Nye blogindlæg

  • Søde-Smølf1503
    0
    Hvorfor pokker gør jeg det
    Nu har min hjælpsomhed igen løbe af mig. Måske fordi jeg når alt kommer til alt er hurtig til af føler ansvar for andre som jeg inderst inde jo godt ved jeg ikke har når det kommer til det punkt. Jeg besøgt en familie den andre dag ( min fars gammel naboer rigtig søde mennsker)  som har en datter på næste 3 måneder faren kom til Danmark for mange år side og har Arbjed og tale forståelig dansk. Moren kom til landet for ca 2 år siden og har gået på  sprogskole side hun kom her til og til hun gik På barsel. Hun nået at lære okay dansk og hun gør sig virke umage for af gør sig forståelig og for at forstå hvad folk sige til hende. Hun går også mange op i hvordan tinge forgå i dette land. Og spøg mange ind til det. Desværre er det begynd af gør den forkendt vej med hendes dansk sprog efter hun er gået på barsel. Hendes plan  er dog at hun skal  på sprogskole igen når barselen er slut. Da jeg gik hjem der fra fik jeg den tænke at jeg måtte kunne gøre et eller andre jeg fik den ide af tilbyd moren  og datten af kom med ud af køre en tur en dag. Men da de ikke selv har bil og hele ikke en autostol ja de ved ikke hvad en autostol er moren tro man skal havde spec kørekort for at må køre med børn i bilen ( Det er der en ældre mand der har fortæl dem ) men lade det nu ligge. Og selvom jeg på dette tidpunkt ikke havde nævnt det over for dem og derfor bare kunne duppe ide da det jo er mit ansvar som føreren af bilen at barnet sidder i en autostol og da jeg ikke lige har sådan en på lader men i stedfor af smide iden væk   Gik jeg i stedfor hjem og gik på fb og ind i salg grupperne derinde for at se om der der er en der har en god en til salg med stadivæk til en ok pris. ( har dog lånt mig frem til en af en bekendt hvor barnet var vokse ud af sin) men hvergang   jeg kigge på en af de mange autostol som nu er til salg. Kom spørgmålet frem i mig hvorfor gør du dette dog ude af kunne give et svar. Jeg kunne jo værre ligeglad om de kunne komme ud af køre bil med deres barn jeg har jo ikke sådan nogle ansvar overfor dem så lang hun ikke skal med ud af køre i min bil. Jeg kan virke godt til tider blev træt af min godhed og min vilje til af hjælp andre kunne godt ønske jeg bare kunne sige at dette ikke er mit ansvar om folk kan gøre dit og dat 
  • Morten og Dina
    2
    negle
    Hej alle sammen Jeg har et spørgsmål jeg håber nogle kan hjælpe mig med? Jeg er frivillig på et plejehjem en gang om ugen, hvor jeg ordner de ældres negle og er utrolig glad for at kunne glæde dem  Men i dag spurgte en af de ældre damer mig hvorfor hende negle var rillede og flækkede og den ene ikke ville vokse ud over fingeren? Der sad jeg som et spørgsmålstegn og kunne ikke svare. Jeg har ingen forstand på negle, da jeg kun lakere på og filer  jeg ville bare hjælpe og gøre en forskel jo Google har 1000 forskellige svar så der er nærmest umuligt at blive klog på Så nu håber jeg i kan hjælpe mig med at kunne hjælpe hende eller give hende et rigtigt svar? Hilsen Dina  
  • Lokkeduen
    2
    Tanker
    Tanker, tanker. Gid man engang imellem kunne slippe for dem og sine egne meninger.  Anyway. Så skal vi snart til Skandinavien igen og veninde-besøgene skal planlægges (det er ikk helt billigt at køre over broen...). Men svarer de? Næh! Flere måneder siden jeg har set dem. Irriterende altså... Kan ikke lade være at gå mig på af det. Når de ikke svarer, når de ikke skriver tak for det chokolade, jeg sendte... Så føler jeg mig så betydningsløs. Som den mindste i verden. Nogle gange tror jeg, de betyder mere for mig end omvendt.
  • Søde-Smølf1503
    1
    Problem med rød næse
    Jeg håber virke der sidder en herind som har et råd til hvordan jeg kan løse min problem. Jeg har i flere år ståls med en rød næse året rundt jeg har flere gang værre til læge en da til hudlæge ude prolem er blev løst jeg er virke ked af den næse. Jeg har prøve flere type  creme som ikke har hjulpe. Virke type creme  vil i anbefale jeg skal brug så jeg måske kan kom helt af med den røde næse? 
  • Plotin
    1
    Politikere lyver ikke - de kan bare ikke regne!
    Sidst, man regnede på dagpenge, var udmeldingen, at man forventede maksimalt 2.000 - 4.000, der ville "falde ud af systemet". Tallet er vel i dag allerede oppe på en omkring 90.000 +-?   Nej, korrekt: Ikke officielt registrerede! For samtidig indførte man "kærestepenge reglen", som forhindrede de udfaldne i at kunne modtage kontanthjælp. Trylle - rylle, hokus - pokus - VÆK!   At man så påstår, at en stor del af de udfaldne så nok af egen drift, og af det økonomiske incitament til at komme i beskæftigelse, da det jo nu virkelig kan "betale sig for dem, at arbejde", har fundet lønnet beskæftigelse ... se, dén påstand kommer de ansvarlige politikere om ikke ret lang tid til at stå til regnskab for, diplomatisk udtrykt: Usandheden af!   http://www.avisen.dk/nye-forringelser-paa-vej-lavtloennede-bliver-snydt-f_384361.aspx  

Nye spørgsmål og debatter

  • MorTilEmmalie
    9
    Nyt telefonnummer
    Hej alle,  Jeg har netop skiftet telefonnummer, og jeg kom så til at tænke på, hvor man skal meddele, at man har skiftet nummer - fx borger.dk el. lign.  På forhånd tak.  Mvh.  Jessica. 
  • RegInaSlay
    3
    Hun ville ikke være sine egne ven.
    Jeg kan ikke lide den person hun er blevet til. Det er som om hun bare har ændret sig så dramatisk, at jeg ved og de andre af hendes venner at det ikke ender godt, medmindre nogle sætter lidt bremser på hende, men hun er ligeglad. Hun lytter kun til sig selv.    I lang tid giv vi alle på bare tå, fordi hun havde været ude for noget forfærdelig, så vi følte ikke at vi kunne dømme hende, fordi vi vidste at hun bare prøvet at finde sig selv igen og sine grænser. Men nu følelse det som om hun bare prøver alle grænser af, og er ligeglad med konsekvenser og sine omkreds, hun høre kun på hvad hun selv siger, og er lidt ligeglad med andres råd.    Hun vil i hverfaldt ikke høre på hvad jeg siger. Langsomt og stille og rolige, så er hun igang med at ødelægge sit rygte, og hver gang vi siger noget, så får vi bare hånden. JEG skal da bland mig udenom hendes liv, det er hendes liv, og det skal alle andre også for den sag skyld, hun ved godt hvad hun har gang i. Men hvorfor har man venner, hvis det ikke for at få vejledning og råd engang imellem? Hvor går grænsen? Fordi lige nu følelse det som om hendes liv herfra kun går ned af bakken, og på et tidspunkt vil hun kigge tilbage og sige, hvorfor var der ingen der stoppet mig? hvordan endte jeg her?    Jeg har ikke tænkt mig at bland mig i hendes liv, fordi hun har bedt mig om at bland mig uden om, men jeg vil bare så gerne hjælpe hende, selvom hun ikke vil have det. Lige i øjeblikket, så holder jeg mig væk. Fordi jeg er igang med at arbejde på mig selv, så jeg skal bare holde mig lidt på afstand.  Lige nu, så ved jeg at hun ville ikke engang være sine egne ven, hvis hun mødte sig selv.    Stay awesome, Stay blessed. 
  • Morten og Dina
    13
    nogle der ved om Dermaroller virker?
    jeg har et godt stykke tid overvejet at hoppe med på trenden med en dermaroller og dertil hørende anti rynke creame  men er så meget i tvivl om det virker?  Og jeg har ikke de store penge at rutte med, så vil helst ikke " kaste " penge ud af vinduet. Så håber virkelig i kan hjælpe mig     
  • RegInaSlay
    3
    vegater, weekend, and stuff
    Tilbrangt weekend sammen med veninderne på sjælland.  Det var skønt og underlige. Har savnet tøsserne så meget, og det var skønt at se alle af dem igen, men ved en af dem, som blev jeg lidt irrirereret over jeg følte at hun prøvet skubbe mig til at prøve ting jeg ikke havde lyst. C og L har mødtes et par gang uden mig, og de snakker sammen hele tiden, og da jeg var sammen med dem, var det som om jeg var lidt udenfor, og følte at vi var vokset fra hinanden, det var anderleds. Det underllig ved det hele er at jeg ved ikke om jeg var den eneste som følte sådan, og tror jeg var det. Grunden til jeg følte mig udenfor, var at jeg fandt ud af de havde været til et arrangement sammen uden at invitere mig, og det irrererert mig, og alligvel, så er jeg glad for at de snakket åbent om det, istedet for at holde det skjult for mig. .  En anden ting er, at jeg har været vegater i ca en måned  og min nytårsforsættelse var at være vegater i 3 måneder, så det prøver jeg nu. Men ved ikke om jeg vil forsætte den her livstil ændring efter de 3 måneder, men jeg føler at alle i min omkreds vil have jeg hopper på kød igen, og har det faktisk rigtige godt uden kød. Så skønt.  Så tror ikke jeg ændre det tilbage, og alle bliver skuffet. Ellers tror jeg at jeg vil starte at skrive herinde mere. Herhjemme er jeg ikke socialt, fordi jeg ingen venner har, men har også brug for me time.    Så weekenden var faktisk alt i alt, rigtige godt, fik besøgt 4 veninder, været lidt sammen med mine søskende, og så lidt chill time, så det gik meget fint. Normal er jeg bare hjemme hos mig selv, og nyder det også rigtige meget, men det var skønt, a komme ud og lave noget, rigtige skønt. Havde så travl i weekenden, at jeg faktisk nød det lidt, meget. Havde forventet at alle de besøge med veninder ville gøre mig trætte og udulige resten af ugen, men er ikke mere træt end normal, har det fint, og er faktisk lidt frisk. plus de fik mig alle til at tænke over hvem jeg vil være i forhold til hvem jeg er ligenu. Fordi vil arbejde hårder på at være udadvendt, og smilende og positiv end jeg gjorde før, fordi selvom jeg er lidt mere positiv end før, så synes jeg også at jeg stadig negativ og sarcasme for meget, så skal skubbe mig selv i den anden retning. Det tror jeg jeg kan blive bedre til, hvis jeg bare forkuser mere på det.    I am gone, bless you  
  • Matata
    7
    Når navlestrengen klippes
    Hej alle Jeg er nysgerrig efter hvornår I for alvor oplevede, at navlestrengen til jeres forældre blev klippet? Jeg skriver fordi jeg er træt af den effekt, mine forældres følelser og meninger stadig har på mig - jeg er midt/sidst i tyverne. Min mor er meget ensom, og er meget ivrig efter at gøre mig praktiske tjenester, som at ordne forsikringer for mig osv., og hun virker meget såret, når jeg afviser hendes hjælp. Jeg har virkelig brug for at klare mine ting selv, men får samtidig stor skyldfølelse når jeg bliver irriteret over min mors indgriben. Hun siger 'Jamen hvis jeg stolede på, at du klarede dem selv, ville jeg jo ikke gøre det for dig'. Jeg har - indrømmet - stadig en del at forstå når det kommer til økonomi osv., men vil hellere lære at få styr på tingene selv, end at lægge dele af dem i hænderne på min mor. Det føles som om hun kun oplever selvværd, når hun kan mærke, at jeg og min søster har brug for hende, for hun har vitterligt ingen nære venner, og forholdet med hendes familie og kæreste er - i mine øjne - meget overfladiske. (Forresten, mine forældre er skilt.) Min far er derimod meget socialt anlagt, har fået en stor, ny familie og har meget indhold i sit liv generelt. Jeg har altid været hans stolthed, men efter flere års depressiv tilstand og fumlen rundt i tilværelsen, kan jeg mærke et skift i vores forhold. Jeg vil gerne have et voksen-til-voksen forhold, men han taler stadig til mig, som om jeg er lavet af porcelæn og skal passes på, som jeg - indrømmet - havde brug for, da min depressive tilstand var på sit værste, for nogle år siden. Det værste er, at hver gang han ringer, kan jeg spore medlidenhed i hans stemme - som om han har ondt af mig pga. mine følelsesmæssige udfordringer. Jeg har skrevet en mail til ham, hvor jeg forklarede, at han ikke skal tage mit liv på sin kappe, og han svarede igen, at det var en stor glæde og lettelse for ham at få en forklaring på, hvorfor jeg holder mig på afstand til familien sommetider. Han siger, at han har tillid til, at jeg kan klare mig selv, men efter HVER telefonsamtale, sidder jeg tilbage med en tung følelse af at være en skuffelse, alene pga. hans tonefald. Og jeg ved med mig selv, at jeg ikke ER en skuffelse! Jeg har ganske rigtigt haft mange års nedtur, hvor jeg har været langt væk fra mit sædvanelige jeg, men jeg er i fuld gang med at arbejde mig op igen. Jeg tror mit lave selvværd, og deraf følgende poor life choises, skyldes mine mindreværdskomplekser, som har gjort at jeg aldrig har været i et forhold. Min afstand til familien skyldes især, at jeg altid er seksuelt frustreret, og deraf meget irritabel, især overfor familie. Jeg er derfor nysgerrig efter at høre jer: Hvordan klippede i navlestrengen 100% fra jeres forældre, uden at føle skyld? Jeg får en enorm skyldfølelse, når jeg melder fra til familiearrangementer (som der er mange af!), fordi jeg kan mærke deres skuffelse, og savn af hvem jeg plejede at være. Jeg vil ikke slå hånden af min familie på nogen måde!, men har virkelig brug for at være fuldstændig ligeglad med, hvad de mener om mig. FULDSTÆNDIG ligeglad, og kun afhænge af min egen dømmekraft. Jeg tror det kan blive lettere, når man har oplevet et tæt følelsesmæssigt forhold til en anden, en kæreste, for første gang. Hvad er jeres historier om det emne?

Seneste svar og kommentarer


Da du ikke er logget ind er det ikke alt indhold som vises!

Velkommen til Deldig.dk - hvad du har på hjerte?

Få din egen blog hvor du kan dele dine tanker og oplevelser. Brug den evt. som en åben dagbog, hvor andre kan give værdifuld feedback på det du skriver - Deldig.dk er danmarks bedste blogfællesskab :-)

Stil alle de spørgsmål som dukker op i din hverdag og debatter forskellig emner. Her kan du få en helt anden vinkel på dine spørgsmål end hvis du blot spurgte din nærmeste omgangskreds, fordi vi her er mange forskellige mennesker i forskellige aldre.

Her kan du være lige så anonym som du ønsker, så der er ingen behov for den selviscenesættelse, som så mange andre sociale netværk i dag er plaget af. Del alt det som får dig til at smile, græde og undres.

Selvom vi er mange forskellige personer herinde, så har vi dog den ting til fælles, at vi alle værdsætter en god omgangstone og taler pænt til hinanden selvom, vi ofte har forskellige holdninger og meninger til et emne.

Log ind eller Opret en profil - 100% gratis

Nyt fra NetMonster