allim

Turen gik til Canada for min far og storebrors vedkommende, det var den 28. december, det var nytår 2008 og jeg glædede mig bestemt ikke til at skulle holde nytår uden far og min bror. Det var en hyggelig uges tid og vi kom godt ind i det nye år - både i Danmark og i Canada, det hele var fint indtil telefonen ringede med beskeden om at far ikke kunne komme med hjem. Far var faldet ned fra en skilift og havde brækket nakken. En forfærdelig nyhed, min far måtte blive i Canada med 4 brækkede knogler i nakke og øverste ryg, og min storebror måtte tage alene hjem sammen med de andre ishockeydrenge der havde været med.
Det var en blandet følelse da min far kom hjem, lykkelig over at se ham igen, ulykkelig over at se ham med en krage om nakken, liggende i sofaen uden at kunne gøre noget. Far brækkede nakken, men overlevede og fik det bedre

Det blev sommer.. Far ude i haven, mor lavede mad, jeg sad i stuen og så tv og min storebror oppe på værelset. Far kommer ind, mor snakker til far - men intet svar. Det næste jeg hører fra stuen er min mor der forvirret kalder på min far, en angst og gråd i stemmen der straks fortæller der er noget galt. Jeg reagerer og skynder mig ud i gangen hvor far ligger sidder på trappen - helt lam i hele højre side af kroppen. Som jeg får besked på, skynder jeg mig ind og henter en telefon mens mor ligger far ned på gulvet. Ambulancen er der straks og slæber far med ud i ambulancen. Hurtigt bliver far kørt til Odense Universitet Hospital - os lige bagefter. 1½ times ventetid hvor efter far bliver kørt ind på afdelingen, lagt i kunstig koma. Far fik hjerneblødning, men overlevede og fik det bedre

Det er mandag i uge 10 2011, hjemme efter en travl eksamensopgave i 9. klasse, har lige spist og sidder derefter på computeren - indtil min mor kalder. Min mor når at kalde to gange inden jeg reagerer og skynder mig ud i stuen. Allerede fra køkkenet af ser jeg at der inde i stuen er væltet en stol, foran stolen kan man se enden af nogle ben - min fars ben. Allerede i det sekund bryder jeg sammen, far ligger uhyggelig stille med hovedet på min mors lår. "Hent en pude, jeg har ringet til alarmcentralen" er alt jeg når at registrere, inden jeg løber alt hvad jeg kan ind og henter min hovedpude, til at holde min fars hoved, og falder sammen af gråd på køkkengulvet. Det varer ufattelig længe inden far kommer ind i ambulancen og de kører afsted, imellemtiden vækker de min far med stød. 1000 tanker falder igennem mit hoved - er far død? Overlever han det her? Hvad er der sket? Dette finder jeg først ud af da jeg står på Odense Hospital og ser min far ligge med slanger overalt i en hospitalseng. Far fik blodprop i hjertet, men overlevede og fik det bedre


Far og mor jeg elsker jer og jeg vil aldrig miste jer!
Forlad mig aldrig!