Blogs

Vores community blogge

  1. Jeg har virkelig brug for at skrive dette indlæg. Klokken er 00.55, jeg ligger i min seng med min telefon. Jeg er egentlig voldsomt træt. Jeg var på besøg i mit elskede elskede København. Jeg har ikke boet i Danmark i 5 år, og denne her gang var der gået længe mellem besøgende. I dag skulle være en fantastisk dag med en af mine absolut bedste venner igennem 14 år og en, der altid har været der trods min udrejse.

    Inden vi mødtes blev jeg alene i København udsat for et yderst ubehagelig og meget tætgående tyveri af en middelaldrende mand. Han fik mine ting. Min ven kom heldigvis straks, og vi var igennem det hele med politiet, men.. ja, manden "vandt" og noget til noget ser vi næppe.

    Min mor var støttende, hjælper mig igennem det hele praktisk og økonomisk. 

    Jeg kom heldigvis med mit fly, og jeg er nu hjemme. Brugte dagen efter flyveturen med min gode veninde, min kæreste og på restaurant med hans familie. Min kæreste tog med mig hjem og tog nu selv hjem. 

    Nu ligger jeg så dødsenstræt i min seng. Fyldt med angst indeni. Jeg får angst af at lade mig selv lukke mine øjne, for så kommer "billederne" af episoden, hans ansigt, hans skikkelse. Lydene. Har han mon haft holdt øje med mig? Hvorfor blev jeg udvalgt? 

    Jeg ligger med ryggen mod min terassedør, og jeg får en ubehagelig følelse af, der er nogen bag mig, som han var. Jeg får en følelse af, at han rør ved mine personlige ejendele, han overtager mine ting, mit personlige er nu hans, min bevis på identitet har han i sine varme hænder. Det spænder i hele kroppen, det giver mig kvalme, mavekramperne er der endnu. Jeg føler nogen rør ved mig, jeg har mistet kontrol. Hver enkel lyd i lejligheden forskrækker mig. 

    I morgen fortsætter helvedet. Jeg har jo mistet alt. Tanken om København giver mig pludselig ubehag, det kan da ikke passe? Den ene oplevelse. Jeg føler at dét, som jeg fandt mit sted af alle de steder i verden jeg har boet, det der var 'hjem' inderst inde,.. jeg føler det ubehagelig. 

    Jeg prøver at tænke, at han havde brug for pengene. Han går ikke igennem de ting fordi han har det godt i livet. At man ikke kan følge samfundets normer, almen respekt er vel direkte mangel på dannelse. 

    Det gjorde ondt, og denne nat bliver lang og smertefuld. Det var nogle hårde spor en følsom sjæl som min ikke har kunne læsrive sig fra endnu.

  2. I 2016..

    • Blev jeg arbejdsløs
    • Krympede husstanden fra 4 til 2 
    • Begyndte jeg på at lære spansk
    • Begyndte jeg at arbejde på en webshop med min forlovede
    • Blev jeg droppet til et job, fordi jeg ikke havde nogle børn (Ahvaba? Ja, den er god nok. Det var åbenbart mærkeligt, at jeg ikke har børn)
    • Oplevede jeg følelsen af at blive "stalket" - ikke sådan rigtigt. "Bare" overvåget. 
    • Brugte jeg min ledighedstid på at ransage min sjæl - og opdagede det magiske koncept EFT
    • Slap jeg af med min sociale fobi - for derefter at opdage, at mine sociale evner er ikke-eksisterende
    • Fik jeg et barselsvikariat (som netop er blevet forlænget til december '17)
    • Droppede jeg at lære spansk - jeg må genoptage det i 2017!
    • Oplevede jeg for første gang, at der var penge til at give min forlovede en julegave - uden at skulle sørge for, at der var havregryn nok til havregrød i en måned efter
    • Fik jeg et andet syn på min søster, da hendes ældste datter også er særlig sensitiv som jeg - og jeg så historien gentage sig, da min niece skreg på opmærksomhed og anerkendelse, præcis som jeg selv gjorde i den alder. Overvejer stadig at tale med min søster om det. 
    • Åbnede vi vores webshop d. 20 december
    • Skal jeg prøve en "voksen"-jul, hvor ingen børn er til stede juleaften. Det bliver afslappende at prøve! :storsmil:
    • Er det for en gangs skyld ikke os der afholder nytårsaften.. men jeg vil bare så gerne! Jeg elsker pynten og alt det eksklusive. 

     

    Et meget turbulent og følelsesmæssigt rodet år.. Jeg er spændt på at se, hvad næste år bringer! 

  3. at jeg sidder her i min seng og lytter til jule musik.....og faktis er i live er vildt....for det  burte jeg ikke være.

    det har bestem ikke været en hemmelighed at 2016 har været et hårdt år . måtte stoppe på min udannlse på grund af for meget fravær ( var hele tiden syg)

    M gik fra mig  i sommers og har nu fundet ud af han er gået hen og blivet totalt gak gak, men at jeg hele tiden var syg var også en stor belastning for forholdet.

    MEN at jeg sidder her og er i live fatter jeg ikke, simpelheden fordi jeg ikke burte være i live, for jeg har fundet ud af hvorfor jeg hele tiden var syg og træt.....BÆKKE MINE NYRE ER DØDE.

    jeg blev indlagt for ca 2 månder sidden efter jeg have været til min læge fordi jeg trode det var stresse der fik min hud til at klø som en i helvet, men fik mit livs chok da jeg bliv vækket om mogen og det var politiet der ville høre om jeg var okey .og at jeg skulle ringe til 1813 med det samme, dem jeg så fik fat i og de kunne fortælle mig at jeg havde en blod procendt på 2.....og skulle på hospitalet i en allers helves fart.

    da jeg sad i hospitals sengen og lægen fortalt mig at det var vildt at jeg havde gået rundet med det her i så lang tid uden at kolapse eller ja....dø. var det ligsom alting  gav mening. DET VAR IKKE MIG DER VAR EN HYPOCONDTER  alle de gang jeg havde haft det dårligt og inderst inde hvist der var noget galt , men bare lagt det bagud ....men jeg ender altid med at havde rat .

    jeg ville ønske min ex kunne se det her ...så han kunne se hvor dumt et svin han fagtis havde været over for mig.men han er fortid...

    nu går jeg i dialyse 3 gange om ugen 4 timer og kan virkelig mærke HVOR syg jeg har været.  men underligt nok har det her sygdomsforløb givet mig en ny form for selvtillid. så nu få vi at se hvad formtiden byder på , for nu ved jeg at jeg kan overleve alt hihi   

  4. AJM

     Blog AJM

      Indlæg: 2    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    DSC_0002-001.JPG

    Det er ikke så sjældent, man ser Store Holger helt nøgen

     

  5. SmilingEyes

     Margit

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    digt 9 dec.jpg

  6. hultsborg

     klaus Grapenlöw

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    Det er med stor sorg, at man ser sit fædre land blive smadret af inkompetente politikere, justitsministre der ikke kan holde justits, ældreministre der ikke holder med de ældre, udenrigsmistre der

    ikke kan Engelsk, og en statsminister der er fuldstændig ligeglad med Danmark og Danskerne, man ser sig i den grad røvrendt af politikere der kun ser på deres egen indtægt og goder, fremfor 

    at se på de arme mennesker som har det svært i hverdagen, jeg mener at for at kunne betjene befolkningen bedst, skal vi have en politimand som justitsminister, en ældre som ældreminister,

    en præst som kirkeminister o.s.v. det kan sgu da ikke være meningen at nogle fuldstændigt uvidende mennesker skal kunne regere mit land.

    endvidere var det vel også på sin plads, at for at blive valgt til folketinget skulle man have 25 års erfaring på arbejdsmarkedet inden man kunne stille op til valg,

    dermed kunne vi sotere alle de børn væk fra politik.

    det var bare min mening

    Hilsen Klaus

  7. Jeg er super ked af det , og har været det i nogle år. Der kommer hele tiden noget nyt frem. Min psykolog siger at det er fordi, når jeg har bearbejde noget og fået det på plads, kommer der ting op som der ikke var plads til før. 

    Jeg ønsker at blive færdig med min uddannelse, men jeg synes det er mega svært. Fagene er svære og jeg har svært ved at det ofte er så ustruktureret. 

    Jeg ønsker at have en kæreste. Jeg har altid været imod når man "søger" en kæreste .. Jeg synes det var enormt uromantisk(er kæmpe romantiker) . Er begyndt at tænke om det er noget vrøvl? Findes der virkelig en som er super dejlig OG giver mig sommerfugle i maven?  Bare fordi jeg har været udsat for en grim oplevelse, har jeg så ikke lov til at stille lidt krav også?
    Nogle gange kommer der de her mega søde fyre og gerne vil være i forhold.... Men jeg føler mig ikke tryg, føler bare mere at det er en dreng og ikke en mand. Føler ikke lyst til personen, selvfølgelig kan der godt opstå lyst.. Men det er ikke en jeg kigger på og tænker nøjj! Selvom personen er pæn.. Det bare ikke ... 

    Men jeg savner det SÅ meget. Jeg savner at der bliver holdt om mig. At en person siger at det nok skal gå, at han vil være der ligemeget hvad.  Jeg er glad for at jeg kan have sex ofte uden at jeg får flash backs. Men jeg er så bange for at jeg gør noget så han ser anderledes på mig, så han ikke har respekt for mig, og kunne finde på at behandle mig grimt. 

    Jeg er SÅ træt af at være så ked af det 
    Jeg er så træt at have så ondt
    Jeg er træt af ikke at kunne se lyst til ting, ikke at nyde ting. 
    Jeg er så træt af at min familie er noget rod
    Jeg er så træt af at jeg ikke kan være der for mine veninde, og at mine problemer skal fylde så meget
    Jeg er så træt af at blive overvældet over at jeg ikke kan overskue mit liv. 

    Er der noget galt med mig, siden at jeg ikke kan overskue det ?? Synes bare ikke at jeg kan.

    Min familie er rod
    mit studie er rod
    min fritid er noget rod

    Synes ikke jeg har noget som helst solidt jeg kan læne mig op af. 
    Jeg er træt af at kæmpe og at ingen kan se min kamp. At ingen kan se hvor ødelagt jeg er. Jeg er træt af at træffe valg jeg ikke føler jeg har kompetance til . 

  8. Hej alle, nye som gamle. Jeg eksisterer endnu, men min egen PC derhjemme har opgivet gejsten for et par måneder siden, så sidder lige nu på et bibliotek og på vej til apoteket, da jeg i dag er sygemeldt, vild hoste. Er ellers havnet i praktik i et supermarked og har igennem det smidt ca. 12 kilo, man føler sig noget lettet.....

    Mine to små rovdyr har det godt og mener stadig, de bestemmer det hele :)

    Ved ikke, hvornår jeg når at komme på igen, da der er lange udsigter til egen computer.

    Hav en god dag *grinedans*

  9. Den mørke tid går man nu i møde og det man troede skulle være en god vinter, endte desværre brat!!! Sidder her med en tom følelse som man nu engang gør, når man ved man ikke kan hjælpe et fantastisk menneske som man virkelig på kort tid er blevet glad for.

    En ting at man selv sidder her med en form for kæreste sår i den noget hårdere ende, trods man troede man virkelig havde prøvet det så slemt man kunne, så sidder man samtidig med en man virkelig er glad for, som nu er røget helt ned i kulkælderen og nok er på vej mod en depression.

    Hele startede til en fest som engenlig bare var for at komme ud af lejligheden og opleve noget nyt og møde en masse singler, da jeg selv lige var blevet single nogle måneder forinden.

    Havde på forhånd sat mig for at jeg ikke skulle ud i nogen form for flirt til denne fest og havde på forhånd tjekket gæstelisten ud og ud fra det, kunne jeg se at jeg nok ikke ville falde pladask for nogen til festen. "Desværre" (mener jeg selvfølgelig ikke) blev en sød og charmerende pige inviteret til festen senere på aften af en af de andre mandlige deltagere, da der var kommet nogle afbud. Vil ikke fortælle hele aftenens forløb, men husker ikke hvornår jeg sidst er faldet så godt ind i en samtale med en pige som jeg gjorde den aften/nat. Endte også med at være i byen med hende hele aftenen på tosomhed og indret mindre en fantastisk aften. Da afstanden imellem vores bopæle er noget fra hinanden, har vi ikke kunne date optimalt igennem tiden, men trods alt nået at mødes 6 gange på 1½ måned.

