Nye blogindlæg

  • hultsborg
    0
    Stakkels Danmark
    Det er med stor sorg, at man ser sit fædre land blive smadret af inkompetente politikere, justitsministre der ikke kan holde justits, ældreministre der ikke holder med de ældre, udenrigsmistre der ikke kan Engelsk, og en statsminister der er fuldstændig ligeglad med Danmark og Danskerne, man ser sig i den grad røvrendt af politikere der kun ser på deres egen indtægt og goder, fremfor  at se på de arme mennesker som har det svært i hverdagen, jeg mener at for at kunne betjene befolkningen bedst, skal vi have en politimand som justitsminister, en ældre som ældreminister, en præst som kirkeminister o.s.v. det kan sgu da ikke være meningen at nogle fuldstændigt uvidende mennesker skal kunne regere mit land. endvidere var det vel også på sin plads, at for at blive valgt til folketinget skulle man have 25 års erfaring på arbejdsmarkedet inden man kunne stille op til valg, dermed kunne vi sotere alle de børn væk fra politik. det var bare min mening Hilsen Klaus
  • Den hudløs ærlige
    2
    Sleepless in Oslo
    Jeg har været off et par uger, fra denne petite side. Ikke fordi jeg ikke kan lide at være her, men fordi jeg har haft nogle heftige deadlines, som har krævet al min opmærksomhed. Det sker ind i mellem når ting skal være færdige og releases til produktion, at man er nødt til at arbejde igennem. Det vil sige nat og dag og såmænd også nogle weekends. Men i skal ikke have ondt af mig. Jeg kan lide at lave det jeg laver, og tænker aldrig at "dagen skal overstås", men at jeg skal have så meget som muligt ud af den. Suge al den kraft den giver til mig og samtidig også give noget tilbage. Livet er vidunderligt.  Lige nu er jeg søvnløs kl. 5.13 på et hotel i det centrale Oslo. En fantastisk lille by, hvor jeg har været en del gange. Ofte har jeg overnattet 3-4 gange, mens jeg sammen med dygtige og motiverende kolleger får ting til at lykkes. I Oslo er der rent og flot. Her er ikke det destruktive grafitti som er alle vegne i København. Det er grimt som arvesynden. Her i Oslo er der bare ikke noget. Selv på deres svar på Nørreport, Nationaltheatret, er der rent og pænt og folk tager hensyn til hinanden. Det kunne være spændende at tilbringe nogle år her i denne flotte by. Jeg får lært at stå på ski og får også set på den sindsyg flotte natur der er på Fjeldet.  Bliver nok ved tanken. Det er altid rart at komme steder, hvor verden endnu ikke er gået af lave. Det giver håb om at der fortsat er en fremtid for den civiliserede verden. Anyway. Jeg skal have endnu en dag her tirsdag, som starter kl. 10 og slutter ud på aftenen. Jeg har booket fly klokken ca. 20.00 i aften. Så skal jeg hjem til Heidi igen. Jeg glæder mig, til at se hende igen, og i følge de beskeder jeg får i løbet af dagen i form af SMS'er, mails og Snapchat (jo jo - jeg er overalt) så glæder hun sig også til at se mig. Hun elsker nok mig en spids mere end jeg elsker hende. Man skal ikke måle det sådan, men det er nok bare sandheden. Eller også er der blot hendes savn som er større. Savner kvinder mere end mænd? Jeg er nok noget mere end "ensom ulv", og har svært ved at kaste mig så meget ind i et parforhold som Heidi. Hun er ikke besiddende, så var jeg der ikke, men hun kan lide jeg er hos hende.  Vi elsker fortsat. Ikke så vildt og ofte som i starten, men vi finder hele tiden nye måder at gøre hinanden happy på. Jeg er en lykkelig mand.  Jeg havde løbeskoene med til Oslo, og løb en tur sent i går aftes i de stille gader. Det er den måde man ser en by bedst på. Vejret er det samme som i Danmark. Meget usædvanligt for årstiden.  Det e snart jul og jeg skal finde en gave til Hedi. Hun har alt hvad man kan ønske sig, så det er rent overflødigt. Men jeg elsker julen og det som den giver og det budskab det har med. Derfor skal hun have en pæn stor gave. Backup løsningen er smykker, men jeg vil helst finde det som er helt rigtigt. Det bliver forhåbentlig en billet til et eller andet spændende i udlandet hun kan indløse i løbet af 2017.  Ellers alt godte herfra. Nu er klokken 5.21, og det er tid at forsøge at få lidt søvn. Hvis ikke jeg kaster mig over on-line aviserne. Det vigtigste på et hotel er efterhånden Wifi, for en business man som jeg.  Stay tuned. 
  • Lokkeduen
    1
    Den frygtløse jobsøger på randen af fornuft
    Kære dagbog Jeg har gjort noget.  Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg søger job. I dag så jeg en stilling for en velanset organisation, som søgte en humoristisk og kreativ medarbejder. Der blev ved at stå det med humor i ansøgningen. Det kan enhver jo påstå at have, så jeg satte mig for at ville vise dem det... Så jeg fandt et billede af deres direktør. Og et billede af en tandem. Og photoshoppede billedet. Og smækkede et billede af deres direktør, der cykler efter en fadøl, ind i min ansøgning. Enten er det genialt.  Mon paragraffen om majestætsfornærmelse også gælder politiske ledere?
  • Raspberry
    1
    Det er ikke kun dagene, der er mørkere
    Det er tredje dag i streg nu, at jeg har knugen i maven, lidt trykken for brystet og et hjerte, der buldrer derudaf. Ikke mindst er det tredje dag i streg nu, hvor mine tanker bare ikke vil stå stille og heller ikke overvejer at sætte farten ned. Og tankerne er ikke just lyse og det kan godt blive lidt svært at overskue. Det er på dage som disse, at jeg mest af alt føler mig ubrugelig og har lyst til at kravle ned under et lunt tæppe og blive der indtil dagene og tankerne atter virker lysere. På en eller anden ironisk måde, så føles det lige for tiden som om, at jeg har mere travlt nu end jeg har haft længe. Og det til trods for, at jeg for blot et par uger siden var travlt beskæftiget med et praktikforløb, som holdt mig beskæftiget fra 8-17 hver dag, undtagen onsdag hvor intens jobsøgning holdt mig optaget. Nu? Nu har jeg genoptræning i skoven mandag formiddag. Og det er så dét. Eller det vil sige... Jeg har en pige at hente i vuggestuen hver eftermiddag og for én, der ikke længere bare har fungerende ben ad libitum, så kan det godt fylde en del. Så har jeg almindelige små hverdagsgøremål som at handle og vaske tøj og ordne opvaskeren og lægge tøj sammen. For ikke at tale om at søge job. Og forsøge at hjælpe til med at finde ud af, hvad der skal ske med vores lille familie.  Og jeg tror det er afgørende for min oplevelse af, at jeg arbejder på højtryk - for det er jo ironisk, at jeg sådan set ikke arbejder, men føler mig helt svimmel af stress alligevel. Men det er nok sagens kerne: jobsøgning holder man aldrig fri fra, med mindre man har travlt med noget andet. Og når man så ikke har andet, så kører tankerne konstant rundt i, hvad der skal ske med ens fremtid og hvad der skal ske med ens familie, hvis det viser sig, at man faktisk bare er allerbedst til at være en fiasko, der ikke kan finde ud af at overbevise andre om, at man har brugbare og værdifulde kompetencer.  Dertil kommer, at jeg så enormt gerne vil være gravid igen. I en sådan grad, at det nærmest heller aldrig forlader mine tanker. Jeg bliver så ked af det og frustreret, når endnu et bekendtskab annoncerer en graviditet - og ironisk nok gør de det ekstra ofte, når det gør ekstra ondt. Det forlader næsten aldrig mine tanker. Kunne jeg mon være gravid nu? Kunne der endelig være en menstruation på vej, som betyder at min cyklus endelig er ved at finde sig selv igen? Er der noget galt siden min cyklus ikke kommer igang? Er det amningen af min pige, der er synderen? Er det mine (alt) for mange kilo? Og så banker jeg mig selv i hovedet over at være fed og ulækker og giver mig selv skylden for det hele. Kigger mig i spejlet og glemmer alt det jeg har brugt de sidste år på at lære mig selv; at jeg er god nok, at jeg er smuk og attraktiv og værdig. Dunker mig selv i hovedet og føler mig som en stor fiasko, der er fed, arbejdsløs og altså også ude at stand til at lave den familie, som vi så brændende ønsker os.  Og jeg tror sådan set at dét i sig selv skaber en ondskabsfuld spiral, for en krop fyldt med tanker, der er så fyldt med selvhad kan umuligt have det godt. I virkeligheden ved jeg jo godt, at min krop sådan set er meget sej. Det kan godt være, at den er for tung. Men den er også sej, for den har lært at gå igen og den har fuldført en fin, fin graviditet og den har ammet i to år. Det er fandme sejt.  Inden jeg blev gravid med Frø, havde jeg regelmæssig menstruation, men den var reguleret af p-piller, så det er sådan set lidt svært at spå om. Men inden p-pillerne var den i hvert fald regelmæssig, selvom det ligger så mange år tilbage nu, at det nok ikke giver mening at snakke om. Det er ikke normen, at man skal vente så længe på menstruation efter en fødsel, men det er heller ikke ualmindeligt. Og nok slet ikke i forbindelse med langtidsamning. Så der er ting, jeg kan pege på, som nok kan forklare, men det ændrer ikke synderligt meget på, at jeg er bekymret og angst for om det nogensinde lykkes os at få et barn mere. Det skærer i mit hjerte, at jeg måske bliver nødt til at stoppe amningen af min pige for at få det mysterium opklaret - især hvis det viser sig, at det ikke er amningen, men noget inde i mig, der afgør det.  En del af mig forsøger at overbevise mig om, at barn nummer to kommer, når barn nummer to skal komme. En del af os bliver nødt til at tro på den slags skæbnepjat, for ellers har 2016 været alt for meningsløst og fyldt med åndsvage forhindringer. Der må være en mening med det - og det må der også være med mit manglende held til at undfange et barn.  Det var ikke meningen, at indlægget her skulle handle om det. Men ordene danser ligesom bare derudaf og det føles som om jeg kan trække vejret lidt mere frit nu, selvom der sidder en knude af gråd i min hals, lige der hvor det gør allermest ondt. Det fylder så meget. Arbejdsløsheden og barnløsheden og kombinationen af de to, for den sags skyld. For hvis en graviditet venter på sig - bare ganske få måneder -, så ender vi en rigtig træls dagpengesituation, efter endt barsel. Hvis den kommer nu - nu - nu! - så går det hele nok lige, selvom det selvfølgelig er en væsentlig ulempe at være gravid og jobsøgende på samme tid. Og jeg synes det er så dybt frustrerende, at man også er nødt til at tænke den slags tanker midt i noget, der mest bare burde være lykkelige omstændigheder.  Den sidste ting, der fylder nu er den måde, som vores hverdag er indrettet på lige nu. Shy Boy har fået job halvanden time herfra. Hvilket betyder, at vi gerne vil flytte, for en hverdag på den her måde fungerer bare ikke pissegodt. Vi holder røven ovenvande og alt det der, jeg hænger i som ene-forælder på skansen om eftermiddagen med haltende ben og alt det dér og det går alt sammen, men det ændrer ikke på, at jeg savner ham. Jeg savner ham så grufuldt. Vi siger farvel 6.30, ses igen 17.30, hvis trafikken kører smurt. Har så to timer sammen alle tre, der mest bare handler om aftensmad og putning, og så har vi to timer derefter, hvor vi flader ud på sofaen sammen, men hvor vi er alt-alt for dårlige til at nå at finde hinanden.  Nu triller tårene ned ad mine kinder. Fuck, hvor jeg savner ham.  Så sidder vi der i hver vores ende af sofaen i hver vores lille verden. Typisk sidder den ene og leger fodbold-manager på en computer og den anden sidder og leger mormortype med hækletøj, og så har vi et eller andet kørende i fjernsynet og et eller andet på vores mobiltelefoner. I virkeligheden burde vi rykke os helt tæt sammen og mærke hinandens hjerter slå eller i det mindste bare flette fingre. Men det hænger sammen i en cirkel alt sammen. Vi er trætte, selvfølgelig er vi det. Vi har brug for alenetid, selvfølgelig har vi det. Men vi har også brug for hinanden. Jeg har i hvert fald brug for ham. Men det kan være svært at tage det skridt, når det først er blevet en vane, at man lader være. Især fordi jeg har de der forbandede grimme tanker om mig selv for tiden, så jeg også formår at overbevise mig selv om, at han sikkert også synes, at jeg er blevet ekstra klam og fed og utiltrækkende på det sidste. Og han viser heller ikke specielt meget interesse i mig og min krop - den fornuftige side af mig ved at det mest handler om, at han ikke vil presse mig, når jeg i forvejen er presset over alt muligt andet. Han vil ikke presse nærvær og sex, hvis jeg har mest brug for at være alene eller sove. Og i virkeligheden har jeg nok brug for det nærvær. Har vi ikke alle det? Jeg kan bare ikke finde ud af at sige det, fordi det er en side af mig, der bilder mig ind, at han alligevel ikke vil. Og den anden side af mig, der synes det er håbløst og lidt meningsløst at have sex, når det ikke kan give det ønskede resultat alligevel. Som modsvar er der også den side, der fortæller mig, at sex er så meget mere end ønsket om en graviditet og jeg ved det jo godt. Det er dér vi skal finde hinanden og kærligheden og det er fandme vigtigt. Det er så vigtigt, at jeg nogle gange ikke kan forstå, hvad fanden vi har gang i. Hvorfor vi ikke nærmer os hinanden meget mere. Men så kommer trætheden og tanken om, at nogen vågner tidligt imorgen. Og lige en ekstra tanke om, at han nok ikke vil mig og at der engang var kys til en anden pige og..... Argh. Jeg magter ikke det mørke her. Jeg må gøre et eller andet. Første skridt kunne have været at lukke noget lys ind i stuen - måske det havde hjulpet lidt. Om ikke andet i form at fysisk lys. Måske ikke på tankerne, men hvem ved.....?  Jeg bliver nødt til at finde noget glæde frem igen. Noget "jeg dur til noget"-magi. Jeg ved ikke helt, hvor det gemmer sig.  I musik og sang, måske. I flere bade (seriøst - man forsømmer jo sig selv, når man bare går hjemme. Håret bliver fedtet, make-up'en gemmes væk, man går i sjusket, slasket tøj - og hjælper det så særligt meget på det dér med at tale pænt om sig selv? Nej, vel?), mere selvforkælelse. Flere gode jobansøgninger. Og noget med at finde en lejlighed, der er tættere på hans arbejde, så vi har tid til at være en familie. Og helst lidt hurtigt. 
  • Plotin
    7
    Har du onaneret i dag ...?
    Muslimske kvinder skal ikke onanere.   De må pænt vente, til en muslimsk mand kommer og gider "voldtage" dem.   Eller: Var det nu ikke lige den katolske kirkes budskab til kvinderne helt op til slutningen af 1800-tallet, selveste psykiatriprofessor Freuds budskab til disse "hysteriske" kvinder"?   Sikkert vil stadig mange kristne kvinder ligge under for dette patriarkalske forbud mod selvtilfredsstillelse; og enkelte mænd med dem?   Hvad Koranen udsiger om onani, har jeg ingen anelse om!   Det eneste, jeg véd, er, at når det kilder, så kilder man igen. Hvad enten religion eller etik og moral forbyder det, eller ej.   Undlader man det, stritter man imod, bliver man før eller siden sindssyg.   Hvad du vil afsløre, om dit forhold til onani, er helt op til dig!   Men at, og i hvilket omfang, det er almindeligt, kan du da godt afsløre helt anonymt her? Onani, i parforholdet? Jo, hvorfor ikke. H*n var her jo ikke, lige i det øjeblik, hvor lysten meldte sig, vel? Og måske gav det alligevel inspiration til, NÅR muligheden melder sig?   http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/brevkasse-kan-man-vaere-en-god-muslim-og-onanere  

Nye spørgsmål og debatter

  • Super Felicity
    0
    Hjemvé
    Lider du af hjemvé? Hvis du går på efterskole eller er du lige flyttet hjemmefra, kender du sikret det at have hjemvé, men bare rolig det er helt normalt. Jeg har en metode  når jeg savner min familie, jeg tager fx. en bog for at tænke på noget andet. Skriv i kommentarfeltet hvad du plejer at gøre, hvis du har hjemvé.
  • Soyyo
    1
    Kaffedebat!
    Jeg skriver kun dette debatindlæg, fordi jeg er nysgerrig og på ingen måde i alvor. Jeg indtager ikke særlig meget (næsten aldrig) kaffe, jeg ryger ikke, og jeg drikker heller intet (næsten) alkohol. Men nogle gange har jeg brug for kaffens "kendte" opkvikkende effekt specielt disse 2 år på universitetet har gjort, at jeg simpelthen har haft brug for noget, der har kunne holde mig fokuseret.  Men når jeg drikker kaffe får jeg det mærkeligt. Jeg føler ubehagelig uro indeni, får meget ondt i min mave, skal tisse oftere, bliver træt (men ikke "normalt" træt, mere træt som i at have været nervøs i en periode.. fx inden en eksamen) og en ubehagelig "hurtighed" i mine bevægelser, derudover også en lille smule angst/urationel nervøsitet. Jeg har den seneste periode drukket måske ét eller to glas kaffe om ugen og det er det samme hvergang. Jeg bryder mig ikke om at være ude på gaden med disse følelser, da jeg får en fornemmelse af mangel på kontrol (det er dog IKKE tilfældet, at jeg mangler kontrol men mere end følelse eller frygt). Cola har iøvrigt lidt henad samme effekt men en del mildere dog.  Er jeg den eneste, der får disse "bivirkninger" af kaffe? Nogen, der har nogen form for viden eller gæt på, hvorfor min krop ikke kan vænne sig til kaffe og hvorfor jeg reagerer ens og relativt voldsomt hver gang? Jeg søger ikke lægeviden, og jeg ved godt, at jeg nok bare bør holde mig fra kaffe ;). Jeg anser mere dette som et nysgerrigt spørgsmål. Nogen, der tidligere har oplevet sammen men "kom ud af det"?   
  • Søde-Smølf1503
    1
    Nu har vi altså jul igen
    kalenderne skriver som bekendt dec det betyder også at der om 20 dage er det juleaften. Men denne måned er også den hvor der kommer forskel histore frem med familier der af en eller andre gund ikke har råd til af hold jul. Jeg sidder tit når jeg læser om disse familier og tænker tilbage på min egen barndom mine forælde havde ikke mange penge man vi børn havde da en god jul hver år også selvom vi ikke fik det samnen om vores klassekammerater og gaverne var små og vores forældre ikke modtog julehjælp. Jeg kan ikke lade vær med af tænke på om günden til at der er så mange der har svært ved af hold jul i dages Danmark handler om at er ved af udvikling et samfund hvor alle helst skal havde råd til det sammen.?( ret mig hvis jeg tag fejl) der er jo helle ikke nogle der sige man skal køb alt i dec det sker at flæskesteg er på tilbud tidligere på året og sådan en kan fryse ned og lige så er det med legetøjet. Og selvføle ved jeg da udmærke godt af nogle blev remt af          kontanthjælpsloft man der er jo ikke nogle der siger hvad det SKAL kroste af hold jul for at få en god en .
  • Super Felicity
    0
    Nogen gange
    Nogen gange bliver man nødt til at dø lidt indvendig for at man kan blive genfødt og rejse sig igen i en stærkere og klogere udgave af sig selv. Skriv i kommentarfeltet.
  • Super Felicity
    0
    Lykken
    Lykken er at være omgivet af mennesker der ved hvad du er værd. Du behøver ikke et hav af mennesker omkring dig for at være lykkelig. Nogle få sande venner med hjertet på det rette sted. Kommenter hvis du er lykkelig, og hvorfor #lykke

Seneste svar og kommentarer


Da du ikke er logget ind er det ikke alt indhold som vises!

Velkommen til Deldig.dk - hvad du har på hjerte?

Få din egen blog hvor du kan dele dine tanker og oplevelser. Brug den evt. som en åben dagbog, hvor andre kan give værdifuld feedback på det du skriver - Deldig.dk er danmarks bedste blogfællesskab :-)

Stil alle de spørgsmål som dukker op i din hverdag og debatter forskellig emner. Her kan du få en helt anden vinkel på dine spørgsmål end hvis du blot spurgte din nærmeste omgangskreds, fordi vi her er mange forskellige mennesker i forskellige aldre.

Her kan du være lige så anonym som du ønsker, så der er ingen behov for den selviscenesættelse, som så mange andre sociale netværk i dag er plaget af. Del alt det som får dig til at smile, græde og undres.

Selvom vi er mange forskellige personer herinde, så har vi dog den ting til fælles, at vi alle værdsætter en god omgangstone og taler pænt til hinanden selvom, vi ofte har forskellige holdninger og meninger til et emne.

Log ind eller Opret en profil - 100% gratis

Nyt fra NetMonster