Vis RSS Feed

miss_lonely

Why do we have a ending, when there never was a "we"?

af d. 05-02-2012 kl. 17:47 (76 Visninger)
Hej folkens. Jeg er ny herinde, men jeg vil begynde hårdt, da jeg ikke lige har overskud til at skrive en masse ting om mig selv, lige nu.

Her for et par uger siden, mødte jeg en fyr til en fest. Jeg vidste godt hvem han var, da jeg har gået to klasser under ham i folkeskolen Han var rigtig sød, og vi snakkede og vi var fulde og pludselig var jeg i hans arme og vi kyssede. Det var egentlig ikke rigtig fordi at jeg var interesseret i ham.
Han blev ved med at sige at vi skulle udveksle nummere, men da jeg ikke ville stå med bolden i spillet, ville jeg give ham mit nummer. Han havde tilfældigvis ikke sin mobil med, så jeg fik alligevel hans nummer. Han blev så ved med at spørge om jeg lovede at skrive til ham, og jeg svarede ja selvfølgelig, selv om jeg stadig ikke helt var interesseret i ham.

Dagen efter vågner jeg op, overraskende overlykkelig og nervøs.
Jeg lod være med at skrive til ham fyren med det samme, da jeg ikke ville virke desperat, men jeg havde virkelig lyst til at gøre det alligevel. En af mine veninder, kom hen for at hente sine ting, fra da vi gjorde os klar sammen til festen, og vi stod og snakkede omkring festen i en time udenfor.
Hun mente og opfordrede mig til at skrive til ham, også fordi hun mente jeg ikke ville kunne lade være.... og hun havde ret, jeg skrev til ham og lod ikke mit blik forlade min mobil i et sekund... indtil jeg faldte i søvn.
Da jeg vågnede havde han svaret mig! jeg var over lykkelig. Han foreslog at vi skulle snakke sammen i ædru tilstand på et tidspunkt og jeg syntes at det var en god ide.

Vores samtale var ikke særlig lang, og jeg var ligeglad.
Mandagen efter håbede jeg hele dagen på at han ville skrive til mig, men jeg måtte gå skuffet i seng om aftnen, efter at bruge hele dagen på at tjekke min mobil for beskeder.

Tirsdag skrev han så til mig og jeg var så glad. Indtil han på et tidspunkt ikke svarede på min besked. :/

Dagene gik og vi skrev da lidt sammen, det var mig der startede alle samtaler, men vi havde stadig ikke aftalt en da at snakke sammen.
Han blev ved med at stoppe alle vores samtaler ved ikke at svare mig. Sjovt nok var det altid når emnet om at mødes kom på banen :/
Han havde spurgt mig om hvornår jeg havde tid til at mødes, og jeg foreslog en dag, som var noget stort for mig, da jeg aldrig har været god til at lave aftaler. Problemet var så bare da han ikke svaret på beskeden, og igen skete der ikke noget.

Nu har jeg ikke skrevet sammen med ham siden onsdags, da jeg nu mener at det er hans tur til at skrive til mig :/ desværre tror jeg bare at hans navn aldrig vil komme frem på mit display igen :/

Men tankerne har faret rundt oppe i mit hovede :/ Virkede jeg desperat? Var jeg alligevel ikke interessant? Er alt ved mig galt? Eller er det egentlig ham der er problemet? :/
Vil gerne høre jeres mening, så hvad synes i?

Love&Peace

miss_lonely

Kommentarer

  1. mystiskemisse's avatar
    jeg har haft det på samme måde mange gange og når det går galt så sige min bedste veninde altid "forstil dig at du er et æble og du hænge på et træ, ham drengen er på vej for at plukke dig men når han når halvvejs op kommer han i tanke om at du hænger så højt oppe og han slår sig hvis han falde ned så der for tager han en af de halv rådne æbler i stedet" det er måske ikke den bedste cheer up line i verden men den hjælper mig fordi jeg bliver mindet om at jeg er fantastisk som jeg er og det er ham der er noget i vejen med ikke mig.
    brug den så håber jeg du vil blive lige så glad som jeg bliver
    knus
  2. miss_lonely's avatar
    det lyder som om du har en rigtig god veninde du har. og det er en fantastisk cheer up mange tak