    Før jeg kommer ind på slutningen af historien, skal det siges at det ikke bare har været en dans på roser igennem hele forløbet. Hun valgte efter nogle uger at stoppe vores "date´s", men måtte erkende hun ikke ville give helt slip alligevel og kom spontant til min bopæl samme aften, da hun inderligt havde fortrudt. 

    Men til det triste, siden gik det ned ad for hende personligt sidenhen. Den ene dårlige nyhed efter den anden og for at sige det mildt, har aldrig i mit liv mødt en pige/person/menneske der har fået så meget at tænke over på så kort tid. Hver uge de sidste 3 uger har problemerne bare ophobet sig og nu kan hun virkelig ikke mere. Hun er desværre mentalt færdig og vil ikke nævne tingene der er sket, men desværre satte det i sidste ende en stopper for vores date´s. Har stadig en smule kontakt over sms, men hun har P.t ikke overskud til nogen form for støtte og vil helst bare være alene på de tidspunkter af dagen, hvor hun er alene hjemme (bor ikke alene). 

    Jeg kan ikke (selvom jeg ville ønske det) ikke løse hendes problemer og desværre heller ikke mulighed for at være der mere for hende end jeg har tilbudt allerede. Men at huske på sidste samtale med hende, hvor hun er helt knækket og færdig, den gør stadig så ondt, helt ind i sindet, Ingen skulle udsættes for så meget på en gang og slet ikke personer som vitterlig ikke kan gøre for at være så uheldig.

    Jeg prøver at være på den positive side i min egen hjerne, da jeg alligevel er magtesløs og ikke kan gøre hverken fra eller til, så krydser alt jeg har, for at hun virkelig bare får en smule åbenbaring inden for kort tid, før det går ud over hende og de nærmeste. Og jeg i sidste ende måske kan være så heldig at få det samme glade, smilende, positive menneske at se igen. Har før prøvet være forelsket, men denne gang må jeg erkende, at det er helt anderledes. Og smerten ved at tænke på at hun få dage forinden hun gik helt ned, var i strålende humør, puttede sig ind til mig og alt var som sådan ok, så nu er en helt anden, det gør ondt. 

    Mit næste skridt??? Der er desværre ikke meget mere at gøre end at støtte på den måde hun vil have støtte på, hvis hun forsat ønsker det. Når man er nede og bunde, så ser man desværre alt på en negativ måde og ser ingen udvej.... 

    Den mørke tid er kommet og med det mener jeg ikke kun vejret. Håber jeg selv kan klare savnet, men er opsat på at ikke give slip.

    Ha en fantastisk tid derude DD brugere. 

    Ps. Kunne have skrevet 10 sider mere.... Ak ja, den kærlighed <3 

  10. Profil2

     Vigtigheden af at være ærlig.

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Jeg har den mest fantastiske kæreste. Han er utroligt omsorgsfuld og varm. Han er sjov, han er hyggelig, han er ærlig, han er meget voksen. – Han forstår mennesker, og han forstår, at ingen mennesker er ens, og han udtrykker fuld forståelse for mine holdninger, selvom han ikke altid er enig. Hans personlighed er vanvittigt dejlig. Dog føles det som om, der mangler noget. Jeg overvejer sommetider at stoppe forholdet. Men det svinger. Det svinger meget. Jeg kan det ene øjeblik tænke, at jeg elsker ham mere end noget andet, og det næste øjeblik strømmer følelsen af mangel ind over mig.
    Han mistede sin far for et års tid siden, han mistede i samme omgang hans arbejde og hans kæreste, og han gik ned med stress. I og med, han mistede faren for næsten et år siden, tænker han rigtig meget på ham for tiden. Det påvirker hans humør rigtig meget, og det er selvfølgelig helt forståeligt.
    Han giver ofte udtryk for, at jeg er det bedste, der nogensinde er sket ham, og at jeg gør denne svære tid lettere for ham. Vi har kun været sammen i to måneder, og jeg føler mig på en eller andet måde fanget, når han fortæller mig sådanne ting. Jeg befinder mig i så meget tvivl omkring, om det skal være os to. Jeg trives i hans selskab. Jeg føler mig godt tilpas, og jeg føler, jeg er hjemme, når jeg er sammen med ham. Og så strømmer følelsen ind over mig..
    Jeg fortalte jer for nyligt, at jeg har haft tanker om polyamorøsitet, og at jeg sagtens kunne se mig selv i det. Så blev jeg forelsket og har lagt tankerne lidt bag mig. Men dér de var igen. Der er to fantastiske mænd, som jeg (igen) har fået følelser for. Jeg kunne ikke forestille mig at være sammen med kun den ene eller den anden eller den tredje. Jeg har lyst til at være sammen med dem alle tre. Måske de supplerer hinanden.
    Det er sådan, jeg føler. Jeg føler mig forelsket og tryllebundet af tre forskellige mænd. Ingen af dem har for mig potentiale til, som den eneste, at leve med mig resten af mit liv. Ingen af dem ser jeg som far til mine eventuelle fremtidige børn. Ingen af dem fylder mit hjerte 100 %. – Hvis jeg nogensinde finder en mand, der kan dette, vil jeg blive med ham for altid. Men jeg tror ikke på, det findes. Jeg tror ikke på den eneste ene. Jeg tror på, at et længerevarigt kærlighedsliv kræver disciplin og kræver, at det er dét, man vil have. Men dét vil jeg ikke nødvendigvis have. Jeg vil ikke nøjes. Jeg ønsker at finde den mand, der kan og tør tage imod hele mit hjerte. Men igen – jeg tror ikke på, at han findes.
    Mit hjerte kan aldrig rumme for meget kærlighed. Mit hjerte kan aldrig give for meget kærlighed fra sig. Kærlighed er alt.
    Kærlighed er, hvad man gør det til. Alt er, hvad man gør det til. Jeg gør kærlighed til noget alt for avanceret disse dage. Kærlighed er egentlig simpel. Det er følelser, og jeg kan mærke mine følelser meget tydeligt, hele tiden. Det har jeg for vane at væmmes ved. Men hvorfor dog det? Jeg er bange. Jeg er så bange for at miste og for at såre. Med andre ord; jeg er bange for at være ærlig og vise mit dybeste jeg for derefter at miste dem, jeg elsker.
    Man kunne komme til mange konklusioner; Jeg er ensom. Jeg er tryghedsnarkoman. Jeg er kærlighedsafhæng. Ja. Det er en del af mig. Hvorfor skal jeg forsøge at ændre på det? – Jeg tænker, man skal omfavne alle sider af sig selv og tænke med sig selv, om man ønsker at prøve at ændre disse sider. – For sin egen skyld. Jeg har overvejet. Jeg er ligeså stille begyndt at omfavne disse sider, og jeg ønsker ikke at ændre på dem.
    Ærlighed er en del af kærlighed. Det er så vigtigt at være ærlig. At være ærlig overfor sig selv og andre. Hvis man ikke er ærlig, viser man hverken sig selv eller andre, hvem man er. Hvis ingen ved, hvem du er, vil ingen nogensinde elske dig for dig og alt det, du indeholder.

    Jeg har taget en beslutning. Jeg vil være ærlig. Jeg vil ikke længere gemme mig.
    Jeg tager hjem til min kæreste i aften. Jeg vil fortælle præcist, hvordan jeg føler. Jeg vil måske miste ham. Men hvis han efter i aften ikke ønsker at være sammen med mig længere, så er det heller ikke en kærlighed, jeg ønsker.

  11. Jeg er bange, utrolig bange for at dumpe. Jeg synes selv det har været en dårlig speciale skrivning, og der er sket så meget lort med den, at jeg bare ikke tror den kan bestås. Jeg ved det ikke! Skal op på tirsdag, og kan nærmest ikke sove. Frygter, at jeg skal til at lave det om. Jeg ved ikke, jeg har bare behov for, at der er en der vil kunne læse opgaven igennem og sige - ved du hvad, bare rolig, du består. Så vil jeg være glad. Jeg ved ikke hvad der vil komme til at ske. Jeg forbereder mig og forbereder mig, men ved ikke om det er rigtigt eller nok :(