Regga

Regga

Indlæg: 77    Kommentarer: 215    Se mere fra Regga

weekend

164 visninger

Jeg er ved at falde fra hinanden.

Selvmordsplanlægning.

Stille timer - søvn.

Jeg hader mit liv. Jeg vil ikke være utaknemmelig, men det er jeg. Jeg sidder fast. Jeg er nu lammet indvendig. Jeg gider ikke høre på folks positive vendinger. Jeg vil have lov til at have det sådan. Jeg er så pisse træt af at lade som om alt er fryd og gammen. Lade som om jeg er en anden.

Jeg er ikke positiv og nej jeg ser ikke lys for enden af tunnelen pt og jeg gider ikke høre om det lys. Jeg bliver rasende.

Min roomie tog mig til vagtlægen. Vagtlægen ville have mig til vejle, men jeg kunne bare ikke. Jeg er ikke psykisk syg. Jeg har det svært og det er en del af livet. Andet vil jeg ikke kalde det. Jeg synes det var rigeligt, at høre på hende og min roomie. Vi talte om fakta, det praktiske ved at dø. Jeg havde ikke lyst til at tale om følelser og den slags.

"Jeg har svært ved at lade dig gå. Du bør tage til vejle."

"nej"

"hvorfor? "

"Jeg har ikke lyst og jeg skal arbejde i morgen."

"men hvad holder dig fra at gøre det - igen. Du skal huske du giver mig ar på sjælen, hvis du gør det det"

Jeg lo, for det forekom mig komisk,

Selvfølgelig er jeg ikke alene. Jeg er derimod ok intelligent.  Der er 2 mennesker om dagen der begår selvmord, herhjemme i dk. 20 selvmordsforsøg, 40 % af disse formår at begå selvmord inden for et år. 1 million mennesker begår selvmord hvert år på verdensplan.

For øvrigt er jeg ligeglad med hendes ar på sjælen. Blev dog enig med mig  selv om at det var for groft, at sige mens man ler.

"Jeg er for træt til at begå selvmord."

Og så sagde jeg ellers farvel til hende.

Det er 16 dage siden.

I onsdags var jeg til psykolog. Bestilte en tid for flere måneder siden. Jeg har vidst i lang tid at jeg har brug for at tale med en professionel. For det første kan jeg ikke tale med nogen omkring mig. Folk får skyldfølelse, bliver kede af det, det hele handler bare for meget om at skulle prøve at være positive.

Psykologen sagde efter samtalen, at jeg skulle tage at få mig en henvisning fra lægen. Ellers ville det her blive rigtig, rigtig dyrt for  mig. Hun instruerede mig i, hvordan jeg skulle bede om den henvisning. Jeg gider ikke sidde ved lægen og fortælle alle de ting. Den måde de kigger på en giver mig kvalme. Min mor har været indlagt på psykiatrisk afdeling, hvilket gør mig pårørende og kan derfor alene på den baggrund få en henvisning. Så jeg skal til lægen på tirsdag.

Jeg har ikke været hjemme den sidste uge. Jeg har heller ikke fortalt min roomie, hvor jeg er . Hun har engang i mellem skrevet om jeg kom hjem. Jeg har drukket røget smøger, stået på skateboard og dyrket sex. Rico er glemt. Jeg har kun vrede tilbage til ham. Han anklagede mig for at være problemet. For meget. Ikke noget han kunne holde ud. Svigt.

Jeg har røget så meget det sidste halve år, at jeg har udviklet en hoste, som lyder rimelig voldsom. Jeg var sammen med en fyr  i går der oprigtigt synes det lød meget skidt og sagde skær ned.

Jeg har købt noget nikotin tyggegummi. Synes det virker godt og jeg burde virkelig slappe af med det rygning. Det er en lorte hoste og røgen giver hovedpine.

I weekenden skal jeg til min roomies fødselsdag som bliver holdt ved hendes forældre. Jeg tager derhen i aften og skal måske være der til søndag. Jeg ved dog ikke om jeg kan magte. De byder mig velkommen osv. Men inderst inde ved jeg godt, at jeg ikke er en del af deres familie og det er en illusion. Ligesom jeg ved jeg ikke rigtig har noget tilhørsforhold til min egen familie, fordi vi ikke reelt set er familie på papiret eller lignende. Ikke fordi jeg behøver at arve noget fx. men det er bare det med jeg står ikke noget steder. Jeg er en gæst.

 

Nå må hellere pakke.

 

 

 

1 person liker dette



1 Kommentar


Plotin

Besvaret

Nogle gange kan det være sundt at give sig selv lov til at have ondt af sig selv, til at dyrke sin selvmedlidenhed. Hvem andre end en selv skulle kunne være den nærmeste til at dyrke dén disciplin?

 

Langt de fleste, tror jeg, har på tidspunkter i deres liv "flirtet" med tanker om at begå selvmord.

Tanker som "Ingen vil alligevel savne mig" eller "Så kan de lære det, kan de!" spøger i ens bevidsthed.

 

Jeg er helt enig med dig i, at alt det nymodens "positivitet" kan blive for meget.

Det er ikke meget værd, hvis det er påtaget, prakket en på udefra.

Kunsten, at klistre et smil på den udvendige side medens man indvendig føler sig helt opløst, ked og splittet i atomer, magter de fleste, medens kunsten at turde stå ved sin fortvivlelse og forvirring kræver langt mere mod.

Det sidste kan man læse om hos den verdenskendte danske  filosof, Søren Kierkegaard, som hele sit liv dyrkede denne disciplin og drev den til noget nær perfektion.

3 personer liker dette

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu