Tallyk

Endnu en gang er der gået for lang tid... Jeg synes selv at den sidste måned både har slæbt sig afsted men samtidig gået alt for hurtigt...

Jeg har snart være single i en måned... Mit håb om at Jonas skifter mening er blevet betydeligt mindre men ønsket er stadig det samme...

Jeg vågner stadig flere gange om natten med galoperende hjerte og mindet om den sidste aften hvor han var min... Det er ikke en aften jeg vil glemme så let...

Jeg har taget beslutningen om at jeg ikke vil kontakte ham... Han må komme til mig... Siden jeg lavede den beslutning har vi stadig næsten haft daglig kontakt... Det irriterer mig grænseløst at han kan sno mig om sin lillefinger... Han gør det garanteret ubevidst og jeg falder i hver gang...

"Vil du med ned i byen?"
"Ja selvfølgelig..."
"Vil du ikke spise med hernede?"
"Naturligvis..."
"Kommer du ikke ned og ser en film sammen med mig?"
"Jo da... Kommer ned om fem-ti minutter..."

ARG! Og jeg kan ikke sige nej! Det har jeg prøvet nogle gange men så begynder han at tigge... Og han bliver ved indtil jeg siger ja...

Jeg tror ikke han selv er klar over at han gør det... Og jeg nyder jo også hans selskab... Jeg elsker at tilbringe tid sammen med ham...

Jeg kan ikke bare lade ham være... Det der med at give folk den kolde skulder er ikke det jeg er bedst til... Især ikke når det er nogen jeg elsker så højt...

Jeg ville bare ønske at han kunne slå sine dejlige brune øjne op og se mig som han gjorde da vi var sammen... Se den pige han blev forelsket i for seks år siden... Se den pige der er villig til at dø ensom og alene for at vente på ham...

Jeg ved det er hårde ord men det er sandheden... Jeg kan ikke se andre stå og holde mit barn end ham... Jeg kan ikke se andre stå for enden af "the aisle" og vente på mig... Er det virkelig så forfærdeligt?

_________


For at snakke om noget helt andet... Jeg flytter den første weekend i juli... Flytter dog først officielt den 1/8 af hensyn til min kontanthjælp... Men mine ting bliver flyttet første weekend i juli...

Får hjælp af min gode kammerat Kedde... En fyr jeg altid har haft en mindre svaghed for... Han har desværre kæreste på lige for tiden så det er niks pille der... Kunne ellers være rart at få sine tanker et helt andet sted hen bare for en stund...

Han ankommer her den 1. og jeg flytter den 3... Det skal nok blive sjovt at få besøg mens man står i flytterod... xD

Btw er han lidt nervøs for at sove ved siden af mig... Det bliver bare et problem hvis han nægter det for jeg har ingen sofa han kan crashe på og mit gulv kommer til at flyde med flyttekasser... Men nu må vi jo se hvad der sker...

Glæder mig bare til at komme væk herfra... Starte på en frisk... Begynde forfra... Tror det bliver godt for mig... Det kan jo kun bliver bedre right?