Pis mig i øret

156 visninger

Orderne frøs hele min krop til is. Stemmen inde i mit hoved, som læste det hele op for mig, knækkede. Min krop begyndte at ryste og jeg mistede alt det, som jeg de sidste fem år har forsøgt at bygge op. Jeg har bygget det op på godt og ondt. Jeg har knoklet røven ud i bukserne for at vise folk, at man ikke blot giver op, fordi man er lidt forskellige. Jeg har himlet med øjnene, når jeg ikke kunne følge med, jeg har forstående nikket, når jeg syntes det hele blev for meget. Jeg har accepteret holdninger og typer, som jeg på ingen måde selv ville have været blandet ind i. Jeg har rykket rødderne, fordi han havde nogle uundværlige venner. Jeg har dækket over ham, forsvaret ham og givet ham chancer, som han aldrig skulle have haft. Jeg troede på ham. Stolede blindt på, at det hele nok skulle gå. Han fik mig til at drømme og håbe om en bedre fremtid. Han malede det hele for mig, imens jeg kom med input. Dummede han sig, samlede jeg ham op. 

Den gamle Tempf er tilbage. Hende den arrige og indebrændte pige, som har større temperament end hun selv regner med. Hende der kigger skævt til folk, fordi hun er overbevist om at alle er ens. Fordi, det er det eneste hun kender til. Mennesker der sårer og ødelægger, mere end de skaber gavn. Hende der ikke stoler på andre, stiller sig bagerst i lokalet for at gennemskue, inden hun deltager. Hende der holder mund, fordi hun ikke orker at bruge tid på andre mennesker. Sværest af alt, hende der ikke stoler et hak på de ord der kommer ud af din mund. Forestil dig, at have en tvivlsom stemme, som stiller spørgsmålstegn ved alt det du får at vide. En der vrider og vender hvert et ord, for hvordan var det nu det blev sagt? Hende der havde en indfødt holdning om, at livet gør ondt at leve. Den holdning blev sat på standby, fordi der var én der turde at tage kampen op - blot for at blive forstærket i tidligere holdning. Kom ikke og sig til mig, at andre vil gå igennem ild og vand for andre. For jeg tror ikke på dig. Når alt kommer til alt, har mennesker kun deres egne interesser og bedst befindende i sigte.

Jeg bliver så ualmindelig sur, når andre bliver ved med at tro, at de har noget at skulle have sagt om mit liv. Hvornår fanden må jeg selv styre hvad der foregår? Ja, hårde tider gør dig stærkere, tung bagage gør dig svær at vælte, mere erfaren, ældre end du er og åbenbart får du en stærk personlighed. Hvem er den idiot der sidder og vælger dette? For jeg skal være den første til at række hånden op og bytte. Jeg gider ikke mere. Jeg er træt. Brugt. Jeg føler mig gammel. Dén konstatering kommer fra en 23 årig krop. Treogtyveår. Smid de 23 år ud på gulvet, og du ville kunne presse det ind i en der var mindst dobbelt så gammel. Hvad fanden er det for noget? Hvad blev der af at kravle før man kunne gå? Hvad blev der af, at få tid til at suge tingene til sig, forstå dem også få lov til at reagere? Hvad blev der af ligestilling og lige fordeling, i stedet for at hælde det hele ned over en og samme person? Nej. Det er ikke synd for mig. Stop. Jeg er super ligeglad med din medlidenhed, for jeg kan ikke bruge den til en skid. Den gør absolut ingen forskel, for du står ikke her i mine sko. Du tager ikke kampen for mig, du tager ikke smerten og håndterer de følelser for mig, som jeg ikke aner hvad jeg skal stille op med. 

Ironisk nok, har jeg de sidste par måneder gået med meget stærke følelser omkring det faktum, om jeg skulle sætte et barn i verden eller ej. Hvorfor har det lagt mig så meget på sinde? Fordi, jeg på ingen måde har lyst til at tilbyde et barn, et andet menneske, denne verden. Jeg ville ikke kunne bære i mit hjerte, at skabningen bare har 5% chance for, at hilse på nogle af de udfordringer jeg har. Jeg synes det er tarveligt, forfærdeligt og mit hjerte ville bløde. Måske lidt mere, end det gør i forvejen. Hvis behov er det så, man i sidste ende tænker på? Sit eget. Det er et egoistisk valg, at sætte et barn i verden. For ih guder, hvor har den påført mig meget smerte. Og den bliver ved. Igen og igen. Tja. Hvorfor ikke bliver ved? Hvorfor ikke?

Det er mange år siden, at jeg har haft disse følelser at tumle med. Det er mange år siden, at jeg har været så arrig. Èn positiv ting siden sidst er, at jeg tilsyneladende kan styre min ageren udadtil. Skruer vi 5-6 år tilbage og sætter disse følelser i min krop, havde jeg smadret alt omkring mig, hamret hånden ind i væggen og smertefuldt grædt højlydt. Nu kommer det til udtryk i form af mareridt, søvnløse nætter, som denne, og en kold skal, som jeg ikke nænner at pakke væk.

Jeg har gjort det før. Det der med, at starte fra bunden, forlade nuværende bopæl og omgangskreds. Hvorfor i alverden er der behov for, at jeg skal prøve det en gang til? Gjorde jeg det ikke godt nok sidste gang? Gjorde jeg noget forkert? Eller er det bare for fornøjelsens skyld? Hvorfor har andre mennesker sådan et sygt behov for, at træffe valg, som får store konsekvenser for mig? Kunne de forhelvede ikke bare nøjes med, at rode lidt rundt i deres eget liv. 

Jeg hader mennesker der lyver. Jeg hader, hader, hader, hader mennesker der ikke kan være ærlige. Hvad skal man bruge dem til? Hvordan har jeg mulighed for at reagere på noget, som du ikke fortæller mig? Hvordan skal jeg så kunne gøre det anderledes? Gøre det bedre? Hvis du alligevel lyver mig lige op i fjæset, kan du ligeså godt vende rundt på hælen og aldrig komme tilbage. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad den sandhed er. Jeg har ikke mulighed for at reagere på den, gøre den bedre eller værre, hvis du stikker mig en løgn. 

Det er ikke det faktum, at du har været sammen med en anden der er det værste. Ja, det er slemt, ja, det er ulækkert og ja, jeg kan ikke håndtere tanken om at du har været sammen med en anden. Men, det er løgnen der brænder din bro, det er dit coverup der ødelægger det for dig. Så også det faktum, at jeg flere gange har spurgt dig, hentydet til det og syntes at fange noget - som du har benægtet. Hvad har jeg så i virkeligheden betydet for dig? Ingenting. 

Du gør mig til ingenting. Behandler mig som ingenting.

Hold nu kæft.

Nej, jeg har ikke sovet endnu.

Godnat. 

// Tempf




0 Kommentarer


Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu