jegermaiken

Blog jegermaiken

Indlæg: 98    Kommentarer: 239    Se mere fra Blog jegermaiken

Krop og kærlighed

261 visninger

Ja - hvor skal jeg starte ...?

A fik i dag allernådigst lov at komme hjem til mig. Det var en mærkelig aftale, vi havde sat op. Jeg skrev for nogle dage siden til ham i dyb frustration om, hvad vores "forhold" er - eller dvs. IKKE er. Jeg havde brug for, at vi talte om det, og han var sød og forstående. Han ville gerne mødes og tale, så vi aftalte, at vi skulle ses, når jeg kom retur til København fra påskebesøg i familiens skød i Jylland - så - som sagt så gjort.

Han kom forbi i et par timer, og det var mildest talt en rigtig underlig omgang. Jeg følte mig voldsomt sårbar - af flere grunde, jeg kommer til senere - og jeg syntes, det var svært at holde fokus på det, han sagde, uden at tabe ansigt. Jeg havde fortalt ham, hvordan jeg har det. Og så fortalte han, hvordan HAN har det. Og vi er bare slet ikke det samme sted i livet, desværre. Han er den sødeste, jeg kender - han er alt det, jeg leder efter i en mand - men - det går jo ikke, når han er "sammen" med andre piger, når han er i byen, og når han ikke er klar til at binde sig mere fast på nuværende tidspunkt. Det er noget rigtig lort, men faktisk har jeg det egentlig overraskende ok med det. Lige nu i hvert fald ...

Han fik "allernådigst" lov at komme, fordi der er en rigtig uheldig tilstand i mit ansigt for tiden. Jeg er ophævet, rødmosset som ind i H...., og så har jeg en kæmpe plamage på brystkassen, som udover at være rød også klør helt afsindigt. Her til aften har jeg tilmed opdaget nogle "knopper", der har bredt sig ud over hele venstre arm. Jeg har været hos lægen adskillige gange, som ikke rigtigt kan sige noget om, hvad det er, og der er taget blodprøver og en enkelt podning, mens der var noget, der mindede om sår ved øjet. Intet svar. Vågnede i går morges med et øje, jeg næsten ikke kunne åbne pga. hævelse i huden rundt om, så jeg brød grædende sammen foran min mor. Har haft problemer i godt og vel fjorten dage og har egentlig ikke rigtig tudet over det før nu, fordi det jo ikke hjælper en skid. Men både frustration over hele forløbet, der nu tydeligvis forværredes, og forskrækkelse over mit eget spejlbillede 2. påskemorgen tog vejret fra mig, og jeg var en tur forbi vagtlægen; heller ikke her var der svar at hente.

Jeg føler mig VOLDSOMT sårbar og slet ikke som mig selv, så det er svært for mig psykisk at håndtere det. Jeg har ikke lyst til at være sammen med andre mennesker - jeg vil allerhelst bare gemme mig for verden, indtil det går væk igen. Men det gør det jo tilsyneladende ikke sådan lige foreløbigt, så A fik lov at komme herind, fordi det jo enten kan være væk i morgen, om en måned eller aldrig. Han var heldigvis rigtig sød.

I morgen har jeg (endnu) en aftale hos lægen, men inden da skal jeg før to timers grammatik på studiet til healing med fokus på mindset i forhold til kroppen som et alternativt bud på at komme videre fra denne her grimme tilstand, jeg befinder mig. Aftenen står på en træningshåndboldkamp i Herlev.

Nu bruger jeg resten af aftenen på at putte i sofaen med med meditation mod angst, stress og depression OG så brun sæbe pakket i små fryseposer i fryseren, som kan lindre kløe og svie på de udsatte områder.

2 personer liker dette



3 Kommentarer


Lokkeduen

Besvaret

Måske er det stress? Et forsigtigt bud...

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites
Den hudløs ærlige

Besvaret

(...) fjorten dage og har egentlig ikke rigtig tudet over det før nu, fordi det jo ikke hjælper en skid.

Udover jeg føler med dig og de genvordigheder du har i dit liv, så er denne sætning lige i øjet. Hvis svaret er gråd - hvad er spørgsmålet? 

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites
Centrum

Besvaret

Jeg vil da også lige smide et forsigtigt bud: allergi

Det er lige tiden og de røde plamager kan indikere det. Måske et forsøg med en ganske almindelig Zurtec (fået på apoteket i håndkøb) og det skader ihvertfald ikke. Om ikke andet så vil det 99 % tage lidt af kløe/svie.

Nældefeber er også en reaktion på noget man ikke kan tåle. Det kan jo være alt også noget man almindeligvis ikke har problemer med. 

Jeg ønsker dig al mulig god bedring og håber der snart kommer en bedring.

KH

Centrum

 

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu