slaaenbakken

Blog slaaenbakken

Indlæg: 260    Kommentarer: 605    Se mere fra Blog slaaenbakken

Lær dine børn at sige tak

494 visninger

Lær dine børn at sige tak.

Min hustru gennem 64 år påvirkede vore børn og børnebørn gennem sit eget gode eksempel ved at sige tak. Tak for gaver og tak for hjælp til dette og hint.

Min hustru gik selv over grænsen. Hun havde svært ved at tage imod gaver, og hendes gaveønsker til fødseldag og jul var altid meget beskedne.

Hun havde derimod ingen besvær med at sige tak. Den var derimod næsten for overstrømmende.

Havde hun fået en mail, helmede hun ikke, før hun havde svaret og sagt tak op til flere gange.

Vore børn og flere af vore børnebørn har også lært at sige tak på en naturlig og ikke overddreven måde, men i en af familierne har man ikke haft traditionen med at sige tak.

Jeg har i flere tilfælde ikke kunnet nære mig og har direkte sagt til 2 af mine børnebørn, at de ikke havde lært at sige tak.

Det har også hjulpet, men jeg tror ikke, at det er gået dem ”ind under huden”, så de tænker på der i situationer, der ikke vedrører mig.

Ved fester og sammenkomster er det gerne mig, der har taget billeder og bagefter uploadet dem på picassa og sendt til familierne. 

Nogle af familierne svarer altid og siger tak for billederne, men fra andre familier er der ingen respons.

 

Hvis jeg har haft besøg her, og der står opvask tilbage, tilbyder de altid at vaske op og rydde op, men hvis der er tale om trætte børn, der skal hjem og sove, eller de voksne gerne vil hurtigt hjem, siger jeg gerne, at det kan jeg selv klare.

Det kan godt være, at det bliver stående et par dage på køkkenbordet, men det kan jeg ikke bebrejde andre end mig selv.

Hilsen fra slaaenbakken

 

4 personer liker dette



2 Kommentarer


Desværre er ordet "tak" nok gledet lidt tilbage i skolernes og familiers vokabular.

En anden formel omgangsform, som jeg ofte har gjort mig tanker om, gælder det fænomen, at "tvinge" et barn til at sige ordet "undskyld", hvis det har øvet uret.

Med hvilket formål? Ungen mener, føler, det sjældent inderst inde og modtageren ved godt, at det "ikke gælder".

Tak, som en naturlig kommunikation, forekommer ofte enten sjældent, slet ikke, eller i en lidt for overstrømmende grad.

Vore omgangsformer har ændret sig, som de i øvrigt altid har gjort det, generationer imellem. Nutidens fokus på individet, især på "det kompetente barn", som den positive psykologi og mistolkede "anerkendende pædagogik" har inficeret almindelig høflighed og sund fornuft med, har i dén grad skabt en kultur af omgangsformers "nytteværdi".

"Har du talt med dit barn i dag?", som i dag hedder: "Har du set et barn i dag?" er langt mere relevant, end det nogensinde før har været. Og ikke kun i forhold til vore børn. Det gælder også vi voksne imellem. Slip, om end kun for et kort øjeblik, din optagethed af at være "på" de sociale medier, og kast et ærligt ment blik på de mennesker, du lige nu, i den fysiske verden, omgiver dig med.

At du kan være et par dage om opvasken, efter et besøg af familien, kommer du nok over, hvis besøget på alle andre måder bidrog til at oplyse din tilværelse. Har du overvejet, at anskaffe dig en opvaskemaskine, en helt fantastisk maskine, jeg nødigt ville undvære, og som vi just har skiftet ud med en ny model?

Desværre er billederne i brugsanvisningen til den på kinesisk, så nok heller ikke lige dén model, vil jeg nogensinde lære at betjene. :storsmil:

Godt nyt år, gamle ven!

2 personer liker dette

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites
Centrum

Besvaret (rettet)

Mine børn er opdraget til at sige tak og det gælder både gaver og når vi har spist. Måske er "opdraget til" et helt forkert udtryk for jeg har ikke brugt at sige: "kan du nu sige tak" ligesom jeg ikke har haft brug for at lære dem at sige tak for mad.

Hvordan har de så lært det? Det har de lært ved at ha forbilleder. Jeg har, selvom jeg selv har lavet maden, altid sagt "tak for mad" efter et måltid. Det samme har deres far og ja bedsteforældre.... At fortælle børn at, når de får gaver, så er det noget de skal påskønne, kan man gøre på rigtig mange måder uden at stå med (undskyld Plotin) skolelære-pegefinger :) og sige...kan du nu!

Jeg har mødt børnefamilier hvor helt små børn tvinges til at blive siddende ved bordet indtil de har sagt "tak for mad" også endda oplevet "skammekrogen" også kaldet "timeout" i moderne sprog, praktiseret indtil forældre fik deres vilje. Jeg har aldrig helt forstået hvordan det at isolere børn fra andre, endda i korte tidsrum som 5-10 min., kan fremme lysten til samarbejde. Straf er ikke vejen frem i en læringsproces og mange glemmer at der er stor forskel på straf og konsekvens. 

Jeg kom engang i skammekrogen, var vist 5-6 år og det eneste der kom ud af det var at jeg aldrig kom til at kunne lide min underviser i forskolen. På samme måde var der en straf i de små klasser for f.eks at jeg ikke holdt rigtig på en hæklenål (og ikke ville holde anderledes), syede korssting i den forkerte retning (mener stadig at der ingen rigtig måde er såfremt resultatet bliver det samme) i form af kritik og "jeg er ikke tilfreds-tonefald". Intet af det har haft anden virkning end at jeg altid gjorde præcis hvad jeg ville, blev trodsig og konsekvent aldrig gjorde som "diktatorerne" ønskede.

Alligevel har jeg lært at give, lært at sige tak og også formået at give det videre til mine børn.

Centrum

Redigeret af Centrum
3 personer liker dette

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu