Plotin

Tanker og synsninger

Indlæg: 286    Kommentarer: 783    Se mere fra Tanker og synsninger

Om denne blog

Nogle gange blot strøtanker. Andre gange mere gennemtænkt, sammenhængende og insisterende. Men altid synsninger, som oftest baseret på kolde facts og alment indiskutable fakta - og altid til debat! Altid nysgerrig og villig til at lære. Men uvidenhed

Indlæg i denne blog

Plotin

EU eller vort eget Folketing - beslutningen om privatisering, og konsekvenserne deraf, kommer ud på ét: Storkapitalen scorer profitten, samfundet mister forsyningssikkerhed og politikerne skændes om, dels resultatet, konsekvenserne af privatiseringen, og om hvem, der så har været skyld i, at det igen, igen gik, som det plejer at gå.

 

Offentligt monopol, vil de fleste af os kunne blive enige om, har sine omkostninger i form af "fravær af konkurrence".

 

Privatejede monopoler gør politikerne sig ihærdige anstrengelser for at dæmme op for konsekvenserne af på det globale marked. Med større og, (men) oftere, mindre held.

 

Snart sagt kun "beskæftigelsesindsatsen" og socialpolitikken har Staten valgt at beholde monopol på. Beskæftigelsesindsatsen for fortsat at kunne svinge pisken over de dovne arbejdsløse og socialpolitikken for at kunne gennemtrumfe massive besparelser.

 

Kønt er det ikke. Og hensigtsmæssigt effektivt slet ikke!

 

Telekommunikation, jernbanedrift, ældrepleje, sundhedssystemet, energiforsyningen, vejvæsen, postvæsen: Listen over "væsener", Venstre, med Rasmussen (Fogh) og Rasmussen ("Løkken") som spydspidser har smadret, er lang. Lang, som perioden, det parti har hærget med sin "liberale politik".

 

Hvor befriende, om vi kunne få privatiseret mandattildelingen til at sidde i Folketinget!

Om ikke et direkte forbud mod partidannelse og selvsamme partiers "ret" (tilnærmelsesvist monopol på) til at opstille kandidater, så langt lettere adgang for "privatpraktiserende politikere" til at opstille og blive valgt til Folketinget.

Måske ligefrem en vindersag for en ligestillingsminister?

 

http://stiften.dk/artikel/441823

 

Plotin

Kun tanker:

 

Hvis vor sjæl genfødes, renset for vort tidligere livs smerte, fejltagelser, synd, sygdomme og andre ubehageligheder, hvorfor skulle vi så, når vort jordiske livs afslutning, døden, indtræder, eller truer med at gøre det, holde fast ved dette livs "udfordringer" frem for at tage imod tilbuddet om et nyt og uplettet liv?

 

Utallige, især amerikansk inspirerede, spillefilm hylder fastholdelse ved livet som det eneste saliggørende.

 

Hvad nu, om det ikke forholder sig sådan?

For hvis skyld skal man holde fast i livet.

For de efterladtes skyld?

Ud over, at de her og nu slap for at skulle forholde sig til dødsfaldet, hvilken gavn skulle de SÅ have af, at man lever videre?

Man dør jo alligevel - en dag!

 

Næh, jeg er på ingen måde træt af livet, eller har ønske/planer om at forlade det i utide.

 

Men medmindre man tror på "Kun ét skud i bøssen", "Kun dette ene liv", giver ovenstående vel en vis mening: Giv dog slip, når tiden dertil er inde!

 

Alternativt, hvis man tror på intet liv efter døden: Så kom dog i gang med at leve livet, medens du har det. Drop alt det, der forpester din tilværelse på Jorden.

Plotin

6 år på deldig

Et virtuelt venskab af lang varighed, de sociale mediers flygtighed taget i betragtning. Kun overgået af vist nok noget nært 10-års jubilæum på Fb.

 

Og hvilket venskab, det ikke har været!

 

Vel rettere: Venskaber, altså i flertal. Bekendtskaber, eller i hvert fald kendskab(er) til mange af jer, som færdes herinde.

 

Nogle af jer er "gamle" bekendte, andre er relativt nye bekendtskaber.

 

Stedet, "deldig.dk", bygningen vi mødes i, er flere gange undervejs blevet bygget om, "opdateret". Nogle medlemmer har vi ikke mødt længe, og mange nye er kommet til. Debatter og udvekslingen af tanker har undervejs skiftet karakter.

 

Ingen nævnt, ingen glemt.

 

Derfor blot et: God veekend til alle herinde, og tak, fordi du stadig hænger på!

Plotin

700 meter til et indkøbscenter, hvor butikkerne bugner af varer. (Næsten) hver dag fyldes hylderne op med nye varer.

Penge til at købe varerne for og mobilitet til ved egen hjælp at komme både derover og hjem igen.

 

På vejen derover, ingen, som skyder på, eller overfalder én.

 

Man risikerer ikke at blive anholdt for at købe "forbudte varer".

Faktisk ved kun en selv og butikken, hvilke varer, man har købt.

 

Ingen frygt for, at når man kommer hjem, er ens hjem bombet sønder og sammen og ens familie myrdet.

 

I grunden ret meget at være taknemmelig over! :)

Plotin

Plotins status?

 

Entusiasme, eufori over at være kommet i, om end kun midlertidig, beskæftigelse.

Også penge ind på kontoen, selvfølgelig et godt incitament til overhovedet at yde en indsats, til overhovedet at deltage på arbejdsmarkedet!

 

Som sagen lige nu står, realistisk betragtet, kun et kortvarigt vikariat af tre måneders varighed.

 

Hvorfor så egentlig engagere sig i elever, kollegaer, arbejdsplads(-"kultur")?

 

Udsigten til at søge og få, den muligvis i nærmeste fremtid opslåede ledige stilling?

Usikkert grundlag, at "besvære sig på!".

 

Alligevel føles det, denne gang, "anderledes".

 

Jeg vakler imellem blot at "overleve", på anstændig vis at "levere varen, som jeg har solgt den", og at se muligheden for begyndelsen til en "værdig afslutning" på min deltagelse på arbejdsmarkedet, igennem de resterende 6 år, 8 måneder og 10 dage.

 

De 10 dage rider mig som en Mare! Hvor i Helvede skal jeg finde DEM? :-O :-D

 

Nå!

Foreløbig har jeg kun mødt en flok herlig unger, hjælpevillige kolleger og en skoleleder, som lader til at være både meget godt tilfreds med min indsats, og som bakker mig op i mine bestræbelser for virkelig at "gøre en forskel" for nogle af "virkeligheden i skoleverdenen" ramte elever; faste læreres evigt tilbagevendende sygefravær, vikardækning, eller mangel på samme.

 

"Du er godt nok en anderledes lærer, men vi har lært mere af dig, end vi har haft lært siden sommerferien" har jeg hørt før, trives godt med, og synes, jeg godt kan være bekendt at levere/udsætte ungerne for!

 

"Kan ikke, magter ikke, vil ikke og gider ikke" - ungerne deler jeg op i to grupper: De, der har fuld opbakning hjemmefra til den holdning, den attitude og den adfærd, og de, der endnu står til at "redde".

De sidste stiller jeg gerne op for. De førstnævnte ...: Selv guder kæmper forgæves mod vejrmøller!

Plotin

Hvilket fornuftsmenneske, ved sine fem sansers fulde brug, ville sætte sin lid til, at nogen politiker skulle kunne fremkomme med en brugbar løsning på noget som helst problem, som ligger uden for politikerens nuværende og håbefuldt kommende valgperiode?

Risikoen, for at løsningen viser sig uanvendelig, er for stor. Man ville jo kunne komme frygteligt op at hænge på konsekvenserne af en i øvrigt ret så forudsigelig fiasko!

 

Næh. Så hellere forsøge at benægte problemets eksistens, eller i det mindste lægge ansvaret for dets løsning andetsteds hen; landspolitikerne på kommunerne, og kommunerne på landspolitikerne.

 

Langt mere får den enkelte borger ud af at se på sin egen situation, og se sig om i sine nærmeste omgivelser. Hvordan STÅR det rent faktisk til? I forhold til, hvordan det stod til for et eller for fem år siden. Med helbredet, med jobsituationen, med boligforholdene, med økonomien, med parforhold.

 

Freden, i form af fravær af direkte krigshandlinger, har vi endnu indtil videre alle til fælles, etniske danskere såvel som her tilkomne flygtninge og indvandrere.

 

Vi oplever stigende ulighed mellem de rigeste og de fattigste, stadig ulighed kønnene imellem, og en uklædelig mangel på forståelse og solidaritet befolkningsgrupper imellem.

Meget kan forekomme mange urimeligt og uretfærdigt. Noget nogle at være en helt uoverstigelig forhindring, sten, på vejen, medens andre ser ændret lovgivning som åbning for nye forretningsområder.

 

Uanset, hvor du selv står, står du alene. Med de muligheder og med de begrænsninger, du lige nu oplever. Mulighederne kan du udnytte, og mange af begrænsningerne kan du minimere eller ophæve, hvis du har viljen til at gøre det nødvendige.

 

Hvilke muligheder vil du, når vi skriver 2018, have grebet, og hvilke forhindringer vil du have formået at rydde af vejen?

 

http://www.avisen.dk/politikere-vil-aldrig-prioritere-noget-der-ligger_423071.aspx

Plotin

Kommentar til ensomhed

Pris dig lykkelig, thi du har lært dig kunsten at overleve i selskab med dig selv. Et selskab, ingen nogensinde vil kunne fratage dig!

Yderligere har du erfaret hemmeligheden, "tænkningens forbandelse", nysgerrigheden og viljen til at søge den mættet.

 

Mange, rigtigt mange, er dybt afhængige af andres selskab og har et umætteligt behov for andres anerkendelse, for at kunne "mærke sig selv", føle sig værdsat. Det kan de, som dug forsvinder for Solen, miste på et splitsekund. Ét fejltrin, og de er "dømt ude", uden mulighed for selv at kunne gøre noget ved det.

 

Du har valgmuligheden. Når du føler dig ensom blandt andre, er det netop fordi du er dig bevidst om, at du blot er én blandt mange. De, der gennem hele deres opvækst af deres forældre og familie er blevet stillet op på en piedestal, har ikke valgmuligheden, at trives i eget selskab. De måler deres egen værdi i lyset af andres anerkendelse, og kun i den. Mister de den, mister de sig selv. Fordi "sig selv" for dem ER andres anerkendelse. De har intet med sig, som i virkeligheden er "deres". Alt, de ejer og har, har de fået forærende af andre.

 

Dét er, hvad curlingforældrene giver deres børn med ud i livet - overfladisk, værdiløs og helt misforstået indtryk af "selvværd".

 

Dit mest værdifulde selskab, fællesskab med andre, er din evne til at søge viden hos andre, der har skrevet om emner, de måske selv har brugt et helt liv på at sætte sig ind i.

 

Såh, jo ... den skriv giver da rigtigt meget mening for mig! ;)

Plotin

Fattigdomsbudget

Mangler nogen, her i den søde juletid, inspiration til budgetlægningen for det nye år, er her "danskernes" forslag til procentvis fordeling af rådighedsbeløbet.

 

Julespøg: Stemmer det overens med fordelingen i dit eget budget?

 

Jeg har endnu ikke selv lige fået tjekket efter.

Men der skal nok i de procenter kunne være stof til både eftertanke og om påkrævet revision af eget budget?

 

Det kunne være interessant at få indsigt i, om de, der har stemt, har stemt ud fra eget budget eller ud fra, hvad de mener, ANDRE burde kunne leve for?

 

Men påfaldende, at 54 % stemmer for Internet, medens kun 40 % stemmer for en computer.

Forklaringen herpå kunne selvfølgelig være, at flere og flere bruger tablet frem for en computer.

 

47 % stemmer for at have et tv i hjemmet, medens kun 8 % stemmer for at have kabeltv/tvpakke.

 

Vedligeholdelse, reparation og erstatning for materielle goder i hjemmet sættes med 59 % foran børns deltagelse i fritidsaktiviteter (48 %), ligesom sommerferie (med eller uden børnene) vurderes til kun 26 %.

 

http://www.avisen.dk/her-er-danskernes-fattigdomsgraense_421580.aspx

 

Plotin

"Jeg hader at se dyr sulte ..."

Nogle, I lidt ældre, vil kunne huske Jørgen Ryg' s monolog, hvor han fodrer fuglene - for derefter at lukke katte ud af tasken.

Fugle, kæledyr og husdyr kan altså ikke selv gå i NETTO, Fakta, REMA eller Aldi og købe mad.

 

Det kan jeg - endnu da!

 

Måske er jeg på mine ældre dage blevet lidt blødere om hjertet?

Men det er mig en særlig glæde og fornøjelse af hælde mere foder i fuglenes foderbakker.

 

Det skræmmer dem væk, lige her og nu - men de vender hurtigt tilbage, og bliver ofte lidt længere, end selv Fakta ville kunne holde på SINE "kunder"! :-)

Plotin

Ret så enkelt:

 

Dine følelser ER og forbliver helt dine egne, indtil du vælger at smide dem ud, hvis du ikke trives med dem.

 

Faktisk eksisterer de slet ikke i "virkelighedens verden", ikke i den fysiske verden. Ingen af dem er resultat af en eksisterende naturlov.

Så længe du tillader dem det, eksisterer de i DIN virkelighed, i DIN verden - men kun for dig selv!

 

Føler du angst?

Så hold op med dét!

 

Muligt, og ret enkelt at opnå?

Begge dele!

 

Føler du lavt selvværd?

Jamen så gør du det. Men: Det er vel ikke nogen rar følelse at trækkes med?

DU, og kun du, kan smide den følelse på porten.

Ingen af os er født med en følelse af lavt selvværd. Det er en følelse, vi igennem vor opvækst har tillært os. Dermed kan vi også (selv, og kun selv) aflære den igen.

 

Et overflødighedshorn af terapeuter tilbyder hver især en overflod af "behandlingsformer", hver på deres "teoretiske grundlag", og hver for sig "gode nok" eller i værste fald "harmløst nonsens".

 

NLP lader til at være "håbløst forældet", "outdatet". "Anerkendende pædagogik" og "positiv psykologi" gider jeg slet ikke beskæftige mig med.

 

"Mindfulness" lader til, stadigvæk at have et vist potentiale? Det, der i 70' erne også blev lanceret som "transcendental meditation".

 

Et oldgammelt, i min opvækst stadigt "gangbart" fænomen, "nærvær", kommer mig i hu som en løsning på tidens stress og forkvabbelser.

"Tilstedeværelse i nuet", denne tilstand af åndeligt nærvær, fokus på og koncentration om, hvad man lige nu foretager sig. Om det er samtale, studie, forelskelse eller sorg, er lige gyldigt.

"Tankestilhed" er nøgleordet. Tanker er der stadig, og fred være med dem. Tanker er bevidsthed, tidens svøbe. Intuitionen, fornemmelsen af, hvad der lige nu vil være det helt rigtige for dig selv at gøre, er "løsningen". I hvert fald én mulig løsning.

Hverken beskæftigelse med fortidens fejltagelser eller bekymringer for morgendagens udfordringer bringer dig videre i livet, som du ønsker dig, at det skal forme sig for dig i fremtiden.

 

Hvad der virkelig betyder noget, lige nu, er: Hvor er du, hvor vil du gerne hen, hvad forhindrer dig i at nå derhen, og hvad kan du selv gøre for at fjerne de forhindringer? Dernæst: GØR det, det, der skal til!