Blogs

Vores community blogge

  1. Vi kan nok ikke kom ude om at  skærmen på telefonerne blev større og større. Men jeg er dog lidt på bar bund når det kommer til valg af ny telefon str min nuværede er 3,5    tommer og valg står mellem 4,7 og 5,5 tommer jeg vil genre høre jer med disse str skærm hvad er fordelen og hvad er ulempen ved en telefon med denne skærm str. :)

  2. lassemanden22

     Lasses Blog

      Indlæg: 2    Kommentarer: 2

    Så er ugen for alvor skudt i gang! Det har for mit vedkommende været lidt hårdt og nu ligger jeg bare på sofaen og nyder godt af at kunne slappe af!

    Det er utroligt så uoverskuelig lang sådan en uge kan føles lige nu, synes jeg...

    Om lidt skal jeg stryge tøj til de næste par dage.. det er ikke fordi jeg gider, men man bliver jo nødt til det :)

  3. mmoldrup

     mmoldrup

      Indlæg: 1    Kommentarer: 2

    I mit liv, har jeg problemer med at have overskud nok til at nå at lege med børnene, se på dem og nå mit arbejde, mit firma, at havde det godt sammen med min hustru, og tænke de tanker der er behov for.

    Jeg har et behov for at tænke tankerne, fordi min undersbevidsthed driver mig til at forbedre verden. At gøre en forskel.

    Det gælder både for mig selv, så jeg får rigdomme og hæder. Men også for min familie, så mine børn kan få et godt liv, og min hustru glædes over mig.

    Men jeg kan ikke få tingene til at hænge sammen.

     

    Igennem tiderne har verden bevæget sig i den mørke middelalder og i renaissancen, hvor der pludseligt opstod et mylder af nye idéer der sammen med genopdagelsen af tidligere tiders tanker pustede liv til det kreative samfund, vi har i dag. Et samfund der er rigt, fordi vi har alt den hjælp som disse tanker tilbyder. En bil gør det nemt at komme rundt, og vi kan takke opfinderne af hundreder teknologier for at vi har en bil. Det gør hele tiden vores liv nemmere. Og vi er villige til at betale for at gøre vores liv nemmere.

    Men omvendt betaler vi også for at holde os selv underholdt. Og dette tager tiden ud af vore liv igen.

     

    Gad vide om vi nu befinder os i den tid hvor det største psykologiske overskud for hver person findes? I såfald forstår jeg det ikke. Jeg ville aldrig have kunnet overleve meget mere end det pres der er nu. Hvordan er det psykologiske pres på os alle opstået? Det skyldes højst sandsynligt at vi ikke kan give slip. Vi skal tjene mange penge. Vi skal klare os godt. Vi skal have glade børn. Vi skal på ferier. Vi skal købe den bil, der gør vores liv meget nemmere, men så slavebinder os til vores job. Er vi i virkeligheden ikke bare slaver af vores tid? Har vi overhovedet chancen for at skabe et godt liv i de nuværende rammer? Ja selvfølgelig når vi vinder skaber vi det godt liv. Når vi bliver mangemillionærer og har råd til at leve livet præcis som vi selv ønsker, da får vi det gode liv. Vi får ro.

    Måske skal jeg bare tage til takke med det daglige brød, og så behøver jeg ikke kæmpe denne kamp. Måske skal jeg give op som de mange medmennesker der passerer mig hver dag. Acceptere at jeg ingen kontrol har, og flyde med strømmen. Er det I virkeligheden det Steve Jobs gjorde, da han grundlagde Apple, og senere reddede Apple igen? Det kan jeg simpelthen ikke tro på.

    Determinisme kan ikke være rigtig. Min syge hjerne skaber selv det hul jeg sidder i, og ikke kan finde ud af. Jeg må selv være kilden til mit manglende overskud. Det er ikke omverdenen der stjæler fra mig. Det er mig der giver for meget af det forkerte. Jeg må lære at prioritere endnu mere. Steve Jobs prioriterede jo arbejdet alene, og ikke familie eller nydelse.

     

    Men lad os nu sige at det er tiden, som forfører mig ind i dette hul, som jeg ikke kan finde ud af. Og lad os sige at mine medmennesker har det samme.

    Er det så ikke en tid, der fører os ind i en ny sort middelalder? Når få har overskud, skabes der mindre smukt. Vi kan overleve fra dag til dag, men vi bygger ikke grandiøse nyskabelser. Måske er dette enden på vores gyldne æra.

    Gad vide hvad jeg kan gøre for at stoppe denne proces? Jeg skal ihvertfald finde ud af mit hul, for at kunne hjælpe.

  4. KMD, det tidligere Kommune Data, har gjort det igen. De har spammet en masse e-bokse med breve fyldt med forkerte og mangelfulde oplysninger i en automatisk generet skrivelse. Det blev sendt fra KMD sidst på fredagen, så vi kunne modtage det i weekenden, hvor vi ikke kunne få svar nogen som helst steder.
    Vi er mennesker ramt af kontanthjælpsloftet. Ikke fordi det var mange mennesker der blev forstyrret i weekenden og fik ødelagt samme. Kun cirka 1 procent af befolkningen, eller 50.000, men jeg vil mene, at det var omkring 50.000 for mange. 

    Brevet kort: En forklaring på, at vores kontanthjælpsloft nu svarer til den ydelse vi får. I mit tilfælde kontanthjælp. Ikke noget med boligydelse eller andre gode sager. Hvis dette holdt stik, havde jeg ikke andre valgmuligheder, end at flytte fra en husleje på 4.700 kr. + forbrug til noget billigere, men hvor i alverden finder man lige det? Den slags steder er jo optaget. Og med billigere, mener jeg nede i 3.000 kr. med billige varme.
    Nå, men så var der i det mindste ikke nogen dato for, hvornår det her skulle ske, blot en oplysning om at Udbetaling Danmark ville sende et brev med oplysninger inden for 5 uger, var jo en virkelig stor trøst. Udbetaling Danmark er ikke de skarpeste knive i skuffen til at holde deres tidsfrister, og ingen af os, mig selv og dem jeg var i kontakt med, vidste om det var fra næste udbetaling, eller med tilbagevirkende kraft eller .... 

    At følge det link til borger.dk der er i brevet, hjalp ikke meget, og at læse de paragraffer, der er refereret til, gjorde bare det hele endnu mere forvirret. Ikke mindst fordi, der er meget blandet sammen, men også at det var nogle andre tal. 

    At det hele så er en fejl, som KMD jo da undskylder til avisen.dk og til TV2.dk kan vi 50.000 der fik weekenden totalt smadret jo ikke bruge til en hujende papskid. Jeg håber virkelig det her vil være medvirkende til at få kommunerne og andre offentlige og halv offentlige instanser til at smide KMD helt ud. Ikke bare med KMD's nye systemer, der er 1½ år forsinket, men jeg mener virkelig helt ud. Det er jo ikke første gang, de laver ged i den i samme retning. 

    Der er links til de to artikler nederst. Her kommer brevet lige i sin (Næsten) helhed:

     

    Dit kontanthjælpsloft

     

    Du modtager kontanthjælp, og derfor er du omfattet af kontanthjælpsloftet.

    Det betyder, at der er en grænse for, hvad du maksimalt kan få i

    kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte.

     

    Afgørelse

    Vi har afgjort, at du højst kan få 11.143,00 kr om måneden i samlet hjælp,

    det vil sige i kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte.

     

    Sådan har vi afgjort dit kontanthjælpsloft

    Vi har afgjort, hvor meget du maksimalt kan få i samlet hjælp ud fra

    følgende:

    - Du får kontanthjælp 11.143,00 kr

    - Du er enlig

    - Du har ingen børn

     

    Det betyder kontanthjælpsloftet for dine ydelser

    Hvis din samlede hjælp er højere end dit kontanthjælpsloft, vil din

    særlige støtte og din husstands boligstøtte blive sat ned.

     

    Din kontanthjælp bliver ikke sat ned.

     

    Du vil indenfor 5 uger få et brev fra Udbetaling Danmark om, hvilken

    betydning dit kontanthjælpsloft har for din særlige støtte og for din

    husstands boligstøtte.

     

    Vi videregiver løbende oplysninger til Udbetaling Danmark om:

    - dine samlede forsørgelsesydelser

    - evt. afgørelser om nedsættelse eller bortfald af forsørgelsesydelse

    som følge af sanktioner, samt oplysninger omkring nedsættelse efter

    225-timers reglen

    - evt. arbejdsindkomst og timegodtgørelse

    - du/en i din husstand er anvist en særlig bolig som følge af fysisk

    eller psykisk funktionsnedsættelse

     

    Udbetaling Danmark beregner på baggrund af oplysningerne din samlede

    hjælp, og nedsætter eventuelt din særlig støtte og din husstands

    boligstøtte, hvis din samlede hjælp er højere end dit kontanthjælpsloft.

     

    Hvis der sker ændringer, som kan have betydning for din kontanthjælp, har

    du pligt til at fortælle det til os. Du vil modtage et nyt brev om dit

    kontanthjælpsloft, hvis der sker ændringer i dine forhold.

     

    Vil du vide mere

    Du kan læse mere om kontanthjælpsloftet på www.borger.dk.

     

    Med venlig hilsen

     

    Odder Kommune

     

    Klagevejledning

    Du kan klage over afgørelsen til os inden 4 uger fra modtagelsen af

    afgørelsen. Hvis vi ændrer afgørelsen, får du besked indenfor 4 uger. Hvis

    vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi indenfor 4 uger din klage videre

    sammen med sagens øvrige akter til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

     

    Lovgrundlag

    Lov om aktiv socialpolitik § 22-25

    Lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 1-4 og 8-9

    Lov om aktiv socialpolitik § 25 d

    Lov om aktiv socialpolitik § 26, stk. 2.

     

    https://www.avisen.dk/nyt-koks-hos-kmd-50000-kontanthjaelpsmodtagere-ramt_429991.aspx

    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-13-50000-kontanthjaelpsmodtagere-ramt-af-it-koks

  5. Jeg slås med de samme ting, som altid og så lidt til. Lige nu snurrer fanen med jobnet lystigt derud af og jeg forsøger at bilde mig ind, at lige om lidt, så lykkes det sikkert. Sådan er det nu bare så sjældent med jobnet. Når først den sidste strejker, så gør den det gerne for alvor. Som om jobøsning i sig selv ikke er frustrerende nok, så får man lige en masse tekniske problemer smidt oveni. 

    Nu lykkedes det mig så endeligt at få opdateret min joblog med ugens ansøgninger - og tilbage er der så kun at krydse fingre, selvom de krydsede fingre snart føles tyndslidt. Jeg trøster mig med, at min uddannelse næppe kunne have været valgt mere rigtigt i forhold til den jeg er, men i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, så er det tilsyneladende mange ting, jeg kunne have valgt anderledes - med fordel. Om jeg så ville trives med det er en helt anden snak og matematisk eller teknisk geni kunne jeg alligevel aldrig have opnået. Så her sidder jeg: nu på jobnet, færdig med ugens jobsøgning - og altså stadig uden job. 

    På sin vis føler jeg mig tættere på et job nu end nogensinde før. Mine ansøgninger er begyndt at få, omend kun en smule - men trods alt, opmærksomhed i bunkerne. Og det betyder jo at de er blevet bedre og ikke mindst, at jeg bliver set som potentiel arbejdskraft i nogle af de mange stillinger jeg er ansøger til. Så mangler vi "bare lige" at nogen vælger mig ud. 

    Og det er så der, at jeg føler at der er lang vej endnu og det er dér jeg frygter om det nogensinde kommer til at ske. Jeg har et godt hoved - det ved jeg. Jeg ved, jeg kan være værdifuld for rigtig mange steder, men spørgsmålet er bare hvornår og hvordan jeg får chancen. Og det tynger mig. Det tynger mig rigtig meget, det her liv som arbejdsløs. Jeg bliver i tvivl om mit værd, om mine kompetencer, om "om jeg kan". Om jeg bliver til noget eller nul. Og det tærer min energi, selvom jeg helst ikke vil være ved det. Men det gør det og det er svært at svinge det  gode humør frem. 

  6. For at overskriften giver mere mening, får i her en uddybning af situationen.. Sagen er den at jeg for nyligt lige har valgt at afslutte det med min eks kæreste. Vi havde været kærester en måneds tid, hvor jeg skulle besøge ham i hans hus, og jeg må sige at jeg fik et chok da jeg jeg så hans hjem. Det var som at træde direkte ind i en kattebakke, for der lå ekskrementer fra hans katte overalt i hans bolig. Lugten af katteurin var så gennemtrægende at end ikke parfume kunne gøre op for det. Selve huset var dystert og koldt og da jeg lider af angst, betyder det alt for mig at være et sted hvor der er rene og rare omgivelser så jeg får ro indeni. Jeg kunne hurtigt mærke at jeg ikke kunne holde ud at være der og min angst blomstrede i fuld flor. Jeg fortalte ham at jeg ikke kunne holde ud af være i så uhygiejniske omgivelser og han blev temmelig sur på selvom jeg sagde det stille og roligt. Vi boede meget langt fra hinanden så hvis jeg skulle hjem så ville det blive en indviklet affære. Han boede langt ude på landet og ikke engang en bus var der at finde. Jeg havde snakket med mine 2 bedste veninder der havde aftalt at de ville hente mig da de vidste at min angst havde overtaget og at jeg ikke kunne komme hjem og at vi var uvenner. Men dog kun på 2 betingelser.. At hvis de hentede mig, så skulle jeg selvfølgelig selv betale men at jeg ydermere skulle gå fra ham.. For altid. Jeg var ikke i tvivl om på det tidspunkt, at jeg skulle hjem og at jeg ville slå op, så det gjorde jeg. Men nu er det sådan med følelser at dem er man ikke selv herre over. Da jeg kom hjem havde jeg det egentlig okay, da jeg var lettet over at komme hjem og væk fra situationen.. Men selvom jeg prøver at stritte imod så kan jeg mærke at jeg begynder at savne ham.. Han skriver til mig at han ikke kan leve uden mig og at han vil gøre alt for at vi finder ud af det og finder en løsning. Men giver jeg det en chance til så er der en chance for at jeg mister mine 2 bedste veninder.. Men er det fair? Jeg forstår godt at de synes det var skidt for mig at være i, men ligefrem at stille mig det ultimatum.. Er det okay.? Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at være helt ærlig.. De beviste virkelig hvor gode veninder de er, ved at køre den lange vej for at hente mig, og jeg ved at de bare var og er bekymrede og ønsker mig det bedste.. Men hvad tænker i? Er det okay og fair med sådan et ultimatum? 

  7. I morgen, mandag, starter jeg officielt på 6. semester af min bacheloruddannelse. Det er fandme vildt at tænke på. Lovede mig selv i tidernes morgen aldrig at gå på universitetet, fordi jeg slet ikke var klog nok til det. Men her er jeg så alligevel - og nu med 5. semester afsluttet og dermed altså halvvejs igennem til kandidaten.

    I denne omgang bestod eksamen af både en 48 timers skriftlig tekstanalyseeksamen i spansk, en 3 timers bundet skriftlig fonetikeksamen i spansk OG altså mit bachelorprojekt. Afsluttet med hhv. 10, 10 og 7. Det er alt sammen rigtig fint og meget godkendt, selvom det jo selvfølgelig havde været sjovere at have fået 10 i bachelorprojektet. Men fuck det, jeg er igennem, og 7 er også rigtig, rigtig fint - ISÆR fordi jeg gik ind til det med "Jeg skal bare bestå" i hovedet! Skrev bachelor om Rævebogen (en samling af fabler om Mikkel Ræv-figuren) og dens receptionelle og funktionelle udvikling i den danske litteraturhistorie fra 1555 og frem til i dag.

    Weekenden har jeg brugt med mine Lilholt-buddies og "julefrokost". Er næsten lige landet. Er rigtig træt, men det har været så hyggeligt!

    Om lidt vil jeg gå i seng og starte på sidste semester af bachelordelen i morgen klokken 12.

  8. Black Raven

     Dagbog Livet kan være svært

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Kære dagbog jeg er bare så nervøs for  i morgen, jeg skal til køreprøve til personbil.

    når jeg tænker på hvor nervøs jeg er nu vil jeg helst ikke videre hvordan jeg har det i morgen Jeg håber bare jeg kan komme til at sove, det værste ville da være hvis jeg ingen søvn for, men det plejer nu ikke at være det største problem i verden har altid haft et godt sovehjerte, har været til flere eksamener hvor det ikke har påvirket min nattesøvn (alt for meget)

    har måske haft lidt svært ved at falde i søvn, om aftenerne  når jeg lå der og stirrede i det tætte mørke. søvnen lod vente på sig,  på grund af tankerne det kørte rundt i mit hoved, måske også lidt stemmerne de kommer altid i mørket stemmerne samme med tankerne er for det meste ikke godt det kan køre rundt kan blive til en overflod af tanker som kan drive mig til vanvid   men plejer nu at være god til at udelukke dem, hvis de bliver for irriterende, lidt ligesom at smide et låg på en gryde men dog ikke altid nogle gange kan jeg ikke lige låg på det og så må jeg bare lige der til jeg bliver så udmattet at søvnen kommer for at tage mig væk fra det hele.   

    Kan godt huske den gang jeg var til teoriprøve , jeg var  så nervøs at jeg troede jeg skulle kaste op, det værste var helt sikkert da vi sad og ventede på at få svar, jeg kan tydeligt huske at jeg havde hjertebanken.

    men det hele gik jo helt fint, jeg bestod jo 5 fejl, jeg går nu ikke så meget op i hvor mange fejl jeg har, bare jeg er bestået så jeg glad!! Og skulle jeg dumpe i morgen er det jo ikke værre end at jeg kan gå op igen.

    ellers er jeg ved at få det bedre igen, har haft en lidt svær uge i den seneste uge, jeg var  så deprimeret, har haft det sådan før. mit humør  kan svinge så i tider har jeg det fint og andre gange er jeg bare helt fortabt.

    i sidste uge var jeg bare helt fortvivlet, men jeg har det meget bedre nu, er ved at komme ovenpå igen og det er dejligt mit sind var bare så stort, det er også her jeg bedst kan skrive mine digte. når mit sind er sort skrive jeg bedst, mine digte er også ret mørke så det går hånd i hånd.

     

    mine digte handler om mig selv, tit er det hvordan jeg har det i mine mørke tider, fik da også skrevet et par stykker, men nu tilbage til i morgen. jeg skal bare tidligt op, kl 6.00 har ikke været så tidligt op i lang tid, det minder mig om dengang jeg gik i skole. først skal jeg ud og køre med min Kørelære og så skal jeg op til køreprøve kl 9.00, jeg krydser fingre for at alt går godt.

    Black Raven 8 Maj 2016

  9. Ja, nu er første skole uge gået, og det er egentlig gået rigtig godt. Om søndagen var jeg rigtig nervøs, men samtidig var jeg ekstremt spændt! Det var i hvert fald svært at falde i søvn den nat, men det lykkedes. :)

    Den første dag skulle vi starte med at møde op i kantinen, hvor vi blev budt velkommen, dernæst skulle vi tage med vores kontaktlærer hen til vores lokale, hvor vi fik en masse information. Vi skulle også præsentere hinanden. Så skulle vi så også ud og gå rundt på skolen, hvor vi blev vist rundt, så man vidste, hvor tingene lå. Det er jo klart. :) Så fik vi den første opgave, som var, at vi skulle bygge en bro, og den skulle oprindeligt være blevet testet i dag, men det kommer jeg til.

    Tirsdag skulle vi have en anden lærer, det har vi hver tirsdag, hvor vi skulle præsentere os selv, og han præsenterede sig selvf også. Dernæst var vi ude og kigge på nogle forskellige huse, hvor vi fik en masse information om, hvad de forskellige ting hedder på et hus. Dernæst fik vi så til opgave at lave en powerpoint, hvor vi skal ud fra vores powerpoint fortælle om de 5 til 8 ting hver, vi har lyst til at fortælle om angående forskellige bygge materialer til et hus. Fx gulv, så skal man komme ind på, hvilke typer gulv der fx findes og forklare lidt. 

    Onsdag skulle vi bygge videre på vores broer, så dagen gik ligesom med det. Der skete ikke så meget andet end bro byggeriet.

    Torsdag det samme, men udover det fik vi også en opgave, hvor vi skulle finde den rigtige figur som tegnet både oppe fra, fra siden og front. Altså den tager fem minutter at lave. Så fik vi også lektier, der skulle læses til i dag. Der var faktisk en del sider. Men det gik. :) Jeg vil i hvert fald sige, at samarbejdet i grupperne gik godt. Vi grinede i hvert fald meget sammen i min gruppe. Vi grinede især af, at den simpelthen var så skæv og så blev vi ved med at tabe den forbandede sytrådsrulle. XD Haha. Vi kunne slet ikke stoppe med at grine overhovedet. Hihi.

    I dag skulle vi så have testet broerne, det var i hvert fald planen. Men uheldigt nok var vores lærer blevet syg. Eller han var kommet, men han havde simpelthen fået hold i ryggen, så han kunne ikke rigtig bevæge sig videre. Så i stedet for at vi oprindeligt skulle teste broernes holdbarhed og også tegne nogle tekniske tegninger i hånden, skulle vi arbejde selvstændigt. For der var ingen lærer, der kunne have os. Så de ting vi skulle i dag, gør vi på mandag. Det må man jo tage med. :) Men så fik vi lavet ting, vi ikke havde fået lavet, og når vi så var færdige, kunne vi bare gå hjem. :) Luksus! 

    I dag tjekkede jeg også lige mine karakterer fra den nuværende eksamen i julen, og jeg fik ligesom på G niveau 7 i mundtlig, skriftlig og sproglig, men altså bare på D niveau denne gang. Det syns jeg er fint nok. Matematik skriftlig havde jeg egentlig regnet med 00, men jeg fik 02, hvilket er bestået og helt fint med mig! Jeg er bare glad for, at jeg bestod eksamenerne. :)

    I går(torsdag) efter skole skulle mig og min forlovede og hans forældre ud og kigge på en lejlighed i Humlebæk, det var en et-værelses, som egentlig ser rigtig fin ud, men det er også en lejlighed, der skal købes, for det er en ejer lejlighed, men det bliver sådan, at hans forældre køber den, og vi lejer den. Men nu er det selvf sådan, at der skal lige en masse ting igennem først, og han skal jo have tid til at pakke sammen og finde en lejlighed. Så der kan hurtigt gå nogle måneder. For vi skal jo også først pakke sammen og alle de ting. Før vi overhovedet flytter ind i lejligheden, så skal der males, lakeres og så kan man flytte tingene og flytte ind. Men der er selvf også andre ting, der skal ordnes. Blandt andet noget praktisk som SU. Men det er noget, man må kigge på ligeså stille og roligt. :)

    Men for at snakke om uddannelsen indtil videre, så har det da været en udmærket første uge, og hvis det bliver ved med at være søde kammerater, så bliver det jo samtidig lettere at komme igennem forløbet. :D

  10. Kun Første Trin, hvor vi indrømmede 100%, at vi var magtesløse over for alkohol, kan praktiseres til fuldkommenhed. Tolv Trin og Tolv Traditioner, Sjette Trin.

    Det der er nedfældet på skrift i AA er ikke en lov, men retningslinjer. Der er kun Et Trin du kan tage 100%, og det er Første Trin. Jeg vil rent faktisk påstå, at jeg har taget det et godt stykke på den anden side af hundrede gange, længe inden jeg overhovedet kom til AA. Jeg var længe inden klar over, at alkohol var ved at slå mig ihjel, så det var let at indrømme, at jeg var magtesløs overfor det, men kunne jeg virkeligt ikke styre mit eget liv? Selvfølgelig kunne jeg det, så jeg drak igen og igen og igen. - Den eneste måde at tage 100% Trinnet, er ved at tage 100% af det. Det er 24-timer ad gangen, og det er mange gange 24-timer siden, det var nødvendigt for mig at tage Første Trin om.

    Har jeg taget Første Trin, til fuldkommenhed?

  11. Hvordan det hele startede - med mit livs kærlighed. 

    Det hele startede da jeg var 18 år gammel. Boede jeg på et opholdssted, på Møn. Jeg har en bedsteven, der også går der. Jeg mødte ham her "Mikkel", og en som hedder "Patrick", sammen med min bedsteven. Det hele var mega mærkeligt - for jeg havde snakket med "Mikkel" mange gange før i tiden, sådan noget - hvor vi bare ikke kunne lide hinanden, så mødte jeg ham i virkeligheden, og mødte også Patrick. Jeg synes virkelig godt om dem, især Mikkel. ♥ Jeg mødte dem flere gange, vi begyndte være sammen sådan 2 gange om ugen, i sommerferien. Jeg blev mere og mere glad for Mikkel. Jeg ringede til ham hver aften, og sagde godnat - og hver morgen. Vi aftalte at tage på bakken sammen, alle sammen. Jeg prøvede rigtig mange forlystelser med Mikkel. Vi begyndte at skrive, sammen hver dag - hele tiden, men i alt det her havde jeg jo en kæreste. Jeg så slog op med, jeg havde ikke flere føleser for ham. Mikkel er mit livs kærlighed, jeg havde aldrig mødt en dreng, som ham før. Han var bare så sød, var der altid for mig, passede på mig, skrev med mig, ringede til mig når jeg havde brug for en at snakke med, han var den dreng - som forstod mig aller bedst, jeg aftalte med Patrick, at komme hjem at sove i en weekend, efterfølgene - Havde jeg en overnatning hos Mikkel - Så var vi kærester, ja .. det gik rimelig hurtigt. Det blev vi også enige om, men vi var også enige om - det var det vi ville. Og at det virkelig skulle være os, han fortalte han har kunne lide mig igennem hele det her spil. Og jeg vil jo også blevet rigtig glad for ham jo, så vi synes det var det rigtige. Jeg boede jo på det her opholdssted på Møn, og han bor jo i københavn - så ja. vi var rigtig langt væk fra hinanden, det kunne jeg ikke holde ud, jeg var alligevel ved at lede efter, lejlighed - jeg kunne ikke klare at bo der på opholdssted - jeg kom jo ikke videre, så ringede til "Min kæreste - Mikkel", og græd, jeg kunne ikke noget dernede, jeg var så ked af det hele tiden, jeg ønskede bare at se ham "mikkel", hele tiden kunne ikke undvære drengen! Han sagde jeg bare kunne komme hjem og være hos ham nogle dage. Og jeg fortalte ham hele historien, han forstod mig 100%, og han sagde jeg bare kunne blive hos ham. Så stoppede jeg på mit opholdssted - og nu har jeg verdens dejligste kæreste, nogle pisse dejlige venner herinde i københavn -og snart igang med skole, når kommunen finder ud af det sidste, hvor - hvornår osv. Det har været en hård kamp, men jeg gjorde hvad min mavefornemmelse sagde. Jeg synes det var det rigtige valg, for mig. :-) 

    - tak fordi du læste med. ♥

  12. Sandmandens tegn

     

    Efter en god nats søvn ved bålet gik vi videre. Milevis omkring os var der bare sand sand og atter sand. Så kom vi til et sted hvor der var klipper og sten rundt omkring. Vi var nået til en stor passage hvor der var klipper på begge sider. “Kom.” Sagde Caleb og gik ind i passagen. Når man kom ind i passagen var der lidt mørkere og lidt køligere. Det var dejligt med noget køligere mod huden end den nådesløse sol. Vi gik lige ved siden af hinanden, Caleb og mig. Vi gik lige så langsomt fremad og spejdede op af siderne af klipperne på begge sider af os. Vi måtte nødt til at være på vagt for ellers kunne vi blive overfaldet af røvere. Det blev smallere og smallere hen ad vejen og til sidst måtte vi stoppe. De to klipper samlede sig højt oppe over os og bredte sig ud igen.

    “Vi kan jo ikke komme igennem.” Sagde jeg.

    “Jo, hvis jeg nu smider bylten over passagen her og kravler over så kan du komme lige bagefter. Jeg skal nok hjælpe dig på den anden side.” Sagde han. Jeg nikkede og han kastede bylten over på den anden side og begyndte at kravle. Han svang sig over de sidste stykke der hvor de to klipper mødtes og hoppede ned på den anden side. Jeg sank en klump og begyndte at kravle. Jord, sten og sand borede sig ind i min hånd og jeg skyndte mig så hurtigt jeg kunne med at komme op øverst. Jeg svang det ene ben over og sad overskrævs hvor de to klipper mødtes. Jeg kiggede ned på Caleb og så noget meget overraskende.

    Der stod en gammel mand med en kniv i hånden bag Caleb. Han havde kniven mod Calebs strube og holdte Caleb for munden. Den gamle mand så meget laset ud. Med meget langt skæg som var helt hvidt og var skaldet. Bag ham stod to-tre andre med knive og buer. De så allesammen lige så lasede ud som den gamle mand.

    “Kom her ned tøs. Så sker der ikke noget med din ven.” Sagde den gamle mand. Jeg overvejede det et øjeblik om det var klogt hvis jeg gjorde det men jeg havde jo intet valg. De havde jo Caleb. Jeg kunne jo ikke bare efterlade ham. Jeg svang benet hen over passagen, langsomt så de kunne så hvad jeg gjorde og hoppede ned på jorden. To mænd var lynhurtigt henne ved mig og greb fat i hver sin arm.

    “God pige. Nu skal du høre her. Hvis i følger med lige så stille og roligt sker der jer ikke noget. Jeg vil sælge jer som slaver til en god pris. Det er ikke så dårligt enda at være slave. Det er ikke så slemt som i tror. Hvis i nu bare følger med her…” Han afbrudte sig selv med et højt AV! Der var en der havde kastet en sten i hovedet på ham! Han tabte kniven og Caleb gjorde sig hurtigt fri. Han løb hurtigt hen til mig og spurgte om jeg var ok. Jeg nikkede og kiggede hen på den gamle mand som havde vendt sig imod de andre og pegede truende på dem.

    “Hvem var det! hvem var det! Sig det nu! Så skal han få med mig at bestille.”

    Alle mændene trådte tilbage og kiggede ned i jorden. Også dem der holdte mig og de gav slip på mig. Så kom der igen en sten flyvende gennem luften og i hovedet på en af de andre mænd “Av!” råbte han. “Hvem var det?!” Råbte han af de andre mænd, men jeg kunne se det ikke var nogle af dem. Jeg holdt øje med klipperne på begge side af os. På højre side lidt foran mig dryssede der lidt sten og støv ned. Aha! Der var nogle deroppe!

    Lige pludselig kom der flere og flere sten regnende ned over mændene der ømøde sig og råbte op “Hve-hvem gjorde det! Stop så!” jeg prikkede til Caleb og pegede derop. Han gjorde store øjne og kunne ikke lade være med at fnise. Jeg kunne heller ikke lade være. Mændene og den gamle mand sprang nu rundt og var sure på alle og enhver.

    “STOOOOP.” Brøllede den gamle mand og alle stod stille. Regnen af sten stoppede og alle kiggede hen på ham.

    “Måske er det dem” Sagde han vredt og indædt han og pegede på Caleb og mig. Åh-Åh. Nu er vi på den.

    “Det var ikke os!” Peb vi begge på samme tid og krøb sammen. Jeg krøb mere sammen end Caleb og Caleb gik ind foran mig da de gik hen imod os. Vi bakkede fra de rasende mænd indtil vi var helt klemt op af passagen. Mændene kom stadig nærmere. Jeg var rigtig bange. Hvad ville de gøre ved os? Fordi jeg stod bag Caleb så kunne jeg ikke se så meget, kun ud til siderne. Derfor var jeg den første der opdagede Sandmanden.

    Sandmanden var høj og tynd. Den var formet som en tornado med vinden der holdt sandet samlet så den svævede. Den havde ingen øjne men ben og arme. Dens hoved havde form som en trekant med spidsen nedad som en hage. Den stod der bare og kiggede ned på os. Den havde en stak sten for fødderne af sig. Nårh så det var den der havde kastet stenene!

    Mændene kom stadig nærmere og Sandmanden gled ned af klippen og om bag dem. Jeg var stadig den eneste der havde opdaget den. Caleb holdt jo øje med mændene og mændene havde kun tanke om at hævne sig efter stenene.

    “Se.” Hviskede jeg i Calebs øre og pegede om bag ved mændene. Han måbede ligesom jeg og bakkede endnu mere så jeg blev mast op af passagen. Det kan jeg godt forstå han gjorde. Sandmanden var blevet endnu større nu og tornede op over mændene. Vinden rejste sig til et brøl og mændene kiggede forskrækkede om bag sig. Vi stod alle bomstille og måbede over Sandmanden. Sådan en findes kun i eventyr, men her var den. Den bøjede sig ned og brøllede af mændene så de blev kastet tilbage af vinden og af sand. Caleb og mig ville også havde fløjet hvis ikke vi stod presset op af passagen. Mændene vendte om mod os og begyndte at skrige og kravle over passagen over os i vild panik. Sandmanden brøllede igen og alle mændene fik en hjælpende hånd væk med vinden. De fløj ud af syne mens de skreg og bad. Caleb og mig var de eneste tilbage af dem alle sammen. Sandmanden vendte blikket imod os og betragtede os. Den havde ikke nogen øjne men jeg kunne mærke at den betragtede os. Det var ikke en ubehagelig stirren, men bare som om den var nysgerrig. Den nikkede umærkeligt til os og forsvandt. Vinden stoppede med at hyle, sandet hvirvlede ikke mere og alt sandet Sandmanden bestod af faldt ned på jorden og ned mellem sprækkerne i den stenede jord. Mig og Caleb gik nogle skridt væk fra passagen og kiggede forbløffet ned på jorden der hvor den var forsvundet.

    “Så findes den virkelig.” Hviskede Caleb og kiggede på mig med store øjne. “Ja. Og den reddede os.” Sagde jeg.

    “Og jeg som troede de var onde ånder der hader mennesker.”Sagde Caleb. Vi kiggede begge to på hinanden og var helt enige. Den her Sandmand var absolut ikk ond. Den hjalp os fra røverne og fik dem væk fra os inden de kunne gøre os fortræd. Jeg gik, rystet, hen og samlede vores bylt op med vores mad og vand og kiggede ned i den.

    “De har taget vores mad!” Råbte jeg forarget. Det var vores eneste mad vi havde. noget tørret kød og lidt brød. Men nu havde vi kun vores vanddunk. “Lad mig se!” Råbte Caleb og gik hen til mig. Han tog bylten og rodede det hele gennem. Han tog hånden op og i hans hånd var der sand.

    “Sand?” Sagde jeg og tog lidt af sandet fra hans hånd. Det var fint og silkeblødt og helt hvidt. “Kunne det være…” Mumlede jeg halvt til mig selv og til Caleb. “Hvad?” Sagde Caleb. “Jeg har hørt en historie en gang om at hvis en Sandmand skulle hjælpe en ville det koste. Nogle plejer at ofre til sandmanden i deres område og bede om beskyttelse. Måske har den taget vores mad som betaling for at den hjalp os?” Sagde jeg.

    “Måske… men hvad er det her?” Han lod sanded sive ud mellem fingrene og havde noget i hånden. Det var en lille firkantet sten med nogle bølger på og små prikker. Tegnet for sand og ørken.

    “Det er hans tegn! Han vil være vores ven! Det har jeg hørt fra de gamle koner i byen. Hvis et overnaturligt væsen giver dig sit tegn er den din ven! Tænk at det kunne ske for os!” Råbte jeg helt ude af begejstring. Caleb kiggede forvirret på mig men så begyndte han at gøre store øjne og begynde at forstå.

    “Betyder det… at vi kan tilkalde ham igen? Kan han hjælpe os igen? Han kan få os gennem ørkenen og hen til Carrisia på ingen tid! Hvordan gør man det. Lad mig nu se… hey!” råbte han. Jeg hev stenen ud af hånden på ham og gemte stenen bag på ryggen.

    “Har du overhovedet ikke hørt historien? Du må kun bruge den i nødstilfælde. Man må ikke bare bruge den fordi det er belejligt. Ellers går stenen i opløsning og han er ikke din ven mere. Se dog at brug hovedet! Nu har han lige været så sød mod os, så skal vi ikke misbruge ham.” Sagde jeg vredt til ham. “Nå okay. Undskyld jeg vidste det ikke. Jeg er ikke så god til historier og eventyr som du er. Så er det jo godt jeg har dig ikk?” Han grinede til mig og vrikkede med øjenbrynene. Jeg kunne ikke lade være med at grine og slå ham på armen.

    Vi blev enige om at lægge stenen tilbage i bylten og stramme den godt til med en snor. Så fortsatte vi med at gå indtil vi var ude af den store passage og ude af de to klipper.