods af tankemylder og sparsom tid til sjov er jeg lykkelig. Det er noget jeg ikke har været længe, og det er en fantastisk følelse som jeg virkelig har savnet.

  2. Hvordan får man et arbejde ?

    Det er mit store spørgsmål lige nu. Hvordan hulen får man et arbejde ?

    Udover at søge som jeg gør hele tiden. Jeg skriver jobansøgninger, har været rundt med nogen og har været i praktik nok 10 gange uden det har givet noget og nu er jeg simpelthen ved at miste tålmodigheden.

    Jeg er simpelthen ved at gå ned på det, for jeg vil bare have et job, men kan ikke få noget. Det eneste man hører når man er i praktik er det kan jo godt være at man kan blive fastansat men så sker der ikke noget alligevel og når man kommer på jobcenteret får man bare at vide at man skal op på hesten igen. Jeg har været i et utal af praktikforløb og et utal af jobsøgningskurser.

    Så mit spørgsmål er : Hvordan får jeg et arbejde ? Er der nogen der har en god opskrift på det ?

  3. Ok. Jeg kommer ude fra vestegnen og jeg har været i Albertslund centret mere end en gang og har ret tit været i slagter karl johan sammen med min mor for at købe kød og pålæg. Og jeg har osse mere end en gang fået en rød pølse til at spise på vej hjem.
    Og hold kæft hvor jeg dog savner at ha' en rigtig slagter i nærheden hvor man ligsom kan købe godt kød og man kan osse få det afpudset(?) om man ikke kan finde ud af sådan noget selv. Det bedste fra slagter karl johan, ivertfald enligt mig, er de røde pølser, leverpostej og skinkesalat og jeg kan huske at kødet vi købte altid var godt mørt. Men jeg husker mest de røde pølser og pålægget.

    Jeg synes at det er latterligt at en gruppe veganer skal shitstorme den venlige slagters facebook side med lort om at man ikke kan købe vegansk mad der og give dem en lav score på facebook hvilket jo så gør at de mister nye kunder (selvom nu er deres score jo så kommet op på 4,9 stjerner, igen).
    Hvem fanden får idén at man skal kunne købe vegetarisk mad hos en der ligesom arbejder specielt med kød?! Og helt seriøst deres lille idé har bare gjort at slagter karl johan har fået endu mere, gratis reklame hvilket jo så osse er hvad jeg sidder og laver lige nu om man tænker på den måde. Men nej det er ikke reklame det her, det er bare mig der tænker på noget fra min barndom som jeg faktiskt savner og jeg ønsker at jeg bare lige kunne tage ud til vestegnen og købe kød der for kød koster krafthedme en halv formue heroppe i Sverige!

    500g hakket oksekød koster 58-86 kr/per pakke alt efter hvilken kvalitet man vil ha' på sit kød... Hakket svinekød koster ca. 55kr/500g.

    Nåja! En ting til jeg huske fra min barndom som vi købte hos slagter karl johan er medisterpølse! Det savner jeg krafthedme meget for det er ikke tit at de har det på netto heroppe og de ved ikke hvordan man laver medister! De kan lave en masse andre slags pølser og 2/3 af de pølser kan ikke spises.... 

     

    Nå, jeg skal stoppe med at klage og tænke på sådan nogen ting fra min barndom men jeg savner det krafthedme meget!
     

     

  4. landkrabberne

     Blog labena

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Sommeren 2014 købte Kristian sammen med sin bror, en faldefærdig glasfiber båd, som senere kom til at hedde skrubben. Det var ment som et projekt, de sammen skulle "hygge" sig med.. Et projekt der hurtigt voksede og kostede også del penge. Det gør sådan noget jo med den slags hobby. Båden udviklede sig til stille og roligt, og der kom mere og mere sjæl i den, som tiden gik. Det var både op og nedture i processen. I oktober 2016 fik den en ny motor, og så kom der ellers smæk på læggehønen som man siger. Båden blev primært brugt til at fiske med garn og ruser fra i Roskilde fjord, og om vinteren blev der fiskede i Øresund. Da jeg kommer ind i billedet, er det ikke kun med en forelskelse til Kristian, men i den grad og til båden, og alle de aktiviteter der med den.
    I foråret 2017 gik vi igang med en større vedligeholdelses proces. Egentlig skulle den bare "lige" slibes i bunden og have en gang bundmaling. Men hurtigt til det om sig, og der blev lavet lidt glasfiber arbejde hist og pist, nye rudelister, slebet, grundet, malet over alt, og poleret. Nye instrumenter blev der også monteret, og ikke mindst transducer så vi kunne se både down og side view, Der alt el arbejde, blev lavet så det sat ordentligt, Der blev monteret højtaler i, og radio og masser af andre ting. Mens vi gik og arbejde på båden, talte vi meget om når den skulle i vandet, hvor dejligt det ville være når alt spillede. Fra inderst til yderst... Nu havde båden også for mig fået en sjæl. Den blev døbt skrubben, og vi var glade. 

     

    Men efter 1 time i vandet, gik motoren ud, og vi havde en del problemer med den. Eftersom den lige var blevet lavet på garantien, kørte vi med det samme til mekanikkerne. 

    Efter 1 mdr. ringede mekanikkeren, total frustreret - Skrubben var blevet stjålet - Vi forstod intet. Hvorfor? Hvorfor lige Skrubben?
    Det var nok motoren de var ude efter de satans tyveknægte. Vi håbede og bad til Skrubben ville komme hjem igen, med eller uden motor. Vi havde brugt så lang tid på hende, og Kristian endnu mere... Vi lavede opslag overalt på facebook

    4 dage senere fik vi en opringning, fra en mand der havde set opslaget på facebook.. Vi hoppede i bilen og kørte afsted. Vi fandt Skrubben total udbrædt. Og vi var knuste helt ind i sjælen

     

  5. Så blev det torsdag igen. Denne uge er ikke anderledes set i forhold til sidste uge og ja, alle andre uger siden juni. Jeg har passet mit arbejde på mit "normale" arbejde. Kørt hjem - som tager en god halv time - og så tager jeg ellers fat på alle de mails og opgaver jeg har gang i med mit eget firma. Det kan jeg så gøre så længe jeg orker, og så længe jeg leverer hvad jeg har lovet. Nogle dage kan jeg arbejde til kl. 2 om natten. Sove 4 timer og stå op igen for at passe mit "normale arbejde". 
    Det er naturligvis ikke holdbart. 

    Det er som om opgaverne bare vælter ind i mit eget firma. Selvom jeg skruer priserne op, udbud og efterspørgsel i ved :-), så siger de alligevel ja. Det er naturligvis svært at sige nej til. Jeg har allerede faktureret væsentlig mere end jeg tjener på mit "normale arbejde". Det vil sige det er Heidi der fakturerer og bogfører, men der er væsentlig mere på indtægtssiden end regninger der skal betales. Det jeg sælger er jo i sidste ende mine evner til at strikke løsninger sammen. Det er altså min know-how. 

    Jeg har lovet Heidi at inden jul så skal jeg tage en beslutning: Skal jeg gå solo eller drosle ned med mit eget firma. Jeg har endda måttet stoppe med at sprinte. Nu tager jeg "kun" nogle lange løbeture ind i mellem igen. Det er lidt surt. Kunne jeg så nøjes med at have mit eget, og arbejde 8 til 18 og SÅ begynde at løbe og være lidt sammen med Heidi igen. 

    Lige nu hælder jeg mest til at starte som selvstændig, så mon ikke det er det jeg gør. 

    Rart lige at sige hej igen. Håber i alle har det godt. 

    Stay tuned. 

  6. Jeg talte i går med en af mine naboer, og emnet var en tredie mand som ikke var til stede. Den tredie mand har på det sidste givet noget postyr i nabolaget, og jeg siger der for til min nabo: "Jeg går fandeme ind og ser hvad jeg kan finde om den lede fyr på Google". Jeg har været på Google og leget spion, og søgeresultater har jeg også fundet - altså jeg har leget spion. Men lige nu føler jeg mig sådan lidt som en billig person, altså side der og snage....

    Jeg går dog ud fra at mange andre mennesker, også leger lidt spion på Google fra tid til anden.

     

  7. Kære Dagbog. 

    Vi er ligeglad, virkelig ligeglad. Træt af du føler dig træt og føler at du har et behov for at fortælle om din dirrty tanker. Eller er vi måske bare ligeglad med dig som person. Måske synes vi bare at du er en selvoptaget egoistisk møgforkælet møgunge. Eller du kan måske selv vælge hvad vi hader eller er træt af ved dig, fordi der er så mange muligheder. Din personlighed BVDR!  

    Seriøst, hvem kan have så meget depression, eller angst over det mindste? Det er YNKELIGT. Virkelig ynkelig. Du er bange for at være social? For at være sammen med din familie? For at blive dømt? For at dumpe? For aldrig at blive til noget? Du er bange for alt! Seriøst, hvorfor ikke bare dræbe dig selv hvis du er så bange? Hvad er det overhoved for et liv at leve hvis du er så bange for alt? 

    Vi kan kun forstille os hvor ynkelig det er at vågne op med den kedelig mavefornemmelse. "Tør jeg idag, eller tør jeg ikke?" Med spørgsmålet i hoved "Tør jeg? Eller tør jeg ikke?" "Er jeg ynkelig?" 

    Svaret vil altid være JA. Slut nu det latterligt dit liv, hvis man overhoved kan kalde det at leve, fordi det er helt ærgeligt talt YNKELIGT! 

    Alle prøver mere end dig, alle gøre mere end dig, og ja, ALLE er pænere, klogere, bedre end dig, så tror os når vi siger dette. INGEN, og vi mener INGEN vil savner dig. 

     

    Kærlig hilsen

    Din venner, familie, og alle som du tror elsker dig. 

    P.s Det gøre de ikke. 

    ((Min værste marriedt, og min frygt, for hvad folk ville sige, hvis jeg indrømme mine svagheder, og min inderste tanker for de mennesker nær mig. ))

  8. Tro i lænker.

    Hvad får os til at tro. Jeg tænker her på at tro på noget, som er uden for vores dagligdag. Tro på et liv efter døden. Tro på en himmel eller et helvede, en skærsild eller et evigt liv i himmels lykke. Tro på , at der er en, der styrer og leder os: vore tanker og vor færden.

    For det første er det vel den påvirkning vi får fra vore forældre, der kan gå fra en stærk religiøs påvirkning  til en ligegyldig do, alt efter vores forældres egen religiøse opfattelse.

    Hvis barnet bliver påtvunget at deltage i åndelige møder som f.eks. Jehovas Vidner,kan grundstenen blive lagt til et langt liv i troen lænker. Lænker, som er næsten umulige at bryde ud af, og hvor konsekvenserne er uoverskuelige.

    Jeg har lige hørt en lydbog: Jehovas lille vidne, hvor en ung kvinde fortæller om sin barndom og ungdom i Jehovas Vidners lænker. Hvordan hun brugte al sin tid og flid i Jehovas tjeneste, og om, hvordan hun som 38-årig brød med Jehovas Vidner. Men også om den høje pris, hun måtte betale for sit brud.

    I  forbindelse med Jehovas Vidners forkyndelse var der et væsentligt element, jeg fæstede mig ved. Jehovas Vidner tror ikke på et helvede eller en skærsild, hvor sjælen skal lutres for en kortere eller længere tid.

    Når verden går under, vil alle troende Vidner, som er et begrænset antal, gå ind til et evigt lyksaligt paradis. Men de, der ikke kommer i himlen, kommer ikke i helvede, men bliver kort og godt udslettet. Jeg kan næsten for egen regning tilføje, at de på linie med andre religioner opnår Nirvana.

    Der er ingen trusler om et helvede i Jehovas Vidners forkyndelse. Men for de, der bryder ud af Jehovas vidners lænker, kan livet her på jorden næsten sammenlignes med et helvede.

    Det, der får almindelige dødelige som mange af os, til at tro på noget: religion, eller egne forestillinger om en eller andet, der griber ind i vores daglige liv og færden, er vel i grunden vor egen utilstrækkelighed. Vores angst for at stå alene – som ikke mindst i farens eller dødens stund, får os til – enten med foldede hænder- eller blot i tanken at sende en stille bøn om hjælp og styrke til at overvinde faren til et forsyn, en skaber, en Gud – eller måske til den livskraft, der får vores hjerte til stadig at slå.

    Hilsen fra slaaenbakken

  9. Karelma

     Karelma

      Indlæg: 3    Kommentarer: 11

    Æv, æv og atter æv. Det gik godt, indtil jeg nåede aftensmaden. I stedet for at få kartoffeltærte, endte jeg med at spise pølsemix. Der er ikke noget at gøre ved det nu. Jeg må bare gøre mit bedste i morgen.

  10. Jeg mødte ham på en spejderlejr for et par år tilbage. Vi klikkede med det samme. Snakkede foran bålet hele natten. Sov sammen, kyssede og holdt i hånd - vi var nærmest kærester i tre dage, men det føltes som om vi havde kendt hinanden hele livet. 

    Jeg havde ikke lyst til at have sex, og det respekterede han. Da vi kom hjem, ignorerede han mig totalt.

     

    Jeg mødte ham i nat til en fest. Han var fuld, jeg var glad. Vi krammede og han sagde, at han havde tænkt på mig. At han gik ind på mine facebookopslag, fordi han savnede mig, og at han fortrød at vi havde mistet kontakten. Vi snakkede løs ligesom få år tilbage, og jeg følte mig med det samme forelsket ogen. Hvis ikke han er the one, hvem så? 

    Vi fandt vores ting og gik, og jeg havde følelsen af, at nu skulle alt nok gå, bare jeg havde ham. 

     

    Men så vågnede jeg... 08.36. Alene i min seng. Uden ham, og uden følelsen af at være elsket. Til gengæld med en kæmpe klump af tvivl og usikkerhed i maven. 

    Alt sammen fordi, at jeg så et billede af ham på Facebook i går. Jeg hader de her livagtige drømme...

  11. Mone

     Mone

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    Velkommen tilbage. 
    - De sidste par år af mit liv. 

    Jeg boede hos mine forældre ind til jeg fyldte 13 år, så blev de skilt D. 1 Maj. Jeg blev boende hos min mor, men efter kort tid flyttede jeg hjem til min far, og derefter hjem til min mor igen. Vi flyttede til en lidt mindre by, Haslev. Jeg gik på Sofiendalskolen, Det gik også først de første 14 dage, men jeg kunne bare overhovedet ikke passe min skole, jeg kunne slet ikke være på nogle skoler, uanset hvad for en det var. Da jeg var på efterskole, var jeg der også kun 3 måneder osv, har aldrig rigtig kunne passe en skole. Jeg boede hos min bror efterfølgende, fordi min mor fik en kæreste, hun flyttede sammen med, og min far kunne jeg ikke bo hos, dengang kunne jeg ikke så godt lide hans kæreste. Men den dag idag, er det okay. Jeg kan godt være sammen med hende, men jeg er også blevet ældre. Jeg kom på opholdssted da jeg var 15 år, lige inden jeg fyldte 16 år. Den 08 / 09, Det er et år siden nu, jeg flyttede væk derfra. Jeg ville lige sige, stedet var et "bosted", hvor man kunne tage STU. Jeg havde det rigtig godt på 'stedet', det første 1½ år, men med tiden, blev det bare dårligere og dårligere, jeg fik det rigtig skidt til sidst. Et år, 1½ år - fik jeg af vide, jeg havde en depression??, men havde jeg det?, jeg var rigtig ked af det ja, men det jo klart hvis man hele tiden får af vide, man ikke dur til noget - og at man ikke kan gå i skole, eller noget? Men jeg kom til lægen "lægehuset". Ja? jeg fik nogle piller, 2 forskellige slags piller. Problemet er bare ? jeg havde overhovedet ingen depression, jeg kom til psykiater - senere hen. Jeg fik af vide af de flinke damer jeg var inden at tale med, jeg ikke fejlede noget som helst, som ligner en depression. Men jeg har angst, og måske en lille personlighedforstyrrelse. Så det Depression, de kunne overhovedet ikke forstå jeg fik det medicin. De vunderet at lægen havde fejl-behandlet mig. Jeg valgte at stoppe med mine piller, og bom? jeg fik det lige pludselig tusind gange bedre.. har ikke taget det siden. :-) og jeg har det så godt den dag idag, jeg er flyttet til København! jeg har lige fået eksamen i Dansk, mangler dog matematik? Men hvad var det seriøst, jeg ikke kunne ? Jeg synes det så langt ude, at sige jeg ikke kan.. Når jeg ved jeg kan! men de havde seriøst formået at banke ind i mit hovedet, jeg ikke duede til en skid. Men det er også takket af min familie, mine fantastiske venner, og en pisse dejlig kæreste! De har støttet og hjulpet mig hele vejen igennem, jeg er så stolt af mit selv, selvom jeg har været pisse mange ting igennem, er jeg her nu? og jeg har det rigtig godt! Har kun EN ting at sige til jer søde mennesker derude, i kan hvad i vil! 

