Plotin

Tanker og synsninger

Indlæg: 309    Kommentarer: 888    Se mere fra Tanker og synsninger

Af med fløjlshandskerne og på med vanten

190 visninger

En ungdomsdomstol, helt ned til 12 år?

 

Ikke ønskværdig, men beklageligvis tvingende nødvendig!

 

Når 12+-årige kan finde på at smide tunge genstande fra en vejbro, og begå andre former for kriminalitet, er der behov for institutionen.

 

Ikke for, at den skal kunne idømme fængselsstraf, men for at den kan overlade til det offentlige, fremafrettet at varetage opdragelsen, vejledningen, varetægten af de unges udvikling mod en moden evne til at indgå i de almene velfungerende deltagelse i samfundslivet, hvor forældrene ganske åbenlyst hidtil har forsømt at løfte denne opgave.

 

Væk med fløjlshandskerne, reformpædagogikken, den anerkendende pædagogik, den positive psykologi med dens "psykiske robusthed" og omskrivning af "problemer" til "udfordringer" eller "opgaver", alverdens diagnoser af helt almindeligt forekommende "ondt i livet" som psykiatriske diagnoser, og tiltag med milliardudgifter for samfundet i  forhold til "utilpassede, ofte kriminelle, unges" ture til udlandet, passet op af 6 pædagoger og med spabad på hotellet under opholdet, også til den unge!

 

På med vanten, find grovfilen frem, i forhold til disse læringsresistente unge, vis dem domstolenes opfattelse af lov og ret, inklusive konsekvenser af overtrædelse, og giv dem tidsubestemt grundig vejledning, til de har forstået budskabet og igennem en længere periode i både tale og gerning vist, at de agter at rette ind efter det.

 

Alt andet må være at betragte som massivt omsorgssvigt over for disse unge, og direkte skadeligt for almenvældets ønske til en velfungerende samfundsorden.




0 Kommentarer


Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu