DenSortePanter

Blog DenSortePanter

Indlæg: 82    Kommentarer: 260    Se mere fra Blog DenSortePanter

Tankemylder og sparsom tid

85 visninger

Det ærgrer mig at jeg ikke længere har tid og overskud til at følge med herinde. Jeg savner at følge med i jeres liv, på godt og ondt, og jeg savner den fællesskabsfølelse det giver at kommentere, skrive og få feedback. 

At jeg ikke har tid er dog nok forkert formuleret. Jeg har masser af tid når E sover, jeg prioriterer bare at tage opvasken, få et bad og rydde op - så det er selvforskyldt at jeg ikke følger med herinde; men derfor savner jeg det nu alligevel. 

 

For tiden går der millioner af tanker gennem mit hoved, og jeg har ingen idé om hvordan jeg skal få sat ord på dem. Selvom jeg ikke længere er deprimeret, forvirret, angst eller usikker, savner jeg at tale med en psykolog - bare for at have en der lytter uanset hvad jeg siger, og en der kan give feedback på mine tanker uden at være involveret i mit liv. 
Lige nu må jeg nøjes med at skrive mine tanker ned i notesbøger, så godt som jeg nu kan, og så må jeg undvære feedbacken - for feedback er alligevel ikke 700 kr i timen værd.
Måske når jeg engang vinder i lotto og kan leve som en greve uden at tænke over økonomi kan jeg overveje at betale for at få feedback på mine tanker - men indtil da går mine ''hårdt tjente'' penge til bleer, tøj i små størrelser og, hvis jeg er heldig, nye ting til lejligheden så jeg snart kan føle mig hjemme i mit hjem.

På trods af tankemylder og sparsom tid til sjov er jeg lykkelig. Det er noget jeg ikke har været længe, og det er en fantastisk følelse som jeg virkelig har savnet.

5 personer liker dette



1 Kommentar


Uhh kender godt det med tankemylder rigtig godt endda. Så er det man mangler den kontakt man kan slukke for. Jeg skriver også meget ned af mine tanker.

Håber at du vil få det roligere og uden alt for megen tankemylder. 

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu