jegermaiken

Blog jegermaiken

Indlæg: 103    Kommentarer: 240    Se mere fra Blog jegermaiken

Sommerferie 2017

109 visninger

Jeg glemmer at skrive herinde hele tiden.

Højskolen i starten af juli måned var helt fantastisk. Det var på mange måder en sindssygt spændende uge - og vanvittigt hård og udfordrende! Tue West var flink og pisse dygtig, men samtidig irriterede han mig voldsomt med sin person. Måske fordi vi ligner hinanden lidt. Måske. Eller også ligner vi hinanden alt for lidt. Det er svært at sige, lærte ham kun meget lidt at kende. Jeg fik skrevet mit livs allerførste sang - med både tekst og akkorder til. Hold KÆFT, hvor var det dog grænseoverskridende at lade andre høre det!!! Det havde jeg faktisk slet ikke forestillet mig på forhånd - det er SÅ sårbart! Skrev en sang om Jeppe og vores endte forhold - og om, at jeg er okay til trods for alt, han gjorde. Det kom egentlig rigtig meget bag på mig, at det var dét, jeg endte med at skrive om, men okay - det er det spændende ved det - man tror, man skal én vej, men man ender måske med at gå en anden, tredje eller tiende vej! Interessant.

Jeg har brugt sommeren på at gå til lidt Lilholt rundt omkring - kun tre er det blevet til i år. Sætlisten er ikke lige så meget mig i år (igen), og økonomien begrænser mig desværre en del i år.

Siden sidst, hvor jeg skulle ses med A, er der sket en hel del - og alligevel ikke så meget. Vi mødtes om torsdagen, som jeg skrev i mit forrige indlæg, og det var simpelthen så dejligt at se ham igen. Det er svært at forklare det hele, men det korte af det lange - vi endte med at sove sammen om natten, hvor der ikke skete andet, end at vi lidt forsigtigt holdt lidt i hånd, og da vi lå inde i sengen, da lyset var slukket, sagde han helt stille, at han nok tror, at han er ved at være klar til noget nyt igen efter sin eks ... WHAT THE ...???? Var lige ved at springe op fra sengen af overraskelse, men jeg styrede mig. Husker ikke, hvad jeg fik svaret, men blev bare pisse glad, ikke ...

Siden har vi set hinanden jævnligt - både hjemme hos hinanden og ude på rigtige dates. Er flyvende på mit eget lille forelskelsestæppe, selvom jeg prøver at holde mig selv lidt i nærheden af jorden. Vi snakkede IKKE om det, der er sket tidligere - det er ligesom om, vi bare er startet forfra - som om vi ingen forhistorie har. Og det tror jeg måske også er helt ok - bare at se det hele lidt an, som man gør "normalt". Han er SÅ sød!

Har dog set lidt forskellige fyre også - både én fra Tinder et par gange og så én, jeg mødte i byen og kom til at slæbe med mig hjem bagefter. T og M. Det er ikke nogen, jeg skal se igen, men nogle gange glipper det for mig, selvom jeg jo helst bare vil være sammen med A. Tinder-T mødte jeg dog, mens A og jeg "holdt pause" i to måneder. M var jeg sammen med natten til søndag - dvs. for et par dage siden, bare. DUMT. Men hvad skal jeg gøre ved det nu ... smed ham ud morgenen efter, skrubbede mig grundigt i badet og cyklede hjem til A, hvor vi havde den bedste sex, vi har haft, tror jeg. Havde VIRKELIG brug for at være tæt på ham dér - og mærke, at det var forkert af mig, at jeg var sammen med en anden. Det er jo slet ikke dét, jeg vil. Jeg vil bare A.

Taber mig lidt og tager lidt på igen hele tiden, og det irriterer mig en del ... arbejder på at acceptere, at jeg bare ikke er den der lille My længere, som jeg var for nogle år siden - da var jeg hende, de andre piger misundede for de smalle ankler, små håndled og fremtrædende kraveben ... det er jeg i den grad ikke længere. Og det er helt ok. Jeg er 25 - jeg SKAL være rund ... det prøver jeg i hvert fald at overbevise mig selv om ........

Af mange forskellige årsager leder jeg med lys og lygte efter et andet sted at bo i København. Det er SÅÅÅÅ SVÆRT!!! Håber dog at kunne flytte på kollegium inden længe - bo dér, indtil studiet er slut - og så finde en rigtig lejlighed bagefter, når jeg får "voksenpenge" - dagpenge eller fra et job - det må tiden vise. Det er det smukke ved humaniora - man ved ikke en skid. Jeg bliver i hvert fald meget snart rigtig meget sindssyg, hvis jeg skal blive boende, hvor jeg er nu, ret meget længere! A har tilbudt mig at komme hos ham, når det bliver for meget herhjemme, men kan jo ikke rende dér i tide og utide hele tiden - han har også sit speciale at tænke på, som skal afleveres om halvanden måned!

Min nevø fylder ét helt år i dag! Tænk, han er så stor nu!

2 personer liker dette



0 Kommentarer


Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu