Imorgen er endnu en dag.

143 visninger

Jeg har været så umotiveret som en person kan være, de sidste par dage. 

tumblr_o7jue4CgLU1tcjhcco1_500.gif

Jeg har bare ligget i min seng, og jeg har bare ligget der med den værste følelse nogensinde. Jeg blev overfaldet for to år siden nu. Nogle gang når jeg tager til et fest, arrangementer, eller andre social aktiviter som kan være lidt grænseoverskridende, så kan jeg nogle gang dagen efter få det så DÅRLIGT. Dagen efter er altid den som ødelægger mig, som om det hele starter HELT forfra. Jeg vågner med en form for panik, som om jeg ikke kan trække vejret, og lige skal se hvor er jeg, hvad skete det. Selv når jeg har fået mig selv ned, og jeg ved at jeg er i min egne seng, og der er intet skete ved mig, så går jeg RESTEN af dagen, og i dette tilfælde flere dag (fra lørdags til i går), og med følelsen af noget skete. Jeg ligger og tænker hele aften igennem 1000 tanker, for at forsikre mig selv om jeg blev ikke dopet, jeg blev ikke overfaldet, der skete absolut INTET! 

Det værste er både dagen efter, men også at det ødelægger min aften. Jeg havde en fantastisk dag med mine studiekammerater, men lige så straks jeg begynder at spille aften igennem 1000 gang, så ødelægger det aften, havde jeg det sjovt? var jeg for fuld? gav jeg nogen det forkerte indtryk? Hvordan var mit outfit? Jeg var ikke for sluttie vel?

Det er som om den aften, for to år siden, så døde en del af mig, en lille del af mig, den uskyldig del af mig, den del af mig som var optimisk og troede det bedste i folk, og i kærlig, og når jeg får disse angst-tilbag-blik, så er det som om det hele sker EN gang til. Som om jeg vågner op dagen efter og oplever det EN gang til. De kommer heldigvis ikke hvergang mere, og de er faktisk blevet mindre og mindre, men smerten er lige så intens.  

Det fucked på en måde hele min uge op, fordi jeg havde sådan en god starte på uni, sidste uge, jeg var til alle mine timer og derefter tog jeg på biblotek for at studere mere. I ved når man starter et nyt semester og tænker "Nyt semester, nye muligheder, en bedre MIG".  I denne uge, så har jeg godt nok kunne gået glip af EN forlæsning, men allerede nu sidder jeg og overvejer at droppe imorgen. LIKE why? 

Jeg er så bange for at fejle, at jeg nogle gang bare overvejer at opgive. Men det hader jeg MERE! En del af mig er så bange for at dette tilbage falde, har åbnet døren for min depressionen, og en anden del af mig hvisker at der er stadige en chance fordi det er kun uge 2. Den anden del af mig hvisker at jeg skal ikke give op så let, at jeg ikke skal lad mig skræmme så let, at jeg skal rejse mig, og gøre det bedre denne gang. Den anden del af minder mig om at jeg er den eneste som står i vejen for mine mål. Jeg er den eneste som kan stoppe dem, droppe dem, opgive dem, og FULDFØRE dem. 

tumblr_o65y6j7oin1rc3z3ro1_1280.gif

Hvis det var let så ville alle gøre det ik? 

 




0 Kommentarer


Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu