Al aktivitet

Denne stream opdaterer automatisk   

  1. I dag
  2. Festivals månederne

    Nu vare det ikke længe før festivalerne rundt omkring for alvor begynder, og det bringer minder såvel, som mareridts. Jeg tænker hele tiden på den brasilianske udvekslingsstudent, med de hvide short og brune læder/stof klipklapper. Han var helt kortklippet og havde brune, smalle øjne og smalle læber og så var hans lettrænede arme behårede. Jeg ved stadig ikke, om jeg har sagt ja til det der skal til at ske, men jeg vågner ligesom op inde i teltet med ham liggende ovenpå mig og med mine bukser nede om knæene, i færd med at trække mine underbukser ned også, mens hans ene hånd holdte mine hænder over hovedet. Jeg var så fuld jeg ikke kunne sige fra eller til og husker heller ikke, om jeg har sagt ja til det der skal ske. Dog er det sidste jeg husker at vi sidder ude foran teltet og snakker. Tilsidst får jeg mig kæmpet ud af teltet fordi jeg begynder at græde, hvorefter jeg bare løber løber og løber og falder grædende sammen ved nogle toiletter, hvor jeg husker jeg er omringet af en flok fyre, som forsøger at få mig rolig, men der løber jeg også væk indtil jeg når min camp, hvor jeg smider mig ind i teltet og græder. Jeg husker stadig min daværende venindes ansigt, da hun kom ind for at se til mig og jeg grådkvalt fik hende fortalt, at jeg tror jeg var blevet voldtaget. Jeg fortryder stadig jeg sagde lige præcis de ord, for jeg ved det jo ikke. Jeg tror ikke han nåede at gøre noget andet end at tage tøjet af mig. Jeg ved ikke engang hvad der er sket forinden, for jeg husker det ikke. Jeg ved bare at de veninder jeg havde dér, dem jeg har ikke i dag og den ene hader mig, fordi hun mente jeg skabte mig og løj omkring hvad der var sket. Jeg har aldrig snakket med nogle om det, hverken dem eller nogen anden - hverken psykolog, kæreste eller familie. Det værste var dog, at jeg dagen efter møder på ham og hans kammerat og jeg kan ikke komme væk, ford jeg har glemt min pung nede ved ham. Han spørger mig hvorfor jeg aldrig kom tilbage og hvorfor jeg ikke ville snakke med ham, men jeg kunne ikke sige noget og ville aller helst bare at min pung var blevet liggende dernede i så jeg var fri for at støde på ham igen. Jeg tænker stadig på det, faktisk flere gange på en måned, men jeg har ikke længere så mareridts omkring det. Dog får jeg altid kuldegysninger, når jeg tænker på det, fordi han stadig står klar for mig hvordan han så ud og hvordan hans stemme lød. I starten var det rigtig, rigtig slemt for mig. Jeg havde det VIRKELIGT dårligt, men efterhånden er det bare trængt længere og længere ind. Engang tænkte jeg på det dagligt.
  3. Medlem af Coop

    Hvis min primære butik var en coop-butik ville jeg uden at tøve få et medlemsskab, da mange af deres medlemstilbud er virkelig gode. Nu hvor jeg kun af og til handler i en coop-butikovervejer jeg dog alligevel at få et medlemsskab. Det er jo gratis (man skal betale 200 kr, men får pengene tilbage hvis man opsiger medlemsskabet) og der er virkelig gode penge at spare. Det kræver selvfølgelig at man har lyst til at gå i en coop-butik når de har tilbud.
  4. What a week!

    Tirsdag d. 16/5 blev jeg indlagt på hospitalet for at få sat min fødsel igang. Onsdag aften var min krop klar til at få prikket hul på vandet, men vi besluttede at det var bedre at vente til torsdag morgen, så jeg kunne få sovet og være udhvilet til fødslen. Torsdag morgen var der dog travlt på fødegangen, og hele dagen lå jeg på stuen og slappede af, og ventede på at der blev tid til mig. Hold nu op hvor var det ulideligt at ligge der og vente, uden at vide hvor længe der ville gå. Jeg kunne ikke gå nogen steder i tilfælde af at der blev tid, for jeg ville jo ikke misse min chance. Klokken 20.45 blev der prikket hul på vandet, og5 minutter efter begyndte de første veer at bide. De var dog slet ikke hverken kraftige eller regelmæssige, så jeg blev sendt på gåtur for at sætte skub i det hele. Klokken 22.30 kom jeg ind på en fødestue og fik vedrop, for at sætte lidt mere gang i det hele, og så gik det ellers stærkt. Fra at have noget der mindede om kraftige menstruationssmerter, fik jeg pludselig veer der gjorde vanvittig ondt. Min plan om en fødsel uden smertestillende røg hurtigt i vasken, for veerne gjorde en del mere ondt end jeg kunne huske fra sidst. Resten af fødslen husker jeg nærmest ikke (lattergas er en fantastisk ting!) før presseveerne pludselig satte ind, og klokken 02.50 havde jeg min datter i armene efter 3 presseveer. Men så startede bekymringerne også. Fredag formiddag kom en sygeplejerske ind og kommenterede på de lyde E lavede. Det kunne være tegn på infektion, men vi skulle lige se tiden an. Lørdag formiddag var lydene blevet højere,så der skulle tages en blodprøve. Der var dog heldigvis ingenting, men hvis ikke lydene blev mindre i løbet af dagen skulle der tages endnu en blodprøve. Heldigvis aftog lydene i løbet af dagen. Søndag formiddag da jeg var ved at pakke for at tage hjem, kom sygeplejersken i tanke om at vi da lige skulle veje E. Det er normalt at nyfødte taber sig de første par døgn efter fødslen indtil amningen kommer ordentlig igang, så det var egentlig mest for hyggens skyld at hun skulle vejes. Hun havde dog tabt sig for meget, og grundet travlhed på barselsgangen fik jeg kun meget få informationer inden sygeplejersken var væk igen. Jeg skulle begynde at supplere med modermælkserstatning med det samme, og hun rådede mig til ikke at tage hjem før E var begyndt at tage på igen. Jeg fik ikke at vide hvor meget hun havde tabt sig eller om jeg skulle være bekymret - så selvfølgelig blev jeg ude af mig selv af bekymring! Resten af dagen og natten skulle jeg vække hende senest hver 3 time, tilbyde hende brystet og derefter give en flaske, og først om aftenen fik jeg at vide at der ikke var grund til bekymring over vægttabet da hun havde kun tabt sig ca 20 gr (1%) mere end det tilladte. Mandag morgen blev hun vejet igen, og hun havde taget 110 gr - yes, så kunne vi komme hjem! ... Eller ikke. Jeg gik igen igang med at pakke mine ting, og en times tid før jeg havde planlagt at tage hjem kom sygeplejersken ind for lige at hilse på. Hun kiggede til E, og kommenterede på at hun da så lidt gul ud, så inden vi kunne tage hjem skulle der lige tages en blodprøve for gulsot. Endnu engang fik jeg kun få informationer. Blodprøvetallene lå lidt til den høje ende, og de ville råde mig til at blive til dagen efter så vi kunne holde øje med at tallene ikke blev højere. Igen blev jeg pisse bekymret og enormt frustreret over de manglende informationer. Jeg måtte google hvad gulsot er, og begynde at gætte mig frem til hvad det så betyder når tallene er lidt for høje. Først sent på eftermiddagen fik en sygeplejerske tid til at kigge ind og svare på mine spørgsmål. Tirsdag morgen var blodprøvetallene faldende, og jeg fik lov til at tage hjem. På grund af de manglende informationer i tide, har jeg dog ikke helt kunne slippe bekymringen. Jeg har været nødt til at droppe amningen, for jeg orker ikke at bekymre mig om, om hun får nok at spise. Jeg har brugt de sidste 8 måneder på at bekymre mig om, om jeg overhovedet ville få mit barn med hjem, så jeg har brug for at der er ro på nu. Selvfølgelig følger der bekymringer med at være nybagt mor, men jeg har bestemt ikke brug for bekymringer ud over det sædvanlige. I dag er E en uge gammel, og på trods af bekymringer synes jeg at dagene er fløjet afsted. Bekymringerne er heldigvis blevet meget mindre efter jeg er kommet hjem, gået over til flaske og der er kommet ro på, og jeg kan nu nyde at jeg er blevet mor til den dejligste unge.Tænk engang at man kan komme til at elske så lille en skabning så højt på så kort tid.
  5. Selen i en panda fra 2012

    Jeg var i dag i kærebørn med en for at udsøge som min sele i min bil var lang nok til en Cybex pallas 2 fix den er godkendt til min biltype dog har både min ven og jeg læste at selen i nogle biler er for kort så vi vil genre værre helt stikker på det ikke var tilfælde i min da min ven genre vil køb eks stol som jeg kan køre med i min bil bla hvisder skulle sketnogetudenfor i set så jeg kan hjælp men samtid Kan hold mig ind for loven. Vi havde som sigt hjemmefra kigge på en Cybex pallas 2 fik men havde også kigge på den nye udgavecybex pallas m fix. Vi havde i den forbindelse kigge på test resulteret på FDM hjemmeside og hvad vi kunne find ud af var der inden forskel på hvor mangestjerner de to stole hvade fået når det kommer til stikkerhed så vi blev hurtig enig om af den gl var fin nok den nye er der godt lidt meredesign over man det er der nu inden af os der gå op itil gengældkan vi begge godt li man ikke skal husk af stå dem på siden ud efter hvad vi kan find ud af skal på den nye. Vi blev gjort medarbejdere opmærksom på fra start af der ikke skulle købes noget i dag men kun afprøves de havde så ikke Cybex pallas 2 fix hjemme men de kunne bestille den hjem vi men hvis vi skal ja til det var viforpligtig til af køb virke vijo kun varinteressere i hvis sele i min bil er lang og takke derfor nej og kørte hjem meduforandrede sagda de hele ikke havde den nye på lader. Kan det virke passe at de ikke kan bestille en stol hjem til afprøve eller handle det kun om at der var en medarbejdere der vil sælge vi sidder ivalgfald begge tilbage med en mærke føles .
  6. Medlem af Coop

    Hvornår kan sådan et medlemskab betalt sig det sker af og til af de har nogle tilbud for medlemmerne man hvor gode er disse tilbud når det. kommer til stykke det er jo et godt spøgmål. hvor mange vil i mening at man skal handle i en af deresbutikker eller på deres hjemmeside for det kan betalle sig ??
  7. Yesterday
  8. Nøhj, det er længe...

    ...siden, jeg har været herinde sidst. Eller det er i hvert fald længe siden, jeg sidst har SKREVET... Nogle få gange har jeg lige været inde og lave et hurtigt kig, men ellers er det ikke blevet til ret meget deldig.dkde sidste par måneder. ¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨ Men hvad er dersket mig i den mellemliggende tid? Tjah, jeg har fx været på "Lær at tackle kroniske smerter"-kursus på Center for Sundhedsfremme i Varde, som har ligget over 6 tirsdage hér i foråret. Derfra fik jeg bl.a. nogle rigtig gode fif til at falde i søvn, og nogle fif til strategier, der kan abstrahere mig, når smerterne fylder for meget. Som en ekstra gevinst ved kurset, har jeg fået kontakt til nogle herlige "tøser"/"koner", som jeg holder kontakten ved lige med. Vi har bl.a. lavet en facebook-gruppe, hvor vi kan støtte hinanden og måske komme af med noget af det, der irriterer eller er svært. ¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨ Jeg erfortsat i praktik i vores lokale Dagli'Brugs. Det er blevet øget fra 1 til 1½ time pr. gang. Det lyder ikke af ret meget, og det ér det selvfølgelig heller ikke set udefra, men jeg er KVÆSTET efter hver gang. Jeg erder 1 gang om ugen, som udgangspunkt om torsdagen, men det kan godt variere en del, afhængig af, hvilke aftaler jeg ellers har i den enkelte uge, eller om jeg har for ondt, og viderfor rykker det til om fredagen. Min jobkonsulent erblevet sygemeldt - men jeg kan desværre ikke sige, det kommer bag på mig. Jeg har haft på fornemmelsen til de seneste to møder, vi har haft, at det gik støt ned ad bakke med hende. Jeg harså fået en ny jobkonsulent, og jeg har været til et kort møde hos hende, hvor vi fik snakket om, hvor jeg er, og hvad vi skal gribe fat i som det næste. Torsdag i næste uge skal vi have praktikmøde, hvor jeg regner med, atjeg selv bliver en del klogere, end jeg er lige nu. ¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨ Det har i længere tid været ret hårdt herhjemme, fordi Manden og Knægten er på næsten konstant kollisionskurs. Jeg kan mærke, jeg ryger DIREKTE tilbage i et grimt mønster fra tiden med min eksmand, så jeg "skynder mig at blive skrap" overfor Knægten, inden Manden gør det, for at forhindre noget af dét, der ellers kunne ske. Men jeg kan IKKE holde til at have den rolle, og jeg kan ikke tåle at være i den position! Da jeg i mandags var til samtale med min terapeut v. Center for Selvmordsforebyggelse, vendte jeg også alt dét med ham, og sagde desuden, at jeg går og overvejer, om Knægten og jeg overhovedet skal bo herude, eller om vi skal flytte, Manden og jeg bliver separeret, og så kan vi være kærester "på afstand". Jeg synes jo, at Knægten kommer til at skulle lægge ryg til for meget på denne måde - MEN jeg synes OGSÅ at Knægten er for strid overfor Manden - fx taler grimt til ham og om ham -, hvilket jeghele tiden har reageret på. Terapeuten er en klog mand! Han fik mig overbevist om, at jeg skal trække mig 100%fra Manden og Knægtens indbyrdes konflikter. Dels så VED Knægten jo allerede, hvad jeg synes er acceptabel opførsel, og hvad der ikke er, og dels skal Manden SELV markere sine grænser! Manden er nødt til at lære at sige tingene på en ordentlig måde, og være MEGET klar og tydelig i sine udmeldinger. Jeg fortalte mine "mænner", hvad jeg havde aftalt med terapeuten, og jeg har virkelig kæmpet for at holde mig ude af deres fejder. Der er LAAAAANG vej endnu, men jeg kan høre, at Manden bliver bedre til at sige "jeg vil have", eller "jeg vil ikke have" fremfor "du skal" eller "du må ikke"... Al begyndelse er svær, og selvfølgelig skal der være plads til bump på vejen - men jeg glæder mig til at vi (forhåbentligt!) når der til, hvor ingen af dem appellerer til mig, når de har én af deres ture. Lige her og nu er separation og flytning i hvert fald aflyst. ¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨ I tirsdags var jeg på OUH, til samtale og undersøgelse hos endo-teamet. Der har desværre ikke været nævneværdige forbedringer, selvom jeg er begyndt at tage HUSK og jeg laver de der afspændingsøvelser, jeg fik derovre sidst. Jeg skal nu prøve at have mini-piller som supplement til den igangværende behandling, og så må vi se, om de kan hjælpe. Jeg har en tid derovre igen sidst i august. Dog er der et problem med de mini-piller, jeg har fået fra apoteket: Der står på indlægssedlen, atjeg kun må bruge dem efter aftale med egen læge, hvis jeg har sukkersyge - og det har jeg jo.Så jeg bliver nødt til at ringe til lægen i morgen (fredag), og sikre mig, at det er ok, jeg tager dem, inden jeg tager hul på æsken. Hvis jeg ikke må få disse (som i øvrigt er et andet produkt end dem, lægen på OUH udskrev, men som apoteket har tilsendt mig, fordi de som udgangspunkt skal sende det billigste præparat), må jeg snakke med lægen om, hvilket produkt jeg så må få i stedet.
  9. Sidste uge
  10. Kæreste sorg

    Rico kom forbi i går, fordi han ville snakke. Det var den længste time i mit liv. Det endte der. Jeg blev nødt til at spørge ham om det betød vi slog op. Han vidste det ikke.jeg spurgte igen og så sagde han ja vi slår op. Jeg er Knust og ulykkelig. Jeg håber han skifter mening, men nej det sker ikke i realiteten. Jeg vil gerne. Jeg vil så gerne, men han vil ikke. Der er intet at gøre. Jeg forstår ikke noget af det endnu. Er stadig i chok.
  11. Tips til fødsedaggave

    Har hun en have? At arbejde udenfor med have/blomster er noget af det bedste. Lys og luft er absolut vejen frem så har hun ikke en have så måske en udflugt for bare jer to. Centrum
  12. Tips til fødsedaggave

    Lys, almenlige eller duftlys, Afslappende musik, en bog om afslappende yoga? Eller noget rigtig godt te eller kaffe, om hun kan lide noget af det... Håndlavet chokolade?
  13. Tips til fødsedaggave

    afslappende musik?
  14. Tips til fødsedaggave

    Hej dd Jeg vil høre om der er nogle herind som kan hjælp med hvad jeg kan giv min tvilling som pt er sygemelding med stees vi skal hold vores runde fødsedag sammen her lige om lidt jeg kunne godt tænkemig af giv hende nogle der kunne hjælp med afafhjælpe hendes stees hvis der overhoved finde sådan noget eks enfigur det skal ikke værre noget der kroster enbondegård max 300 kr da det er gavebuget
  15. Angsten får et Comeback

    Jeg har tidligere haft dette problem med at lægge billeder op, og det blev rettet, men nu er det præcise det sammen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men kan bare ikke lægge billeder op. Den gider ikke.. Men tak for dit billede. :D Min dag, er meget bedre idag.
  16. lidt hjælp her...

    Vi har en opgave i socialpsykologi hvor vi skal tage noget der er sket i hverdagen eller i en serie, film.... Og så forklare de fænomen og de andre skal så gætte hvilket det så er, et eksempel er Hindsight Bias. Det går af helvedets for mig i psykologi! Nogen der kan hjælpe mig???
  17. Tidligere
  18. Jeg har været deltidssygemeldt. Jeg var, dengang, faldet ned af en handicaplift (sådan en bag på en bil) og havde slået mig ret meget. Da mit bækken var skævt måtte jeg kun gå i 3 timer om dagen, hvor jeg normalt, på en dag, gik 6-7 timer. Da jeg havde det svært med at blive sygemeldt og egentlig gerne ville gøre det jeg kunne, lavede jeg en aftale med kommunen om at jeg gik de tre timer om dagen og så fik jeg supplerende sygedagpenge. Sagsbehandleren kunne jo godt se fornuften i at lave noget også selvom det ikke var så meget. Så hvis du skal sygemeldes for en længere periode så er det kommunen/jobcenteret du skal snakke med. Jeg er ret sikker på at du kan få lov at komme i virksomhedspraktik. Når det er psykisk du er syg, så er de oftest ret villige til at køre et prøveforløb fordi ingen tjener på at du smides ud i et job der sender dig tilbage i endnu en sygeperiode. Centrum
  19. Angsten får et Comeback

    Jeg har lige lagt et billede op. Måske du gør et eller andet forkert? Man skal bruge funktionen der hedder "vælg filer". Måske er billederne i et forkert format i forhold til hvad der understøttes herinde...eller noget andet er galt. Alle kan have en øv-dag. h,Håber det går bedre imorgen. Centrum...her er en blomst til dig...eller flere
  20. 100 % ærlig

    Jeg har en mellemlang videregående uddannelse i fremmedsprog. Jeg har arbejdet på ambassader og i EU, men går ikke op i prestige... Overhovedet. Jeg går heller ikke op i penge. Fx er den virksomhed/organisation (arbejdsgiver), som jeg helst vil tilbage til, den med den laveste løn. Måske var lønnen ringe, men til gengæld sang de for mig, da jeg havde fødselsdag Min Chanel-taske er en kopi. Så går jeg nok alligevel lidt op i penge. Men den har holdt i 8år, indtil videre. Jeg er faktisk ret sportslig. Elsker at være udenfor og bevæge mig. Er også meget kreativ og håber at kunne have det som bibeskæftigelse engang. Til daglig går jeg i et behandlingsforløb hos psykiatrien for ængstlige. Jeg har det svært med ulighed. Fx har jeg arbejdet på en af de danske ambassader i udlandet. Her lærte jeg, at hierarkier ser bedst ud fra oven, fordi jeg så,hvordan cheferne fik tårnhøj lån,ægtefællebidrag (så man ikke var afhængig af to indkomster), børnebidrag og betaling af skole, stillet bolig til rådighed, mens de udlejede deres huse i Danmark (dvs. zero boligudgifter), havde mulighed for at blive udstationeret med ægtefællen, fordi denne var selvstændig (dvs. dobbeltløn)...Mens de lokalansatte (både udlændinge og danskere) var ansatte til under dansk minimumsløn, uden pension, uden sygeforsikring, uden noget som helst eller nogen børnebidrag eller tilskud til skole. Den ulighed skar mig i hjertet og jeg tænkte, at jeg aldrig ville kunne arbejde i UM; Som lokalansat ville jeg føle mig snydt; som udstationeret ville jeg... skamme mig, tror jeg. Ville i al fald ikke kunne det. Jeg har det svært med folk, der ikke kan tage tyren ved hornene. De minder mig om min bror. Jeg har en svaghed for punkerstilen. Når jeg bliver spurgt til min yndlingsfilm, svarer jeg altid De Urørlige. I virkeligheden er detDen lille Havfrue. Min musiksmag dækker rock, latinmusik (det gør mig glad i låget), pop, dance. Men en sprød stemmekan jeg næsten ikke stå for Jeg er æstetiker og interesserer mig for mode og boligindretning. Jeg omtaler mit klædeskab som Fifty Shades of Pink.
  21. Læge besøg

    Vi har også aftalt at jeg skal komme igen om 2 måneder, for at snakke om hvordan forløbet er gået. Men ja, sagde jo trods alt også jeg havde været hos to psykologer forinden. Umiddelbart tror jeg det er fordi det trods alt "kun" er moderat angst det handler om og at det er derfor jeg skal prøve psykolog igen, men jeg kan ikke svare på det, for har ærlig talt ikke forstand på det.
  22. Læge besøg

    Det lyder underligt... Da jeg gik til læge med angst/depression, spurgte hun om det havde hjulpet at tale med en psykolog. Svarede nej og så blev jeg henvist til et hospitalsforløb.
  23. Læge besøg

    Hej Måske ville det være en hjælp hvis du, når du føler angst, skriver ned hvad du føler og de tanker du har. Du kan så enten sige tingene der står eller give papiret til den du skal snakke med. Har du råd til en psykolog? Hvis ikke burde du bede din doktor om en henvisning til din lokale distrikt psykriati. De har psykologer du kan tale med gratis.
  24. Læge besøg

    Jeg var til lægen i dag angående angst. Jeg har aldrig nogensinde snakket med en læge omkring det, kun psykologer, men hver gang er jeg blevet spurgt hvorfor jeg ikke har kontaktet en læge angående mine symptomer. For mig har det bare ikke været særlig nemt. Denne lægeaftale er f.eks. bestilt for en måned siden, fordi jeg vidste jeg ville have brug for forberedelsestid - så lang tid kan det faktisk tage mig bare at kunne overskue at tage afsted, fordi jeg er SÅ bange for det. Da jeg så endeligt kom derop, så kunne jeg alligevel ikke holde hverken mine tårer eller mine mange rystelser og knæk på stemmen tilbage. Jeg troede jeg havde forberedt mig nogenlunde mentalt, men det kunne jeg ganske enkelt ikke. Han stiller mig nogle forskellige spørgsmål, men først og fremmest, så spørger han mig hvordan jeg oplever angsten og jeg begynder at forklare ham, men allerede der kan jeg mærke opgaven er helt uoverskuelig for mig, fordi han sidder og skriver ned samtidig og straks begynder tankerne i mit hoved, som f.eks. hvad skriver han, hvad tænker han om mig, forklarer jeg mig godt nok osv. hvilket forstyrrer mig helt vildt, så jeg får faktisk kun fortalt meget lidt (synes jeg selv) dog var det alligevel nok til, at han fortalte mig at det jeg oplevede blev betegnet som moderat angst. Det irriterede mig lidt, at jeg ikke rigtig følte jeg blev taget seriøst eller fik lov til at forklare mig ordenligt. Det meste af tiden sad han blot og gloede på mig, mens han skrev på sit klikkende tastatur. Jeg ved ikke.. Det var ikke særligt rart og følte ikke jeg blev taget seriøst. Men ja okay - nu har jeg da fået det dumme lægebesøg overstået og fået sat ord på hvad for noget angst jeg oplever. Nu skal jeg bare have undersøgt de psykologer muligheder, som han rådede mig til.
  25. Farvel og goddag

    Det er Typisk når man skifter arbejde god vind med det nye job:)
  26. Angsten får et Comeback

    Kan stadige ikke lægge billeder herinde, så det fucking fantastisk. Well, then, let's do this shit. Mit angst har fået sig noget af et comeback.. Har jeg bare lyst til at råbe og skrige, "WHY THE FUCK!", det gik ellers lige så godt. Men så i mandag, igår, og idag, vågende jeg bare med følelse af "HELL FUCKING NO"Alt i min krop går bare i alaram, som om jeg skal i en kamp, når jeg bare skal mødes med en studiegruppe. Min frygt tager over, jeg kan virkelig ikke, og lige nu så vil jeg virkelig ikke. Normal ville jeg prøve at løse de med de mange teknikker jeg har fået, men idag giver jeg op.
  27. frustreret

    selvon jeg ikke kan li ikke atværre flink har jeg tænke over hvordan jeg kunne hjælp mig selv og jeg er nået frem til af jeg blev nød til af ligge dette flinkhed fra mig ivalfald over fra ham og værre lidt mere hård ved ham og fortæl ham at han ikke skal blade sig i mit liv
  28. Hvad vil du/I gerne læse om mig?

    Skriv om hvad for noget tøj som du kan lide. Skriv om sminke - om du bruger det. Skriv om hvordan at du sætter dit hår. Det er noget som fortæller os lidt om hvordan at du ser ud. Og jeg tror at dem der læser det vil positivt kommentere
  29. Nogen der ved noget om deltidssygemelding?

    Jeg tilslutter mig Tim Hansens betragtninger - tal med din læge før at du foretager dig noget.
  1. Load mere aktivitet