|
||||
Truet med at få et par på hovedet
Hej
Jeg havde en meget ubehagelig oplevelse i tirsdags. Jeg går på et lille HF hold på 8-9 stykker, jeg elsker at være der, netop fordi vi ikke er mange.
Nå, men jeg kommer ind i klasselokalet, der ligger et brev på mit bord, håndskrevet, og så er X ved at læse det.
Jeg bliver lidt irriteret og giver kommentarene: "Hvorfor læser du mine breve, det er da noget mærkeligt noget. Jeg vil ikke have du læser de ting, ligger på mit bord". X siger til mig at jeg skal argumentere hvorfor han ikke må. Jeg blev ved med at sige til ham, at voksne mennesker ved at man ikke læser noget det er tilegnet en anden person. Pludselig siger han at han vil pande mig en, hvis jeg sagde det igen. Jeg giver mig ikke og siger, at det er mærkelig opførsel. Så sker det bare hurtigt, han river mit papir ud at hånden på mig, krøller det sammen og smider det i skraldespanden. Der blev jeg bange, jeg var rystet og ude af stand til at gøre noget. Jeg begynder og græde. Der gik et kvarter, jeg rejste mig grædende gik hen samlede mit papir, gik ud ad klassen og forlod skolen til fods. Jeg gik et par kilometer, i t-shirt og anede ikke hvor jeg var. Jeg mærkede ikke jeg frøs, jeg mærkede intet. Jeg blev henter da de fandt mig.
Det skal siges jeg kender ham rigtig godt, da vi har boet sammen på et sted, hvor vi alle får støtte. Han har altid været rar ved mig.
Jeg var rystet og bange, men jeg skulle fortælle hvad der var sket mellem mig og X. Da vi høre under en afdeling skulle det meldes ind til "højeste ret" og til kommunen. Jeg blev spurgt om jeg ville melde det til politiet, jeg sagde nej.
Resten af dagen lod jeg som ingenting.. Men så kom natten. Jeg lagde i sengen, gav et sæt af den mindste lyd, svedetur og meget hurtig hjertebanken. Jeg troede jeg skulle dø, det gjorde så ondt i mit hoved og over brystkassen. Jeg sov ikke den nat.
Så kom tankerne:
Skulle jeg have stoppet da han sagde han ville pande mig en? Er det min egen skyld, at han truede med det?
Har I oplevet noget i den stil? Hvordan taklede I det? Er I stadig bange eller usikre?
Hvorfor skabe problemer når alt er et?
Den er svær for i er åbenbart begge to ude på et glidespor hvor hver skridt sender jer i enten den rigtige eller forkerte retning.
Men .... jeg vil nok sige at den slags typer skal man lade være, de har normalt det hele i munden, men lad dem være for din egen skyld.
Ja, jeg ville også sige, at du skal ignorere ham. Giv ham den kolde skulder, og hvis han ikke fatter det, så forklar ham, at du ikke gider omgås folk, der ikke kan finde ud af, at behandle andre ordentlig.
Mht. din angst, så synes jeg du skal snakke med en supergod veninde om det, eller måske du har mulighed for at snakke med en psykolog/psykoteratpeut. Du er nødt til at have bearbejdet hændelsen for, at komme af med angsten igen.
I går er historie, i morgen er et mysterium, i dag er en gave.
Jeg kan godt forstå du synes det var en ubehagelig oplevelse. Og nej man læser ikke andre folks breve og hans adfærd er der generelt noget galt med.
Ignorer sådan en person, han har tydeligvis ikke mange brikker at flytte med og har ingen fornemmelse for hvordan et voksent menneske opfører sig.
Du kan ikke gøre så meget med den slags personer, bare undgå dem... Og hvis du føler dig meget påvirket af hændelsen så snak med nogen om det.
“If you do what you've always done, you'll get what you've always gotten.”
til dine spørgsmål, så ville jeg personligt ikke have stoppet heller, han har ingen ret til at læse dine personlige ting, og hvis nogen havde gjort det ved mig havde jeg ikk engang givet ham et argument for hvorfor han ikk måtte, havde revet det ud af hånden på ham og sagt hvis han gjorde det igen ville HAN få en på hovedet!!.
anyways, hvis der ikke skal mere til end at du siger ham imod at han udlover tæsk så vil jeg os sige der mangler en skrue eller to oppe på første sal.
men ja blevet truet med tæsk?, jeg har slet ikk tal på hvor mange gange det er sket..
og som regl de fleste gange som missy siger har de det hele i munden og tør ikk gøre andet ved det end true, så langt de fleste gange takler jeg det ved at puste mig op og give dem lidt igen det plejer som regl af gå lige igennem deres bluff.
og den eneste gang jeg reelt har været bange/usikker efterfølgende en hendelse var efter jeg var blevet truet med en kniv trykket mod min hals mens jeg var omringet af 5-6 fyre.. for hvis jeg ikk havde talt mig ud af den situation var jeg ikk sluppet godt fra det
Regler for indlæg
Svar med citat
