Al aktivitet

Denne stream opdaterer automatisk   

  1. Yesterday
  2. Hvor langt skal kniven ind..

    Min psykolog sagde for et par uger " hvis en mand stikker dig ned, kan du gøre to ting, enten tage kniven ud og sige - nå jah, eller du kan blive ved med at borer kniven ind i dig selv og føle dig forudrettet hele tiden samt mærke smerten" Sætningen har fuld mig længe, og jeg har virkelig prøvet at være den bedste udgav af mig selv, kæmpede med mine problemer, mine tanker og med mine følelser særligt omkring S og min familie, men det slutter nu. Jeg ramte bunden i torsdags, ramte den virkelig hårdt, hårde end forventet. Selvmords tankerne kom op i mig igen, jeg kunne ikke få luft, ringede hysterisk rundt til alle, selv min søster som jeg ikke har snakket med i flere mrd. Jeg græd og græd, tros 1½ time i mobil med en bekendt var der ingen vej udenom, jeg blev igen indskrevet på pyskikatisk skadestue, denne gang var jeg dog så heldig at komme hjem igen. Sagen er den at S har beskyldt mig for at havde givet ham en kønssygdom, idiot som han er ( jah undskyld) tænker han sig ikke om. Manden har jo fået taget en sædtest som intet viste, og jeg har ikke været sammen med andre, så mon ikke det er den tøs han knalder nu som har givet ham det. Det er hvad, det er, S har valgt og stole på hende, og det må jeg så accepterer. Det ikke fordi jeg ikke elsker S mere, mine følelser er der stadigvæk, og det her er virkelig det hårdeste nogensiden, men jeg nød til og fokusere på mig selv nu. Jeg skal være ovenpå igen, jeg skal havde et arbejde og måske hvis jeg heldig kan åbne mig op for kærlighed igen. Men vigtigste af alt er lige nu at jeg komme ovenpå og at mine tanker omkring selvmord stopper, jeg pisse bange for tankerne, de gør ondt helt ind i sjælen, måtte få min anden moster til og komme her hjem i torsdag. Jeg kunne slet ikke holde ud af at være alene, jeg forsøgte ihærdigt og forklare S at det ikke var mig som havde givet ham det, og at han lige skulle tage en slapper og lade mig snakke ud, Men der var entet at gøre. Sætningen " jeg har fundet en sød pige, og endda en som jeg kan havde sex med" køre rundt i hovedet på mig, at skrive det her blog indlæg er virkelig et sats, jeg pisse bange for der er nået som tricket mine tvangstanker som det så fint hedder. Jeg har fortalt min familie om mine tanker denne gang, jeg har åbnet mig op og alle er enormt støttende, og overbeskyttende - jesus altså! har ikke været alene siden igår kl 14:00. De gør det i deres bedste mening, og jeg elsker dem for det, men jeg trænger virkelig til ro nu. Bær over med mig, jeg ikke mig selv det næste stykke tid, jeg bange og enormt usikker på det hele. En ting ved jeg dog, Jeg vil være den bedste udgave af mig selv og jeg vil! ikke leve sådan et liv her, med mistidlid og tvangstanker, jeg fortjener bedre og jeg bedre end det her. Jeg håber der er en stører plan for alt det her, og jeg endda kan sidde tilbage og smile over alt det her, jeg vil ikke længere borer kniven ind i hjertet. Jeg trækker den ud og giver mig selv lov til at være her, jeg skal nok komme oven på. Pas på hinanden derude og husk at elsk hinanden en ekstra gang <3
  3. "Ældre" mænd... og biler

    Hej Nåede op på 8 gange, inden jeg skiftede til en lidt yngre bil. I den her er det så- endnu- ikke sket
  4. Øjnene, der ser

    Alt afhænger af øjnene, der ser. Det må jeg konstatere efter denne oplevelse på arbejde: Hende, der sidder ved kassen det meste af tiden, fortæller, at hun godt nok hører meget snak i løbet af dagen. En af de andre siger: "Når du så kommer hjem fortæller du det hele videre til din mand." Det sagde hun, at det gjorde hun godt nok ikke. Hun fortalte kun manden, hvis hun havde oplevet noget sjovt. Hun tilføjede: "Og det gør jeg næsten aldrig." Det undrer jeg mig over. Jeg oplever noget sjovt næsten hver dag. Hvis jeg ikke oplever noget sjovt, så oplever jeg noget spøjst, meget mærkeligt, træls eller besværligt. Kort sagt: Jeg har oplevelser hver dag. Jeg leder så også efter de små guldkorn, lyspunkterne i hverdagen.
  5. Sidste uge
  6. "Ældre" mænd... og biler

    God fornøjelse med din gamle bil:) Men deter da mange gange, at du er blevet stoppet af politiet Venlig hilsen Gitte http://gittebrohus.dk/?=QJX`{54nTQhsJVU
  7. Nu kan jeg ånde lettet op! :)

    Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg sidst har skrevet et blog-/dagbogsindlæg, men nu kommer jeg med et indlæg efter lang tid. Jeg har stadig mit arbejde på Bakken, hvor jeg arbejder som tjener, som faktisk går fint. I morgen begynder sommerferien, og i dag har vi afsluttet GF2(grundforløb 2) med eksamen, og vi har i 7 uger siddet og tegnet og skrevet rapport om hver opgave, for der var både en opgave indenfor byg og en indenfor fremstilling, og jeg er jo i gang med en uddannelse som Teknisk Designer. I byg skulle vi tegne fem forskellige delprojekter til et familiehus. Der skulle tegnes afgravningsplan, møbleringsplan, plantegning, beliggenhedsplan, områdeplan, snittegning, facadetegning og så selvf rapporten. I fremstilling skulle vi tegne en håndtrukket løbekat, hvor man selvf skulle tegne de forskellige dele som parter, lave tegninger ud af parterne samt den samlede figur og en med præsentation og parts liste, så udover at tegne delene, skulle den også samles. Jeg var lidt stresset til sidst, men det gik faktisk fint. Jeg endte da med at få et flot 10 tal for fremstillings projektet og et 7 tal for bygge projektet. Jeg fik så en samlet karakter for begge projekter på en gang som lød på et 7 tal. Så man kan ikke være andet end stolt af sig selv. For to uger siden var jeg også til eksamen i engelsk på F niveau, hvor jeg fik 02 til eksamen, men i standpunktskarakter har fået 4. I matematik på E niveau har jeg i standpunktskarakter fået 10. Så det er jo bare tommel op. Men jeg skulle kun til eksamen i et grund fag. I dag var der jo som sagt eksamen i både byg og fremstilling, men man fik ikke karakter for det i dag, man fik bare at vide, om man havde bestået eller ikke bestået, og jeg bestod. Da vi skulle til samtale efter eksamen, fik man både karakter at vide, og selvf om man havde bestået eller ej. Jeg fik så en del ros af begge lærere. Kasper var positivt overrasket over mig, fordi at han var meget i tvivl, om jeg kunne forstå nogle af alle de ting indenfor byg, som han gik og fortalte. Men han syns, at det sidste stykke tid, har jeg overrasket ham. Selv min lærer Pernille var ret overrasket over min rapport især, fordi at hun godt kunne se, at jeg var stresset og havde lidt overskud. Så min rapport overraskede hende rigtig positivt. Aldrig dårligt når man overrasker. Men jeg kan i hvert fald læne mig tilbage og trække vejret meget mere stille og roligt.
  8. en rejse i tid uden at bevæge sig

    Det er godt nok lang tid siden jeg sidst skrev noget her, var overrasket over at min profil stadigvæk eksistere. Kan se at en af de ting jeg skrev om var min usikkerhed omkring en pige jeg var utrolig vild med, og det endte faktisk helt galt for mig, så her står jeg på den anden side, og forsøger nu her længe efter at rejse mig igen. På en måde er der sket en del siden sidst, og på en måde er alt det samme. Jeg søger stadigvæk de samme ting, nogle at finde en forbindelse og dele med, om det er venskabeligt eller en kæreste, men når jeg hopper rundt på dating sites og tinder, så føler jeg mig som om jeg tilhører de 5% grimmeste/mest ucharmerende mænd i Danmark. Og det med charmen kan måske være rigtig, er ikke særlig god social, men så grim synes jeg faktisk ikke at jeg er. Er blot sådan at jeg langsomt har mistet al min tillid til mine instinkter, og er blevet vant til at ignorerer dem, for når jeg reagerer på dem, viser det sig altid at være forkert. Men faktum er at der er vindstille for mit skib, ingen vind i sejlene, ingen respons, og næsten ingen likes, er sgu næsten lidt komisk, at være så meget ude af trit med verden, så jeg må til tider smile af det. Men jeg forsøger at arbejde på det, altså det sociale, og så må jeg se om der sker noget, der sker i hvert fald ikke noget af sig selv, det eneste jeg kan sige er blot at det er svært at ændre når der ikke kommer nogen respons, her tænker jeg på min relation til kvinder. Om det er mig eller dem, der er i hvert fald et eller andet som ikke spiller, men hvad, det kunne være interessant at vide :-) Ud over det har jeg igen skiftet job, eller skiftet job ud til dagpenge, endnu en fortælling om mig i en nøddeskal, men det er bestemt ikke alt sammen galt. Jeg har meget længe godt kunne lide at skrive, så det gør jeg, endda dagbog, og nu også her på deldig :-) Det var mine 25 øre for denne gang.
  9. De hvide huer.....

    Så er det de hvide huers tid. Studenterne er sprunget ud i Danmark og der festes løs......det er dansk tradition Blev vækket kl 8.00 i dag, for ude på gaden holdt en studentervogn med studenter og nogen larmende truthorn - Gud hvor kan de truthorn larme. Jeg kan ikke lade være med at føle et stik af misundelse, for hvor ville jeg gerne blive student igen, men jeg har jo prøvet studielivet, og jeg er jo nok lidt for gammel til at begynde et nyt studie. Jeg vil tro at mange herinde der har taget studentereksamen, HF eller HH, vil tænke tilbage på deres studietid lige som jeg gør nu - og mindes den herlige tid det var dengang. Okay der var jo alt den elendige eksamens læsning og skriftlige opgaver - den del af studiet savner jeg bestemt ikke. Men festerne dem kan jeg savne, og så troen og håbet på fremtiden. Nu er der kun depressionen og tristhedtilbage i mit liv. Verden er ung, grøn og saftig.
  10. Bachelor

    I går klokken 14.30 græd jeg. Det havde jeg gjort i næsten en halv time - det vil sige hele vejen igennem min mundtlige eksamen i latinamerikansk historie, litteratur og kultur fra 1800 til i dag. Klokken halv tre blev jeg samtidigt (næsten) bachelor. Det var den sidste eksamen i denne omgang - forud for den lå tre skriftlige samt deadline for synopsen til den mundtlige eksamen. Duer ikke til mundtlige prøver, så i det øjeblik eksaminanden før mig kom ud, brød jeg sammen og tudede mig så ellers bare igennem hele eksamen. Underviser og censor tog det pænt, synes jeg. Jeg havde valgt emnet "race- og etnicitetsopfattelse i Latinamerika"; jeg har haft et frygteligt semester, så jeg har slet ikke fulgt med på nogen måde, og jeg har aldrig pjækket så meget tidligere, som jeg har gjort på det her semester. Derfor var jeg også temmelig meget på røven, da vi nåede til eksamen. Havde fint styr på det, jeg selv havde sat op i synopsen, men da vi nåede til dialogen efter min egen præsentation, blev jeg totalt fældet. Heldigvis talte synopsen 1/3 af den endelige karakter, så da den lå til 7, endte jeg med et sammenlagt 02. Havde synopsen ikke talt med, havde jeg ikke fortjent at bestå. Har aldrig før sagt "Jeg ved det ikke" så mange gange før til en eksamen. Det var pinligt ad helvedes til. Men med det rådne semester, jeg har haft med A, ekstrem skoletræthed efter at have afsluttet mit grundfag i januar, eksem, allergi og så videre, så var det faktisk helt, helt acceptabelt. Har aldrig været god til historiefag, så jeg vidste godt, det ville blive grimt. Men jeg bestod - og så kan resten være ligegyldigt. Nu går jeg bare og venter på at få resultatet af de tre skriftlige. Én af dem er jeg temmelig sikker på er gået fint - de to andre er jeg mindre sikker på. 18. maj begyndte jeg at skrive synopsis. Den blev færdig 22. maj. To dage senere, den 24. maj, fik vi klokken 12 frigivet vores eksamen i tekstanalyse og litteraturteori. Den afleverede vi den 31. maj. I mellemtiden havde jeg arbejde, jeg ikke kunne komme af med, to af dagene, og den 26. startede Lilholt-sommeren - og det går man jo ikke glip af - eksamen eller ej. 31. maj var jeg også til distortion for første gang i mit liv. Den 2. juni afleverede jeg synopsen, jeg havde lavet før tekstanalysen. Så var der halvanden uges "ferie", før der den 12. juni var tre timers skriftlig spansk grammatik. Jeg mødtes med min læsegruppe og fik den ud af verden. Det var godt nok knebent med tiden, men det lykkedes - tror jeg. Fredag den 16. juni var der fire timers skriftlig eksamen i skriveværksted, hvor vi fik en artikel udleveret fra "El País" (spansk avis), som vi skulle skrive et resumé af. Det lyder ret ligetil, men det er sværere end som så, synes jeg. Vi har afleveret nogle "eksamensprøver" et par gange i løbet af semestret, som jeg har fucket helt op - så er MEGET spændt på, hvor dårligt det gik. Efter skriveværksted rejste jeg til Jylland for at fejre mine forældres fødselsdag lidt forsinket fredag aften. Som forventet endte det med skænderi og vrede på grund af min far - den kæmpestore idiot. Lørdag rejste jeg til Karup for at tilbringe dagen til Karup Å Marked; festlighederne begyndte klokken 13, og så gik dagen ellers i høj solskin med solcreme på og en masse øl, grøn Gajol, Queen Machine og Johnny Logan, mens vi ventede på Lilholt. Pludselig blev jeg bare pisse vred på mine to veninder; det er en lang historie, men jeg kunne pludselig slet ikke overskue at være der. Vi hilste på trommeslager og pianist bagefter, som begge kommenterede på, at jeg havde set mærkelig ud under koncerten. Hvad siger man? De blev spist af med, at jeg bare var træt. Efterfølgende har jeg fået snakket med begge piger om det, og vi er ok igen. Nogenlunde. Søndag rejste jeg til KBH igen, og så var der den sidste eksamen i går den 20. juni. Ved ikke, hvornår de skriftlige prøver kommer tilbage, men jeg er faktisk lidt ligeglad. JEG HAR SOMMERFERIE!!! A og jeg er begyndt at snakke lidt sammen igen. Og vi har aftalt at mødes i næste uge. Det bliver spændende. Jeg ved, det bliver svært - fordi vi bliver nødt til at snakke om "os". Jeg kan ikke begynde at se ham igen, hvis han stadig ikke ved, hvad han vil. Jeg vil ham SÅ GERNE ... men alt det andet rod gør alt for ondt. Vi skal mødes inde ved søerne i KBH på cykel - så har han en idé til at fejre min eksamen - som en overraskelse. Det lyder MEGET kæresteagtigt, men jeg tør ikke tro eller håbe på noget som helst. I dag har jeg bare tilbragt dagen i sengen med Brødrene Mortensens Jul på DVD - det ÉR vel ferie ;-) I september begynder kandidaten.
  11. Ventetid

    Sidder og venter i centeret på shakira. Hun er altid forsinket. Denne gange der gået over en time indtil videre. Hun kom for sent afsted og nu der kø. Kaffen jeg fik på starbucks var kold. Har jeg ikke prøvet før. Jeg orker ikke på ferie. Jeg er i det hele taget ret dyster. Jeg er glad for min roomie tager afsted før mig, for hun har glædet sig helt vildt. En glæde jeg ikke dele. Jeg er ret sikker på hun tænker at jeg er helt okay og at det for et par uger siden bare var lidt nedtrykthed over Rico. Det kvæler mig at vi lader som ingenting og lader som om jeg er glad. For det orker jeg ikke. Jeg har set en fyr nogle gange. Han har ikke et arbejde. Kontant hjælp. Han sejler rundt i noget voldsdom og spilder nok sit liv ret meget i virkeligheden på at være vred over udfaldet af hans handlinger for nu sidder han fast. Jeg mødte ham i byen. Han fik mit nr. Jeg gik hjem. Og ved lukketid havde han problemer. Vennerne havde forladt ham. Hans ting lå ved dem. Tlfen var ved at dø for strøm. Og han var fuld. Jeg sagde han ikke kunne sove hos mig men jeg ville møde ham på banegården. Så det gjorde jeg. Jeg har nok aldrig oplevet nogen var så glad for at se mig. Jeg købte en billet til han, så han kunne komme hjem og ventede på toget med ham. Underligt tilfælde. Han blev pludselig meget nervøs ved min tilstedeværelse og mine spørgsmål. Jeg venter stadig. Kunne have nået at få styr på mit vasketøj den tid. Jeg hader at vente. Venter hele tiden på alt muligt. Jeg er så træt af det.
  12. Lidt for fin på den

    Altid nemmer sagt end gjord
  13. Lidt for fin på den

    Hej DU! Har selv arbejdet i en børnehave på nørrebro. Det var mildes talt et chock. Vær glad for du slap for det. Og med alt det renden rundt fra herodes til pilatus, DU har lavet det sidste stykke tid, synes jeg godt du kan tillade dig at tage en slapper. Nyd aftenen, og op med hagen. Det skal nok blive bedre. V.h. du ved hvem.
  14. 2017 værste år nogensinden

    Jeg kan godt blive ked af det, sådan virkelig ramt. Kan havde haft en hel fantatisk dag også lige pludselig rammer virkeligheden mig " du alene og single" den gør ondt, får en kæmpe klump i halsen og tårene presser sig lidt på. Jeg ved at jeg gjorde det rigtige ved og lade s gå og ikk svare på hans beskeder. Vi skal Videre hver for sig, tros jeg elsker ham er det her for det bedste. Men ikk destodmindre gør det ondt og det en kamp dagligt. Jeg åbnet mit hjerte op, forelsket mig hovedløst i ham, drømte og så en fremtid i os. En fremtid som aldrig bliver aktuelt, hvad jeg ikk ville give for at havde lykkes for os. Ved ikk hvorfor men lige idag er jeg virkelig sårbar, græder over ingenting og syns bare det hele er nået lort. Jeg gir mig selv lov til at græde, lov til at være ked af det, for det er jeg. Ved ikk hvorfor jeg blevet så ramt lige pludselig, vil bare gerne kunne grave mig ned i brystkasse og føle mig tryk der kunne hulke helt sindsygt og bare vide at det okay og at den anden har en. Det her er virkelig det sværeste og værste jeg nogensinde har oplevet! At elske et andet menneske så hårdt, og alligevel at Måtte indse at det ikk går i mellem også vende ryggen og gå. Det så fucking hårdt! Og jeg håber hver morgen at det hele bare er en ond drøm, men det ikk tilfældet. Jeg stræk og skal nok klare mig igennem det her, men fuck det hårdt! Tørre tårene væk, hunden står og kigger på mig " det okay, jeg okay læg du dig bare ned igen" han ligger sig lige foran mig, kigger på ham og føler en form for skyldfølelse, at jeg ikke er go nok og burde være mere på Og frisk. Det åndsvagt i know. 2017 " værste år nogensinde! " 2018 " forhåbenligt mit drømme år"
  15. Lidt for fin på den

    Okay jeg er lidt snobbet/fin på den.. måske meget. Jeg ikk stolt af det men det er nu endnu engang sådan jeg føler og har det lige nu. Var idag til min anden job samtale i denne uge, samtalen gik fint og vi kom aldrig ind på mit tidligere arbejde og hvorfor jeg stoppet. Hvilket jeg virkelig var glad for! Tilgengæld så er stedet så lille, mange to kulturelle og virkelig bare et skidt sted i hjertet af Nørrebro. Jeg meget fordomsfuld lige nu, men fuck hvor ville jeg ikk passe ind der. Eller true gå ud om aften. Frygter hvis jeg får jobbet, hvordan siger man lige pænt nej tak til det? Jeg kom i pænt tøj, måske for pænt, men havde brug for at være lidt lækker idag. Håber virkelig ikk jeg får jobbet, måske plat af mig men Hey det mit liv. Savner S hel vildt fortiden, knokler derud ad og kunne virkelig godt bruge at man var to. En af dele tingene med, en der kunne hjælpe mig med hunden og bare alm huslige ting. Det hårdt at være single,men jeg sikker på at der en mening med det hele. Lykken skal nok tilsmile mig en dag, spørgsmålet er bare hvornår og om jeg når at se den når den er der. Mens jeg sad og skrev det her, ringede de ude fra stedet. Jeg fik ikk jobbet - heldigvis! De søde mennesker men jeg skal ikk derud. Tilgengæld ville de give min ansøgning videre, hvilket jo er ret fedt. Aften skal nu bruges på at slappe af. Jeg hel færdig i min krop oh humøret er lidt trykkende. Men det skal nok gå alt sammen, tillader mig selv og være lidt ked af det her til aften.
  16. Jo jo der liv i hende endnu

    Jeg så træt.. tro jeg kunne falde i søvn stående oprejst. Weekenden har taget pusten totalt fra mig, på den gode måde. Fredag var jeg til psykolog, hvilket var sindsygt rart! Der blev snakket en hel del igennem og sat ord på nogle følelser. Da jeg kommer ud fra psykologen er der et nummer som har ringet, et nummer jeg ikk kender så jeg ringer nummeret op. Det viser sig så at være et mulig job og at jeg skal til jobsamtale på tirsdag <3 hvor heldig kan man lige være to jobsamtaler på en uge. Hel høj oh glad hoppet hjem for at slappe af og gøre lidt huslige pligter. Det gik dog ikk helt sådan, for lige som jeg bedst lå på sofaen ringede min morfars overbo. Når han ringer ved man at den er gal, nå jeg tager den og ganske rigtigt. Min morfar var blevet " indlagt" og han var i sommerhus og kunne ikke komme hjem, så der var lidt krise med min morfars hund. Jeg tilbyder slf at hente den og tage den med hjem til mig. Jeg når også derind og får pakket huden, samt alle dens ting da min mor ringer for at fortælle at nu bliver morfar altså udskrevet og sendt hjem., WHAT! Nå jamen jeg venter da bare på han kommer hjem så for at finde ud af hvad der så sker. Jeg venter godt og vel en time på at han kommer hjem. Da han kommer bliver han glædelig overrasket over at jeg var og spørg om jeg på vej hjem. Nej svare jeg, men at jeg troede at han var blevet indlagt, " nej nej jeg sagde jeg ikke vidste om jeg blev indlagt " arg men altså. Så i bund og havde jeg raset ind til ham for ingen verdens nytte, ud over slf at lufte hunden. Nå men jeg bliver og underholder ham lidt, inden jeg tog hjem igen. Da jeg kommer hjem er jeg så træt at jeg kun lige får lavet sent aftes mad og går så i seng allerede kl 8! Om lørdagen er jeg så frisk og glæder mig over min veninde ville kigge forbi, så vi kunne få sludderet og nydt det gode vejr. Jeg står glædeligt op, sætter Mads og monopolet på, og begynder så at rydde lidt op da min mor pludselig skriver. Hun vil gerne havde mig med ud og shoppe og tro lidt at alt er okay igen - hvilket tingene ikke er. Men lad nu det ligge, får spurgt om jeg må låne deres/vores /familien hunden, nu når ingen rigtigt var hjemme, kunne jeg jo lige så godt hygge mig den/hende. Savner at havde lidt liv omkring mig, virkelig hårdt at være alene savner S hel vildt. Men ja jeg får lov til at låne hunden, og hopper derfor i en hygge/sove kjole, som kun er beregnet til lige hurtigt at tage på hvis man bare lige skal ned efter post eller ud med huden. Den var os lidt beskidt, men fuck it, skulle jo bare lige hente hunden. Tager derfor heller ikk make up på eller ordner mig sån rigtigt, det fortrød jeg sener hen. Går glad min mor og hunden i møde, og da hunden endelig opdager det er mig vil glæden ingen ende tage. Hun hopper op og ned og får vældet mig omkuld, alt i mens hun piver oh er glad for endelig at se mig efter knap et halvt år. Efter at havde hilst på tøsen, går jeg med min mor hjem, hun havde nogle ting som jeg lige skulle se på. Da vi kommer hjem til dem, ringer min mors mobil, det hjemmeplejen, min morfar åbner ikk døren og de kan høre hunden stå og gø derinde. Det ligner ham ikke, ikk at reagere når hans hund gør, vi frygter derfor det værste. Ret hurigt kommer vi ned i en taxa og afsted mod min morfar, velvidende at han måske er sovet ind. Jeg valgte at tage med min mor derind, tros manglende parfume, makeup, sjusket tøj, og vores interne ballade.. ha ha var virkelig ikk køn, men hun skulle ikk stå alene hvis han nu var sovet ind. Da vi kommer derind finder vi ham liggende på sofaen, han er hel væk, han snakker i tåge og slet ikk sammenhængene. Vi ringer derefter til lægevagten som sender en ambulance med udrykning " fy for satan hvor var det ubehageligt" men de kom og tog ham så med. Jeg valgte at blive og pakke hjemmet og hunden sammen, min mor tog så med ham- min morfar. At få en hund med metroen, ned af rulletrapper oh op i et tog igen i den her varme er virkelig stramt! Jeg kamp kogte i min mega sjusket kjole og uden parfume på, oh Gud det har virkelig været et syn for guderne. Men vi klaret den og kom hjem i go behold. Efter at havde været hjemme i små 10 Minutter tog jeg over til mormor, hvis mand er Dødene af kræft og nu er kommer på hospis . Jah jah jeg keder mig sgu ikke, nå men over til momse og hjælpe hende med tv. Endte dog med at hun måtte låne min computer så hun kunne se lidt tv via den også over på tv,et. Så nu jeg uden computer for en stund, det går nok oss lige. Da jeg havde været hos momse var klokken forholdvis mange og tid til en aften gåtur med hunden. Min dejlige bror valgte at følge mig hjem med deres hund også kunne vi gå en tur sammen, hvilket jeg virkelig satte pris på. Mens vi var ude skrev min veninde så at hun lige ville kigge forbi, hvilket jo var dejligt nok, men hold nu kæft hvor var jeg smadderet der. Hun blev så til sen aften hvor vi sammen gik en tur. Man ville tro at hunden så nu ville ligge sig ned og sove tungt med alle de oplevelser men Nææh nej! Det blev den længste nat ever! Hunden vågnet af den mindste lyd, bevæget jeg mig i sengen vågnet den og ville hen og sige Hej eller begyndte at gå rundt i soveværelse - HOLY shit jeg var træt om morgen. Jeg valgte derfor oss at blive hjemme fremfor at besøg min morfar, tilgengæld tog jeg over til min mormor sener på dagen for at få ordnet mit cv på computer inden jeg skulle bruge det. Min kære computer vælger så og fucke det hele op. Den sletter ting som den ikk skal gøre og driller virkelig bare, jeg var så træt og uden tålmodighed at jeg klasker computeren i og siger fuck det laver det i morgen på kurset. Tøffer herefter stille hjem og tænker at nu kan det næppe blive værre. Men jo jo det kan det da! Da jeg kommer hjem med huden fra en gåtur opdager jeg at han afføring i pelsen. Go så! I bad med den, og ud på altanen og tørre. Da han så er tør vil jeg bare lige tjekke om alt kom ud, til min store skræk opdager jeg at han har en tæge bagi. Lige der var jeg ret tæt på og kaste håndklædet i ringen. Nå men får fat i min bror som kommer over og holde hunden mens jeg får fjernet tægen, større stykke arbejde men den kom da ud. Resten af aften går ellers med at vaske gulv og holde øje med hunden, om han nu blev dårlig osv. Så igen en nat med minimal søvn, normalt ville S havde været der til og berolige mig sige at jeg skulle slappe lidt af, men vi jo ikk sammen så ja. En fucking hektisk weekenden efterfulgt af to dage med job samtaler og kursus også en helveds masse gåture. Jeg træt med træt på!
  17. Hej igen

    Hej igen, allesammen. Lever stadig... også uden egen computer. Så nu sidder jeg igen på et bibliotek og skriver lidt. Kan jeg gøre med god samvittighed, da jeg nyder at have ferie i hele 2 uger. Er også tiltrængt, da jeg siden august sidste år ikke har holdt fri. Er stadig i praktik i et supermarked, og er lige blevet visiteret til flexjob, så nu gælder det om at finde nogen, der vil have mig i et par timer om ugen. Jeg kan mærke, at jeg har smidt næsten 20 kilo, siden jeg startede, havearbejdet glider meget nemmere nu På hjemmefronten går alt, som det plejer God sommer til jer alle.
  18. Lidt af meget...

    Idag skal jeg i retten og vidne. Chaufføren der, i februar, torpederede en knallertkører lige foran mig, påstår åbenbart at han ingen skyld har i ulykken. Han og han alene har skylden alene fordi han ikke overholdt sin vigepligt. Ifølge politiet, dengang, påstod han at knallerten var kørt ind i siden på ham. For at det skulle have været tilfældet så skulle lastbilen have befundet sig midt på cykelstien og jeg ville slet ikke have kunne se noget som helst. Jeg har det virkelig svært med mennesker der lyver. I lørdags var jeg til massage. Kop-massage skulle være rigtig godt, men lige nu sidder jeg her med præcis lige så ondt i min arm som jeg plejer at have og et begyndende hold i nakken. Tror jeg dropper det og holder mig til min fysioterapeut og kiropraktor. Tror jeg vil sætte mig i mit massagesæde og se om det kan hjælpe. Centrum
  19. Flytter snart

    Hvor er du modig sådan at springe ud i en jobopsigelse og en flytning. Jeg er sikker på at det bliver rigtig godt også selvom der måske kommer dage, hvor det går lidt op af bakke. Jeg har selv haft en depression og kæmpet mig op fra tristheden og til et lederjob for derefter at gå ned med stressefter 8 år. Ønsker dig alt godt. Centrum
  20. Flytter snart

    3 uger. Om 3 uger flytter jeg fra Sjælland til Fyn, nærmere Middelfart. Jeg har valgt at nu er det nu. Jeg har sagt et job op som jeg ikke befinder mig godt i alligevel og skal nu til at fælge min drøm til dørs. Jeg skal læse HF på VUC i Middelfart og derefter vil jeg gerne læs litteratur på universitetet. Jeg er 37 år, og jeg har ikke lavet det jeg vil. Jeg har gjort hvad man har forventet af mig og jeg har lade mennesker omkring mig, haft for meget indflydelse i mit liv. Jeg tag mit liv tilbage, og nu styre jeg det. Jeg kender ikke en levende sjæl i Middelfart. Før ville dette have holdt mig tilbage, men nu tag jeg det med et smil. Nu skaljeg lære nye mennesker at kende og jeg glæder mig. Middelfart jeg er på vej:-)
  21. Engang imellem.....

    Det er så ikke os, heldigvis.
  22. Tidligere
  23. weekend

    Nogle gange kan det være sundt at give sig selv lov til at have ondt af sig selv, til at dyrke sin selvmedlidenhed. Hvem andre end en selv skulle kunne være den nærmeste til at dyrke dén disciplin? Langt de fleste, tror jeg, har på tidspunkter i deres liv "flirtet" med tanker om at begå selvmord. Tanker som "Ingen vil alligevel savne mig" eller "Så kan de lære det, kan de!" spøger i ens bevidsthed. Jeg er helt enig med dig i, at alt det nymodens "positivitet" kan blive for meget. Det er ikke meget værd, hvis det er påtaget, prakket en på udefra. Kunsten, at klistre et smil på den udvendige side medens man indvendig føler sig helt opløst, ked og splittet i atomer, magter de fleste, medens kunsten at turde stå ved sin fortvivlelse og forvirring kræver langt mere mod. Det sidste kan man læse om hos den verdenskendte danske filosof, Søren Kierkegaard, som hele sit liv dyrkede denne disciplin og drev den til noget nær perfektion.
  24. weekend

    Jeg er ved at falde fra hinanden. Selvmordsplanlægning. Stille timer - søvn. Jeg hader mit liv. Jeg vil ikke være utaknemmelig, men det er jeg. Jeg sidder fast. Jeg er nu lammet indvendig. Jeg gider ikke høre på folks positive vendinger. Jeg vil have lov til at have det sådan. Jeg er så pisse træt af at lade som om alt er fryd og gammen. Lade som om jeg er en anden. Jeg er ikke positiv og nej jeg ser ikke lys for enden af tunnelen pt og jeg gider ikke høre om det lys. Jeg bliver rasende. Min roomie tog mig til vagtlægen. Vagtlægen ville have mig til vejle, men jeg kunne bare ikke. Jeg er ikke psykisk syg. Jeg har det svært og det er en del af livet. Andet vil jeg ikke kalde det. Jeg synes det var rigeligt, at høre på hende og min roomie. Vi talte om fakta, det praktiske ved at dø. Jeg havde ikke lyst til at tale om følelser og den slags. "Jeg har svært ved at lade dig gå. Du bør tage til vejle." "nej" "hvorfor? " "Jeg har ikke lyst og jeg skal arbejde i morgen." "men hvad holder dig fra at gøre det - igen. Du skal huske du giver mig ar på sjælen, hvis du gør det det" Jeg lo, for det forekom mig komisk, Selvfølgelig er jeg ikke alene. Jeg er derimod ok intelligent. Der er 2 mennesker om dagen der begår selvmord, herhjemme i dk. 20 selvmordsforsøg, 40 % af disse formår at begå selvmord inden for et år. 1 million mennesker begår selvmord hvert år på verdensplan. For øvrigt er jeg ligeglad med hendes ar på sjælen. Blev dog enig med mig selv om at det var for groft, at sige mens man ler. "Jeg er for træt til at begå selvmord." Og så sagde jeg ellers farvel til hende. Det er 16 dage siden. I onsdags var jeg til psykolog. Bestilte en tid for flere måneder siden. Jeg har vidst i lang tid at jeg har brug for at tale med en professionel. For det første kan jeg ikke tale med nogen omkring mig. Folk får skyldfølelse, bliver kede af det, det hele handler bare for meget om at skulle prøve at være positive. Psykologen sagde efter samtalen, at jeg skulle tage at få mig en henvisning fra lægen. Ellers ville det her blive rigtig, rigtig dyrt for mig. Hun instruerede mig i, hvordan jeg skulle bede om den henvisning. Jeg gider ikke sidde ved lægen og fortælle alle de ting. Den måde de kigger på en giver mig kvalme. Min mor har været indlagt på psykiatrisk afdeling, hvilket gør mig pårørende og kan derfor alene på den baggrund få en henvisning. Så jeg skal til lægen på tirsdag. Jeg har ikke været hjemme den sidste uge. Jeg har heller ikke fortalt min roomie, hvor jeg er . Hun har engang i mellem skrevet om jeg kom hjem. Jeg har drukket røget smøger, stået på skateboard og dyrket sex. Rico er glemt. Jeg har kun vrede tilbage til ham. Han anklagede mig for at være problemet. For meget. Ikke noget han kunne holde ud. Svigt. Jeg har røget så meget det sidste halve år, at jeg har udviklet en hoste, som lyder rimelig voldsom. Jeg var sammen med en fyr i går der oprigtigt synes det lød meget skidt og sagde skær ned. Jeg har købt noget nikotin tyggegummi. Synes det virker godt og jeg burde virkelig slappe af med det rygning. Det er en lorte hoste og røgen giver hovedpine. I weekenden skal jeg til min roomies fødselsdag som bliver holdt ved hendes forældre. Jeg tager derhen i aften og skal måske være der til søndag. Jeg ved dog ikke om jeg kan magte. De byder mig velkommen osv. Men inderst inde ved jeg godt, at jeg ikke er en del af deres familie og det er en illusion. Ligesom jeg ved jeg ikke rigtig har noget tilhørsforhold til min egen familie, fordi vi ikke reelt set er familie på papiret eller lignende. Ikke fordi jeg behøver at arve noget fx. men det er bare det med jeg står ikke noget steder. Jeg er en gæst. Nå må hellere pakke.
  25. Engang imellem.....

    Mænd - i hvert fald nogle mænd - har af og til brug for at trække sig tilbage, for i ensomhed at reflektere over parforholdet. "Mænd er fra Mars - kvinde er fra Venus". Når manden trækker sig ind i sin hule er det ikke for at udtænke en snedig og smart udvej af parforholdet, men for at give sig selv mulighed for at "følge med", udgrunde i hvilken retning hun ønsker at trække parforholdet - sikkert en ny og for ham helt ukendt retning og med hvilket formål, nu, det efter hans opfattelse lige "gik så godt"? Hun vil have forandringer, nyskabelser, udvidet vennekredsen, nye fælles aktiviteter, nye møbler, ... han vi have fred, genkendelig stabilitet og anerkendelse, som hun viste ham i staren af forholdet. Han elsker hende stadig, og skulle der forekomme forandringer i dét, skal han nok sige til, ... hun vil konstant høre ham sige, at han stadig elsker hende - det HAR han jo sagt, mange gange! Intet under, at kommunikationen nogle gange går galt!
  26. Sandheden kommer så småt frem.

    Puha.. jah hvor skal jeg starte henne. Livet er stadigvæk et stort rod, følelserne flyver rundt i kroppen på mig og hovedet skriger på lidt fornuft. Det sku ikke nemt og være i min krop/sjæl lige pt, men om ikke andet er sandheden så småt begyndt at komme frem. Snakket med min elskede mormor idag, som spørg meget direkte til om S kommer næste lørdag hvor vi er invitret ind til gril hos min fætter, jeg trækker vejret dybt og forklare hende at S og mig har nogle problemer. Jeg giver hende, den samme historie som alle andre har fået, det gør lige ondt hvergang, men jeg gider ikke lyve/ holde det skjult længere. Jeg syns det pisse hårdt at være alene, virkelig hårdt! og jeg savner S sindsyg mange, men hvis han virkelig ikke vil mig, som jeg nok må indse at han ikke vil, så skal jeg altså videre. Første skridt var at fortælle familien om det, og det i sig selv var hårdt!, nu skal jeg så arbejde på mit familie bånd, samt lære at være alene. Jeg en skøn kvinde, stræk,selvstændigt og jeg skal fandme nok komme ovenpå. Jeg tager de tude turer der til skal, fortryder nogle ting undervejs, og lære af dem, det må være hvad livet handler om. Her om en times tid kommer min skønne veninde på besøg til fødselsdags middag, da hun fylder 25 i morgen <3 der skal tøsse hygges, måske drikkes nået vin, hvem ved jeg bliver lyn hurtigt fuld fortiden, så må jeg lige skulle holde lidt pause med det. Men sandheden skal frem, det hjælper ikke at jeg holder mig skjul, og tro at alting nok skal gå og først kommer frem når alting er værst.
  27. Engang imellem.....

    Selvvalgt isolation har intet at gøre med det jeg skrev om. Det handler om at blive frataget en nærhed, som der har været der lige op til moment, hvor den ikke er der længere. Det handler om toner i talen, der rammer helt uforberedt. Jeg levede i måneder med en mand der nægtede at tale med mig, svarede i enstavelsesord og hvor temperaturen i vores hus var som i et køleskab. Engang læste jeg om at hvis man fratager et spædbarn nærhed og berøring, så dør det. Senere har jeg læst om hussult og hvor skadeligt det kan være. De måneder med min eksmand, bestod af dette og noget skete. Noget ændrede sig i mig. Jeg blev jo forladt måneder inden den reelle skilsmisse og så dør man lidt hver dag. Min nuværende kæreste har også været udsat for meget og engang imellem så trækker han sig. Jeg mærker det bare mere og på en anden måde nu hvor vi bor sammen. Jeg er jo pludselig også "til rådighed" når behovet for at trække sig med ord, er til stede. Måske kan man sige at vores sårbarhed kollidere. Når han "forlader" mig for et stykke tid så føles det som livet glider ud mellem mine finger ligesom sand ved stranden. Min sårbarhed blottets maksimalt og ensomheden er til at tage og føle på. Nu kan man ikke elske hinanden lige højt hver dag....det er og bliver mit anker, disse ord og at jeg oplever det som jeg gør, er ikke andres ansvar end mit. JEG skal rejse mig...JEG skal sige fra....JEG skal finde MIN styrke indeni. Det er snart 14 år siden jeg blev skilt. Ting tager tid.... Ingen kan gøre det for mig og at skrive det ned gør det muligt, for mig, at finde roen, få lidt søvn og langsomt bliver jeg stærkere. Jeg har ikke røget i 7 år. Ikke en eneste smøg og har ikke behovet/trangen, men når han forlader mig bare for et par timer, så mangler jeg at kunne sætte mig ud i skoven og tænde en smøg. Jeg hader smagen og lugten, men selve handlingen....er det der giver ro. Alt er godt nu og han er tilbage. Som sagt så forlader han mig kun for et lille stykke tid, men jeg kan udemærket forstå hvor svært det må være at skulle leve et liv helt uden ham ligesom du blev tvunget til efter 20 år. Jeg tænker at skulle det ske for mig så ville jeg skulle bruge resten af mit liv alene på at overleve. Centrum
  28. Slay baby'girl, JUST SLAY!

    Jeg tænkte at en lille opdatering passer, nu hvor jeg alligevel ikke kan sove.. (Selv om jeg burde da jeg har en eksame imorgen.) Livet som student.. I denne semester så har jeg virkelig gjorde en indsat.Jeg har brugt så meget mere tid på at studere end jeg normal plejer at gøre, og jeg har virkelig taget mig sammen. Det kan faktisk også ses på alle mine karakter. En stemme i mit hoved, siger "Hvorfor gjorde du ikke det tidligere, så ville dine resultater havde været SÅ gode.", men en del af mig, er glad, fordi at jeg startede, og fordi at jeg IKKE har fået under 10 i dette semester, og sidste semester, kunne jeg knap nok består i nogen af fagene. JEG er stolte af mig selv. Jeg har virkelig "step up" my game! :D... En lille trist ting ved dette, er at jeg imorgen har tænkte mig at dukke op til en eksamen, for at lad mig dumpe, fordi at jeg bare ikke har fået læst. Så jeg har allerede bestemte mig for en re-eksame i detfag, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue stress. Selvom jeg har haft siden fredag til at kunne forbedre denne mundtligt eksamen, men jeg gav op.. Havde det lidt som om at jeg har givet mig ALT til alle andre eksamener, så det er som om jeg ikke har energi til denne, og det værste er at jeg har gruppe-eksame i næste, uge.. Så jeg bestemte mig for at dumpe denne, og får mere energitil gruppeksame til næste uge,gøre mig bedste til re-eksamen. Jeg er bare stadige en del stolt af mig selv, over hvor langt jeg er denne gang, i forhold til sidste år, hvor jeg enten fik 02 ellerdumpede fag, og tog re-eksame i det der følelse som allefag, til NU hvor jeg har fået så gode karakter, og kun kommer til at tage re-eksame i ET fag.Et tilbage-fald er okay ik? Mit såkaldte kærlighedsliv. Jeg har været meget stille på dette område. Jeg mødte en fyr, og jeg var faktisk meget interesseret i ham. (Mere end jeg normalt plejer at være i fyre), men han ringede/skrev aldrig tilbage. (By the way.. Hvad er mening med at sige at jeg ringer imorgen? Hvis du ikkegøre det?) .. Så har jeg tænkte på "Nytår-fyren". En fyr jeg havde noget kørende med fra et år siden, og han hoppet bare tilbage i mine tanker, da jeg mødte ham, det er en af de øjeblik, hvor jeg faktisk tog kontakte til ham, men jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle skrive, eller gøre for at beholde kontakten, eller fortælle hamat jeg er interesseret i prøve noget med ham igen. Jeg er bare ikke van til at jeg skal gøre en indsat, at jeg skal vise at jeg er interesseret. (Ved godt det lyder slemt, but pleas don't judge).. Det plejer at være den anden vej rundt, og jeg som plejer at blive lidt irriteret, eller keder mig, og går videre til en ny.. I hele mit liv, (28 år), så er der kun 2 fyre som VIRKELIG har gjorde en indtryk på mig, hvor jeg har tænkte "ham kunne jeg godt se en fremtid med", og en af dem er "Nytår-fyren", det hele virket bare så stille roligt, og sødt, som om man bruger tid med sin bedste ven. Ved bare ikke hvordan jeg skal gribe situationen an med ham. Jeg er også kommet på forskellige datingsite, hvor jeg har skrevet med 2 fyre, som jeg muligvis skal på date med, og det er for at jeg ikke går i står.. Jeg er 28 år, og har aldrig været i forhold, og jeg tænkte på at I ÅR, er året hvor jeg ændre på det. (Dog ikke med hvem som helst, det er bare trist). Men et skridt på at ændre det er jo at gå på date, og lærer fyre at kende UDEN at skulle være fuld, (De fleste fyre jeg møder har været til fester, eller i byen). En del af hverdag. Jeg er begyndte at kigge på lejligheder, osv.(Hvis i har nogle forslag til hvordan man hurtigt finder en bolig, så gerne skrive det i kommentar, da jeg er rimelig lost) Jeg bor stadige hjemme og det er af forskellige grunden, men af dem er at jeg har haft angst & depression de sidste 5 år, og sidste år bestemte jeg for at stoppe med pillerne, og prøve at leve livet uden. Min logik var "Livet ville altid være en bitch", så på et eller andet tidspunkte, skal du ud af se den i øjne, så hvorfor ikke nu? I år, har jeg gået til gruppeterapi, og mit angst OG depression er faldet meget. Jeg følger endelig at jeg har en del værktøjer, til at kunne klarer mig selv. Før i tiden var jeg bange for tanken om det, og min angst begyndte at kontrol en del, jeg havde problemer med at små ting som at gå udenfor eller gå ud i stuen. Jeg er også begyndte at drikke mere vand, fordi jeg har taget lidt på.(Har ikke vejret mig, men kan ikke længere passe mine ynglings bukser). Jeg ønsker at være mere sundt med at spise mere grønt, drikke masser af vand, og begynde at træne lidt, bare 1 eller 2 gang om ugen til at starte med. Jeg vil virkelig også gerne starte med at være kreativ i køkkenet. Jeg fortjener at behandle mig selv bedre, min krop fortjener en bedre alternativ af mad, og ikke alt det junk-food, og mine tanker skal være blider, jeg ville aldrig snakke så hård hvis det bare var min bedste veninde jeg snakke med, eller familie, eller en fremmed, men mod mig sig snakker jeg hård.. Jeg fortjener bedre af mig selv. Jeg fortjener det bedste, og intet mindre. Jeg er begyndte at meditere, og det har gjorde meget for min angst. Det har givet mig en form for ro, og gøre det lidt lettere for mig at sove. I alt? Så når alt kommer til alt, så er livet bedre nu, end den var for et år siden. Jeg har mere ro på, og jeg er et bedre sted i forhold til hvad jeg ønsker af mit liv. Jeg er også et bedre sted i mit studiet, selvom jeg stadige har lyst til at slå mig selv i hoved, fordi at jeg stadige har denne re-eksame, og fordi jeg første har gjorde det bedre IÅR! I forhold ti kærlighed, så ved jeg ærligt talt ikke hvor langt er jeg kommet siden sidste år, jeg er vel bedre sted nu, fordi at jeg ønsker mere end bare sex, men når man tænker på at jeg stadige tænker på "Nytår fyren" og jeg stadige ingen date har været på, så følger jeg stadige at jeg mangler meget. Men jeg synes at det meste af mit liv er bedre end før. P.s Stadige problemer med at uploade billeder, (Alle billeder jeg har tilføjer, er nogen af dem jeg har haft i mit arktiv) det bliver ved medstår "Godkendte filtypergif, jpeg, jpe, jpg, png ·Max total størrelse0,29MB" og senere kommer der et firkante hvor der står "Der var et problem med at behandle den uploadede fil. Du kan højest uploade totalt 0,29MB" - Ved ikke helt hvem jeg skal kontakte får at få dette problem løst. Slay - Just SLAY!
  1. Load mere aktivitet