Din email adresse

Her kan du kunne læse om hvorfor det er vigtigt du benytter en korrekt e-mailadresse og holder den opdateret. Du kan også læse, hvad din e-mailadresse bruges til, og få vished om, at det er helt sikkert at oplyse din email adresse til deldig.dk.

Derfor er din email adresse så vigtig
Vi lægger stor vægt på at beskytte dit privatliv, derfor kræver vi heller ikke en masse private oplysninger om din adresse, telefonnummer eller fulde navn. Det eneste vi behøver, er en gyldig e-mail adresse. Den kan du nemlig efterfølgende bruge til at bevise, at din profil tilhører dig, hvis du senere skulle glemme brugernavn eller adgangskode. Det er samtidig dit bevis på, at du har rettigheder til dine blogs og billeder. Det er derfor meget vigtigt at du holder din e-mail adresse opdateret, hvis du skulle få en ny email adresse.

Hvad bruges din email adresse til
Vi bruger udelukkende din email adresse til at kommunikere med dig, og til at sende de oplysninger du anmoder om. Du vil altså ikke modtage nogen som helst form for spam fra os. Din e-mail adresse er ikke synlig for andre brugere på deldig.dk eller andre besøgende for den sags skyld, den er også beskyttet mod at blive hostet af email robotter. Og vi deler naturligvis heller ikke din email adresse med andre.

Hvis du glemmer dine logind informationer og den email adresse du har angivet ikke længere er gyldig, så har vi ikke mulighed for at hjælpe dig med at give dig adgang til din profil. Du mister således adgangen til profilen og de rettigheder der følger med den. Du kan til enhver tid ændre din email adresse her.

Du bestemmer hvad du vil modtage af emails
Emails er en god og nem måde at informere dig om forskellige aktiviteter på deldig.dk, men du bestemmer selv hvilke typer informationer du ønsker at modtage.

Du kan lave abonnementer på forumtråde, blogindlæg og andet du ønsker at følge med i. På den måde kan du få sendt en email notifikation, når der er sket noget nyt. Der er mange forskellige steder du kan bede om at modtage disse notifikationer, og du kan framelde dem og håndtere dem fra profil funktionen abonnementer.

Du kan få tilsendt email, når du modtager private beskeder, når andre brugere anmoder om dit venskab, og lignende. Du kan for hver type email notifikationer angive hvilke du ønsker og hvilke du vil være fri for. Du kan styre disse indstillinger her.

Du kan også vælge om du vil modtage informative mails fra deldig.dk. Det kan være informationer om nye funktioner, ændringer på sitet eller oplysninger om, hvad der ellers sker af aktuelle ting. Du kan foretage dette valg under profil indstillinger.

Uanset hvad du vælger, vil du dog som minimum modtage mails med vigtige informationer vedr. din profil og deldig.dk, det er dog meget sjældent disse sendes, måske 1-2 gange om året, men der kan også gå flere år uden der er behov for at sende den slags. Du vil selvfølgelig også modtage mails du selv anmoder om, som for eksempel dit kodeord, svar på support sporgsmål og lignende.

Hvis din profil slettes, så slettes din email adresse også.