Blogs

Vores community blogge

  1. I forlængelse af sidste blog indlæg, har jeg gjort mig en masse tanker om, den måde vi som mennesker kategoriser hinanden på.

    Jeg har personligt altid været i en konflikt med mig selv om, hvorvidt jeg dømte folk. Selvom alt i mig skreg på, at jeg ikke ville være et fordømmende menneske. Det var nærmeste som om, at jo mere bevidst jeg var om min adfærd, jo værre blev det.

    Efter at have læst om kategorisering, er jeg heldigvis blevet meget klogere. Klogere på at vi som mennesker har brug for at kategoriser, for at forstå.

    Kategorisering kan have et negativt udfald, fordi det kan føre til

    è Stereotypering

    è Stigmatisering

    è Diskrimination

    Men for at få noget positivt ud af kategorisering, er jeg nød til at forstå hvordan mennesker handler og det kan jeg kun gøre ved at sætte det op imod noget jeg kender, for derefter at kaste et andet lys på det jeg ser.

    Ikke mindst bliver jeg udfordret i min egen tilgang til, hvordan jeg møder mennesker, men jeg bliver dobbelt udfordret fordi, jeg nu også har en anden kultur at forholde mig til. Og kan jeg på nogen måde bruge den kultur jeg er vokset op i til noget i et land som Thailand, som er så forskelligt – Jo, det kan jeg… Anerkendelse – det er ordet der betyder mest for mig – I anerkendelse, ligger nemlig mødet med det individuelle menneske, som vi alle, i min optik, bør møde ligeværdigt – Uanset hudfarve og kultur.

    Til tider føler jeg mig, fuldstændig revet op med rod, kastet op i luften og med en kamp mod tyngdekraftens kraft, skal jeg nå at samle alle rødder, inden de lander på jorden igen – Heldigvis er jeg under uddannelse og ser det bestemt som en god og sund proces.  - og heldigvis skal jeg ikke lande med noget der er rigtigt eller forkert, men derimod finde ud, hvad der er rigtigt for mig.

    At Vise på vej med at være bevist om egen handlinger, rykker noget. Det spreder sig som ringe i vandet og jeg ser en forskel i den måde jeg håndtere konflikter på.

    IMG_4055 (1).JPG

    IMG_4060 (1).JPG

    IMG_4064 (1).JPG

  2. Chris

     Christina Laursen

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    Hej jeg er i mit kreative hjørne i øjeblikket og har besluttet mig for at lave denne blog.

  3. Tror jeg vil rygge på Blogspot, og begynde en dagbog derinde.:-) Men jeg dropper ikke min profil her, og vil stadig skrive her engang imellem.:-)

     

     

  4. Miss L

     Miss L

      Indlæg: 2    Kommentarer: 5

    .... Så vælger man at været trofast, støttende og lyttende igennem alt! 

    Eller i hvertfald så godt som man kan! - Jeg har en veninde, som jeg næsten vil betegne som en bedste veninde. Vi ved alt om hinanden og går igennem de fleste ting sammen. Men her fornyeligt opstod der et lille problem... Lad os bare gøre det kort;

    Hendes ekskæreste har været lidt voldelig anlagt mod hende, hvor hun har endt på skadestuen to gange og han er blevet taget tilbage i håb om at han kunne ændre sig. Jeg har af ren respekt for min veninde, ikke valgt og råbe ham ind i hovedet, som så mange andre ville have gjort det, men derimod valgt at lytte og støtte hende igennem det. 

    Her i weekenden valgte hun at sige til ham, at hun skulle have plads til at være sig selv. Så det indebar at han ikke skulle være i hendes lejlighed og lade hende være. Hvilket er stort, når man elsker hinanden! Om aftenen valgte vi at tage i byen og hygge os. Det gjorde vi også, lige indtil min veninde glemte alt om mig og sad og skrev med ham, igen. 

    Af ren høflighed og som den veninde jeg nu er, spurgte jeg hende pænt om hun kunne se hvad hun havde gang i? For personligt syntes jeg selv, at det er lidt dobbeltmoralsk og at forvirre manden, at hun vælger at kontakte ham, som om intet er hændt....:-/ 

    Er det bare mig der er langt ude, eller er der nogen der kan sætte sig ind i det? For må indrømme jeg er træt af at lege nikkedukke og høre på hendes problemer, når hun ikke selv kan gøre noget ved dem eller vil lytte til en.. :hmm:

  5. patrikgothi

     Essential Tools Every Start-up Should Invest In

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    No blog entries yet

  6. Øv altså. Lige nu har jeg ondt af mig selv og jeg håber det snart bliver søndag aften/nat.

    Jeg sidder alene og det har jeg gjort hele ugen og nu er jeg virkelig træt af det. Min kæreste er i Norge og han tog afsted søndag aften og kommer så hjem på søndag om aften/natten men der er virkelig længe til og jeg savner ham.

    Jeg er ikke så god til at gå ud og opsøge selskab selv så indtil videre er fjernsynet mit selskab og det er ikke altid lige sjovt.

    Jeg ved godt at det er i overmorgen han kommer hjem men der er længe til og jeg har bare ondt af mig selv lige nu.

    Jeg har godt nok en papdatter på 16 år men hun vil jo hellere være sammen med vennerne end at sidde og sumpe sammen med mig på sofaen :)

    Skulle bare lige af med lidt ynk :(

     

  7. runfor

     Mitlivsomloeber

      Indlæg: 1    Kommentarer: 2

    Jeg vil meget gerne benytte denne fremragende lejlighed til at dele min historie, som adskiller sig markant fra andres historier og beretninger. Sagen er nemlig den, at der aldrig har været nogen (heller ikke mig selv), der troede, at jeg vil blive løbeafhængig. Ikke desto mindre er jeg blevet helt afhængig af at løbe, og det er jo slet ikke så dårligt.

    Det afgørende spring

    Jeg kan desværre ikke prale med, at jeg har løbet i hverken 2, 5 eller 10 år.. Nej, jeg har faktisk kun løbet i 3 måneder. Det er slet ikke imponerende, men jeg er sikker på, at jeg skal nok skal udvikle mig hurtigt. Det specielle ved mig er, at jeg aldrig har været vild med sport og motion. Derimod brugte jeg meget tid på at hygge mig med strikning og hækling, som altid har tiltalt mig.

    Jeg tog det afgørende spring, da min kæreste sagde til mig, at han var bekymret for mig, fordi jeg kom for lidt ud og ikke dyrkede nok (faktisk intet) rmotion. Jeg begyndte at løbe små ture på omkring 0,5 km. - og det udviklede sig hurtigt til 3 km - 5 km. og nu 10 km. I dag kan jeg løbe 10 km. uden at være helt død bagefter.

    Så vidt muligt løber jeg 4 gange om ugen, hvor jeg virkelig udfordrer mig selv. Jeg er ikke den hurtigste løber i verden, men jeg synes selv, at jeg er god til at holde et stabilt tempo. Mit største mål er at deltage i et dansk løb i den nærmeste fremtid. I fremtiden vil jeg også gerne gennemføre et maraton, men jeg har ikke travlt med at opnå det mål. Hvis blot det sker inden for de kommende 5 år, så er jeg godt tilfreds.

    Når jeg ikke løber på livet løs, så arbejder jeg hos en webshop, som sjovt nok sælger garn og tilbehør. Jeg er ikke stoppet med at strikke og hækle, men jeg vil da indrømme, at jeg sætter mere pris på at løbe en lang tur - uanset om det regner, eller om solen skinner.

    Jeg siger tak, fordi at jeg måtte dele min historie med jer.

    løber.jpg

  8. Deepsecrets

     Secrets

      Indlæg: 1    Kommentarer: 2

    Klokken er 22.22, og nej han tænker ikke på mig. Når klokken slår 00.00, så har vi 5 års dag. Han ligger inde i sengen og sover, han tager det hele meget roligt.. Jeg sidder i stuen, i mørket og græder. Om under 2 timer, er det vores 5 års dag, og vi har aldrig været længere fra hinanden end vi er nu.. Er vi gået fra hinanden? Undgår vi begge bare at sætte ord på det? 

    Tanken om at jeg måske, snart er single, den er så hård.. Jeg følte at jeg gjorde en masse for at få løst de problemer som vi snakkede os slavisk igennem sidste uge.. Måske føler han også at han har gjort sin del for at få ændret kursen på vores forhold.. Men på den uge er vi blot gået længere væk fra hinanden.. 

    Måske var vores samtale sidste uge, bare vores break up.. Måske var det bare kun min underbevidsthed som vidste det sidste uge.. 

    Men nu er den kommet frem, sandheden.. Mit hjerte er slet ikke i tvivl, han er gået fra mig.. Jeg føler mig så ensom.. Jeg er ikke sikker på at jeg kan sove ved siden af ham i nat, i vores seng.. Der vil ikke være noget vores i fremtiden, det vil bare være mig.. og et sted inde i mig siger, "bare rolig, måske har har ikke forladt dig".. 

    Men om han har forladt mig eller ej, så tror jeg bare på trods af at jeg sidder og græder nu, at jeg har forladt ham. 

    Det er så svært at stoppe efter 5 år.. Men er det kærlighed eller tryghed der holder os sammen. 

    Er det tanken om de 800.000 vi lige har lånt til lejlighed sammen, eller tanken om at miste min "bedre halvdel". 

    Er det tanken om at jeg slet ikke kender verden udenfor, eller at jeg bare ikke vil forlade den verden som jeg kender.. 

    Måske bliver vi sammen, men er det det rigtige....

     

     

    Regn-e1401861019795.jpg

  9. BrooklynInc

     Tålmodighed.

      Indlæg: 2    Kommentarer: 0

    Mennesket er født uden viden. Med tiden vokser vi os måske klogere. 

    Så udviklet som menneskets DNA er i dag, undre det mig, at vi lader nogle kontrollere os på denne måde.

    Jeg har ingen ting imod "kontrol", hvis kontrol-indehaveren er godsindet, ærlig og bare generelt vil mennesker det bedste. 

    Er det sådan kontrol-indehaverne er nu???

     

    spraying-our-food-300x202.jpg

    Hvis det ikke er sundt at indeånde og at røre ved, hvordan kan det så være sundt at spise?

    Vi lader vores kontrol-indehavere spraye vores mad med gift, der dræber alle insekterne og bierne. 

    Bier er en nødvendighed for, at vi kan spise en stor del af de frugter der findes i verden. 

    5880555976_f6797844f5_b.jpg_(1024×536)-20110728-081824.jpg

    De samme kontrol-indehavere, er dem, der så åbenlyst sprayer verden med noget "ukendt". 

    "Nær dagen af Rensning, vil der være spindelvæv spundet frem og tilbage i himlen" - Hopi profeti. (Indianerne)

    fluoride-fb.jpg

    Vi får proppet massere af Florid i vores drikke vand, og sodavandene uden sukker er proppet med det lovelige stof Aspartam som er kræftfremkaldende. Alt i mens der kommer ekstra momser og mere skat at betale ved at ryge cigaretter. 

    spraying-strawberry.jpg

    WTC Building 7.jpg

    AleisterCrowley101013.jpg

    maxresdefault.jpg

    dollar_owl.jpg

    bohemiangrove_cremation_of_care_victim_1909.jpg

  10. for et rum tid siden havde vi tilbage på blog.dk en bruger der var opsat på at siden var for ham og kun ham.
    han var meget radikal i sine holdninger, og efter den første advarsel og henvisning til sidens retningslinjer, gjorde han en sag ud af systematisk at overtræde alle sidens regler, chikanere de andre brugere og true administratorstaben der håndhævede reglerne. han holdt ikke længe, men han dukkede trofast op hvert halve år efter hans blokering udløb og fortsætte i samme dur en dag eller to indtil han havde optjent endnu en blokering.

    han beherskede en retorik som en otteårig, og hvis det ikke var fordi han var i pensionsalderen, er jeg næsten sikker på at han, hvis presset, ville ty til "min far kan tæve din far" argumentationen... det mest irriterende ved ham var dog, syntes jeg, at når andre brugere kommenterede på hans indlæg, så var han lynhurtig til at slette kommentarer der udfordrede hans verdenssyn. han redigerede ikke engang efter kontekst, så kommentarlinjen var bare indlæg efter indlæg hvor han fuldstændigt usammenhængende gendrev sine pointer.

    jeg kom i tanke om dette efter jeg vågnede op og så at to dages diskussion var forsvundet fra min side herinde, uden at have opnået en forløsning.

    jeg er ikke tilhænger af at man efterlader sin sparringspartner med metaforisk halv mast, eller vender noget ryggen fordi det ikke går efter ens eget hoved.

    det fik mig til at tænke på et indlæg en anden administrator fra blog.dk skrev som modsvar til brugeren der slettede kommentarer.
    indlægget forsvandt sammen med blog.dk, men jeg syntes pointen er værd at gentage her.

    hun skrev om ekkokammer effekten, som er defineret ved en ekstrem polarisering blandt en gruppe drøftende personer, der befinder sig i et lukket forum.
    det går ud på at man kun lufter sine holdninger for folk der er enige i dem, og systematisk frasorterer udefrakommende information der ikke passer i gruppens meningsprofil.

    hvis modstridende holdninger eller logiske modpunkter bliver censureret, ignoreret, overhørt eller slet og ret ikke præsenteret er der kun et ekkokammer tilbage der gendriver og forstærker de i forvejen præsenterede holdninger, indtil man gror fast i et, muligvis forkert og radikaliseret verdenssyn, og får det til at virke mere rigtigt og universelt accepteret end det i virkeligheden er.

    dette skaber barrierer for kritisk diskussion af emnet, og gør medlemmer af gruppen blind for ændringer i verden omkring dem.


    Når man kun snakker med folk der er enige med en selv kan man let fortælle sig selv at "kloge hoveder tænker ens" men glemme at "tåber sjældent er uenige".

    derfor vil jeg gerne opfordre folk til at tillade et åbent forum.
    luft jeres holdninger, diskuter med dem der er uenige, prøv at overbevis dem, og prøv selv at blive overbevist. Når det kommer til holdninger og meninger er det aldrig et spørgsmål om hvem der har mest ret, men hvad der er sandt. Diskuter jeres synspunkter i timer, dage, uger og måneder hvis det er det der skal til, bare sørg for at forhold jer kritisk til al information. Både det i som udgangspunkt er ueninge i, men endnu vigtigere også det i er enige i.
    Istedet for at sige de andre har uret, så spørg jer selv hvorfor i har ret, for det er det spørgsmål det forventes i kan svare på.
    Lyt til dem der allerede kan svare på spørgsmålet. det kan være i kan lære noget, eller få dem til at tænke mere over deres svar.

    Det er det der får os til at vokse som mennesker, udvider vores horisont og trækker os ud af ursuppen...

  11. Vinglasset som klistret til hånden,

    En tanke, der truer.

     

    Han siger, at han skal sove,

    Alligevel er han online.

    Naboens lys er tændt,

    De tusind stjerne lyser på himlen.

    Sjældent har jeg ser sådan skønhed,

    I nattens muld og mørke.

     

    Et strejf af en kærlig snude,

    Et tv, der står tændt.

    En bog, jeg havde i sinde at læse.

    Et stearinlys, der brændte før jeg fik nydt dets fredfyldte glød.

     

    Tanker i natten,

    En ferie, der snart er forbi.

    Et opkald fra politiet,

    En virkelighed, der er min.

     

    Skønhed findes over alt,

    Hvis blot du evner at se.

    Lyt til mørket,

    Føl nattens brise strejfe din kind.

     

    Kærlighed, nej.

    Venskab, nej.

    Skønhed, i allerhøjeste grad.

     

    Nydelse, du er min stemme.

  12. Hej alle på DELDIG, benbaj vil afgå ved sletning, da jeg gerne vil være rimelig anonym, med de ting jeg skriver om, og jeg ved at en meget snaksalig dame jeg kender har fundet herind og snakker om at oprette en profil, og på nogle af mine gamle indslag er jeg ret genkendelig, så derfor vælger jeg at forsvinde som benbaj og genopstå som noget andet.

    Jeg vil ikke ændre min profil, kun ændre navnet og så slette nogle af de mest personlige genkendelige indslag