Riseup

Blog Riseup

Indlæg: 12    Kommentarer: 24    Se mere fra Blog Riseup

Om denne blog

Indlæg i denne blog

Riseup

Flytter snart

3 uger. Om 3 uger flytter jeg fra Sjælland til Fyn, nærmere Middelfart. Jeg har valgt at nu er det nu. Jeg har sagt et job op som jeg ikke befinder mig godt i alligevel og skal nu til at fælge min drøm til dørs. Jeg skal læse HF på VUC i Middelfart og derefter vil jeg gerne læs litteratur på universitetet.

Jeg er 37 år, og jeg har ikke lavet det jeg vil. Jeg har gjort hvad man har forventet af mig og jeg har lade mennesker omkring mig, haft for meget indflydelse i mit liv. Jeg tag mit liv tilbage, og nu styre jeg det.

Jeg kender ikke en levende sjæl i Middelfart. Før ville dette have holdt mig tilbage, men nu tag jeg det med et smil. Nu skal jeg lære nye mennesker at kende og jeg glæder mig.

Middelfart jeg er på vej:-)

Riseup

Tag ansvar for mit liv

"37 år. Det er min alder, og hvad fanden har jeg opnået? Har et arbejde, hvor jeg følger jeg bliver snakket ned til og ikke høre til. Har en familie der ved hvor jeg bor men som ikke kommer forbi eller tag telefonen og snakker med mig. Har ingen kæreste, da jeg ikke kan klare tanken om at nogen skal røre ved mig, Har valgt at jeg ikke skal have børn, da jeg ikke kan se mig selv som mor. Har for meget fedt på min krop, kan ikke holde en slankekur, og har dækket alle mine spejle til i mit hus. Bor til leje i et sommerhus, der er så koldt om vinteren at jeg næsten ikke kan holde ud at bor der mere."

 

Dette skrev jeg for 2 måneder i min dagbog, og da jeg havde skrevet det og sad og læste det igennem, tænkte jeg at nu var det sku nok. Jeg kan ikke sidde og brokke mig over mit liv, når jeg ikke gøre noget ved det. Så nu har jeg gjort noget.

Jeg har sagt mit job op, stopper til august næste år. Pakker alle mine ting ned og flytter. Hvor jeg ender henne, ved jeg ikke. Jeg ved bare at jeg for første gang skal gå efter mine drømme. Jeg vil uddanne mig inde for kommunikation. Jeg ved ikke hvor eller hvordan, men det finder jeg ud af.

Den 1. oktober begynder jeg på en livsstil omlægning, eller en slankekur kald det hvad man vil. Jeg gør det for mig og ikke fordi andre syntes jeg skal gøre det.

Det er mig der styre mit liv, og ingen anden skal komme og sige at jeg burde gøre noget andet, eller leve på en anden måde. Min familie kan blive væk hvis de ikke vil have noget med mig at gøre.

Jeg vil finde mennesker som vil være venner med mig fordi jeg er mig, og så kan/vil støtte mig og være der for mig. Ved ikke hvor jeg skal finde dem, ved ikke hvor jeg skal starte, men jeg tror at de er der. De falske venner fra facebook vil blive slettet og frem over vil der kun stå dem som virkelig er mine venner. Så må jeg se hvor mange det er, sikkert ingen når det kommer til stykket.

 

Jeg tag magten og kontrollen nu!!!!!!

 

 

Riseup

5 dage uden sukker....

5 dage uden sukker. Det lyder ikke af meget, men for mig er det. Jeg har nemlig levet usundt og har brugt sodavand og slik til at skjule mine følelser, og fordi jeg har følt mig meget alene. Men det er slut nu!!

Jeg tog lige før påske en beslutning om at nu var det på tide at jeg skal lægge min livsstil om, hvis jeg skal have en chance for at være glad og lykkelig. Det første skridt har været at smide sukker ud af mit hus. Så lørdag forsvandt alt usundt fra mit hjem og det har især været sodavand og slik der har fyldt meget i mit liv. Alt for meget kan jeg nu se. Har været plaget af lidt hovedpine, men ikke så meget som jeg havde forventet, og  trangen har til tider været meget stor men jeg har kunne overhøre den.

 

5 dage uden sukker bliver snart til 6 dage:-)

 

Riseup

3 år uden medicin

I dag er det 3 år siden, jeg valgte at stoppe med min depressionsmedicin. Ikke nået min læge var enig i, men nu er det sådan at det er min krop, og det er kun mig der bestemmer over den. Bivirkningerne var ikke nået jeg kunne acceptere mere, så de blev droppet.

Det er den bedste beslutning jeg tog. Jeg kunne igen begynde at tænke, og nu, 3 år efter, er jeg helt fri for de åndssvage bivirkninger.

Jeg har valgt at kigge fremad og ikke se tilbage. Fortid er fortid, og det skal ikke påvirke min fremtid. 

Jeg oplever stadigvæk bump på min vej, men de får ikke det hele til at vælte, som det har gjort før. 

Jeg har valgt mennesker fra, dem som ikke var gode for mig. Nu handler det så om at få en ny omgangskreds, det arbejder jeg stadigvæk på.

Jeg kan nu igen begynde at se at der er håb, og jeg skal nok klare det. Det næste skridt er, at hjælpe andre der er der, hvor jeg har været.

❤️❤️❤️

Riseup

Nå men nu er 2015 så igang. Jeg laver normalt ikke nytårsforsæt, men i år følger jeg lidt jeg bliver nød til at gøre det.

Jeg er blevet fyret fra mit arbejde som pædagogmedhjælper i en børnehave ( har heldigvis 5 måneders opsigelse)Vi har ikke nok børn til at jeg kan blive:(

Fordi jeg om 5 måneder ikke har nået arbejde, bliver jeg nød til at flytte da jeg ikke vil ha råd til at blive boende.

Da dette gik op for mig lige inden nytår, blev jeg klar over at jeg bliver nød til at tag mit liv op til overvejelse. Jeg 35 år og alene. Og nå jeg siger alene så mener jeg alene. Jeg har min forældre, søskende og nevøer og niecer, som jeg ser en gang imellem. Jeg har mine kollegaer som jeg er sammen med på arbejdet. Men nå jeg kommer hjem, så er jeg alene. Og jeg har været tilfreds med dette. Men kan nu godt se at det kan ikke blive ved.

Jeg har svært ved at lukke andre ind i mit liv, som har været et stort rod. Jeg er blevet svigtet at "venner" og det har gjort at jeg har bygget en stor mur op omkring mig. Den vil jeg gerne ha ned, og finde en vennekreds, men det er svært nå jeg bor i en lille by på landet, hvor alle kender mig (næsten alle), så ved ikke hvor jeg skal starte.

Min vægt SKAL ned, men er alene om dette og har ikke nogen at snakke med/få støtte. Der er en masse foreninger, men det koster penge. Penge som jeg ikke har.

Puha. Ved simpelthen ikke hvor/hvordan jeg skal starte.

Anette

Riseup

Ord er magt........

Den største magt der findes er ord.

Det kan løfte dig eller det kan knække dig.

Alle problemer starter med ord og løsningerne findes med ord.

Så brug dine ord fornuftigt.

Riseup

Kan du forestille dig det?

Det er så svært at forklare hvordan det er.

Forstil dig, at du læner dig ind over et hul og kigger ned. Du kan ikke se nået, for det er kulsort.

Pludselig for du overbelance og begynder at falde. Du prøver at gribe ud efter nået at holde fast i, men der er intet.

Du kigger op, og kan se at der er lys foroven, men du kan ikke nå det.

Du bliver ved med at falde, og du tænker at du da snart må nå bunden, men du bliver ved med at falde.

Du kigger dig omkring men der er intet at lade dine hænder gribe fat i.

Du skriger, men ingen høre dig og tilsidst er du selv i tvivl om, der kommer nået ud af din mund.

Lige meget hvor meget du bliver ved med at falde, kan du se lyset, men du kan ikke komme hen til det.

Har du billedet i hovedet?

Kan du forestille dig det?

Så er du lidt tætter på, at forstå hvordan det er at have en depression.

Riseup

Hjælpen kom.

