Vis RSS Feed

Bloggen for Frk Diabelez

Intet at gøre her

af d. 04-02-2012 kl. 21:24 (74 Visninger)
Ingen hjælper eller kontakter mig.
Jeg er en pige der har et seriøst brug for hjælp til at kunne få myndighederne til at se at mine mor holder mig langt væk fra min far og at hun kan gøre det pga. at hun har myndigheden.

Har så store smerter over alt det jeg har været igennem med min familie at jeg har været fysisk nede op til flere gange..
Er bange for at jeg ikker uddyber mig godt nok herinde.
Kategorier
Ukategoriseret

Kommentarer

  1. Franciska's avatar
    forældremyndigheden er ikke nok til at holde dig og din far fra hinanden, og hun kan IKKE nægte at I ser hinanden medmindre det er Statsforvaltningen der har bestemt det skal være sådan.
    Du har KRAV på at have samværd med begge dine forældre, og du er gammel nok til at blive hørt i den sag!
    Din mor er en kæmpe egoist at holde dig fra at se din far. Jeg er selv fraskilt og har en dreng sammen med min eksmand, og det vigtigeste for mig er at han har et godt og stabilt forhold til os begge, fordi han har brug for os begge to!
    Det har du også!
    Jeg synes du skal få fat i din far, og bede ham kontakte statsforvaltningen med henblik på fast samværd

    Prøv at søge på statsforvaltningen.dk omkring forældremyndighed og samværd; måske du på den måde kan blive bedre stillet overfor din mor (så du har nogle fakta).
    Hvis ikke du har kontakt til din far på nuværende tidspunkt, så synes jeg du skal hive fat i din bopælskommune, så de kan hjælpe dig.
    lillemus35 synes godt om dette.
  2. Slettet's avatar
    Eneforældermyndighed er altså ikke noget man bare får og at kalde din mor for en super egoist uden at vide mere end du skriver, er ikke ok. Der er med sikkerhed tungtvejende årsager til at din mor handler som hun gør.

    Hvad angår din far så har han stadig ret til samvær uanset om han har del i forældermyndighed eller ej. Det er ganske enkelt ham der skal søge statsforvaltningen. Gør han ikke det så kan det skyldes at der måske foreligger omstændigheder som gør at han på forhånd ved at sagen er tabt (her taler vi om vold, misbrug, overgreb eller lign.) eller også er han bare ikke særlig interesseret i samvær når det kommer til stykket. Uanset hvad så er det hans ansvar...ikke dit.

    Jeg har læst i din profil at hun bl.a er bange for at han skal tage jer fra hende og at leve med en sådan angst for sine børn bunder altså i noget dybere. Du skriver også om deres meget problematiske forhold som har påvirket dig voldsomt helt tilbage i 5 kl. og netop på den baggrund er der jo nok basis for at give dig så meget ro som muligt.

    Nu ved jeg ikke hvordan dit forhold er til din mor, men måske er tiden kommet til at du skal spørge lidt dybere ind til hvad der ligger til grund for hendes frygt. Det kan være at hun ikke ser dig som værende stor nok til at kunne håndtere sanheden.

    Et eksempel:

    Mine børn ser kun deres farmor yderst sjældent og stod det til mig alene så så hun dem aldrig mere, men eftersom mine børn ikke er "klar" til at høre sandheden endnu, så ser de hende når de ønsker det. Jeg har skrevet dagbog til hvert af mine børn, startende den dag jeg fik konstateret graviditeten og deri står sandheden om deres farmor og bedstefar. Deri har jeg skrevet om den gift de spredte igennem mange år og som sårede en masse mennesker. Den dagbog får de når de er voksne og så håber jeg at kunne beskytte dem i mellemtiden.