Friiskohler

Så prøver vi lige at få skrevet lidt igen, og denne gang bliver der taget kopi inden den bliver lagt ind.

Vi var som nogen af jer ved i zoo i lørdags. Det virkede udefra meget lovende - et kæmpe omåde, med et helt område bare til havdyr. Det måtte være lige noget for Lillepigen, så vi glædede os alle meget. Det første dyr der mødte os var en ensom chimpanse, der sat og tyggede i plastikflasker publikum havde smidt efter den. Vi syntes ellers der stod ret tydeligt at man ikke måtte hverken fodre eller smide ting efter dyrene. De regler var noget vi hurtigt fandt ud af at man tog meget let på, for i stort set alle burer lå der chips og slik på jorden. Det forklarer måske hvorfor de havde så mange eksemplarer af de forskellige dyr - man ved jo aldrig hvornår de dør af forstoppelse.
Ocean World viste sig at være et show man skulle betale en lille formue for at komme ind at se, så det eneste "havdyr" i hele parken, der var til offentlig skue, var en guldfisk, hvilke de så også havde så mange af at de var kommet i Guinness rekordbog.
Først efter vi havde spist frokost, fandt vi nogen dyr der var værd at ofre lidt tid på. Dog ikke nogen der ikke var set før, det skulle da lige være en mongolian wild ass. Ellers var det elefanter, giraffer og næsehorn vi mødte og det var Eva da også godt tilfreds med.
Dagen sluttede da det begyndte at regne, så alle mennesker flygtede ud af parken, inkl. os.

Dagen efter havde vi besluttet os for at prøve en anden bus - så måtte vi bare vente os se hvor vi endte. Solen skinnede da vi tog hjemmefra og det var ca 25 grader - meget lovende for en god tur. Vi havde dårlig nok sat os ned i bussen før begyndte at regne, og når jeg siger regne mener jeg virkelig REGNE!! Det kunne vi så sidde og kigge ud på den næste halvanden time, uden den mindste udsigt til opklaring. Da vi tilsídst blev smidt ud af bussen på endestationen, havde regnen om muligt taget endnu mere til. Vi var nu ret desperate efter at finde regntøj eller bare ly under et halvtag. Vi fandt en lille kiosk, hvor vi stod og spekulerede over om vi nu kunne komme videre eller vi bare skulle tage en taxa hjem igen. Da viste der sig nærmest en åbenbaring - denne lille kiosk havde tilsyneladende et helt lille lager af regnslag i alle størrelser, så efter en udbetaling på 30 kr. stod vi nu alle tre iført vores helt nye regntøj, dog tog Evas prisen for hun havde fået et lille lyserødt regnslag med prinsesser på ryggen og en krone på hætten, hun var forståeligt nok ikke til at skyde igennem.
På trods af vores nye udstyr blev vi enige om vi nok heller måtte søge indendørs, for kloarkeringen i byen er ikke af nyere dato og kunne ikke rumme de enorme mængder vand, så godt nok var vi tørre på toppen, men vi gik i vand til knæene, og Eva havde kun små sko på.
Vi var havnet ret lang fra centrum, så vi måtte ud og køre med metro i en halv times tid for at komme til et indkøbscenter. På nuværende tidspunkt var Eva ret træt af offentlige transportmidler, så hun var kun glad for at komme ind et sted hvor hun kunne få lov til at løbe omkring og lege gemmeleg, helst mens far og mor stod med ryggen til, og gemmeleg i et center på 9 etager, hvor hver etage er på størrelse med Lyngby Storcenter kan húrtigt blive lidt for spændende når manpludselig ikke kan finde barnet - men nu ligger hun og sover sødt i sin seng på, så vi fik hende da med hjem igen.

De næste to uger står i hyggens og oplevelsernes tegn - Martin har ferie, så vi tager et par dage til Shanghai, og glæder os ellers til at opleve det kinesiske nytår.
Der skal altså nok komme mere at skrive om i løbet af de næste par uger, indtil da må vi mødes på Skype.