Siff

Blog Siff

Indlæg: 9    Kommentarer: 38    Se mere fra Blog Siff

Er jeg mon for krævende? :/

161 visninger

Sagen er den at jeg er i et forhold med en rigtig sød fyr.. Altså for det meste :P vi har haft en ret turbulent start hvor han kæmpede med et misbrug som var ret heftigt. Han lavede nogle dumme ting i den tid så han sidder nu inde fordi han har fået en straf for det han lavede i hans rus. Jeg har været der under hele forløbet og prøvet at hjælpe ham alt det jeg kunne. Det var dog sindsygt hårdt så jeg bakkede ud nogle gange i forholdet. En anden gang var vi fra hinanden en måned hvor han nåede at være sammen med en anden hele den måned. Altså i forhold. Nå men det som det i bund og grund handler om er at han nu sidder i åbent fængsel og han er dermed blevet afrust og er sig selv igen. Han klarer det virkelig flot og har intet rørt i over 3 mdr. Jeg roser ham ofte for dette. Men jeg mærker stadig ligegyldigheden som også var der da han var påvirket. Jeg havde nok forventet at han ville give noget tilbage nu hvor han er blevet afrust men det virker ikke altid sådan. Jeg mærker dog ikke hans ligegyldighed når vi ses, altså når jeg besøger ham. Men så snart vi er væk fra  hinanden så kommer ligegyldigheden. Men jeg ved ikke om jeg kræver for meget af en mand der sidder inde og som ikke har det ret godt, der hvor han er. Min veninde mener at jeg er for krævende og dette har jeg prøvet at overbevise mig selv om men jeg mærker tristheden alligevel. 

Jeg kan lige nævne et eksempel på hans ligegyldighed så det giver lidt mere mening. Hans ex som han var sammen med i en måned, kontaktede mig for en uge siden og ville hære hvordan jeg havde det og om jeg stadig talte med ham. Det rippede op i alting og jeg havde mareridt omkring dem hvor jeg så dem sammen (seksuelt). Jeg nævnte det for ham og han blev irriteret og sagde "årh, nu igen"! Og så snakkede vi ikke mere om det. Ofte blir han irriteret over mine følelsesudbrud og er begyndt at tænke om jeg måske er for meget. Jeg er meget sensitiv og har mange tanker og følelser indeni mig og det virker ikke til at han kan håndtere dette. Har dog før været i forhold hvor det ikke var et problem så jeg har svært ved at tyde om det er mig der er helt gal på den. 

Der har været mange andre situationer hvor jeg har følt mig glemt men det blir et alt for langt indlæg hvis jeg skal skrive det hele :) 

Nå men håber ikke at det blev for rodet, og håber at nogle vil give deres besyv med på ovenstående 

(PS jeg er 31 år og han er 36)

Hilsen hende (den krævende) 

1 person liker dette



2 Kommentarer


Centrum

Besvaret

Jeg kan sige det helt klart: Det er ikke dig der er galt på den.

Min lillebror er også tidligere misbruger og hvor hårdt det end lyder så er 3 måneder ikke lang tid at være clean i. Min bror har også været mit plejebarn og jeg har aldrig skjult min holdning: kommer man i et misbrug så kapper jeg kontakten for man kan ikke hjælpe dem, de kan kun hjælpe sig selv og kun hvis de vil.

Min bror ringede til mig da han havde været clean i knapt 6 måneder. Han var på et afvænningssted. Jeg gik med til at se ham og det jeg oplevede var et andet menneske. Han havde mål, drømme og ikke mindst orden i sine sager.

At sidde i fængsel og samtidig blive clean, lyder ikke rigtigt i mine ører. Måske er det mig der er galt afmarcheret, men jeg tror simpelthen ikke på at han er helt clean. Ligegyldigheden overfor dig og dine følelser siger altså noget andet.

Du er 31 år så du er ikke "ung og naiv" som det kaldes, du er voksen og dermed ansvarlig for dit eget liv og din lykke. Jeg kan ikke sige dig hvad du skal gøre, men jeg kan sige dig hvad jeg ville have gjort: jeg var gået...ud af hans liv og videre med mit eget. Det er super nemt at sige og slet ikke så nemt i praksis, det er jeg udemærket klar over. Han vil tydeligvis ikke dig lige så meget som du vil ham, det viser hans vandring ind i et nyt forhold (på rekordtid) tydeligt og det er det han vil praktisere igen og igen. 

Med lidt grovfil...han har det ikke godt der hvor han er, men hvad er det egentlig han har det skidt med? Det er tydeligvis ikke savnet efter dig der trykker mest, men hvad er det så? Han er hvor han er fordi han har gjort noget forkert sådan er det. 

Håber du finder styrken til at komme videre med dit liv og at du finder lykken.

Centrum

6 personer liker dette

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites
Tim Hansen

Besvaret (rettet)

Der sker altså ingen ændring på nogle få måneder... Først skal han komme sig, og så kan han begynde en genopbygning af sig selv. Jeg har selv haft et misbrug i tyve år, og det tager lang tid at komme sig af, man er jo nedbrudt både psykisk og fysisk. Jeg tror jeg var midt i 30'erne, da jeg første gang oplevede at være forelsket, før det var jeg ikke i stand til at føle noget overhovedet, deraf ligegyldigheden overfor dig og alt andet. 

Hvis jeg uden at kende nogen af jer, skulle give et hurtig bud, ville det være at komme så langt væk som muligt, så hurtigt som muligt. Hvorfor man skulle blive ved med en fuser, kan jeg på ingen måde se noget fornuftigt i. Havde i været gift i adskillige år, så bliver man og støtter op om en behandling, men det her er ikke dit problem. Han har slet ikke været i behandling endnu, det skal han inden der på nogen måde er en bare lille ide i, at kalde ham clean. Derefter skal han i en periode på 1-1,5 år gå i efterbehandling og passe sine møder, og først der vil du virkelig kunne mærke en forskel, hvis altså han holder så længe... Hvorfor skulle du spilde dit liv også, er det ikke nok han spilder sit?

Redigeret af Tim Hansen
3 personer liker dette

Del denne kommentar


Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu