Blogs

Vores community blogge

  1. Nu sidder vi i en rutchebane. Vi glæder os til turen, til suset i maven, til et godt grin og en skuffelse over turen ikke fortsatte.

    livet er for kort til at være ulykkelig. Vi har alle de dage der er hårdere og komme igennem end andre. Dage hvor vi har lyst til at give ansvaret fra os og proppe dynen langt over morgenhåret. Så er vi jo også fri for dårlig hår dag :rolf:

    ja de dage kender vi alle til. For mig og mange andre der lider af personlighedsfortyrelse borderline eller lign. Kan en dårlig dag godt gå hen at forlænge sig til en dårlig periode. Men man kan jo ikke skjule det morgenhår i evigheder *love* 

    image.jpeg 

    det kan være ekstremt hårdt at rette ind til højre, hvis man er i en dårlig periode. En periode hvor man mister noget af troen på at man kan komme igen. Nå at rette ind til højre og komme tilbage på sin rejse. På sin rutsjebanetur. Ja tilbage til sit liv. Men som min fantastiske alkoholrådgiver altid siger "op på hesten igen HVER GANG du falder af" og efter jeg begyndte at stoppe med at dunke mig selv oveni hovedet for fejl og mangler, ja så blev hele min verden straks større. Jeg blev bedre til at hvile i mig selv. image.jpeg

    Vi falder og vi rejser os. Det er en del af hele det eventyr vi er på. Når man er faldet ned i mørket, ja så er der efter min mening ALTID en vej tilbage. 

    Efter selv at have følt jeg aldrig og jeg mener ALDRIG kom tilbage til min livsgnist. Så har jeg faktisk lært at forstå mig selv, give mig selv ormsorg og meget mere til, ved netop at være helt dernede hvor livet gør ondt. Man skal sku ikke altid tage det som skidt at man falder af den hest der løber så skide hurtigt at man har svært ved at følge med. Man falder ned, man slår sig, også sætter man sig sku op igen og giver det et forsøg til. At mærke, føle og give lidt slip er ikke helt dårligt. Det kommer godt tilbage og man har fået endnu en lektie læst.image.jpeg

    Bliv ved med at kæmp, forsæt med at tro på dig selv. Og stå aldrig af en rutsjebane der køre på fulde drøn.. Det går op og ned men at lære mere om sig selv bliver aldrig kedeligt*love* 

  2. Hej igen DD-mennesker

     

    Jeg nu i en længere periode haft mange problemer med min kæreste, men synes han er begyndt at tage mere og mere af min frihed fra mig, fordi han har haft dårlige erfaringer med ekskærester.

     

    Jeg må ikke sove ude, hverken hos familie eller veninder.. Han vil sågar ikke engang tage ud for at hente mig, hvis det bliver for sent..

    Han så sent som i dag, 23-10-2016, at hvis jeg sov ude skulle jeg ikke komme igen.. Fordi jeg så ikke var velkommen herhjemme mere..

    Hvorimod jeg er enormt large, ifølge min mor, far og en veninde.. Jeg accepterer mit "fængsel", bukker under når han presser mig (gentager spørgsmål, til jeg siger ja), tager mig primært alene af vores fælles søn.. Alt imens han, bl.a. i skrivende stund, er hos en kammerat.

     

    Jeg er træt, udkørt, slidt ned og har mest af alt lyst til at ende mit, men det ville jeg ikke kunne være bekendt overfor min søn..

    Jeg græder mig i søvn lagt de fleste nætter, da jeg pga. min søns og min egen sygdom har mistet min uddannelse, fordi han ville have mistet sit job hvis han tog barn-fri mere end 3 dage i løbet af en måned.

    Dvs. vi er nu begge på bistand og han holder sin økonomi "hemmelig" for mig.. Han sagde f.eks. at han ikke havde flere penge i sidste uge, men alligevel kan han købe cigaretter og øl..

     

    Han holder ikke hvad han lover mig eller svarer mig og sms når han er ude, men forventer jeg gør når jeg er ude med vores søn..

     

    Ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere..

     

    _Problemet_

  3. moralskekatastrofe

     Nogetmedsvamp

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    Du fylder for meget.
    Jeg skal passe på dine armbevægelser og dit ego.
    Jeg blev sur i nat da jeg gik på toilettet og der, da jeg kom tilbage, sad en pige på min plads.
    For jeg kan ikke regne ud om du er syg game-player eller bare ualmindeligt kølig.
    Og jeg kan ikke lide, at jeg føler mig kejtet og substansløs når du er i nærheden
    Og jeg fortæller mig selv, at det giver god mening at du bager på andre, for det er jo mig, der ikke virker specielt interesseret.
    Jeg er irriteret over, at dit ego kan rumme, at jeg går min vej
    Jeg håber ikke du opdagede, hvor skidesur jeg var, for jeg prøvede faktisk at være det mest cool menneske i verden, der bare ledte efter en bedre fest.
    Det havde nok virket mere overbevisende, hvis jeg havde set dig i øjnene.
     
    Og forresten synes jeg virkelig ikke, at racistiske jokes er sjove. Grow the fuck up. Og jeg synes godt du kunne have sagt undskyld da du druknede din vens telefon i øl. 
    Og hvis jeg skal være ærlig, ikke? Så køber jeg ikke din “jeg er skideligeglad”-attitude 100%. Den virker indstuderet ligesom dine scoreritualer.amanita_muscaria_fly_agaric beautiful mushroom photography.jpg
  4. I fredags skulle jeg for første gang prøve at mødes med en fyr jeg var kommet i kontakt med gennem netdating. Jeg havde skrevet med ham noget tid forinden og havde en ide om at han var en sød fyr og så var han ret lække ifølge hans billeder.

    Jeg havde lidt sommerfugle i maven, men ikke så meget som jeg havde troet jeg ville. Vi havde aftalt at mødes neutralt ude i byen og så gå en tur sammen. Jeg så ham komme gående på lang afstand hen mod det aftalte mødested og da han kom hen til mig gav han et sådan lidt akavet kram. Altså er det normalt man krammer på første date? måske er det mig men jeg foretrækker at kende folk inden de kommer så tæt på. Nå men vi var heldige med vejret hvor solen kiggede frem under vores gåtur og det var egentlig meget hyggeligt. 

    Det var mest mig som snakkede men når han åbnede munden kom der noget fornuftigt ud af den. Tror vi gik sammen en lille time inden vi gik hvert til sit og aftalte at skrives ved.

    Nu har jeg så brugt weekenden til at fordøje mødet og tænke nærmere over ham. Det var ikke sådan det sagde klik og jeg bare blev forelsket, men han virker sød og jeg kan godt se nogle ligheder mellem os. Han er måske ikke helt så lækker i virkeligheden som på hans fotos fra datingprofilen, men det er jo heller ikke det som er det afgørende. 

    Det er lidt mærkeligt at møde en potentiel kæreste på den her måde for det er som om man kender hinanden allerede inden man mødes fordi man har skrevet en masse sammen på nettet. Mine andre kærester har jeg mødt og hurtigt blevet forelsker i og kysset med og først derefter lært dem at kende.

    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene men nu giver jeg det en chance.

  5. OM DENNE BLOG
    Først velkommen til min allerførste blogspot.  Det er en sjov størrelse og måske er det plat. Eller også er det et godt alternativ til en overtryksventil?

     

    Men nu du er trådt ind i mit lille univers så vil jeg lede dig til sagens kerne.

     

    Måske jeg har en vævefejl på toppen det vil jeg ikke udelukke. Men jeg får simpelthen spat af nogle mænd.

     

    Jeg har tabt 70 kg hurra for det. Jeg har aldrig været socialt hæmmet af min enorme overvægt og har aldrig spildt et minut på at spekulere over hvad andre synes om mig. Kunne de ikke li mig var det iorden med mig.. Men i mænds øjne var jeg nok ikke den mest attraktive og så alligevel.  Jeg har nogle sider som mænd åbenbart finder eventyrligt tiltrækkende.

     

    Nu har jeg efter 12 år i faste forhold valgt singlelivet. Jeg nyder hver dag og synes det er fantastisk at få lov at være mig og finde ud af hvad jeg egentlig er for en, naturligvis også forside jeg har været gennem en stor forandring.

     

    En del fyre giver mig en masse opmærksomhed og vil enormt gerne skrive og ses... Men det er ikke til at tage fejl af, hvad agendaen er. To sms'er og så har vi ligesom sendt tankegangen under bæltestedet.  Det er som om, at de ser det som enormt vigtigt i en dating-situation - hvor målet umiddelbart skulle være at finde hende man skulle blive gammel med - synes det er vigtigere at vide hvad jeg tænder på og er til fremfor at vide hvad jeg laver til hverdag, hvor gammel jeg er, hvilke interesser jeg har og så videre.

