bare lille mig

Mit liv

Indlæg: 8    Kommentarer: 0    Se mere fra Mit liv

Om denne blog

Mit Liv.

Mit Liv er hvad jeg har valgt at kalde min blog her inde.

det har jeg gjort fordi jeg vil fortælle om mit liv, hvilken ond cirkel jeg var i,

og hvorfor jeg kom ind i den og hvordan jeg er kommet ud af den igen.

Nu skal man ikke give barndommen skyld for alt hvad der sker senere hen i livet,

det er i alt fald min mening, jeg ved dog at alle der har lidt forstand eller meget forstand på den slags ting siger det modsatte.

jeg høre den ene gang efter den anden gang at så forstår de godt at jeg endte i det miljø som jeg gjorde

nok jeg ville ikke skrive mere her nu.

Indlæg i denne blog

bare lille mig

Hej Blog

 

Hvad jeg vil skrive i dag. ærligt det ved jeg ikke jeg har bare lyst til at skrive lidt. En form for en samtale med en jeg stoler på kan man måske kalde den lyst der fik mig her ind i dag.

Livet ja hvad er livet. Det er jo så mange ting af både det gode det dårlige det triste det glædelige. Men hvis jeg måtte rette livet til. Så ville jeg sørge for at der var lige meget af det hele til alle. Det synes jeg ville være retfærdig.

når man skal jo ikke klage. Man tager jo igennem hele sit liv valg hver eneste dag. Det er bare mærkeligt at nogen vælger mest forkert uanset hvad man forsøger. For fuldt af uheld nej det tro jeg ikke. Jeg ved ikke hvorfor nogen bliver smidt tilbage i noget dårligt hele tiden. Måske er det bare sådan at nogen kommer til verden til et alm liv nogen kommer til verden til et skiftene liv nogen kommer til verden til et liv uden problemer og andre kommer til verden for at leve i skyggesiden.

Mit liv har været underligt i forhold til mange andres liv. Jeg har levet den mørke siden altid. Og hver eneste gang jeg er ved at få det vippet lidt over til et lyst liv sker der altid et eller andet og pist så står man i mørket igen. Og det er hvad jeg ønsker nej selvfølgelig er det da ikke det hvem ville ønske det. I alt fald ikke nogen der kender til det liv der lives i skyggen. Men jeg kan godt se at i dag har jeg læst biblen jeg ved ikke hvor mange gange og ja jeg tror på den men jeg har også lært at det liv der er planlagt for en kan man ikke skifte ud eller flygte fra ej heller bilde sig ind at man ikke høre til der. Man er sat der hvor gud ønsker at man skal. Leve. og hvad hans formål er med at vi skal opleve forskellige ting her i livet er langt ud over hvad vi mennesker kan gætte os til.

Jeg har oplevet mange gode ting og mange gode sider af livet igennem mine 50 år. Desværre har de alle kun være til korte tid. Og kun til at man får lov at se og mærke at der findes noget andet end det liv jeg høre til i. jeg har oplevet kærlige familier der var klar til at tage mig til sig. Okay 2 gange har jeg oplevet det. Men jeg må indrømme at det er stadigvæk kun til et kik ind i det liv der er fyldt med kærlighed og næstekærlighed og om sogn for hinanden. Et liv alle de familier sku lære at sætte meget mere pris på i de gør. For deres liv er uvurderlig. De har langt mere i deres liv end de kan forstille sig.

 

Hvor man høre til her i livet ja det er jo forskelligt for os alle. Hvor jeg hører til Ærligt jeg ved det ikk, nogen dage har jeg mod og energi til at kæmpe en kamp for at vende mit liv og ikke være den jeg har været. Men kampen slutter altid igen ved at jeg står magtesløst over for det. Og hele tiden bliver jeg ramt på min fortid, der er altid nogen der for vendt min fortid imod mig.

Så Ærligt hvad skal man her i livet andet end leve det liv man kender.

Og som en af verdens Klogeste mænd har udtalt. der skal en krig til at få fred.
 

 

Så er man modig nok finder man freden.

Hilsen
Roald der hverken ved ind eller ud.

bare lille mig

Har ikke glemt min blog

Hej
Lige et hurtigt indlæg. jeg har ikke glemt at skrive her inden . men jeg står et sted hvor det er rigtig svært for mig at finde rundt i mit liv og i sær at sætte ord på det. så der vil ingen længe komme nyt fra mit liv som fortæller om forskellige oplevelser fra barndommen af.

Knuz til jer
Roald

bare lille mig

Godaften Blog.

 

Ja hvad skal man skrive når munden er løbet tør for sætninger, men hovedet er fyld af usagte ord.

Livet ja det er jo nok ingen hemmelighed. Altså her inden.  at mit liv er så ment ikke noget man tænker tilbage på med glæde i sindet. Og tanken hvad det hele sku til for, jo jo den tanke kender jeg , den kommer hver eneste dag. Og ingen giver svar der på.

Den store nyhed eller hvad man skal kalde det, jeg som gik i den tro at alt kunne da kun begynde at gå frem af for at synke længere ned i problemer og pis og lort. Det troede jeg godt nok ikke på jeg kunne. Men man bliver klogere. For som et lyn fra himlen var det jeg troede var mit stamtræ, revet op med roden og smidt væk. Og et nyt stamtræ stod foran mig, hvordan man takler at ens familie ikke var ens familie men af lige vel var halv delen min familie bare ikke som jeg troede og kendte den. Forvirret det skal i ikke være ked af jeg har haft viden i snart en mdr. og jeg fatter den stadigvæk ikk. Hvordan får man et hoved på 50 år til at forstå at man er morbror til sin søster, og bror til sin mor. Og hvordan kommer man til at forstå at jeg havnede hos min stedfars forældre som ganske lille. Og kom til at bo ved min søster da jeg fyldte 7 år og da min biologiske far lige var død som jeg troede var min morfar. Så lige med et var der ikke et sæt forældre der ikke gad mig. Men nu er der to sæt forældre der ikke gad mig.  Og hvorfor gad mine stedfarmor og stedfarfar ikke have mig længere end til jeg blev 7 sku de kun træne mig op til at kunne arbejde og modtage smerte ?  ja om ikke alt var underligt i hoved på mig så jo det kunne blive mere underligt, og følte jeg mig ikke unormal og uønsket ( hvad jeg faktisk gjorde) ja så gør jeg det da godt nok nu.

Mit fodfæste som jeg fik eller fandt for ca. et 1 år siden, ja da altid begyndte at give lidt mening og jeg synes selv alt begyndte at gå stille frem af. Ja så var der nogen overhoveder som synes at han som var den eneste person jeg har mødt kunne pille min facade fra hinanden.  Ja så sku der spares og han blev fyret. ( jo jeg har kontakt i nu og jeg elsker at jeg har den og jeg er dybt taknemmelig for det. ) men det er bare ikke det samme for min hverdag mere, job ja selv der går alt skævt, jobbet eller de ansatte og og de beboer der arbejder der vil så gerne smide smuds og skyld på ham der er fyret. Og helt ærligt i min verden er det så kujon agtigt. Når det ikke er sandheden. Og det giver mig problemer. Det at holde sin kæft lukket, jaaa det har jeg hvis aldrig fået lært, jeg holder mig til den tørre sandhed, og så kommer det jo til at gå ud over dem der ikke holder sig til sandheden. Om jeg er diplomatisk NEJ det er jeg nok ikke men diplomati og den rene sandhed er altså svært af få til at følges ad. Så på job er det så også endt med at jeg er sat udenfor eller jeg er den man helst ikke går i dialog med, da de ikke ønsker sandheden de ønsker bare at man holder med  dem at det går jo fint og meget bedre end før. Og gu gør det ej, det er væltet totalt og de kan ved gu ikke selv se det fordi for dem er det letter at give den fyret skylden end at indrømme at de er sat til noget de ikke magter. Og ja i min verden så er man sku en kujon når man ikke tør stå ved sit ansvar. Og dem der ikke er sådan, de er så meget røvslikkere og arrogante og jeg hader røvslikker stikkere og arrogante personer. Så jo jo det køre bare det hele. Er i da tosset det er bare røget baglæns den sidste mdr.

Og ja gået og går baglæns det gør jeg, det gør det hele, og min facade hold da op jeg er god til at fodre den så min facade igen bliver stor hård og stærk.  Jo jeg har min tro og mine timer med Jesus. Men lige for tiden er det også hvad der holder mig oppe og ja min mester som vil blive ved at være min mester. Den plads er der ingen der kan overtage om de vil eller ej, og det er ej særligt klogt at forsøge.  For nu hvor jeg igen står på bunden, fyldt med tanker og tomhed. Så er det mit temperament får lov at leve igen. Hvad det på ingen måder må have lov til. Da jeg regerer hurtigt og kontant hvis jeg ikke har 200% styr på min voldelige del af mit inder jeg. Så det er faktisk en hård kamp at kæmpe hver dag, en ting er alle de problemer, og en anden ting er det jeg står og vil holde mig tæt på sandheden så det giver problemer for mig, men det tredje og nok den største kamp er at smile joke giv grin og lade ens indernes tanker og lyst hvile selv om det er totalt vågen. Og mit temperament det har jeg lagt fra mig og der skal det bare have lov at blive, det er så vigtigt for mig. Vold hjælper ingen steder det gør bare det hele langt værre.

 

Og oven i alt det her har min afdøde konen faktisk dødsdag på Mandag. Og så bliver mit sind og mine tanker totalt fuck up.  De 10 dage før den 16/1 kan mine tanker overhovedet ikke finde ro. Og det gør så oprigtigt ondt inden i at tænke tilbage på de 14 dage hvor alt gik galt og min kone blev taget fra mig. Og det er så uretfærdigt at hun sku væk hun var bare så meget bedre til at være det rumlige og varme menneske, som jeg altid har været så langt fra at være, så hade der været lidt rimelighed til var det mig der sku ha sagt farvel den gang. Og jeg tror på himlen findes og jeg tro på at Jesus tog personlig imod hende. Og findes skærsilden hvad jeg ikke rigtig tro på og af lige vel tro jeg på den. Så ved jeg at det bliver noget af en hård tur jeg skal igennem den dag jeg skal stå foran Jesus, og jeg må sige for kærligheden fra Jesus til mig vil jeg nu tage den tur med oprejst pande. For kan man sige A så har man dog også bare at kunne sige B.

 

Så alt i alt er det vel den ene spand iskolde vand efter den anden man får smidt i hoved .  jeg Undskylder lige for mit negative humør. Men det er jo langt bedre at det kommer på skrift her frem for at det går ud over andre.

 

Forsat god aften der ude i det lille land.

bare lille mig

nytår ja et år mere til samlingen

Hej Blog og godt nytår til alle her inden.

 

Hvad jeg vil skrive i dag, jaa det ved jeg ikke ! det er en dum tid og der sker så mange ting i mit liv lige for tiden. det sku ellers blive bedre og det så det også ud til.

men hvad der går godt kan hurtig vælte, nutid og fremtiden den er nok stærk nok med fortiden kan hurtig sejre.

så jeg vil kun fortælle jeg nyder at sidde alene i aften der er ro og fred omkring mig. og jeg har brugt dagen på bøn til Jesus og på bibel læsning, det får mig til at falde til ro og på 

den måde føler jeg en fred og en ro i mit indre.

jeg ligger de tre bønner op som jeg har brugt i dag, de er nok lidt ja hvad skal man kalde dem opgiverne og sørgelige men jeg får lidt ro af dem på en dag som i dag.

 

Bøn et.

Herre, min Gud!

Stor trængsel har ramt mig.

Mine bekymringer truer med at knuse mig,

jeg ved ikke hverken ud eller ind.

Gud, vær mig nådig og hjælp!

Giv mig kraft til at bære, hvad du lægger på mig.

Lad ikke frygten få magt over mig.

Sørg du i din godhed for mine kære.   

Barmhjertige Gud, tilgiv mig alt, hvormed jeg har syndet mod dig og mod mennesker.

Jeg stoler på din nåde  og lægger mit liv i din hånd.

Gør du med mig, som du vil, og som det er godt for mig.

Hvad enten jeg lever eller dør,  er jeg hos dig, og du er hos mig, min Gud. Herre, jeg venter på din frelse og på dit Rige.

Amen

 

 

Bøn to.

 

Gud, jeg er så langt borte fra dig,

men jeg har ingen anden at kalde på. 

Jeg er som én, der er spærret inde blandt de døde.

De søvnløse nætter er endeløse, dagen igennem er jeg udmattet og tom.

Tankerne flakker hvileløst, jeg kan ikke samle dem om noget.

Hjælp mig, Herre.

Du kender min skyld. Lov og ret har jeg krænket, mennesker har jeg svigtet, og trodset dine bud.

Men du er mit eneste.

Forkast mig ikke, Herre.

Din Søn tog sig af de udstødte, og da han hang på korset, forbarmede han sig over en dødsdømt morder.

Lad det være mit håb, selv om det, jeg har forbrudt, ikke kan blive ugjort.

Herre Jesus, vær mig nær. Lad din Ånd bo i mit urolige hjerte

Skænk mig den frihed, som kun findes i din tilgivelse.

Og hjælp mig at leve som et frit menneske under ansvar for min næste og i tillid til dig.

Herre min Gud!

Tak fordi du ville høre min bøn. 

Tak for din grundløse godhed.

Amen

Bøn Tre.

 Min Gud, 

Tanken på morgendagen stjæler min søvn. 

Jeg ved ikke,  hvordan jeg skal klare det alt sammen. 

Problemerne vokser mig over hovedet. 

Jeg forestiller mig alt det, som kommer imod mig. 

Alt i mig krymper sig sammen.

Min Gud, giv mig tillid til,  at du ikke kræver mere af mig,  end jeg kan yde. 

Meget kan se anderledes ud i dagslys. 

Jeg vil gerne stole på den kraft,  som du giver mig. 

Du finder veje dér,  hvor jeg ingen veje ser. 

Gud, tag angsten fra mig  så jeg kan sove roligt. 

Amen

Pas nu godt på jer selv der ude i dag.

 

bare lille mig

Ensomhed.? Enspænder.?  Engang og for altid.?

 

                   Hvad er det.? Og hvorfor er det der.? Hvorfor er det en ring der ikke kan brydes.? Er man som alle andre selv om man er en enspænder.? Er man bare en underlig en der ikke forstår livet når man er i ensomhed.? Ensomhed i selskab med andre findes det virkelig.? Enspænder er de som andre eller lever de i en parallel verden til den virkelige verden.? og hvis i så fald hvem er det der afgøre hvad for en verden der er virkelig og hvilken er den uvirkelige.? Enspænder og fest spreder kan man det.? Enspænder der spreder smil.?

 

                   Ja Ensomhed og at være enspænder, det giver rigtig mange spørgsmål, og der findes ikke svar på dem. Ikke hvis i spørger mig, alt det her er noget der optager min hjerne, noget der altid har kørt rundt i hoved på mig, og hvorfor ? jeg ved det ikke jeg har brugt så meget tid på at finde svar på de ting, lige så lang tid tilbage som jeg kan huske. Og jeg kender ikke et eneste svar på noget af det.

Jeg har hørt mange fortælle om svar til de ting jeg har hørt mange fortælle hvorfor jeg og andre ender ude i ensomhed. Men helt ærligt ikke et eneste af alle de svar og meninger der om, kan bruges af dem der er i ensomhed og dem der betragtes som enspænder. Jeg det er noget af en mening, jo det ved jeg godt og jeg ved at flertallet vil ryste på hoved, og påstår det er fordi jeg ikke vil lytte, men jer der ryster på hoved, ja undskyld men det er jer der ikke kender den verden der er omkring dem der kaldes for enspændere og dem der lever i den ring af ensomhed. Og NEJ ensomhed er ikke den ene time hvor man sidder og ikke ved hvad man skal foretage sig.

Fra det af at man bliver født. Bliver man mødt med valg der skal tages. Valg som skal jeg trække vejret eller skal jeg lade være, skal jeg spise eller skal jeg nægte. Skal jeg græde eller skal jeg være stille. Altså lige fra dag et bliver man mødt med valg der skal tages. Mange valg der skal vælges imellem afhænger af andre ting der spiller ind andre valg er nogen man selv tager sådan bare fordi.

De valg der bliver sat foran en igennem livet af hænger rigtig meget af hvem der er omkring en, alt omkring en afgøre hvilken slags valg man får at vælge imellem. Men de forskellige valg dem tager man selv.  Nogen får de valg der hedder godt eller meget godt. Andre får de valg der hedder dårligt eller meget dårligt.

Er i forvirret ?? det er jeg.!

Jeg blev født og røg meget hurtig ud i at mine valg stod imellem ikke at være som andre eller bare at være noget for mig selv. Ensomheden blev min ven, den ven jeg kunne stole på. Den ven førte mig vider i livet til enspænderen. Jeg var ikke som andre og jeg er ikke som andre. Engang ensomhed engang enspænder altid ensomhed altid enspænder. Og hvorfor? Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved at den ring ikke er til at bryde. Ikke sagt at man er en dårlig person af den grund, selv om det føler man sig,

Alle mine valg som barn førte mig ud i verden på egen hånd, den ensomhed jeg fik som barn den har jeg i nu som en del af den person jeg er i dag. Om jeg ønsker ensomhed ? nej det da ved gud jeg ikke gør, men om jeg kan slippe den, nej det kan man ikke. Så som barn var jeg enspænder og brugte rigtig meget tid alene. Brugte kræfter og energi på at lære at overleve frem for at lære skolens fag. Skolen blev til noget luksus som næsten alle hade. Når jeg var i skolen var alt bygget på løgne. Hvis  det ikke var løgn så var det at holde mund og holde det for sig selv. Da jeg var stor nok til at kunne afgøre fremtiden, så var den lagt for mine fødder, der var kun at følge med og blive ved at overleve, tanken om fremtiden tanken om hvad jeg sku blive til. Den var der slet ikke jo som drømme hade jeg den luksus at kunne styre fremtiden, men som alle ved drømme forsvinder som regel så snart man vågner og virkeligheden banker på. Altså som barn var ensomheden og enspænder lig mig. Da jeg blev ældre og kom i kontakt med mc verden, forblev ensomheden og enspænder 99% mig. Jeg fik status som den mindste del af de personer i den verden. Jeg brugte ensomheden til at tegne og studere tattoo da det jo var min status. Jeg blev brugt som den person der ikke tænkte på tiden der ville følge efter, man gjorde de ting der sku gøres uden at tænke og uden at tænke mere over det bag efter, det førte mig igennem livet. Ja jeg hade venner ja jeg hade kæreste, kone og fik børn men ensomheden og enspænder blev der. Og jeg opførte mig der efter. Nu da jeg har opgivet det liv og kæmper med at finde en anden måde at leve på. Eller rettere sagt jeg vil væk fra det forkerte liv og jeg vil leve som alle andre. Som er en mega kamp imod alt hvad man kender. Det eneste man kender med sikkerhed er følelsen af ensomhed og at være enspænder, følelsen at ikke være som alle de andre, ja den er der og den kender man. Selv den dag i dag hvor jeg lever og bor et sted med ca 100 andre, lever jeg meget i ensomhed og når jeg ikke er der er jeg enspænderen. For jo jeg er blandt 100 andre døgnet rundt, jeg snakker med mange, men jeg er en ener om jeg er sammen med andre her eller jeg er alene, det gør ingen forskel, enspænder ja det er og bliver jeg. Jeg forsøger at blive som andre og passe mig ind så inden vil ligge mærke til mig, og bare blive en selvfølge at jeg er der lige som alle de andre, men nej det kan jeg ikke, for igen dukker det op, jeg er ikke som alle de andre, jeg kan ikke passe mig ind og falde ind i det fælles skab så jeg bare er en af mange. Min være måde, mit sind. Min forståelse af hvad der sker osv., er bare anderledes, end alle de andre. Og sjovt nok jeg bliver behandlet rigtig pænt af alle, jeg er ja det ved jeg ikke om det er de rigtige ord jeg bruger lige nu, men jeg er tillidsfuld så rigtig mange søger til mig, og rigtig mange vil gerne være i mit selskab, rigtig mange taler åben til mig om deres problemer osv.  Men så snart det er mig muligt, så er jeg på mit værelse og læser eller skriver, som regel læser jeg, da det hele tiden trække i mig at vide. Ja ”at vide” betyder meget for mig, om jeg bruger det til noget nej det gør jeg ikke, det er bare en nødvendighed for mig. Et ord en sætning en ting ja lige meget hvad hvis det er noget jeg ikke kender til eller ved så ja bare for at kunne holde mine tanker ud er jeg tvunget til at læse og finde svar. Uvidenheden er et umuligt sted for mig at opholde mig. Om jeg er blevet klog af alt det nej det er jeg ikke.!

Jeg er bare

Ensom

og en

enspænder

der ikke er som andre.

bare lille mig

               

 

 Hej Blog

Ja jeg har været stille en tid, men der er sket så meget, og der er mange ting der sker så hurtigt for tiden at jeg selv har svært ved at følge med, og der men har jeg lige som svært ved at vide hvem jeg selv er.

 Når man ligger alt bag sig. Og starter livet op på ny, sker der rigtig mange ting, man ser verden med nye øjne, og man forstår ikke helt den verden man kikker på. Og det jeg forstår, der piner det piner det en, at jeg kunne have lukket øjne for det før. Så at ligge et råt liv bag sig og starte på ny, giver så utrolige mange selvbebrejdelser, skyldfølelse, skam og flovhed.

Og Spørgsmål opstår stille og roligt. Hvordan kunne jeg gøre de ting. ???? Hvad fik mig til det  ????  Hvorfor kunne jeg ikke se det var forkert ???? hvor var min medfølelse for andre personer henne ????  Hvorfor sku jeg bruge 40 år af mit liv for at kunne ind se at det var helt forkert det hele.

Jeg har haft en rigtig dårlig nat og dag, det vil sige ingen job  af noget som helst bare alene på mit værelse. Så var der en der bankede på og jeg åbnede for jeg troede det var min overbo men det var det ikke det var en der bad om hjælp til sit tv, da han hade købt sig en dvd og så kunne han ikke få den til at vise billede. Så jeg gik med ned til hans værelse uden at tænke mere over det. Og vi fik løst problemet. Så det var jo godt nok.

Bliver lige nød til at forklare vi har en lille butik der sælger cder dvder tv computere osv. Hvor vi er to personer der passer butikken 3 aftner om ugen og vi er to personer der laver de forskellige ting og hjælper beboerne med indstillinger osv.

Så jeg gik med ned og løste det problem, uden nogen former for tanker om det. Men da jeg kom tilbage på mit værelse, så fik jeg lige med et, et kæmpe chok over mig selv. Den person jeg var så åben for og uden at dømme ham på nogen måder, er en person der taler meget dårligt om næsten alle her på stedet så han er ret upopulær hos beboerne her på stedet, pga. af de bagtalelser og usande rygter han spreder hver dag. 

Jeg fik virkelig et chok over mig selv så jeg måtte sætte mig ned. Og lige tænke igennem hvad det lige var der skete der. Den person jeg hjalp står jo for alt hvad jeg hader. Hade det været for 5 år siden hade han som eneste hjælp fået et blå øjne så alle kunne se hvor dårlig en person han var. Men nu sidder jeg og er glad for jeg ikke dømte ham men hjalp ham. Og jeg har det godt med det. 

Jeg ved godt nu tænker i og hvad så det er der da ikke noget specielt i. jeg hjalp jo bare som man skal hjælpe sine medmennesker. Men jeg holder lige den gerning op imod en anden gerning jeg har begået.  Så i vil kunne se en stor forskel.

 

Jeg har et godt forhold til min mester. Han er skylden at jeg er så langt med at ændre mig og at jeg har fået øjnene op for den rigtige måde at være på, og han er nu også skyld i jeg fik åbnet vejen for Jesus så han i dag fylder en stor del af mig.

Men jeg forsøger jo over for min mester at forklare hvad jeg var og hvem jeg var osv. Selv om det er rigtig svært for enten lukker min hjerne af for det, ellers er det ting jeg ikke kan fortælle. Men jeg nævnte ordet ”sidste besøg”  hvad jeg lod stå der ved uden at forklare hvad det faktisk var. Men nu vil jeg fortælle jer en gerning jeg desværre har begået uden at tvivle eller noget som helst da det skete men som i dag virkelig gør ondt og giver mig skam og skyldfølelse.

Der var en person der var kommet i gæld til os et lille beløb på 5000.- som han åbenbart blev ved at glemme han skyldte os, selv om han hadet fået et par huskere synes det lige som ikke at ville gå op for ham at vi rent faktisk mente at vi ville have de penge. Så jeg blev sendt der ud som ”Sidste Besøg” så jeg tog som jeg plejer to mand med en der sku blive i bilen og en som gik med ind og bare hold min ryg fri og ellers ikke sku blande sig i noget. Altså det hvilede på mig hvad og hvordan det nu sku forklares at det var nu eller nu de penge sku falde.

Så vi kom der til. Jeg bad den ene blive i bilen og at han sku vente til vi begge var nede igen uanset hvad pokker der end skete sku han vente. Jeg sku så op på anden sal. Da vi gik op af trapperne tænkte jeg nej jeg gad ikke banke på i dag så jeg sagde til min makker du sparker lige den dør op og så bliver du ved den dør og ingen sku hverken komme ind eller ud der fra. Han gjorde lidt modstand i det da vi hadet fået i vide at der med stor sikker lå våben i den lejlighed, men et våben er ufarligt og kan ikke gøre skade. Om et våben er farligt eller ej afhænger af den person der holder det. Så det var sat fast jeg gik selv ind og der med slut.  Som sagt døren røg ind med karmen. Men der var åbnet. Jeg gik ind og der sad han i en lænestol og i hans hjørnesofa sad der 3 andre og en pige. Hold da op de kunne råbe op. Sætninger som vi er kun på besøg . og vi har ikke noget med noget at gøre og vi vil ikke blandet ind i noget, ret irriterende at høre på  kan jeg huske jeg følte, så jeg satte en stopper for det. Ved at sparke 2 af hans venner ned og give den sidste et knojern i hoved, så var der kun gråd tilbage. Og så fortalte jeg stille pige at jeg ikke ville røre hende hvis hun lovede at fortælle de 4 når jeg var gået hvad der skete og hvad der blev sagt. Så vendte jeg mig mod ham der skyldte penge og hovsa der var jo et våben en eller anden grim lille pistol. Så jeg tog øjenkontakt med ham og gik over og satte str. 42 lige midt i ansigtet på ham så han tabte sit våben. Jeg samlede det op. Kikkede lidt på det. Satte den for pande af pige og fortalte ham at hvis dette møde ikke blev mellem os og at de penge senest fald inden for 12 timer så ville de få lov at mærke hans våben. Og der efter gik jeg der fra.  Næste formiddag kom der et ældre ægtepar til en anden adresse og aflevere pengene fra ham med renter, og så var den sag løst. Altså ”et sidste besøg”  men de holdt nu ikke kæft med det skal jeg lige hilse at sige jeg blev dømt for to brækkede næser og en brækket kæbe. Altså grov vold med dødstrusler. Og ærligt jeg har aldrig tænkt over denne aften siden, men den kom frem i dag, med utrolig skyldfølelse og skam,

Kunne jeg løse et tv problem for en person der taler ondt om andre uden at dømme, hvorfor pokker kunne jeg så ikke have løst det penge problem på samme måde og hvorfor pokker sku det gå ud over nogen helt uskyldige personer. Og for skide 5000.- kr. hvordan pokker kan man gøre sådan noget uden at blinke, jeg skammer mig over at være ham der gjorde det. Og fatter ikke hvor jeg selv var henne i alt det der. Og jeg sidder og tænker frem og selv om jeg ikke kan se og forstå min fremtid, ved jeg at den sindssyge person der gjorde den onde gerning han er der ikke i min frem tid, og jeg er så stolt over jeg gik ned og hjalp med det tv og dvd på den måde jeg gjorde, for det er den eneste rigtige måde, tilgivelse og ikke dømme nogen for noget de har gjort. Giv den en chance for at ændre sig. Virker det ikke så giv dem en chance mere. For ondt skaber ikke noget godt ondt skal ikke følges det skal bekæmpes.  Og den eneste måde at bekæmpe det på er med et rent sind der ikke ser bag ud med ser i nutid og frem tid.  

Og derfor fik jeg et chok over mig selv. At jeg kunne være så langt fra mig selv den gang er bare ikke til at forstå, og den hjalp jeg gav i dag er jo virkelig den jeg er…

Så igen sidder jeg og tænker hvem er jeg! og hvordan kunne jeg komme så langt væk af den jeg i virkeligheden er.

Om jeg vil sige undskyld for det jeg gjorde den gang nej det vil jeg ikke for det vil være at gøre grin med dem for ingen undskyldning kan dække over hvad jeg gjorde. Så jeg kan kun bede Jesus om tilgivelse og om at han vil vise mig den forsatte rigtige vej.  Og jeg spørger mig selv om og om igen hvordan kan man lukke alt væk og blive sådan en uhyggelig person. Og hvorfor fængsler den danske domstol sådan nogen personer, jeg sku jo ha haft behandling eller forvarings dom for at gøre sådanne ting.

Så ja jeg er glad for Jesus er i mit sind, og jeg var i stand for at gøre det rigtige i dag.

 

 

bare lille mig

lige et lille undskyld

Hej

Jeg må heller lige undskylde for jer der har læst med i mine blog. jeg valgte lige at slette det hele, da jeg ikke selv lige kunne overskue det jeg hadet skrevet, og noget jeg hadet skrevet har jeg så dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne komme vider med at skrive før jeg hade fået det slettet.

Det er bestemt ikke fordi det ikke var og er den fulde sandhed for det er det, men jeg er nød til at gå frem på en hel anden måde.

De år i det rå miljø vil jeg lige holde væk fra bloggen af personlige grunde. At det en dag vil komme frem, ja det vil det for jeg brænder for at få det mod at spille op til foredrag og fortælle mig historie til skræk og advarsel, til de unge mennesker der søger mod de veje jeg gjorde, for regningen for det liv, den er ikke til at betale. Man får aldrig betalt men man får et liv i skam og man får lov at genleve at de ting som man ikke kan godt gøre for. Og de opsøger en hver eneste gang man falder i søvn. Det man lukkede øjnene for den gang af medfølelse og respekt for andre. De samme øjne bliver nat efter nat åbnet på en og man kan ikke stille noget op. Og det er kun en lille del af den regning man betaler.

En stor del af regningen ligger i at der er så mange ting som jeg ikke forstår. Jo når folk forklare det. eller når jeg læser det så jo så kan jeg godt se det. Men når jeg tænker, så forstår mit hoved det ikke alligevel.  Nu er der jo nok nogen der vil ryste lidt på hoved, men gør i bare det. Det vil faktisk glæde mig hvis i gør det, for så er i ikke havnet der hvor jeg står i dag.  Kærlighed! Det er så smukt og noget alle bør opleve og have og gi af, men det ord det er som en fremmedordbog for mig, jo jeg ved godt hvad det er jeg kan godt beskrive det, jeg kan godt forklare det, men i mit hoved er det bare sætninger jeg har lært at huske, for ordet Kærlighed for mig ligger godt gemt væk uden ord som Respekt Loyalitet Magt og troskab. Men alt det vil jeg forklare senere.

 

Jeg slutter med at et forsøg på at tage sit egent liv, at det kan føles som tykhed og varme.  Ja det lyder mærkeligt, det kan jeg selv se når jeg læser det, men det er nu sandt nok, jeg har forsøgt op til flere gange i mit liv. Hvor mange gange helt bestemt husker jeg ikke helt. Men et gæt ville lyde på 10 – 15 gange,  det lyder af meget , ja det er det vil også, men når jeg tænker på de gange jeg husker, så kan jeg godt sidde og blive trist over det, desværre kommer tristheden mest i at det ikke lykkes, et forsøg på at tage sig selv af dagen, det er et råb om hjælp, ja det er det, og jeg har sikkert manglet mod, eller ikke gennem tænkt det godt nok siden det ikke er lykkes, ja så er der vel nok også lidt held med i det, selv om den med held, den tro jeg ikke på, jeg tro mere på i dag at der har været en, der ikke ville lade det lykkes for mig, jeg har stået mange gange i situationer får det at mindste livet var ens makker, men jeg har formået at snyde døden hver gang. Om det er et tilfælde, nej det er ej.

For nogen af de ting jeg har begået og gjort, tænker jeg tilbage på dem, så sku jeg ha været død jo, og det er lige fra motorcykel styrt til at køre galt i biler, slagsmål med våben,  at gå i hoved på nogen der står med våben, siger nogen det kræver mod, nej det gør det ikk, det kræver Dumhed! (den dumhed har jeg så været god til at udføre op til flere gange i mit liv)  om det var mod nej det var ikke det var mangel på selvværd mangel på troen af at leve. Når man er ligeglad med sit liv om man er død eller livene så kan man være ligeglad med våben, men ja man er totalt dum, og man er syg og man ved sådan set ikke engang rigtig hvad det er man foretager sig. Det eneste jeg vidste var så kunne jeg mærke jeg var i live så kunne jeg føle at jeg levede.  Men igen det var ren og skær DUMHED..

Og selv den dag i dag, kan jeg kun tænke tilbage på alle de gange og tænke hold da op hvor hade jeg sparet mange for grimme ting, hvor hade jeg sluppet for at gøre mange ondt, jeg hadet sluppet for at skuffe folk, og jeg selv hade været befriet for den regning jeg betaler i dag.

 

bare lille mig

min barndom

 

 

11. december 2016

                             Min første Blog.

 Ja jeg starter det nok lidt underligt at skulle til at beskrive mit liv, men ærligt så har jeg ikke kunne finde ud af at få startet det på nogen måder, da mit liv er levet på Loyalitet og broderskab. Så har jeg en lang række af men i hoved af alle de år i den verden. Som bestemt giver noget udfordringer, hvor man bare sidder og tænker et reb ville være langt lettere både for mig selv og de personer der rundt om mig.  Så derfor besluttede jeg mig for at beskrive en helt alm. Aften for jer. Altså de aftner jeg lever i er det ikke det ene så er det det andet der er noget hele tiden der lukker af for mig, og som gør det umuligt at komme til at føre et liv som helt alm person.  

 Jeg beskriver den aften og håber jeg kan følge op med en tidligere oplevelse i mit liv, så jeg selv kan få sat ord på og så i der læser med vil lære mit liv at kende.

 

                             Jeg hadet i dag en aftale som jeg hadet glædet mig så meget til. Men ikke kunne holde pga. problemer med angst og problemer med at være sammen med andre. Jeg sku ha været til mødeaften i IM , og jeg hadet bare glædet mig så meget til det så man fatter det ikke. Jesus betyder vild meget for mig. Så jeg svigtede ham der ville ha taget mig med og jeg svigtet end meget nær person. For jeg sendte ham en sms at jeg ikke kunne gennem føre det jeg hadet sat mig for og han svaret
”citat”
Træls Roald
men på den anden side, hvad er værste der kan ??
Du kan måske nå til døre sammen med X åh nej, så kommer du jo til at bryde facaden. Åh nej, det går slet ikke.
Jo det gør da så, og x kan tåle det. og måske er det på tide du lader facaden falde, bare en lille smule.

Måske føler du at jeg er voldelig overfor dig og måske er det grebet helt forkert an af mig….. ”citat slut”

 

 Om du overskred en grænse eller skrev noget forkert i den sms. Nej det gjorde du ikke. Det var jo enkelt og rigtigt, det du skrev. Der er bare lige det men at ja kan godt sidde og sige ja det er rigtigt og ja det burde jeg gøre. Og at ja du har ret osv osv. Men få mit hoved til at forstå det det er en helt anden sag. Jeg oplevede noget andet i alt det her i aften.  Det svigt som man kan sige det var over for X og din sms som jeg ikke kunne gøre selv om lysten længslen efter at gøre det den var der bestemt . det gjorde mig faktisk ked af det. ikke bare ked af det. men Ked af det. jeg kan ikke huske hvordan det er at græde, og nej jeg græd ikke, eller nej men jeg blev ked af det så der trillede et par tåre. Jeg ved hvad du vil spørge om i det og nej det gjorde det ikke det føles frustrere ydmygende  flovt og totalt tøse agtigt. Det er sundt at vise førelser vil du sige og ja det ved jeg godt. Og jeg ondt af de mænd der ikke kan gøre det. og jeg beundre dem der kan. det er bare noget andet med mig. Jeg hader at svigte og jeg svigter hele tiden, jo mere jeg prøver jo mere svigter jeg.

 

 Om det her er et piv piv brev nej på ingen måder. Nok mere et stort undskyld at jeg ikke kunne følge din sms. Men det var for tidligt og det tager jeg der fra og står fast på kirken på søndag og jeg skal til andagt her på stedet. Det må være det første skridt for mig.

Jeg gik lidt efter at regler og at man skulle for Jesus men det skal man jo ikk, man skal gå med ham og lære. Og der vil man føle og lære kærligheden at kende. Om det giver mening for dig ved jeg ikke. Men det giver mening for mig. Jeg blev ked af det. den eller de personer der trøster en der er ked af det, det gør de fordi holder af vedkommende ellers ville de jo være ligeglade. Jesus gav mig trøst så jeg faldt til ro igen. Så han må jo holde af mig. Fordi jeg går med ham, og forsøger at lære af hans ord.  Altså vil det sige når man giver tillid og loyalitet ud giver det kærlighed retur. Når nogen viser mig tillid skal jeg svare med kærlighed. Men hvor kommer gengældt kærlighed så fra.  Ja som i nok kan se har jeg svært ved at sætte ord på kærlighed.

 

Slut.

Min Første skoledag

                              Ja jeg sidder med mange tanker der flyver rundt og jeg fatter lige så lidt af det som jer der læser det gør. At det liv man har ført og de valg man har taget igennem livet har gjort en til den man er i dag. Ja det er sikkert at det er det. og de dæmoner man sidder med har man selv samlet ind i tidernes løb.

Men for at springe tilbage i tiden, tilbage til en tid der står meget uklart for mig, jeg husker ikke rigtig min barndom i detaljer. Men jeg husker min første skoledag. Den betød en hel masse for mig, det er noget jeg i dag kan se at du har betydet rigtig meget i mit liv. Om det var en alm første skole dag som alle andre børn nej det kan man hvis ikke sige.

Jeg hadet boet hos mine bedsteforældre fra jeg var 2 år gammel og var kommet hjem og bo da jeg sku starte i skolen, jeg flyttede hjem 2 dagen før og de to første døgn var okay, kedelige med okay der fald ikke nogen forklaringer på noget andet at det var mit værelse og det var min seng. Aftenen før. Kan jeg huske min far kom ind KL tidligt lige efter vi hadet spist. Og bad mig gå i seng, for når jeg var stor nok til skolegang og sku jeg bo hjemme sku jeg også hjælpe til. Og så gik han. Hvad jeg tænkte husker jeg sådan set ikke tro nok jeg slog det hen at okay jeg sku vel dække morgenbord og i bad osv. inden de kørte mig til skolen.

Men det var ikke lige sådan det hele hang sammen. Kl. halv 3 om natten blev jeg vækket og fik i vide at jeg hadet 5 min til at komme i tøjet og stå ude i køkkenet. Hold da op det var tidligt kan jeg huske jeg tænkte, så kunne jeg bedre forstå at jeg sku tidligt i seng. Så jeg fik tøj på og nået ud i køkkenet, da det første møgfald kom. Hvad jeg lavede i det tøj? at jeg kunne vel tænke mig selv til at man ikke gik i stalden i rent tøj. Det skal lige siges vi boet på en stor gård hvor min far var fodermester og hadet ansvaret for ca. 1500 små grise. Som blev fodret op og kom på slagteriet.  Når men han smed noget tøj over til mig som jeg fik i vide at jeg sku tage på og jeg hadet bare at være stille da jeg ikke sku prøve på at vække mine søskende der lå og sov en der var 6 og 7 år ældre end mig og som hadet boet hjemme hele tiden. Så jeg fik skiftet tøj og vi kom i gang jeg sku feje foder trug rene for halm så han kunne foder dem. Han kørte med sådan en vogn med grisepiller i og at fodre dem gik noget hurtigere end man kan nå at feje trugene rene, altså når man kun er 7 år og rigtig træt og det hele er bare en ny verden jeg stod i over for min far som jeg endelig ikke kendte. Så han indhentede mig hurtigt og hold da op en over nakken jeg fik over at jeg var alt for doven og langsom. Så jeg fik noget mere fart på synes jeg da jeg gjorde men så var de ikke fejet rene nok. Så det gav en husker mere jeg sku jeg lære at gøre det rigtigt og i det rigtige tempo. Men tiden fik jeg det nu også lært der gik et par uger, men så kunne jeg følge med. Når men det blev ret sent før vi sku ind til morgenmad. Hvad jeg så ikke kunne nå. Jeg kunne nå at skifte tøj og så blev jeg sendt af sted til skole, tro mig at sku gå 3 km alene for at komme op til skolen. Hvor jeg sådan set kom for sent. Det var der ikke bare sjov i. så inden jeg nået skolen hadet jeg den sådan set. For den hadet da godt nok lige været skyld i min værste morgen som jeg hadet oplevet. Men de morgner sku så vise sig at dem kom der mange flere af.  Jeg kom selvfølgelig for sent i skole. Hold det var flovt at komme for sent den første skoledag ikke nok med der sad alle de andre elever men de hadet jo deres forældre med så klassen var fyld godt op. Resten af selve skoledagen tro jeg nok gik ret normalt. Jeg kan huske da vi fik fri. Var jeg godt nok glad så det var bare hjem. I en fart jeg hadet jo klaret det jeg skulle hadet hjulpet til og hadet klaret første skole dag. Så jeg følte mig stor og stolt. Men mine forældre hadet regnet på hvor lang tid det tager at gå hjem fra skole. Og det var en den tid jeg gik hjem på 7 min senere kom jeg hjem efter deres udregning. Jeg husker jeg kom ind af døren. Og så faldt der en flad så jeg faldt ind i spisebordet og jeg slog min skulder det gjorde godt nok ondt da. Men jeg fik lovet at det ikke sku ske igen. Og jeg sku så med over og tage halm ned fra loftet af hold da op min skulder gjorde ondt så jeg sagde at jeg kunne ikke løfte de halmballer fordi det gjorde ondt. Så min far slog mig på skuldren og jeg fik i vide at det pivet gad han sku ikke høre på, for han vidst godt at det var fordi jeg ikke gad lave noget. Og det slag han gav min skulder jeg husker det som var det i går det knæk det gav. Så jeg slæbte halmballer resten af dagen med en arm for det var umuligt for mig at bruge den anden. Næste morgen fik jeg flere flade for jeg ikke kunne følge med at feje trug i det tempo han fodret i. og da jeg kom i skole blev jeg sendt på kontoret fordi jeg ikke kunne bruge min arm. Så de forsøgte at ringe til mine forældre men de kunne ikke komme så min lære fuldet mig til læge hvor min skulder viste sig at være slået af led. Hvad jeg hadet lavet jo jeg var da faldet ned af et træ i skoven dagen før da jeg legede i skoven efter skoletid.

Blog 2

 

 

Hvem var jeg og hvorfor var jeg det ?

Efter skolestart som jeg har beskrevet vil jeg forsøge at tage det fra en ende af selv om rigtig mange dage fra dengang er væk ligesom de aldrig har været til. At to år huskes som få mdr. er en speciel føles og jeg har bestemt i hele livet fra holdt mig at søge rundt i det da min barndom står for noget meget dårligt hos mig.

Om mine forældre var forkerte og ikke sku ha haft børn ?   nej det var de ikke og jo jeg ser ingen grund til at sige de ikke sku ha haft børn. Jeg hadet to store søskende på 6 og 7 år ældre end mig og en mindre bror der er 9 år yngre end mig.  Og det er fra skolestart og frem til han kom til verden, jeg vil forsøge at fortælle om.

Men for at i skal have en chance for at følge mig, er jeg nød til at fortælle at jeg har kunne tegne siden jeg ja så langt tilbage som jeg kan mindes tegning er for mig lige så naturligt som at trække vejret, hvor jeg har det fra nej jeg har aldrig lært noget som helst om at tegne det kommer helt af sig selv når jeg har blyanter og papir. Min drømmeverden eller fantasiverden der køre i mit hoved sender det ned i blyanten og så ja så bliver det en tegning.

Jeg vil ikke fortolke min første skoledag som noget slemt, ikke i forhold til hvad hverdage bød mig, frem over. Inden jeg blev 8 år hadet jeg lært at feje trug og jeg hadet lært at fodre uden at hænge fordre skeen på vægten som hang på fodervognen hvad jeg inden i mig selv var ret stolt af, men at fodre 1500 grise som gik i båse med en 15 til 25 stk. i hver. Er altså ret hårdt hvis i spørger mig. Og som i nok kan regne ud stod jeg alene for det at fodre grise hver morgen. Først feje trug og så give foder og så rundt til dem der sku have fiskemel. Min far gik med i stalden hver eneste morgen. For at belære mig og sætte mig i gang, og han hadet noget hver eneste dag som jeg hadet gjort forkert dagen for inde. Så hadet jeg givet for meget eller jeg hadet givet for lidt eller jeg hadet ikke givet halm nok eller givet alt for meget halm. Og at give dem for meget halm var bestemt ikke sjovt da det bestod i når der var fodret sku jeg tømme deres bås og smide alt halmen ud i rensegange. Og der efter rense rensegange det vil sige man sku skubbe alt møget ned i enden hvor der var en lem man sku åbne og smide det hele ned i der som så kørte ved ud af sådan en kæde med små skovle på. Ud på møddingen. Sådan en rense gang var for 10 båse så hver gang jeg fik givet for meget sku jeg jo ryde op efter mig så det var ti båse der sku renses ud inden jeg kun få lov at gå ind og vaske mig skifte tøj så jeg kunne komme i skole og kunne komme så lidt for sent som muligt, for det er altså ikke sjovt at komme for sent. Men når det var færdigt sku jeg hente min far og så vente på han kom ud så vi kunne gå en runde sammen, som han sagde da det var straffen for at være dum. Og dum var jeg jo nok det aldrig lykkes mig at gøre det rigtigt.  Og den tur rundt bestemte hvor meget arbejdet der var til mig efter skole tid. Hver dag nået jeg at få aften fodringen også. Som gik på samme måde. Aftenfodring var så på en anden måde da turen rundt men hvad jeg manglede eller hadet gjort forkert blev straffet med at jeg sku hjælpe med at rense ud på fridage og weekender.

 

Mine tider lå meget faste når det var de tider jeg sku være hjemme på. Og som jeg husker det var de tider umulige at holde. Og der faldt lærdom hver eneste gang jeg bare var et minut for sent på den Jeg kan huske at det bedste ved at komme for sent var at det gad ikke ekstra arbejdet. Det gav nogen øretæver men jo det gjorde ondt man sjovt nok bliver smerten mindre og mindre jo flere øretæver man får. Nogen vil nok kalde det tæsk, han brugte fladhånd og knyttet hånd han sparkede hvis jeg faldt så det var lidt sjovt for jeg har en konkurrence med mig selv at jeg måtte gå i knæ men jeg måtte ikke falde hvis jeg faldt sku jeg blive i skolen hele skoledagen dagen efter hvis jeg gik i knæ sku jeg blive i skole til nummer to frikvarter. Og hvis jeg ingen af dele gjorde måtte jeg selv vælge hvad jeg ville lave dagen efter. Om jeg pjækkede i første klasse ja det gjorde jeg, jeg kunne jo ikke forstå det de lære sagde så var der jo ingen grund til jeg var der. Og at sidde og tælle luftplader eller stoleben eller tegnestifter på opslagstavlen. Det bliver man hurtig træt af. En del af timerene fik jeg dog lov at sidde og tegne, bare jeg var stille og kun jeg ikke være stille måtte jeg gå på kontoret, jo jo det var aftalen tro de var blevet trætte af at fortælle mig det for jeg gjorde jo som jeg selv ville uanset hvad. Men at tegne kunne de få mig til at sidde og være i skole for en tid hver dag. Alt efter hvad jeg tegnede satte tiden på hvornår jeg hadet fri. For når jeg var færdig rev jeg min tegning i stykker og gik. Jeg var jo begyndt at ryge så det var vigtigt for mig at komme ned i byen for at skaffe penge til smøger til Cecil og en æske tændstikker kostede 5 kr. lige ud. Det var rigtig let at få penge flaskekassen i superland stod næsten altid på klem og der var hurtig 50 kr. at hente. Så var der til smøger og hygge i en dag eller to. Jeg hadet fundet mig mit fristed i hotellets park var der en gamle pavillon tro jeg nok det hedder sådan et rundt hus der kun bliv brugt til at have havebænke at stå i vinteren. Så et vindue var skruet løst så jeg kunne komme ind og ud den vej. Det var et fedt sted jeg legede hver dag at jeg forstillede mig at det var mit hjem, helt alene, det var nogen rare timer der blev brugt der med smøger og hygge må heller nu at få mdr. før jeg fyldte 8 hadet jeg fundet ud af at jeg godt kunne li øl.. og det kunne jeg købe et sted hos Gunner tak. Når jeg bare sagde at det var til dem på tovet. Smart ikk. Jeg kendte dem ikke men de hadet det altid sjovt så jeg kom nærmere og nærmere ind på dem. Der var jeg fyldt 8 da jeg begyndte at hænge ud med dem de synes det var ret så sjovt at hælde øl på mig. Og jeg hentede øl til dem. Og fik øl for det. men nu tog det til med at lave penge jeg hentede smøger og sprut af bagindgangen hos købmand tak. Det gik godt ret længe jeg hentede påfyldnings lighter hos tobak for handleren. Det var også ganske nemt. Og dem på tovet købte det hele for smøger og drikke vare så jeg hygge mig med i mit fristed.

Om skolen skrev hjem jo jo men de gav mig brevet og skolen vidste jo godt at mine forældre ikke svaret dem eller kom til møder, det var så dejligt nemt de var ligeglade så det var jeg også om jeg kom for sent hjem jo tak så og sige hver eneste dag. Og mange dage var jeg nød til at stikke af igen op til mit fristed. Det var nok det gik for hårdt til at komme hjem, jeg fik blå mærker jeg blev slået med en ridepisk læderbælter osv. Jeg kom i skole med flækket læbe eller blå øjne osv. de lære måtte virkelig tro at jeg var verdens dummeste til at klatre i træ for den undskyldning brugte jeg hver gang du spurte mig hvad der blev længere og længere imellem. Jeg vil lige til slut her fortælle om en gang jeg kom 8 min for sent hjem. Jeg listede mig ind på mit værelse skønt jeg jo godt vidste jeg sku henvende mig til min far så snart jeg var hjemme. Og jeg har nok ikke listet godt nok for der stod min far i døren og spæret for jeg kunne komme væk så jeg satte mig på sengen og han kikkede ond på mig. Og så kan jeg huske jeg sagde mens jeg kikkede på ham. ”så kom dog du kan jo ikke slå hårdt af lige vel” det sku jeg aldrig ha sagt, det var en kæmpe fejl af mig. Nej han blev sur over min grovhed. Så han slog og slog med flad og med knyttet. Jeg husker smagen af blod . tro det er første gang jeg kan huske smagen af blod det smager sødt. Og det gør og gjorde mig stik tosset. Men jeg kunne jo ikke forsvare mig. Men han stoppede heldigvis da han hadet stået mig igennem lamellerne i min skibsbriks. Jeg var rundtosset og hadet kvalme og jeg brækkede mig hvor jeg lå om natten kunne jeg ikke holde mig så jeg fik tisset i mine bukser for første kl. halv 3 næste morgen kom jeg ud af sengen ved at jeg blev hevet op og stå med en flad og en besked på om jeg bare sku ligge der og spille doven. Og om jeg var syg eller ej var alle i huset jo ligeglad med . og efter den besked gik jeg i stalden igen.

 

Meget kan man sige og gøre men solen står op hver morgen hvad jeg hver nat ventede på og hver dag går den ned igen hvad jeg også har brugt meget tid at vente på. Og en klog person som jeg ikke husker navnet på har også sagt at i morgen kommer der atter en dag.

Blog 3

 

               Smagen af frihed.

 Frihed ja hvad er frihed?  jeg ved ikke hvad jeg sku kalde den lille del i min barndom her. men synes selv at Smagen af frihed passer meget godt til det år, som jeg her vil fortælle jer lidt om.

Jeg vil lige sige med det samme at der vil blive hentydet til nogen ting som jeg ikke vil komme ind på, men lade det stå til folks tanker, da jeg er ret sikker på at folk vil kunne tænke sig til resten .

 

            8 År. og noget af en kold rod. det er vel den bedste fortolkning der var på mig. forældrene i anden klasse holdt klasse møde for forældrene, i forsøg på at få mig ud af klassen, hvad der nu også lykkes, den sidste del af 2 klasse var jeg nede i special klassen. og det var okay der var ikke så mange spørgsmål, og det var lettere at blive væk. jeg hadet dog forsat to timer om ugen i klassen i geografi timerne. den lære ville ikke sende mig ud da han ikke hadet problemer med mig. og hvorfor hadet han ikke det. jo han underviste i alt mulige geografi og historie og sjovt nok lyttede jeg med og tegnede mit udlæg af hans ord, det tro jeg fascineret ham lidt. for han sagde aldrig noget til mig, jeg fik lov at sidde bagerst i klassen med mit papir og blyant. om jeg var sendt bagerst af ham husker jeg ikke men jeg kan huske at jeg hadet det godt med at sidde der nede. så kom jeg ikke så hurtig op og Slogs med nogen, hvad jeg ellers gjorde hele tiden. jeg fik jo hurtig respekt hos de små klasser det var værre med 5 og 6 klasserne så dem lod jeg alt gå ud over, for bange var jeg bestemt ikke for dem. og sjovt nok fik min klasse lov at være i fred i skolegården, der var ikke ret mange der hadet mod til at drille dem. for alle vidste at jeg tog med glæde imod balladen og opsøgte den med stor til fredshed. og sådan var det bare. og jeg kunne jo se at det var noget jeg kunne, at sætte respekt og slås det var jeg god til.

Om jeg hadet venner nej det hadet jeg ikke der var nogen der gerne ville være det. men de fik aldrig lov til at blive det, jeg brugte dem som det passede mig. Når jeg sku bruge hjælp til indbrud og i den dur. Jeg var blevet ret god til at kunne gå ind i huse og ud igen uden at mærke nervøsitet jeg følte mig mere livene når jeg lavet alle de ting, jeg sov tit i den pavillon ved hotellet, så slap jeg da for at gå hjem til ballade og arbejdt, selv om jeg var jo godt klar over at det ikke var nogen positivt velkomst jeg fik når jeg hadet været væk i et døgn eller mere. Men sjovt nok ledte de aldrig efter mig. Og de breve de fik fra skolen regeret de ikke på eller undskyldte det med at jeg var holdt hjemme fordi mig mor var syg. Om hun var syg jo jeg tro nok hun hadet det svært med nerverne. Og så var hun jo blevet gravid, Gravid ja hold da op det sku være til glæde for en familie når der kommer en ny til. Men nej det gjaldt bestemt ikke mig. At fodre om morgen inden solen stod op. Blev til mere en et mareridt. Et halm loft selv den dag i dag når jeg høre ordet Halmloft kan jeg mærke en vrede der stiger inden i mig. Og lige nu mangler jeg ord i det jeg vil skrive, men lad mig blive ved en hentydning. En kvinde er gravid i 9 mdr. de jeg ved ikke halvdele eller der ved tro jeg nok det var i den sidste del af hendes graviditet. Jeg ved ikke finde ord. Øhh

Jeg blev i alt fald væk flere og flere nætter for jeg ville have tæsk mens solen var oppe end jeg ville gå i stalden om morgenen. Da min lillebror blev født. Blev de morgen til at det kunne ske både om morgen og ved eftermiddags fodringen. Så jeg gik. Jeg hadet penge nok for jeg hadet været heldig at få fat i en masse cigaretter. Så jeg var oven på med penge. Men jeg gik og hvad der førte mig ved jeg ikke den dag i dag . da jeg efter ca en uge eller der ved kom til Køge by. Der var jeg godt nok træt af at sove ved træer eller busskure og hvor går man hen ? tro ikke jeg vidste hverken for eller i mod noget som helst. Jeg holdt til nogen dage i Køge. Hvor jeg stjal i Butikkerne. Det var ret let men hurtigt fik inden haverne et øje på mig så var det ikke så let mere. Så jeg tog toget til Kbh. hvad jeg sku i København må i ikke spørge mig om og jeg er sikker på jeg vidste det ikke selv. jo jeg kan huske at jeg drømte om at tage til Sverige og finde et sted at bo i skoven for der kunne man jo fiske og jage i skoven. Og det var jo langt større end Danmark så der ville jeg kunne få lov at være mig selv. men det var bare en drøm. Jeg må ha været omkring 9½ år nok mere på vej til de 10 år da det ikke var så koldt mere om natten. Og jeg fylder år om sommeren. Kbh. det var stort. Der var flere steder at sove. I trappeopgange i kælder rum. At lave penge på gaden var ganske let. Jeg brugte den første tid ved halmtovet og Istedgade og i det område. Det var nu sjovt. Pigerne på gaden var rigtig søde. Jeg fik tit et eller andet at spise af dem. Og jeg løb efter ting til dem som de sku bruge. Jeg sov nogen gange oppe hos to af de piger der arbejde på halmtovet om natten. Og de ting jeg sku hente til dem gav mig jo kendskab til Christiania. Hvor jeg begyndte at bruge mere og mere tid ude. Fristaden ja det var friheden for mig. Og der var nogen til at tage sig af mig en mand han kom fra USA, han blev min rigtige gode ven. Og et ægtepar der boet ude i kolonihaverne. De var som forældre for mig, jeg kunne altid komme der ud og spise og være som jeg hadet lyst. Så lige pludselig hadet jeg to hjem på staden, om jeg røg hash ja jeg kan ikke huske hvordan jeg begyndte at ryge. Men jo jeg røg hver dag og jeg løb frem og tilbage med penge og hash på staden da den gang lod politiet os børn være så det var let for mig. Og det var en sikker måde for dem at få det frem og tilbage på. Og sjovt det var det.  Så det fungeret. Jeg blev rig kan jeg huske. ( selvfølgelig var jeg ikke rig) men følelsen af at være rig var der for mig jeg hadet altid lidt penge. Jeg fik mad hver dag. Jeg sov i rigtige senge. Jeg hadet ikke et hjem men jeg hadet to hjem hvor jeg var velkommen. Og de førte samtaler med mig. Det var en perfekt verden kan jeg huske jeg følte. Men lykke og gode tider er tidsbegrænset. Kærlighed det er ikke noget der findes i længere tid af gange alt får en ende. Der var slagsmål på nemoland og der var en masse ballade uden foran indgange til staden. Det regnede og der var en underlig stemning hvis i spørger mig i dag. Duften på staden var ikke det samme, lige med et var der en betjent der tog fat i mig, jeg kan huske jeg slog og sparkede som en anden vildkat der var gået i en fælde. Så jeg blev taget med en til en politi bil af to betjente. Og der sku jeg så fortælle hvem jeg var og hvor jeg boet henne. Det var bestemt ikke godt. Jeg kan huske jeg nægtede at snakke med dem jeg råbte bare grimme ting til dem. Så de tog mig selvfølgelig med. Og ja jeg var efterlyst. Skolen hadet efterlyst mig. Hvordan alt det hænger sammen kan jeg ikke fortælle jer. Men kort mine forældre var åbenbart godt tilfreds med jeg forsvandt for de efterlyste mig ikke de gav hvis nogen løgne til undskyldninger for jeg ikke var i skole men de begyndte at lade være med at svare skolen, så kommunen og politi fik skolen blandet ind i det. jeg sad på station 1 . jeg husker så tydeligt en grå håret betjent med pibe i munden. Han kom ind og sagde at jeg sku komme med for der holdt en bil og ventede på at køre mig hjem. Jeg husker ikke mere der fra jeg har forsøgt at frem kalde de timer men de er væk. Jeg kan huske der fra at jeg var blevet afleveret og jeg nået at se politi bilen køre ud af gården. Og hold da op en røvfuld jeg fik for mine besværligheder. At jeg måtte jo være fanden i forklædning når jeg sku ødelægge en  hel familie med min opførsel om jeg for pokker ikke bare kunne forsvinde. Og så regnede det med slag.  Det viste sig at jeg hadet været væk i ca. et år. ET ÅR hvor pokker var myndighederne henne. Hvorfor var der ingen der hjalp mig. Hvorfor sku jeg ødelægge alt. Hvorfor sku jeg kun kunne lade rod. Hvorfor var jeg ikke som andre. Hvad var der galt med mig. Hvem var jeg og hvor var den smag af frihed henne. Hvorfor blev jeg kørt hjem. Jeg ødelagde jo bare det hele her. Det var det sidste jeg husker den aften da jeg endelig fik lov at være i fred på mit værelse.

 

Jeg undskylder for alle de huller der er i den del af min fortælling men jeg husker ikke ret meget af den tid. Andet en de ting jeg har fortalt her. Jo selvfølgelig husker jeg vi spillede terninger og kort i kolonihaven og når der var tid lærte han mig selvforsvar. Jeg elskede den lærdom han gav mig. Og jeg husker en del af den vold der var de næste dage i mit liv. Men jeg tro ikke jeg behøver at beskrive det i den del her da jer der læser med jo nok godt kan gætte jer til at en skulder at græde ved fik jeg ikke. Men ødelægge en familie det kunne jeg åbenbart.

Blog 4

 

Ikke fordi jeg vel gå tilbage. Men er lige nød til at skrive noget. Da det sidste indlæg det afsnit (hvis man kan kalde det dét) i mit liv har sat store men på mig, og på min opfattelse af forskellige person typer. Homoseksuelle. Jeg kan ikke med homoseksuelle hver kvinder eller mænd, det slår knuder i maven på mig og det vækker en vrede og et had inden i mig. Hvad når man sidder og tænker over det jo er en racistisk tankegang. Men ikke for at nedgøre nogen, så Homoseksuelle og biseksuelle Nej det er bare ikke nogen jeg aldrig kommer til at forstå og ej heller nogen jeg kommer til at kunne snakke med.  Så dem går jeg en stor bue uden om. Jeg lader dem være med deres mening og de lader mig være med min mening, og der i tager jeg heller ikke nogen form for holdninger om ægteskaber osv.  Eller holdninger jeg taler om. Jeg forstår dem ikke og fatter ikke deres liv. Og de forstår sikkert heller ikke mig og min afsky over for dem. Og det er okay vi behøver ikke forstå hinanden alle sammen.

 

Når det var det. og om folk forstå min holdning er jeg helt ligeglad med, da den ikke stå til at ændre.

Jeg har sådan set skrevet om de næste 2 år af mit liv efter jeg blev kørt tilbage i end ikke så køn bil med dobbelt chauffører på. Selv om man kan finde sig i meget og meget bliver til vane så jo det er hvis blevet en vane for mig at sidde i sådan en bil. Det var dog den eneste tur jeg har haft uden at der sad en eller 2 betjente ved mig og det var den eneste tur jeg har fået af dem uden håndjern og fodlænker. Men hvad alt det kommer jeg til i løbet af historien. Det jeg ville sige med at de to næste år er beskrevet. Jeg må heller være ærlig (hvad jeg faktisk er kendt for at være og har været det så og sige hele mit liv, hvorfor jeg altid har holdt mig til ærligheden jo mit gæt er at lige der hvor jeg blev kørt tilbage til mine forældre, var jeg på så dybt vand at jeg ikke selv mente jeg kunne synke mere og det var jo totalt umuligt at komme op af vandet. Så tro bare at der fra hadet jeg det mod og det temperament der skal til at kunne sige sandheden eller bede folk om at pisse af for der ikke ville falde nogen ord fra mig. Så det kan man vel sige at det er en positivt ting ud af en masse negativt. Men det dokument ( jeg skriver i Word og kopier det ind her på bloggen. Det blev først bare gemt på min computer. Men jeg var ikke klar til at ligge det ud her så i dag slettet jeg det.

 

Så det giver mig lige lidt tid til at få samlet mig lidt mere. Og det giver mig mulighed for at kunne skrive denne blog her. Der vil nu kommer nogen svar på nogen forskellige spørgsmål der er faldet ude at vedkommende forventet svar på det fra mig. Da jeg har skrevet at jeg ikke vil snakke om de ting jeg her skrevet ej eller svare med skrevede ord. Men jeg har lige et klart øjeblik hvor jeg kan bryde min egen regel lidt.  Jeg vil starte med at side de ting der er sket i mit liv fra jeg kan huske ( og det jeg kan huske ) ja jeg kan skrive det bogstav for bogstav men sige det med ord nej det kan jeg ikke jeg læser ikke engang hvad jeg har skrevet igennem. Da jeg ikke kan, jeg kan skrive det fordi det føles som en uvirkelig historie og jeg tager det sætning for sætning. Og en sætning gør minder ondt en 100 sætninger gør.

 

Jeg har et underlig syn på ordet Kærlighed, og jeg har et speciel syn på kvinden. Ikke sagt jeg er en ond person mod kvinder for det er jeg bestemt ikke og ville aldrig kunne finde på at være det. Men jeg har en opdeling af mand og kvinde i mit hoved.  Men så stod mig og min Mester og kikkede på nogen af mine tegninger her den anden dag. Hvor der er Kvinder på uden tøj. Og min mester sagde at det første han så på de billeder var de former og fortrin kvinder nu engang har i forhold til mænd. Og hov det kunne jeg ikke se på den måde han begyndte at snakke om begær. Hmm igen var jeg havnet på dybt vand. For kunne jo hurtig høre at nu var jeg forvredet en nu en gang oppe i mit hoved. For jeg kunne se renhed jeg Kanne se fristelser. Mellem skønjomfru og djævlen. Men nøgenheden ser jeg ikke som begær og får slet ikke tanker i den retning. Jeg ser falsk tykhed jeg ser fristet af fanden selv. Jeg ser godt og ondt i harmoni selv om de er dødsfjender. Min mester er god til at snakke han er irriterende genial til at prikke de rigtig steder til mig. ((( Han er nu også den første person der er kommet ind bag min facade. Ikke at han har fået fjernet den ikke at jeg er totalt blottet for ham men han er inden bag dem langt længere end nogen, nogen sinde har været før. ))) Han er meget speciel for mig. En blød mand som jeg har respekt for. Ja det lyder ikke at meget men at vinde respekt over for mig er ved gud umuligt ellers også for de hårde drenge osv. men min Mester kunne sku. Og det er jeg så glad for selv om der er minutter hvor jeg bander rigtige grimme ord om ham fordi han prikker hvor det gør ondt og på en eller anden måde får han mig til at påtvinge mig selv nogen ting. Hvad der er sundt for mig.

Når men de billeder og så sagde han kan ikke helt huske opbygningen til den sætning. Men han sagde atr han jo ikke vides hvor meget jeg hadet levet mit sex liv ud altså fra fantasier og drømme til virkelighed. Og der tro jeg han ser meget forkert på mig ment på den måder at nu er vi et sted hvor jeg lige beviser at jeg er en ener på godt og ondt jeg er ikke som de fleste. 3 i en seng og have erotik ja den har i jo nok regnet ud at det føj da nu er vi i homo verden igen nej tak hold det langt væk fra mig. Men mit sexliv igennem tiden er ikke som andre . jeg sidder og er 50 år gamle og jeg kan tælle dem jeg har været i seng med på en hånd. Og jeg har været gift 4 gange 2 gange med den samme. ( utroligt hvad man finder sig i ) 4 gange og har aldrig oplevet en brudenat. Hmm jeg blev seksuel aktiv som uha 20 året ca. lige der omkring.  Engang erfarer har jeg aldrig prøvet. Eller jo hvis et forhold på et år kan kaldes en engang erfar . de kvinder jeg har været i seng med har aldrig været på første date. Nyforelskede med sex hver dag eller flere gange på en dag. Øhh sorry det må jeg også svare nej til. Så udfordret mig selv på det punkt nej det har jeg ikke. Missions stilling og få det overstået så jeg kunne have lov at sove i fred den næste uges tid eller mere. Jeg har mange joke i baghånden tro faktisk at jeg er svær at lukke munde på når det kommer til jobberier osv. for sjov. Men også joke på at undgå at have sex med sin dame. Så som hun sku lige til at give mig et blovjob da jeg stoppede og spurte om hun hade børstet tænder. For hun sku bestemt ikke svine den til jo. Nej det er ingen joke det er sker . og nej vil man have nærvær skal man ikke sige det. For de bliver bare negative, hvad der rent faktisk er rigtig sjovt. Jeg har moret mig mange gange over sådan nogen ting.  Og hold da op hvor har de 5 kvinder været sure på mig over det hvad der faktisk passede mi9g helt fint for så slap jeg for det.  Så om sex er godt ja jo det er bestemt også godt med st stykke franskbrød med en fiskefilet og rejer . og den kan spises med kniv og gaffel så man ikke bliver fedtet på fingerende og kommer til at dufte (lugte) af fisk…..  når men om jeg har levet fantasier om sex ud nej det har jeg ikke tro heller ikke jeg har nogen fantasier. Det bedste der kan ske i en seng. Det er at ligge i ske. Uden at snakke uden at pille kun nusse blødt og bare føle nærheden tykheden. Uha det er godt. Og ligger de ikke stille vil jeg altså heller ligge på en sofa frem for i en seng der besværer sig hele tiden. Og min sex vej måde øhhh lyst over for en kvinde er på ingen måder fordi jeg er til mænd for det er jeg så bare overhovedet ikke. Men jeg har da et par domme for overfald på homoseksuelle mænd. Det skal ingen hjemlighed være.

 

Blog 5

 

Så blev det lørdag, ja tiden går jo, og det føles som den står stille eller ej, så går tiden, tiden har altid været en gåde for mig. 

Når man ønsker den skal gå hurtig, står den stille.

Når man ønsker den skal stå stille så går den hurtigt.

Ja Tiden er noget underligt noget hvorfor skal den altid være imod en og ikke med en? Det har jeg aldrig forstået, og af lige vel er den noget at det vigtigste vi har.

Hvor jeg vil hen med det. Jo ser i, jeg var til andagt her den anden dag, (det er jeg nu dagligt nu vil jeg lige tilføre) og vi kom ind på hvad i vores tro på Jesus som vi ikke forstår, og vi blev hurtig enige om at ordet evigt eller i alt evighed. Eller uendeligt. Ja det er ord vi kender men som vi ikke kan forstå fuldt ud, da der er ting i hvert af dem der ikke er vist for vores øjne, og så forstår vi dem ikke fuldt ud, og dog! 

Jeg har nok ikke haft en opvækst som de fleste. Men dog er der mange områder der kan samlings ” det mener jeg i alt faldt” jeg har mange oplevelser hvor tiden har stået stille, eller den har føles som uendelig. Jeg har ikke på nogen måder tal på hvor mange gange jeg har følt det.  Nu vil mange jo nok tænke at det er fordi jeg har så mange oplevelser af de dårlige. Men når man i en begrænset tid har det trykt og godt, så længes man efter det uendelige fordi tiden går hurtigt. Altså både når det er noget godt og noget dårligt kender vores hjerne til evigheden. Så evigheden har bestemt været en god følgesvend igennem store dele af mit liv. Hvad jeg i dag kan se var en god ting, selv om den var altid passiv, men den var der og den forlod mig aldrig. I dag hvor jeg har set vejen der er lagt til mig for at føle Jesus, kan jeg jo godt se han var med mig, jeg gav ham bare ikke lov så derfor var han passiv, arrggg tænker i  nu må han sku styre sig lidt, ja måske . men en kendsgerning, jeg har overlevet jeg er kommet ud af den onde cirkel i hel tilstand, dog med ar på kroppen og et sind der er i fuldt oprør. Men jeg er ude, ja jeg står på bar bund ja jeg skal bygge en hel ny identitet op fra ingen ting. Så noget har holdt hånden over mig, det vil være svært at modbevise, nogen vil sige du har da bare været heldig. Ja okay men så har jeg godt nok slået katten op til flere gange for den siges da kun at have 9 liv.

Når jeg må heller klar lægge lidt hvor jeg vil hen i alt det her. De tanker der flyder igennem en, når man kikker døden i øjnene, det er alt sådan ting der flyver og det køre rigtig hurtigt lige som om nogen viser en sit liv i mange gange dobbelt hastighed.

Jeg var som sagt blevet tvunget tilbage til mine forældrene og bo, om det var blevet bedre for mig, nej det var langt værre det var inden for få timer der hele tiden skete noget når jeg opholdt mig hjemme. Det var som at gå ind i en rund cirkel af uforståelighed. Og den eneste måde at få det på afstand var at flygte. Jeg hadet flere måde at flygte på.  Gå, Drikke, Ryge hash, tage syre. Ja jeg hadet lavet mig selv mange flugtveje, på det tidspunkt i mit liv, den vigtigste flugt vej jeg hadet, var at være ligeglad.! Og ligeglad det var jeg blevet. Alt var lige meget. Jeg levede som jeg nu ville. Og ingen kunne fortælle mig at det var forkert for det var det ikk. Jeg sad tit på havnen om natten og kikkede i ned i vandet, jeg husker det som noget fredfyldt, noget til loggende noget. Hvad en nat i december mdr. beviser for mig. Jeg hadet været hjemme. Min familie sku holde jul hos mine bedste forældre, men da de ikke gad problemer på sådan dage, sku jeg ikke med. Om jeg synes det var mærkeligt næææ det var jo som det sku være og som det hele jo var. Jeg brugte stoffer og alkohol hver eneste dag nu. Ja jeg var kun 12 år mener. Igen har hukommelsen nogen huller. Jeg husker det ikke som var jeg fuld jeg husker det ikke som jeg var meget skæv. Jeg husker den aften og nat mere som helt alm. Der var begyndt at danne sig is på vandet. Om månen var oppe om der var stjerner på himlen jeg ved det ikke. Det var nat og jeg huske det som det var dagslys. Vandet bevæget sig og fortalte mig at der nede var alt godt alt hade sin stille gang, når man kikker længe nok i vand, fornærmer man varme og en eller anden form for ro og tykhed. Jeg kun høre et ældre ægtepar snakke sammen. Der gik et godt stykke fra mig jeg sad i ly af en fiskerbåd den var lyseblå med en sort kant lige over vandkanten. Og så blev der stille!!!!!!!!!!!! 

 

Jeg kunne ha valgt at fortælle om rigtig mange episoder i skolen der hjemme. Osv osv men det er jo bare at gentage mig selv bare med andre ord. Så derfor springer jeg her frem til da der sker en ændring i mit liv her.

 

Roen Varmen Trygheden jo jeg fandt den, selv den dag i dag bare ved tanken af det kan jeg føle varmen igen. Da der blev stille føles det som jeg lukkede mine øjne, da jeg kunne mærke varme tryghed og ro. Hadet jeg mine øjnene lukkede og lige med et er der en stemme. Der spørger er du vågen ?? og jeg mærker en der tager mig i hånden. Det føles totalt uvirkeligt hun spørger igen er du vågen ? og der bliver stille igen bortset fra nogen bib toner der skærer ind i hoved på mig. Og jeg høre så en mande stemme sige vi kommer igen senere det er hvis det bedste. ??? jeg åbner mine øjne men alt er sort og jeg tænker det må være det ægtepar. Der ikke lader mig være i fred. Nu kommer der følelser af noget der stikker i min arm og i min hånd. Jeg åbner mine øjne og råder de skal lade mig være!!!  Og kikker lige ind i øjnene på et lyshåret ung kvinde med grønne venlige øjne. Og en stemme som honning som siger velkommen tilbage, Hvad der flyver igennem mit hoved det må i ikke spørge mig om for jeg ved det ikke den dag i dag. Det er ligesom alt blev 0 stillet,  og hun må ha kunnet se det på mig, for hun begynder at forklare at hun er sygeplejerske og jeg er på Næstved Sygehus. Og at der vil komme en læge lige om lidt. Og så kommer alle de spørgsmål hvordan har du det osv osv. Om jeg er forvirret tro mig forvirringen var totalt. Men ja jeg var åbenbar hoppet i havnen. Og det Ægtepar var ikke nogen der gik nat tur på havnen det var et ægtepar der fejret jul i deres båd som var taget op på land og som stod lige bag ved mig. Og de hadet hevet mig op og ringet 000.

Her fra det øjeblik gik der til jeg var 22 år før jeg så min søster og min mor igen

Alt gik meget stærkt nu. Jeg var ikke kommet noget til. Jeg var bare blevet lidt kold og jeg hadet slugt lidt vand men jeg var okay, tak og være det par der holdt jul i deres båd, dem har jeg nu heller aldrig mødt siden. Og der kom politi og der kom folk fra kommunen hold da op, der skete noget, og jeg kan huske at hold da op hvor var jeg ligeglad med dem, jeg ville bare væk, hvorfor sku jeg lytte til dem. Hvorfor ville de vide en masse om mig. (hvad de dog aldrig fik i vide.) jeg var hvis ikke nem at snakke med. For i mit hoved var der kun en ting at gøre og det var at komme væk fra alt det rod jeg hadet fået rodet mig ud i. så jeg kom på julemærkehjem  ikke fordi jeg var overvægtig men hvis nok fordi det var det eneste sted der var plads til mig med den rigtige opsyn. Jeg blev der ikke ret længe friheden trak i mig. Og jeg hadet stadigvæk at flugt var den rigtige løsning på alt.

Jeg ved godt den blog her er meget rodet, men det var også et år i mit liv der var meget rodet. Der var meget vold. Der var meget misbrug.  VOLD OG MISBRUG ja bedre kan man hvis ikke beskrive min tilværelse lide de år der. Især volden tager til jeg var god til at udføre vold jeg var god til at opsøge volden. Og uanset hvad jeg gjorde endte jeg i vold. Vold og ligegyldighed det var hvis mere eller mindre alt hvad der kørte rundt i hoved på mig. Og  lige det år sker der så mange ting på hjemmefronten og i skolen og i nattelivet. Som jeg ikke kan få mig selv til at beskrive, for jeg forstår ikke de ting jeg kan huske så det ville blive noget halv noget hvis jeg sku beskrive det. Og selve den oplevelse at sidde så ung og forsøge at tage sit liv. ”” eller råbe meget højt om hjælp”” er en meget mærkelig oplevelse at sidde med i dag, for det er så skærmene at jeg kun husker det som varme og tryghed.