Ja så fandt min familie ud af, at jeg ikke havde nået at spise og at mine penge var væk. Det var ikke fedt at skulle indrømme det over for dem, men da jeg blev indlagt fordi jeg havde gået og besvimmet kunne jeg ikke gøre andet end at fortælle hvorfor. Nu vil I nok sige at det var da godt at de fandt ud af det, og ja det kan jeg også godt se men.......nu er det ikke bare sådan at min familie ikke er den bedste familie at sige sådanne ting til. Men det gider jeg ikke at bruge energi på. De må tænke hvad de vil og sige havd de vil. Deres kommentar kan jeg ikke bruge til nået.

En god ting der er kommet ud af dette. Nu får jeg den hjælp som jeg har brug for.

Riseup

Det gør ondt.

Imens jeg skriver dette ryster hele min krop, og jeg rammer ofte forkert på tastaturet. Min mave er fuldt med vand og har lige spist et æble. Jeg kan, når jeg åbner vinduet, dufte mad fra de omkring liggende huse. Men dufter gør for ondt og jeg må lukke vinduet igen og tag et glas vand mere. Det lyder nok som om jeg har en spiseforstyrrelse, men nej. Jeg er i en alder af 33 år, ikke i stand til at spise et normalt måltid mad hver dag, da jeg ikke har penge til det.Jeg er så flov. Jeg har et fast arbejde og alligevel er det sket for mig, bare på grund af nogle ekstra regninger.

Jeg græder mig selv i søvne, fordi jeg er så sulten at jeg ikke kan falde i søvn på en god måde. Jeg er bange for hvordan næste måned vil komme til at bringe, for jeg har stadigvæk en regning jeg skal betale, og den vil komme til at tag de sidte penge jeg har når alle de andre faste regninger er betalt, og min bank har i dag sagt nej til at hjælpe mig.

Åh gud jeg er så sulten.....

Riseup

God følelse i 2 sekunder

I et år har jeg kunne lade være. Følsen og tanken om det har ikke været der, men så i dag måtte jeg gøre det. Jeg kunne ikke stoppe mig selv og jeg ved jo godt det ikke er godt at jeg gør det, men kan bare ikke lade være. Jeg græd imens jeg lod kniven løbe hen over mit lår og tårene er i mine øjne nu imens jeg skriver dette.

I 2 sekunder havde jeg en dejlig følelse, og derefter var der ikke andet end had til mig selv. For helved jeg er 32 år og her sidder jeg på badeværelsets kolde gulv og skær i mit lår.

Riseup

Slettede min profil

Så har jeg i dag slettet min profil på facebook. Jeg havde ikke lyst til at skrive der inde, for jeg følte ikke jeg kunne sige hvad jeg tænker da der er mennekser der er på facebook som ikke skal vide alt om mig. Jeg kunne jo bare lade være med at skrive de ting de ikke skal vide, men hvor fanden skal jeg så komme af med de tanker jeg har. Nej jeg har fundet mit sted hvor jeg kan komme ud med de ting jeg har brug for. Her. Her skal jeg ikke tænke over at der sidder nogle og kender mig. her kan jeg være mig selv.

Anette

Riseup

Starter så nu

Jeg har godt nok gået og funderet over hvordan jeg kommer videre og det her er vel det første skridt så nu starter jeg så bare.

Jeg blev i 2010 ramt af en mur som bare faldt ned over mig. Jeg fik en depression som gjord at jeg måtte fuldtidssygemeldes fra mit elskede arbejde i 2 måneder. I starten af 2011 begyndte jeg så på arbejde igen, et par timer om dagen og fik langsomt sat tiden op.

Nu er jeg så her hvor jeg er i dag, og hvor er det så? Ja det er jeg så ved at finde ud af. Jeg er tilbage på fuldtid på mit arbejde, jeg kommer ud af døren hver dag og mine grædeflip er næsten væk, nu græder jeg kun. Men........... Jeg har måtte indse at dem jeg regnede som venner ikker var venner. Igennem min terapi blev det klart for mig, at jeg ikke kan sige nej. Og da jeg så begyndte på det, forsvandt mine venner imens de sagde at jeg havde forandret mig for meget. Og ja jeg har forandret mig og jeg er et andet sted end hvor jeg var før, og leder derfor efter nået andet i mennesker end jeg har gjort før. Men at finde en ny omgangskreds er sku ikke så nemt som jeg havde ønsket. Er det her en start? Jeg ved det ikke.

Knuz

Anette