Pips71

Blog Pips71

Indlæg: 346    Kommentarer: 636    Se mere fra Blog Pips71

Nøhj, det er længe...

155 visninger

...siden, jeg har været herinde sidst. Eller det er i hvert fald længe siden, jeg sidst har SKREVET... Nogle få gange har jeg lige været inde og lave et hurtigt kig, men ellers er det ikke blevet til ret meget deldig.dk de sidste par måneder.

¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨

Men hvad er der sket mig i den mellemliggende tid? Tjah, jeg har fx været på "Lær at tackle kroniske smerter"-kursus på Center for Sundhedsfremme i Varde, som har ligget over 6 tirsdage hér i foråret. Derfra fik jeg bl.a. nogle rigtig gode fif til at falde i søvn, og nogle fif til strategier, der kan abstrahere mig, når smerterne fylder for meget.

Som en ekstra gevinst ved kurset, har jeg fået kontakt til nogle herlige "tøser"/"koner", som jeg holder kontakten ved lige med. Vi har bl.a. lavet en facebook-gruppe, hvor vi kan støtte hinanden og måske komme af med noget af det, der irriterer eller er svært.

¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨

Jeg er fortsat i praktik i vores lokale Dagli'Brugs. Det er blevet øget fra 1 til 1½ time pr. gang. Det lyder ikke af ret meget, og det ér det selvfølgelig heller ikke set udefra, men jeg er KVÆSTET efter hver gang. Jeg er der 1 gang om ugen, som udgangspunkt om torsdagen, men det kan godt variere en del, afhængig af, hvilke aftaler jeg ellers har i den enkelte uge, eller om jeg har for ondt, og vi derfor rykker det til om fredagen.

Min jobkonsulent er blevet sygemeldt - men jeg kan desværre ikke sige, det kommer bag på mig. Jeg har haft på fornemmelsen til de seneste to møder, vi har haft, at det gik støt ned ad bakke med hende. Jeg har så fået en ny jobkonsulent, og jeg har været til et kort møde hos hende, hvor vi fik snakket om, hvor jeg er, og hvad vi skal gribe fat i som det næste. Torsdag i næste uge skal vi have praktikmøde, hvor jeg regner med, at jeg selv bliver en del klogere, end jeg er lige nu.

¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨

Det har i længere tid været ret hårdt herhjemme, fordi Manden og Knægten er på næsten konstant kollisionskurs. Jeg kan mærke, jeg ryger DIREKTE tilbage i et grimt mønster fra tiden med min eksmand, så jeg "skynder mig at blive skrap" overfor Knægten, inden Manden gør det, for at forhindre noget af dét, der ellers kunne ske. Men jeg kan IKKE holde til at have den rolle, og jeg kan ikke tåle at være i den position!

Da jeg i mandags var til samtale med min terapeut v. Center for Selvmordsforebyggelse, vendte jeg også alt dét med ham, og sagde desuden, at jeg går og overvejer, om Knægten og jeg overhovedet skal bo herude, eller om vi skal flytte, Manden og jeg bliver separeret, og så kan vi være kærester "på afstand". Jeg synes jo, at Knægten kommer til at skulle lægge ryg til for meget på denne måde - MEN jeg synes OGSÅ at Knægten er for strid overfor Manden - fx taler grimt til ham og om ham -, hvilket jeg hele tiden har reageret på.

Terapeuten er en klog mand! Han fik mig overbevist om, at jeg skal trække mig 100% fra Manden og Knægtens indbyrdes konflikter. Dels så VED Knægten jo allerede, hvad jeg synes er acceptabel opførsel, og hvad der ikke er, og dels skal Manden SELV markere sine grænser! Manden er nødt til at lære at sige tingene på en ordentlig måde, og være MEGET klar og tydelig i sine udmeldinger.

Jeg fortalte mine "mænner", hvad jeg havde aftalt med terapeuten, og jeg har virkelig kæmpet for at holde mig ude af deres fejder. Der er LAAAAANG vej endnu, men jeg kan høre, at Manden bliver bedre til at sige "jeg vil have", eller "jeg vil ikke have" fremfor "du skal" eller "du må ikke"... Al begyndelse er svær, og selvfølgelig skal der være plads til bump på vejen - men jeg glæder mig til at vi (forhåbentligt!) når der til, hvor ingen af dem appellerer til mig, når de har én af deres ture. Lige her og nu er separation og flytning i hvert fald aflyst. :)

¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨

I tirsdags var jeg på OUH, til samtale og undersøgelse hos endo-teamet. Der har desværre ikke været nævneværdige forbedringer, selvom jeg er begyndt at tage HUSK og jeg laver de der afspændingsøvelser, jeg fik derovre sidst. Jeg skal nu prøve at have mini-piller som supplement til den igangværende behandling, og så må vi se, om de kan hjælpe. Jeg har en tid derovre igen sidst i august.

Dog er der et problem med de mini-piller, jeg har fået fra apoteket: Der står på indlægssedlen, at jeg kun må bruge dem efter aftale med egen læge, hvis jeg har sukkersyge - og det har jeg jo. Så jeg bliver nødt til at ringe til lægen i morgen (fredag), og sikre mig, at det er ok, jeg tager dem, inden jeg tager hul på æsken. Hvis jeg ikke må få disse (som i øvrigt er et andet produkt end dem, lægen på OUH udskrev, men som apoteket har tilsendt mig, fordi de som udgangspunkt skal sende det billigste præparat), må jeg snakke med lægen om, hvilket produkt jeg så må få i stedet.

 

4 personer liker dette



0 Kommentarer


Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu