Al aktivitet

Denne stream opdaterer automatisk   

  1. I dag
  2. Lang om længe

    Fik jeg tage mig sammen til af bestille tid til synprøve jeg er afden holdning at mit syn skal til eftersyn hver andre år den optiker jeg plejer af gå hos måtte desværre luk tidlig på året værre ellers rigtig glad for hende hun var så imodkommen og tog sig tid til af undersøge øjerne og når der skulle prøve briller kom hun altid med dem der lå i den billge ende først virker jeg rigtig godt kan lida jeg aldrig selv vil valg en dyr briller først og frem grund økonomi men også fordi jeg bare skal havde er par jeg kan se med om det er det ene eller andre mærke er for mig ligegyldigt. Har siden hun lukke kigge efter en ny og har fået Anbefallouis nielsen som jeg har hørte skulle værre rigtig søde og dem der har værre der sige af de helle ikke bare vil sælg et dyr mærke men også gå efter de billge hvis det er det kunden vil havde så den 5/5 skal øjerne kigge efter jeg er ret spændt på møde det nye sted men også af se hvordan syne har det da jeg ikke føler jeg ser optimalt med mine nuværende briller
  3. flexline go eller no go

    Hvad er jeres holdning til brug af disse flexliner? jeg bryder mig ikke om når vi møder hunde med flexline når vi går tur nok meste fordi de fleste vi har mødt ikke ved hvad den lås på snoren skal bruges til. Jeg forstår nu Helle ikke helt mening med af brug flexline selvom dem der bruge dem siger de gør det fordi hunden har mere frihed spørgmål er hvor mange frihed en hund skal havde når den går tur jeg bruge en almindelig Line til min og han går lige ved side af mig og jeg synes han har fint frihed til af snuse og gør det han skal og jeg føler jeg har kontrol over ham. Virker jeg ikke altid føler dem med flexline har. Jeg har værre ved af fald grund en hund der gik 5-8 m foran sin andre og gik rundt om mig. Hvis bare de ejer kunne find ud af hunden ikke altid behov af gå så lang Line er så vil det værre dejlig
  4. Kan det regnes med som en psykisk sygedom?

    Hej Da jeg blev steriliseret var jeg bare til en samtale med min læge, så hun var sikker på at det var det jeg ville. Der var ingen psykologisk vurdering. Hun synes godt nok at jeg var lidt ung (26), men indstillede mig til det. Og efter ca et års ventetid blev jeg indkaldt til operationen.
  5. Jeg så nu at der mangler ett ikke i"Hun synes at man har noget galt psykiskt om man som kvinde ikke kan få børn på naturlig vej, enten genem at man ikke har egneæg eller at de simpelthen bare ikke vil blive i livmoderen" der skal ståHun synes at man ikke har noget galt psykiskt om man som kvinde ikke kan få børn på naturlig vej, enten genem at man ikke har egneæg eller at de simpelthen bare ikke vil blive i livmoderen. Og jeg kan desværre sige at der er kvinder der ser sig selvom psykisk syge fordi de ikke vil havde børn eller at de ikke har nogen kærlighed til de børn de har født. Nogen ser det som tegn på fødselsdepression eller bare en helt "normal" depressionog det kan det sagtens osse være men der er osse kvinder der får børn fordi det er hvad samfundet maler op at kvinde skal havde selvom de så ikke ser det sådan selv. Jeg har selv ikke lyst til børn og kigger lidt på om jeg kan blive steriliseret og/eller donere min livmoder til en kvinde der mangler en, desværre så koster det at få/giveen livmodertransplantion. og man skal gå igenem en psykologisk undersøgning og samtale for at blive steriliseret, heldigvis er det både som kvinde og mand og ikke kun som kvinde... Jeg er stolt moster, faster og tante og jeg elsker dem alle sammen. Men mange tak for alle jeres svar!
  6. En dårlig første gang opleve

    Jeg har aldrig prøve af handle på den dba og er helle ikke stikke på jeg vil gøre lige med det sammen igen efter dette.jeg kastemig ud i en handle den andre dag skrive til sælgerneat jeg ønsker af køb og heldig for mig er forsendes mulig sælger skrive om jeg kan lave en overfølersel da personmobilepay ikke virker jeg valg af skrive at det kan jeg godt uheldigvis valg min bank af udtag denne overførsel tilstikprøve da jeg er et ærlig mennske skrive jeg selvføle til sælgerne at min bank har valgt af gøre det virke gør sælgerne sur da hun aldrig har hørte om det før jeg prøve af forklar hende at det er sådan noget min bank gør engang imellem og jeg ikke rigtig kan gøre noget før jeg modtager en SMS fra dem jeg valg så af afbrud købt da jeg føre hun ikke rigtig tro mig jeg er endda ind på min bank og find beskrive af det. Men når jeg sidder og tænker over det er det måske mange godt min bank valg af lave en stikprøve
  7. Yesterday
  8. Tiden forsvandt

    København 2017. Tiden forsvandt Tiden forsvandt som når sommer bliver til efterår og lyset langsomt forsvinder Som når kærester bliver til ex kærester og efterlader dig i et vakuum af tidsløshed og underfundig længsel efter det som engang var Tiden forsvandt Tiden rådnede væk i et skær af midsommer sol og dårlige investeringer Til lyden af fuglekvidder og solopgang over Nyhavn, der forsvandt tiden bag os, imens vi langsomt slingret op af Bredegade imod ny tider Tiden forsvandt !!
  9. NEJ! Ikke at det skal gøre mig ekspert, men jeg er psykologistuderende, så jeg arbejder/læser meget med/om hvordan vi fungerer og specielt psykisk. Jeg synes, det er en anelse absurd at sige, at man må være psykisk syg, fordi man tager et valg, der stadig anses at være på "kant af normen". Der er intet galt i atprioritere andre ting i livet end andre mennesker. Det er korrekt, at vi oftest af naturlige og helt biologiske årsager vil have børn, da vi som dyrerne har et behov/ønske om at viderebringe vores gener og måske har mange af os endda også et behov for at skulle tage sig af et andet menneske. Dette betyder dog slet ikke, at det gælder for ALLE. Vi har alle forskellige behov, vi udvikler os på forskellige måder, og vi møder og oplever forskellige ting i livet som gør, at vi danner os nogle behov eller andre, at vi skaber os nogle opfattelser eller andre af livet, fremtiden og vores egne ønsker og behov. Nogle mennesker går bare i en anden retning, som betyder, at de fravælger en ting. At det så er børn i nogle tilfælde er jo så bare det. Jeg kender en super frisk, intelligent og yderst rask kvinde, som har fravalgt børn grundet sin karriere. Hun har et job, som gør, at hun rejser meget. Hun nyder tilgengæld sine nevøer og niecer, som hun elsker til månen og tilbage. Men hun fravælger selv børn. Jeg håber virkelig ikke, at der går kvinder/piger rundt og tror, at de er psykisk syge, fordi de bare ikke ønsker eller føler, at de har lyst til at få børn. Det er der intet galt i. Det er normalt at have andre behov end andre også selvom det er mod majoriteten. :-)
  10. Sidste uge
  11. Jeg vil da ikke betragte mig selv som værende psykisk syg fordi jeg har fravalgt børn. Det har dog ikke været forfængeligheden der har styret den beslutning - Jeg har bare aldrig haft lyst til at få børn. Jeg er tit blevet spurgt om jeg ikke føler at der mangler noget i mit liv fordi jeg ikke har børn, men alt i alt er jeg ganske tilfreds med mit liv og har heldigvis en mand, der heller ikke har ønsket at få børn. Vi bruger tiden på hinanden istedet og skal ikke passe ferieplaner eller andet ind i skoleåret. Det er jo så en fordel for vores kolleger med børn, da ingen af os behøver at holde ferie når skolerne holder ferie. Der er kvinder som ikke kan få børn på grund af fysisk sygdom og det kan da aldrig kaldes en psykisk sygdom. Måske din ven skulle uddanne sig lidt omkring forskellen på psyke og fysik...
  12. 1000 kr

    Hej Det lyder som om du er på et rigtigt svært sted i dit liv lige nu. Ud over et utroligt lavt selv værd lyder det som om du også har en depression. Mange af de negative tanker du har kan sagtens være pga en depression. Det er vigtigt at du får professionel hjælp. Depression går ikke væk af sig selv, den vil bare blive værre og værre. Hvis du ikke føler at du har råd til selv at betale for en psykolog burde du tale med din læge om at få en henvisning til din lokale distrikt psykiatri. De har også psykologer du kan tale med gratis.Man kommer som ambulant patient så tit og så længe som man har brug for det, og du bliver ikke indlagt. Det kan også godt være at dusom en del af din terapi i en periode skal tage noget medicin. Det kan være en stor hjælp. Håber du finder noget hjælp du kan bruge. Med venlig hilsen
  13. 1000 kr

    Jeg er dødtræt af mig selv. Jeg har skændtes med Rico nærmest hele weekenden. Grunden til dette er, at jeg er ved at brænde sammen i mit hoved. Det har stået på i flere måneder, men nu er det ved at tage overhånd. Skænderierne har været tavse og nærmest ulidelige. Jeg skabte selv situationer med dramatiske bomber. Det eneste der sker er, at jeg jeg skubber Rico væk og han synes ikke om at bruge tid med mig. Han siger at han har skyldfølelse, føler ikke han kan tilfredsstille mig og at han ikke har uendelig plads i hovedet. Det fylder for meget i hans hoved at han hele tiden skal tænke negative ting og tænke på hvad han siger og gør. Vi lå og kiggede på hinanden i flere timer, hvor han gjorde det klart for mig, at det ikke var sådan han ønskede sig et forhold. Jeg forstod han har taget afstand til mig, som jeg har kunnet fornemme. Jeg var bange i går for at han ville gå fra mig selvom vi nærmest lige er kommet sammen. Han fortalte om hvordan han havde det. Mit hjerte hamrende så hurtigt og jeg holdte vejret så længe at jeg var på nippet til at besvime. Det gjorde han dog ikke. Hvorfor kan jeg ikke komme videre. Hvor mange år har jeg ikke forsøgt at kæmpe mod det her. Hvorfor hader jeg mig selv så meget. Hvorfor tror jeg, at selv Rico i virkeligheden ikke ønsker mig i hans liv. Jeg har intet godt , at sige om mig selv og føler jeg destruktiv om alt omkring mig. Jeg orker ikke livet og føler ikke mit liv er noget værd. Min uddannelse er intet værd. Jeg er dum. alt det jeg drømmer om føles ligegyldigt. Jeg føler jeg bare løbet rundt i et hamsterhjul. Jeg tror ikke engang jeg har flere drømme tilbage. Jeg føler mig hele tiden i vejen og besværlig. Jeg er alene. Ingen at henvende mig til. I perioder går det bedre end andre men det det eksplodere i hovedet på mig andre dage. Jeg overvejer om jeg skal til psykolog. Jeg har prøvet det før. Jeg fik en henvisning engang fordi min læge kunne sige jeg have depression. Ærligt talt tror jeg ikke det handler om en diagnose. Jeg tror bare jeg har haft det svært i mange år. Min mor er langt hen af vejen det jeg ofte tænker på . Alle de dårlige ting jeg føler er ting hun har sagt direkte til mig igen og igen. Jeg troede faktisk det ville fjerne de tanker at stoppe kontakten til hende. Det gjorde det. Om to dage er det år siden jeg besluttede mig for at bryde kontakten. Det er dertil mere end et år siden jeg sidst har set hende. Så det gjorde det, men ... Det har det så ikke alligevel. Det har ramt mig med 280 km i timen, da jeg blev forelsket i Rico. Jeg føler mig jo ikke mere værd eller som om jeg fortjener noget. Det er dog forholdsvis dyrt. ca. 1000 kr uden henvisning, men det må det jo bare koste så.
  14. Kan det regnes med som en psykisk sygedom?

    Hej Jeg synes ikke det er tegn på psykisk sydom hvis en kvinde ikke vil have børn. I denne oplyste tidsalder synes jeg at det kun er naturligt at nogle kvinder vælger dette. Som jeg ser det er der også flere fordele ved dette for hende. For det første vil det holde hende ung længere, kvinder der har fået børn ser ældre ud en en der ikke har. Hendes krop vil også være øhm... ligesom yngre. Fx vil hendes bryster være fyldigere og fastere end en der har ammet. Hun vil slippe for strækmærker på maven. Hun vil ikke evt få et stort ar på maven, fra kejsersnit. Hun vil sansynligvis også ha en strammere skede, i forhold til en der har født naturligt. Dette er mine egne erfaringer. Desuden slipper hun for de extra kilo de fleste kvinder tager på i forbindelse med graviditet. Også økonomisk vil det være en fordel da hun kan bruge penge og resourser på sigselv og en partner frem for at bruge dem på et barn. Nu ved jeg godt at folk med børn sikkert vil himle op over mit indlæg, men det kan jeg bare ikke tage alvorligt. Jeg har talt med mange mænd mht det at få børn, og ca 2 ud af 3 fortæller mig at de ville ønske de havde gjort som mig og fravalgt børn. Så jeg synes bare det er et af tidens tegn. Vi er ikke mere slaver af vores biologi, vi kan faktisk selv vælge. Og jeg synes faktisk ikke denne verden er ret børnevenlig. Det var bare det jeg ville sige. Hej
  15. Jeg har haft en sjov samtale med en venninde om det er en psykisk sygedom at nogen kvinder ikke vil havde børn selvom de ikke har nogen problemer med deres livmoder elleræggestokke? Enligt hende så er det noget psykiskt at nå man som en frisk kvinde ikke vil havde børn og enligt mig så er det ikke det. Hun synes at man har noget galt psykiskt om man som kvinde ikke kan få børn på naturlig vej, enten genem at man ikke har egneæg eller at de simpelthen bare ikke vil blive i livmoderen. Og igen så synes jeg at det ikke er noget psykiskt. Nu kommer vi til det sjove! Enligt hende er mænd som ikke vil havde børn IKKE psykisk syge, og det holder jeg med om men jeg sætter stadigvæk spørgsmålstegnet ved hvorfor dog en kvinde skulle være psykisk syg men ikke en mand om de ikke vil havde børn?? Hvad synes i? Er det psykiskt eller bare naturligt?
  16. Your on your own now

    You´r on your own now! that,s rigth i´m done!. Jeg færdig med det her forhold, der er virkelig ikke mere at komme efter. Min eks og jeg røg lige i flæsket på hinanden her til morges, er så træt af hans evige beskydninger om at jeg er ham utro, at jeg lyver, at jeg aldrig kan fortælle hele sandheden, at jeg altid skjuler et eller andet!. Sandheden er at jeg ingenting skjuler, jeg prøver ihærdigt og huske alle ting så han netop ikke tro alle de ting om mig. Hertil skal det lige siges at jeg aldrig har været ham utro, vi var gået fra hinanden da jeg begyndte og skrive med en anden. Men i hans verden var vi ved at finde ud af det og det betyder så åbenbart at så vi sammen og du må ikke skrive med andre.. så vi i har samme mening som ham, så jah så har jeg været ham utro. Til info jeg så aldrig ham her fyren, vi skrev bare sammen og havde en gang snappe fræk ( bh billede), min eks derimod har fysisk været sammen med en anden pige... meen det betyder åbenbart ikke helt det samme. Jeg holder meget af min eks, og har gjord meget for at det skulle fungere mellem os, slettet en masse fyre fra min facebook, renset min telefon fra gamle eks kærester og fliters nummer osv, jeg har endda tilbud ham flere gange at se min telefon. Jeg godt klar over at der nu sidder en masse mennesker og tænker " hvad fanden laver du sammen med sådan en nar" men han er min nar, og han har rigtige mange gode sider, og har virkelig været en kæmpe støtte for mig under alt det her med depression og med min moster kræft/død. Jeg vil for altid været evig taknemlig for det han gav mig af de gode ting, og hans tilværelse og sparing under hele forholdet, men det slutter her. Jeg vil ikke at jeg på ugelig base bliver svinet til, han kan sige nogle virkelig grimme ting når han er sur og fustredet, træt af de evige beskydninger og hans mistro til mig.På en dårlig mrd kan jeg været blevet smidt ud af boligen 2-3 gange, mine ting står fx lige nu i flyttekasser og jeg selv sover inden i stuen på en luftmadras. Det strider så meget! i mod alt det jeg står indenfor, det ikke sådan her et brud skal være, det ikke det vi snakker om. Jeg har den sidste uges tid sove inden på værelset, vækket min eks hvergang han skulle på arbejde, han har skiftende vagter så det kan være svært for ham komme op. Jeg går hjemme og vil heller end gerne hjælpe ham, dertil har jeg slf også ordnet hjemmet og søget for der var handlet ind, samt forberedt mig. Men det stopper nu!, jeg gider det ikke mere ikke efter hans sidste bemærkning idag om at jeg nu også er biseksuel. Det hele kom sig af at han sået tvivl om hvorvidt jeg forleden var sammen min veninde eller ej!. Min venindes kæreste er lige rejst til udlandet og hun savner ham meget, hun skriver derfor ofte at hun savner mig, også selv om vi lige havde set hinanden dagen inden. Men i min eks kærestes verden betyder det at vi ikke sås forleden dag, for hvem kan savne den anden når man lige havde ses dagen inden?... DYBT FUCKING LATTERLIGT! men det er hvad han mener, og sår tvivlom det jeg siger. Er der nået som jeg ikke kan tag så er det at folk siger jeg lyver, eller ikke stoler på det jeg siger.. så slf bliver jeg pænt pist da han fyre sin bemærkning af og siger " det må virkelig være slemt at der en anden, ovenikøbet af mit samme køn som vil mig så meget".. ordret det jeg sagde, han tolket det som " omg jeg fucking vidste det,du er utro! men det med en kvinde..du biseksuel" HVORDAN FANDEN FÅR MANDEN DET LIGE TIL DET?? jeg fatter det ikke, og gør mig stadigvæk godt pist, bare at skrive det for mig til at ryste af vrede. Nu det ikke længere okay at mine fucking veninder vil mig, for nu jeg jo biseksuel... arg men jeg så rystede og fustredet. Han er en dejlig mand, det er han. Men jeg ikke den rette for ham længere, ikke efter alt det her, og hans evige mistro. Det ikke sådan her, jeg havde forstillet mig mit liv skulle være som 26 årige, men jeg nød til at tro og håbe på at der er nået bedre i vente for mig. Nød til at havde lidt overtro og tro på at der en større plan med det hele, jeg gir ikke op, jeg har været dernede og vende... Jeg skal ikke tilbage dertil
  17. update

    Har endelig fundet tid og ro til at kunne få skrevet mine tanker ned. Der sket så meget siden sidst jeg skrev, ved ikke helt hvor jeg skal starte så det bliver nok en lidt rodet blog - beklager på forhånd. For at starte et sted kan jeg fortælle at jeg pr d. 28/4 endelig kan begynde og søge job, med andre ord " jeg blevet rask meldt" efter næsten 6 mrd med stress og depration er jeg endelig ved at være ovenpå igen. Jeg har stadigvæk en del at skulle arbejde med, men jeg klar til arbejdes markedetigen. Glæder mig til og komme igang igen, savner at havde nået og stå op, kan godt lig at gå herhjemme, men det bliver hurtigt tomt og ensomt når kæresten/eks kæresten ikke er her. Jah i læste rigtig vi/ jeg har valgt og sige stop, jeg kan ikke klare alle vores skænderi og den evige usikkerhed i om man er købt eller solgt i forhold til og kunne være i boligen. Det hele er lidt nået rod, for jeg holder stadigvæk sindsygt meget af manden, og bliver enormt ked af det når jeg tænker over hvad det er der kommer til og ske med os fremover, men jeg kunne bare ikke tage mere. Det hele startede enlig med en misforståelse, som alle vores skænderier gør. Denne gang skete det bare til mig mosters begravelse, jah min kære elskede moster valgte til sidst og give op i kampen mod kræften, hun havde snydt døden mange gange hele 7 år blev det til. Min Kæresten (eks) var der den dag hun døden, han har været der hele vejen igennem, og slf var han der også dagen hvor hun skulle begrave. Vi havde ugen inden haft det rigtigt godt sammen, og virkelig fået det til og fungere så godt som det nu kunne.. Kærsten startede nyt job op om tirsdagen, hvilket tog hårdt på hans kræfter, så jeg var flittig herhjemme med at lave aftensmads hver aften samt smøre lækker madpakke til ham. Det nyt for mig at lave mad, jeg groftsagt hader det!, men jeg ville gerne gøre det for hans skyld, og pralet tit med det til veninderne at jeg nu havde lavet madpakke til ham, samt overfor ham. Det uheldige ved dette var bare at kæresten opfattet det som negativt at jeg hele tiden skulle påminde ham om at jeg altså lavet mad osv.. men det skulle slet ikke ses i det lys men vi kom over det, og vi fik købt både blomster til min mosters begavelse og en lille gave til hendens mand som hun efterlader sig i stor sorg. Det var kærestens ide at købe en gave for som han sagde " hvorfor er det enlig kun de døde som får nået (blomster) hvorfor er det ikke de efterladte,det dem som skal leve med sorgen nu og komme igennem den " jeg havde aldrig selv tænkt på det sådan. Jeg var mest opsat på og finde den perfekte buket til min moster, og det gjorde jeg og vi bestilte den sammen og skrev begge en hilsen til hende. På selve begravelses dagen kørte alt som det skulle, jeg pjattede lidt med kæresten, vi tog vores pæne stive pus på og tog afsted for at hente min morfar som skulle køre med os. Jeg var allerede der ret stolt af min mand, lækker så han ud, han kørte pænt og var altid høflig overfor min familie. Da vi ankom til kirken bar han bukketen mens jeg holdte ham i armen og sammen gik vi ind i kirken, sagde hej til alle og derefter blev vist hen til vores pladser foran. Der sad vi lidt og snakket med min familie, inden selve begravelsen gik igang. Under selve cermonien kyssede og holde kærsten om mig, og var virkelig nærværende modsat min far som var iskold over at min mor stor tudet. Da det hele så var færdig, og der nu var blevet grædt af skulle vi ind og havde kaffe og kage, kæresten sagde allerede der " du går ikke fra mig". Der var virkelig mange mennesker til begravelsen, flere end tilladt i kriken, så det var enlig ikke så underligt at han ikke havde lyst til at være alene til tros for han kendte min familie. MENNNN det skete, der bliv klinket på glaset og jeg faret hen for at se talen som min morsters svigermor holde, jeg glemte alt om at tage kæresten men. Da talen var overstået gik jeg hen for og tage nået at drikke også ned til kæresten igen.. tænkte ikke yderligere over at jeg var gået fra ham, for jeg havde jo efterladt ham med min far og nogle bekendte. Men det skulle jeg aldrig havde gjord, kæresten blev virkelig såret over at jeg bare var gået. Dertil gør det, det ikke bedre at da vi endelig fandt hinanden igen efter 10-15 væk, at jeg så bad/spurgte om han gad hente mine sko i bilen sammen med gaven til min onkel. Først der går det op for mig at han er sur på og reagere på det ved at sms i første omgang om hvad der sker, derefter gik jeg ud for at lede efter ham, også jah kørte møllen som den plejer og gøre. Som altid endte vi som dødelig uvenner og i hver vores rum derhjemme. Siden begravelsen som nu efterhånden er ved at være 14 dage gammel, har vi haft 4 gode dage, resten har vi været uvenner i.. jeg har nu sagt stop! jeg vil ikke det her mere, gider ikke de evige skænderier og konflikter som vi gang på gang for. Det var ikke det her jeg sagde jah til dengang da jeg gik tilbage til ham og vi prøvede igen, fuck nej!. han har været en kæmpe støtte langt hen af vejen, men de her skænderier overskygger virkelig alt!.
  18. Landsmøde

    Har sovet i Aalborg i nat - på et lidt kønsløst Scandic hotel. Heidi er ikke med. Hun orkede ikke bruge en hel weekend i det Nordjydske. Hvad hun skal lave, ved jeg faktisk ikke rigtigt. Det finder hun nok ud af. Hvad jeg skal lave til gengæld er at hylde den liberale idé. Jeg vil aldrig stoppe med at være liberal. Jeg er det helt ind til hjertet. Det er knoglerne og i mit DNA. Heldigvis er mine døtre også med på det. I dag har Liberal Alliance landsmøde - og igen i Aalborg. Indtil nu har vi ikke fået det ud af at sidde i regering som jeg havde håbet, men jeg går ud fra Anders og Simon Emil, ikke mindst. Eller jo... det er han nok :-). Jeg glæder mig til en dag med at netværke med alle de andre af samme sind, høre taler og møde gamle og nye venner. Det bliver som altid en god dag.
  19. Jeg er her stadig...mit navn er angst

    Angst er sådan noget underligt og uforklarligt noget. For mange år siden fik jeg "noget"...det gjorde ondt i brystet og i halsen, det var svært at synke og føltes som at sluge en bordtennisbold. Efter et par undersøgelser mente lægen at det var nervøst og jeg fik nogle piller. Så gik årene og når "det" kom så sad det mest som en smule ondt i brystet. Nervøs hjertekrampe, blev det så kaldt og jeg skulle fortsætte med mine piller. I 1998 ventede jeg mit tredie barn. Vi var i sommerhuset, min mandvar kørt med de små og min lillebrorog så ramte det. Min tidsfornemmelse forsvandt, jeg vidste ikke hvor længe de havde været væk, kunne ikke huske noget og jeg fik tanken at de var kørt galt. Det var så voldsomt at jeg gik helt i panik. I mit hoved kunne der stå en betjent udenfor døren, hvert øjeblik, som fortalte mig at jeg havde mistet hele min familie. Idag ved jeg at det var et angstanfald eller et panikanfald..."kært" barn har mange navne. Igennem årene har jeg lært at håndtere det bedre og jeg tager ikke piller mere, men det betyder ikke at det ikke ligger derinde. Denne angst for at miste ligger dybt. Jeg kan ikke forvente at nogen forstår hvordan det er at leve med det, hver dag og hele tiden. Vi har vores kampe, angsten og jeg. For det meste vinder jeg og den bliver fortrængt ned i det mørkeste hjørne, men engang imellem, når jeg mindst venter det, så stikker den sit grimme hoved frem. Det skete igen igår. I min hverdag er jeg glad og lykkelig og jeg forsøger at lade mig selv være det, men jeg bærer på dette væsen, der giver mig fornemmelsen af at hvis jeg bliver FOR glad, FOR lykkelig...så vil den gøre alt for at ramme mig. Den kender min ultimative angst....at miste et barn....og det er når den frygt kommer, at den finder grobund. Når det er overstået så bliver jeg flov. Flov over at den igen "fik lov"...at jeg ikke var stærkere lige i det øjeblik og flov over at jeg ikke "bare" kunne bruge min sunde fornuft. Igår var ikke det værste jeg har oplevet, det er stadig det jeg oplevede i 98 og det varede også kun en ½ time. Så ringede telefonen, jeg fik talt med den, der var årsagen til mit "anfald" (det er vel det, det kaldes) og så gik det væk. Hvorfor skriver jeg det her....? Jeg kan ikke forvente at nogen forstår det her og jeg har mødt flere der siger: hvorfor kan du ikke bare....efterfulgt af et suk eller et opgivende blik. Måske mit skriv kan ændre bare en lille smule i verden, måske andre kan genkende bare en brøkdel og måske det kan skabe en lille forståelse når/hvis jeg en sjælden gang ikke reagere som de fleste. Det hjælper at sætte ord på....at få det ud.
  20. Er i tvivl

    Måske skulle du gennemtænke hvorfor det betyder så meget, for dig, at få vedkommende på vennelisten? Måske du bare skulle sende et rigtig brev med en forklaring og en undskyldning? Hvis det allerede er afprøvet så er der nok ikke rigtig andre muligheder end at give vedkommende tid. Personligt så ville jeg ikke anmode en der tidligere havde blokeret mig. Centrum
  21. Krop og kærlighed

    Jeg vil da også lige smide et forsigtigt bud: allergi Det er lige tiden og de røde plamager kan indikere det. Måske et forsøg med en ganske almindelig Zurtec (fået på apoteket i håndkøb) og det skader ihvertfald ikke. Om ikke andet så vil det 99 % tage lidt af kløe/svie. Nældefeber er også en reaktion på noget man ikke kan tåle. Det kan jo være alt også noget man almindeligvis ikke har problemer med. Jeg ønsker dig al mulig god bedring og håber der snart kommer en bedring. KH Centrum
  22. Pis mig i øret

    Orderne frøs hele min krop til is. Stemmen inde i mit hoved, som læste det hele op for mig, knækkede. Min krop begyndte at ryste og jeg mistede alt det, som jeg de sidste fem år har forsøgt at bygge op. Jeg har bygget det op på godt og ondt. Jeg har knoklet røven ud i bukserne for at vise folk, at man ikke blot giver op, fordi man er lidt forskellige. Jeg har himlet med øjnene, når jeg ikke kunne følge med, jeg har forstående nikket, når jeg syntes det hele blev for meget. Jeg har accepteret holdninger og typer, som jeg på ingen måde selv ville have været blandet ind i. Jeg har rykket rødderne, fordi han havde nogle uundværlige venner. Jeg har dækket over ham, forsvaret ham og givet ham chancer, som han aldrig skulle have haft. Jeg troede på ham. Stolede blindt på, at det hele nok skulle gå. Han fik mig til at drømme og håbe om en bedre fremtid. Han malede det hele for mig, imens jeg kom med input. Dummede han sig, samlede jeg ham op. Den gamle Tempf er tilbage. Hendeden arrige og indebrændte pige, som har større temperament end hun selv regner med. Hende der kigger skævt til folk, fordi hun er overbevist om at alle er ens. Fordi, det er det eneste hun kender til. Mennesker der sårer og ødelægger, mere end de skaber gavn. Hende der ikke stoler på andre, stiller sig bagerst i lokalet for at gennemskue, inden hun deltager. Hende der holder mund, fordi hun ikke orker at bruge tid på andre mennesker. Sværest af alt, hende der ikke stoler et hak på de ord der kommer ud af din mund. Forestil dig, at have en tvivlsom stemme, som stillerspørgsmålstegn ved alt det du får at vide. En der vrider og vender hvert et ord, for hvordan var det nu det blev sagt?Hende der havde en indfødt holdning om, at livet gør ondt at leve. Den holdning blev sat på standby, fordi der var én der turde at tage kampen op - blot for at blive forstærket i tidligere holdning.Kom ikke og sig til mig, at andre vil gå igennem ild og vand for andre. For jeg tror ikke på dig. Når alt kommer til alt, har mennesker kun deres egne interesser og bedst befindende i sigte. Jeg bliver så ualmindelig sur, når andre bliver ved med at tro, at de har noget at skulle have sagt om mit liv. Hvornår fanden må jeg selv styre hvad der foregår? Ja, hårde tider gør dig stærkere, tung bagage gør dig sværat vælte, mere erfaren, ældre end du er og åbenbart får du en stærk personlighed. Hvem er den idiot der sidder og vælger dette? For jeg skal være den første til at række hånden op og bytte. Jeg gider ikke mere. Jeg er træt. Brugt. Jeg føler mig gammel.Dén konstatering kommer fra en 23 årig krop. Treogtyveår. Smid de 23 år ud på gulvet, og du ville kunne presse det ind i en der var mindst dobbelt så gammel. Hvad fanden er det for noget? Hvad blev der af at kravle før man kunne gå? Hvad blev der af, at få tid til at suge tingene til sig, forstå dem også få lov til at reagere? Hvad blev der afligestilling og lige fordeling, i stedet for at hælde det hele ned over en og samme person? Nej. Det er ikke synd for mig. Stop.Jeg er super ligeglad med din medlidenhed, for jeg kan ikke bruge den til en skid. Den gør absolut ingen forskel, for du står ikke her i mine sko. Du tager ikke kampen for mig, du tager ikke smerten og håndterer de følelser for mig, som jeg ikke aner hvad jeg skal stille op med. Ironisk nok, har jeg de sidste par måneder gået med meget stærke følelser omkring det faktum, om jeg skulle sætte et barn i verden eller ej. Hvorfor har det lagt mig så meget på sinde? Fordi, jeg på ingen måde har lyst til at tilbyde et barn, et andet menneske, denne verden. Jeg ville ikke kunne bære i mit hjerte, at skabningen bare har 5% chance for, at hilse på nogle af de udfordringer jeg har. Jeg synes det er tarveligt, forfærdeligt og mit hjerte ville bløde. Måske lidt mere, end det gør i forvejen. Hvis behov er det så, man i sidste ende tænker på? Sit eget. Det er et egoistisk valg, at sætte et barn i verden. For ih guder, hvor har den påført mig meget smerte. Og den bliver ved. Igen og igen. Tja. Hvorfor ikke bliver ved? Hvorfor ikke? Det er mange år siden, at jeg har haft disse følelser at tumle med. Det er mange år siden, at jeg har været så arrig. Èn positiv ting siden sidst er, at jeg tilsyneladende kan styre min ageren udadtil. Skruer vi 5-6 år tilbage og sætter disse følelser i min krop, havde jeg smadret alt omkring mig, hamret hånden ind i væggen og smertefuldt grædt højlydt. Nu kommer det til udtryk i form af mareridt, søvnløse nætter, som denne, og en kold skal, som jeg ikke nænner at pakke væk. Jeg har gjort det før. Det der med, at starte fra bunden, forlade nuværende bopæl og omgangskreds. Hvorfor i alverden er der behov for, at jeg skal prøve det en gang til? Gjorde jeg det ikke godt nok sidste gang? Gjorde jeg noget forkert? Eller er det bare for fornøjelsens skyld? Hvorfor har andre mennesker sådan et sygt behov for, at træffe valg, som får store konsekvenser for mig? Kunne de forhelvede ikke bare nøjes med, at rode lidt rundt i deres eget liv. Jeg hader mennesker der lyver. Jeg hader, hader, hader, hader mennesker der ikke kan være ærlige. Hvad skal man bruge dem til? Hvordan har jeg mulighed for at reagere på noget, som du ikke fortæller mig? Hvordan skal jeg så kunne gøre det anderledes? Gøre det bedre? Hvis du alligevel lyver mig lige op i fjæset, kan du ligeså godt vende rundt på hælen og aldrig komme tilbage. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad den sandhed er. Jeg har ikke mulighed for at reagere på den, gøre den bedre eller værre, hvis du stikker mig en løgn. Det er ikke det faktum, at du har været sammen med en anden der er det værste. Ja, det er slemt, ja, det er ulækkert og ja, jeg kan ikke håndtere tanken om at du har været sammen med en anden. Men, det er løgnen der brænder din bro, det er dit coverup der ødelægger det for dig. Så også det faktum, at jeg flere gange har spurgt dig, hentydet til det og syntes at fange noget - som du har benægtet. Hvad har jeg så i virkeligheden betydet for dig? Ingenting. Du gør mig til ingenting. Behandler mig som ingenting. Hold nu kæft. Nej, jeg har ikke sovet endnu. Godnat. // Tempf
  23. Er i tvivl

    Hej Man kommer ingen vegne hvis man ikke tager nogle chancer her i livet. Så send den venneanmodning og se hvad der sker. Det værste der kan ske er at den bliver afvist. Med venlig hilsen
  24. Er i tvivl

    Om hvad der vil værre det rigtig valg af gøre jeg ansøgt en person på fb om valgt af blokker mig det er en person som jeg ikke rigtig har værre på talefod med efter jeg lave en fejl som efterføre gjort person voldsom sur på men nu har person ophøre blokkerne jeg er dog i tvivl om det vil værre klogt af sende en venneanmodning af sted da jeg mistænker person stadivæk er sur
  25. Træt helt ind i knoglerne

    Hvor ville jeg ønske det var en mulighed, men det er det ikke for mig. Istedet går jeg ud i den storslåede natur jeg har her på gården. Vandre rundt i det der, meget snart, er vores park. Jeg kigger efter spætten og leder efter kogler. Det er min terapi. Centrum
  26. Træt helt ind i knoglerne

    Løb en tur ... det er godt mod alt. Man tænker på noget inden man løber, og når man kommer hjem tænker man på noget helt andet. Ikke mindst hvordan næste tur skal blive endnu bedre. Og så får man et andet og mere lyst syn på tilværelsen.
  27. Krop og kærlighed

    (...) fjorten dage og har egentlig ikke rigtig tudet over det før nu, fordi det jo ikke hjælper en skid. Udover jeg føler med dig og de genvordigheder du har i dit liv, så er denne sætning lige i øjet. Hvis svaret er gråd - hvad er spørgsmålet?
  28. Tidligere
  29. Krop og kærlighed

    Måske er det stress? Et forsigtigt bud...
  1. Load mere aktivitet