     

    Jeg får simpelthen snart et hysterisk anfald... en eller anden tilfældig mand ser mig på Facebook i en eller anden tilfældig gruppe - prikker til mig eller sender mig en venneanmodning men bruger ikke ét sekund på at smide en besked som reelt kunne være så simpel som "Hejsa - jeg så dig i den og den gruppe og synes du ser enormt sød ud. Har du lyst at lære mig bedre at kende? Mvh xxxx"

     

    Reagere jeg ikke kan der komme en besked og i løbet af 2-3 beskeder er der seksuelle undertoner. 

     

    Undskyld mig! Men mit profilbillede er et helt almindeligt portræt af mit ansigt. Det er hverken overloaded med makeup eller andet der skulle udstråler "jeg er her kun for at finde en knaldebuddy"

    Hvad er det der gør at mænd tror de kan tillade sig alt. Hvad med at spørge hvem jeg i stedet for hvad jeg er til.  Eller først og fremmest konstatere at da jeg nu er single om jeg så søger en Sexpartner eller en kæreste eller slet ingen ting ?

  6. I forlængelse af sidste blog indlæg, har jeg gjort mig en masse tanker om, den måde vi som mennesker kategoriser hinanden på.

    Jeg har personligt altid været i en konflikt med mig selv om, hvorvidt jeg dømte folk. Selvom alt i mig skreg på, at jeg ikke ville være et fordømmende menneske. Det var nærmeste som om, at jo mere bevidst jeg var om min adfærd, jo værre blev det.

    Efter at have læst om kategorisering, er jeg heldigvis blevet meget klogere. Klogere på at vi som mennesker har brug for at kategoriser, for at forstå.

    Kategorisering kan have et negativt udfald, fordi det kan føre til

    è Stereotypering

    è Stigmatisering

    è Diskrimination

    Men for at få noget positivt ud af kategorisering, er jeg nød til at forstå hvordan mennesker handler og det kan jeg kun gøre ved at sætte det op imod noget jeg kender, for derefter at kaste et andet lys på det jeg ser.

    Ikke mindst bliver jeg udfordret i min egen tilgang til, hvordan jeg møder mennesker, men jeg bliver dobbelt udfordret fordi, jeg nu også har en anden kultur at forholde mig til. Og kan jeg på nogen måde bruge den kultur jeg er vokset op i til noget i et land som Thailand, som er så forskelligt – Jo, det kan jeg… Anerkendelse – det er ordet der betyder mest for mig – I anerkendelse, ligger nemlig mødet med det individuelle menneske, som vi alle, i min optik, bør møde ligeværdigt – Uanset hudfarve og kultur.

    Til tider føler jeg mig, fuldstændig revet op med rod, kastet op i luften og med en kamp mod tyngdekraftens kraft, skal jeg nå at samle alle rødder, inden de lander på jorden igen – Heldigvis er jeg under uddannelse og ser det bestemt som en god og sund proces.  - og heldigvis skal jeg ikke lande med noget der er rigtigt eller forkert, men derimod finde ud, hvad der er rigtigt for mig.

    At Vise på vej med at være bevist om egen handlinger, rykker noget. Det spreder sig som ringe i vandet og jeg ser en forskel i den måde jeg håndtere konflikter på.

    IMG_4055 (1).JPG

    IMG_4060 (1).JPG

    IMG_4064 (1).JPG

  7. Chris

     Christina Laursen

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    Hej jeg er i mit kreative hjørne i øjeblikket og har besluttet mig for at lave denne blog.

  8. "37 år. Det er min alder, og hvad fanden har jeg opnået? Har et arbejde, hvor jeg følger jeg bliver snakket ned til og ikke høre til. Har en familie der ved hvor jeg bor men som ikke kommer forbi eller tag telefonen og snakker med mig. Har ingen kæreste, da jeg ikke kan klare tanken om at nogen skal røre ved mig, Har valgt at jeg ikke skal have børn, da jeg ikke kan se mig selv som mor. Har for meget fedt på min krop, kan ikke holde en slankekur, og har dækket alle mine spejle til i mit hus. Bor til leje i et sommerhus, der er så koldt om vinteren at jeg næsten ikke kan holde ud at bor der mere."

     

    Dette skrev jeg for 2 måneder i min dagbog, og da jeg havde skrevet det og sad og læste det igennem, tænkte jeg at nu var det sku nok. Jeg kan ikke sidde og brokke mig over mit liv, når jeg ikke gøre noget ved det. Så nu har jeg gjort noget.

    Jeg har sagt mit job op, stopper til august næste år. Pakker alle mine ting ned og flytter. Hvor jeg ender henne, ved jeg ikke. Jeg ved bare at jeg for første gang skal gå efter mine drømme. Jeg vil uddanne mig inde for kommunikation. Jeg ved ikke hvor eller hvordan, men det finder jeg ud af.

    Den 1. oktober begynder jeg på en livsstil omlægning, eller en slankekur kald det hvad man vil. Jeg gør det for mig og ikke fordi andre syntes jeg skal gøre det.

    Det er mig der styre mit liv, og ingen anden skal komme og sige at jeg burde gøre noget andet, eller leve på en anden måde. Min familie kan blive væk hvis de ikke vil have noget med mig at gøre.

    Jeg vil finde mennesker som vil være venner med mig fordi jeg er mig, og så kan/vil støtte mig og være der for mig. Ved ikke hvor jeg skal finde dem, ved ikke hvor jeg skal starte, men jeg tror at de er der. De falske venner fra facebook vil blive slettet og frem over vil der kun stå dem som virkelig er mine venner. Så må jeg se hvor mange det er, sikkert ingen når det kommer til stykket.

     

    Jeg tag magten og kontrollen nu!!!!!!

     

     

  9. Tror jeg vil rygge på Blogspot, og begynde en dagbog derinde.:-) Men jeg dropper ikke min profil her, og vil stadig skrive her engang imellem.:-)

     

     

  10. Miss L

     Miss L

      Indlæg: 2    Kommentarer: 5

    .... Så vælger man at været trofast, støttende og lyttende igennem alt! 

    Eller i hvertfald så godt som man kan! - Jeg har en veninde, som jeg næsten vil betegne som en bedste veninde. Vi ved alt om hinanden og går igennem de fleste ting sammen. Men her fornyeligt opstod der et lille problem... Lad os bare gøre det kort;

    Hendes ekskæreste har været lidt voldelig anlagt mod hende, hvor hun har endt på skadestuen to gange og han er blevet taget tilbage i håb om at han kunne ændre sig. Jeg har af ren respekt for min veninde, ikke valgt og råbe ham ind i hovedet, som så mange andre ville have gjort det, men derimod valgt at lytte og støtte hende igennem det. 

    Her i weekenden valgte hun at sige til ham, at hun skulle have plads til at være sig selv. Så det indebar at han ikke skulle være i hendes lejlighed og lade hende være. Hvilket er stort, når man elsker hinanden! Om aftenen valgte vi at tage i byen og hygge os. Det gjorde vi også, lige indtil min veninde glemte alt om mig og sad og skrev med ham, igen. 

    Af ren høflighed og som den veninde jeg nu er, spurgte jeg hende pænt om hun kunne se hvad hun havde gang i? For personligt syntes jeg selv, at det er lidt dobbeltmoralsk og at forvirre manden, at hun vælger at kontakte ham, som om intet er hændt....:-/ 

    Er det bare mig der er langt ude, eller er der nogen der kan sætte sig ind i det? For må indrømme jeg er træt af at lege nikkedukke og høre på hendes problemer, når hun ikke selv kan gøre noget ved dem eller vil lytte til en.. :hmm:

  11. patrikgothi

     Essential Tools Every Start-up Should Invest In

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    No blog entries yet

  12. Øv altså. Lige nu har jeg ondt af mig selv og jeg håber det snart bliver søndag aften/nat.

    Jeg sidder alene og det har jeg gjort hele ugen og nu er jeg virkelig træt af det. Min kæreste er i Norge og han tog afsted søndag aften og kommer så hjem på søndag om aften/natten men der er virkelig længe til og jeg savner ham.

    Jeg er ikke så god til at gå ud og opsøge selskab selv så indtil videre er fjernsynet mit selskab og det er ikke altid lige sjovt.

    Jeg ved godt at det er i overmorgen han kommer hjem men der er længe til og jeg har bare ondt af mig selv lige nu.

    Jeg har godt nok en papdatter på 16 år men hun vil jo hellere være sammen med vennerne end at sidde og sumpe sammen med mig på sofaen :)

    Skulle bare lige af med lidt ynk :(