Bambi

Autisme, introvert

1 indlæg i dette emne

Hej alle

Formålet med denne tråd er at finde ligesindede at skrive med. Jeg er en 25 årig kvinde, som for et par år siden blev diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse. Efter år med frustrationer og depressioner var det en lettelse at få diagnosen.

Grundet autismen er det svært for mig at opretholde kontakten til nye venner. Jeg har deltaget i forskellige samtalegrupper, men på grund af min indadvendthed er det svært for mig at få et ord indført i grupper, og jeg bliver ofte alt for overvældet af at være sammen med for mange mennesker. Derfor søger jeg nogle (måske en eller to) ligesindede at skrive med (evt. mødes med på sigt). Jeg er meget sensitiv og introvert, og skal have lidt tid til at lære folk at kende, før jeg føler mig tryg. Jeg søger ikke nødvendigvis andre autister, men blot nogle der har lyst til at skrive/tale om udfordringer i forbindelse med at være sensitiv og introvert, og de udfordringer det giver i hverdagen fx i forbindelse med studie, venskaber, job osv.. Selv har jeg tilbagevendende depression, og jeg oplever præstations og eksamensangst i forbindelse med mit studie. 

I øvrigt interesserer jeg mig for kunst, litteratur, natur og dyr. Men vi behøver selvfølgelig ikke at have samme interesser for at skrive sammen :) 

Skriv endelig, hvis du har nogle spørgsmål. Jeg håber, at der sidder nogle derude, som kunne have lyst til at skrive med mig :) 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu