|
||||
Kære Misspink
Jeg sidder lige nu og researcher til et tv-program, der skal handle om familiepleje og frivillige anbringelser.
Jeg har læst dit indlæg og vil rigtig gerne høre din historie, må jeg kontakte dig?
Mange Hilsner,
Christina Holm Larsen
Journalist/tv-tilrettelægger
Hej MissPink..
Jeg var selv anbragt som barn og den fortid forfølger mig stadig nu efter jeg selv har fået en søn.. I det kommunale system er jeg dømt på forhånd.. For et par år siden fik jeg store problemer psykisk med angst og kunne derfor ikke bo alene med min søn i vores lejlighed.. Jeg BAD om et sted at bo til os hvor der var noget hjælp indtil jeg blev"rask igen". Det skal tilføjes at der på tidspunktet fra alle sider (hospitalet hvor min søn ofte kom pga astma, Dagplejeren osv) ingen tvivl var om at min søn var en dreng uden "problemer" og jeg skulle ikke bo på dette sted for overvågningens skyld.. Meeeen efter en tid på stedet begyndte de at FINDE ting på mig som forældre de ikke mente var godt nok. Heldigvis havde jeg muligheden for at flytte derfra og finde hjæpen i venner og familie i stedet... Min pointe er at frivillighed desværre sjællendt betaler sig. Det KRÆVER desværre at man skal ud i en længere kamp for sine rettigheder efterfølgende. Du er nødt til at blive ved med at kæmpe for at få dine børn hjem, hvis du mener det er det bedste for dem.. Kæmp med alle de muligheder du har.. Bed om en anden sagsbehandler´, gå dem på klingen.. du må ikke gi op...!