bare lille mig

Mit liv

Indlæg: 8    Kommentarer: 0    Se mere fra Mit liv

nytår ja et år mere til samlingen

251 visninger

Hej Blog og godt nytår til alle her inden.

 

Hvad jeg vil skrive i dag, jaa det ved jeg ikke ! det er en dum tid og der sker så mange ting i mit liv lige for tiden. det sku ellers blive bedre og det så det også ud til.

men hvad der går godt kan hurtig vælte, nutid og fremtiden den er nok stærk nok med fortiden kan hurtig sejre.

så jeg vil kun fortælle jeg nyder at sidde alene i aften der er ro og fred omkring mig. og jeg har brugt dagen på bøn til Jesus og på bibel læsning, det får mig til at falde til ro og på 

den måde føler jeg en fred og en ro i mit indre.

jeg ligger de tre bønner op som jeg har brugt i dag, de er nok lidt ja hvad skal man kalde dem opgiverne og sørgelige men jeg får lidt ro af dem på en dag som i dag.

 

Bøn et.

Herre, min Gud!

Stor trængsel har ramt mig.

Mine bekymringer truer med at knuse mig,

jeg ved ikke hverken ud eller ind.

Gud, vær mig nådig og hjælp!

Giv mig kraft til at bære, hvad du lægger på mig.

Lad ikke frygten få magt over mig.

Sørg du i din godhed for mine kære.   

Barmhjertige Gud, tilgiv mig alt, hvormed jeg har syndet mod dig og mod mennesker.

Jeg stoler på din nåde  og lægger mit liv i din hånd.

Gør du med mig, som du vil, og som det er godt for mig.

Hvad enten jeg lever eller dør,  er jeg hos dig, og du er hos mig, min Gud. Herre, jeg venter på din frelse og på dit Rige.

Amen

 

 

Bøn to.

 

Gud, jeg er så langt borte fra dig,

men jeg har ingen anden at kalde på. 

Jeg er som én, der er spærret inde blandt de døde.

De søvnløse nætter er endeløse, dagen igennem er jeg udmattet og tom.

Tankerne flakker hvileløst, jeg kan ikke samle dem om noget.

Hjælp mig, Herre.

Du kender min skyld. Lov og ret har jeg krænket, mennesker har jeg svigtet, og trodset dine bud.

Men du er mit eneste.

Forkast mig ikke, Herre.

Din Søn tog sig af de udstødte, og da han hang på korset, forbarmede han sig over en dødsdømt morder.

Lad det være mit håb, selv om det, jeg har forbrudt, ikke kan blive ugjort.

Herre Jesus, vær mig nær. Lad din Ånd bo i mit urolige hjerte

Skænk mig den frihed, som kun findes i din tilgivelse.

Og hjælp mig at leve som et frit menneske under ansvar for min næste og i tillid til dig.

Herre min Gud!

Tak fordi du ville høre min bøn. 

Tak for din grundløse godhed.

Amen

Bøn Tre.

 Min Gud, 

Tanken på morgendagen stjæler min søvn. 

Jeg ved ikke,  hvordan jeg skal klare det alt sammen. 

Problemerne vokser mig over hovedet. 

Jeg forestiller mig alt det, som kommer imod mig. 

Alt i mig krymper sig sammen.

Min Gud, giv mig tillid til,  at du ikke kræver mere af mig,  end jeg kan yde. 

Meget kan se anderledes ud i dagslys. 

Jeg vil gerne stole på den kraft,  som du giver mig. 

Du finder veje dér,  hvor jeg ingen veje ser. 

Gud, tag angsten fra mig  så jeg kan sove roligt. 

Amen

Pas nu godt på jer selv der ude i dag.