    - Mone. 

  12. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg sidst har skrevet et blog-/dagbogsindlæg, men nu kommer jeg med et indlæg efter lang tid. :)

    Jeg har stadig mit arbejde på Bakken, hvor jeg arbejder som tjener, som faktisk går fint. :)

    I morgen begynder sommerferien, og i dag har vi afsluttet GF2(grundforløb 2) med eksamen, og vi har i 7 uger siddet og tegnet og skrevet rapport om hver opgave, for der var både en opgave indenfor byg og en indenfor fremstilling, og jeg er jo i gang med en uddannelse som Teknisk Designer. I byg skulle vi tegne fem forskellige delprojekter til et familiehus. Der skulle tegnes afgravningsplan, møbleringsplan, plantegning, beliggenhedsplan, områdeplan, snittegning, facadetegning og så selvf rapporten. I fremstilling skulle vi tegne en håndtrukket løbekat, hvor man selvf skulle tegne de forskellige dele som parter, lave tegninger ud af parterne samt den samlede figur og en med præsentation og parts liste, så udover at tegne delene, skulle den også samles. 

    Jeg var lidt stresset til sidst, men det gik faktisk fint. Jeg endte da med at få et flot 10 tal for fremstillings projektet og et 7 tal for bygge projektet. Jeg fik så en samlet karakter for begge projekter på en gang som lød på et 7 tal. Så man kan ikke være andet end stolt af sig selv. :)

    For to uger siden var jeg også til eksamen i engelsk på F niveau, hvor jeg fik 02 til eksamen, men i standpunktskarakter har fået 4. :) I matematik på E niveau har jeg i standpunktskarakter fået 10. :) Så det er jo bare tommel op. Men jeg skulle kun til eksamen i et grund fag. :)

    I dag var der jo som sagt eksamen i både byg og fremstilling, men man fik ikke karakter for det i dag, man fik bare at vide, om man havde bestået eller ikke bestået, og jeg bestod. :)

    Da vi skulle til samtale efter eksamen, fik man både karakter at vide, og selvf om man havde bestået eller ej. Jeg fik så en del ros af begge lærere. Kasper var positivt overrasket over mig, fordi at han var meget i tvivl, om jeg kunne forstå nogle af alle de ting indenfor byg, som han gik og fortalte. Men han syns, at det sidste stykke tid, har jeg overrasket ham. Selv min lærer Pernille var ret overrasket over min rapport især, fordi at hun godt kunne se, at jeg var stresset og havde lidt overskud. Så min rapport overraskede hende rigtig positivt. Aldrig dårligt når man overrasker. ;)

    Men jeg kan i hvert fald læne mig tilbage og trække vejret meget mere stille og roligt. :)