Hop til indhold

Blogs

Vores community blogge

  1. Jeg er tilbage, Deldig. For en stund. Skal studere tidligere blogindlæg. For at kunne få større forståelse af de ting, jeg har gået og fortalt mig selv. Hvor filmen mon knækkede. Jeg har udviklet angst. Og det kommer jo ikke bare på én gang.

    Jeg har helt sikkert, samtidig med at have tænkt positive tanker, boet i en eller anden slags fornægtelsesverden, hvor jeg ikke ville anerkende, at jeg er sådan et menneske, som kan begå fejl. Og jeg har bildt mig selv ind, at jeg er sat i verden, for at gøre alle mennesker glade på én gang.

    Ganske utopiske forestillinger, eftersom det, hele livet jo handler om er, at begå fejl og så forhåbentlig lære af dem, så man kan komme til nye erkendelser og opdage nye begrænsninger, som følge af hvilke man også begår nye fejl.

    Hej, Verden. Jeg er et fejlbarligt menneske. Men jeg elsker mig selv, nonetheless.

  2. Jeg beklager, jeg er virkelig ked af, at jeg har svigtet dig! Men nu er jeg tilbage ;-)

    Jeg har ikke fået skrevet på bloggen i ALT for lang tid!

    Jeg har utrolig mange gode undskyldninger, men den eneste gyldige er et alt for travlt arbejdsprogram med alt for meget rejseaktivitet.

    Status siden sidst - jeg er mere eller mindre kommet i gang med min sunde livsstil, men travlhed og mange forretningsmiddage har medført, at jeg ikke har været i stand til at tabe mig mærkbart siden sidst. Jeg har bevaret mit vægttab og endda tabt en lille smugle. Jeg vejer nu 75,4 kg, så jeg har tabt hele 0,5 kg siden sidst ;-) Så jeg har i alt tabt 12,1 kg. Mit træningsniveau er nu på et super godt niveau og jeg træner ca. 7 timer om ugen plus alle mine daglige cykelturer.

    Jeg har nu besluttet mig for at tage endnu en periode med Nupo og håber at resultatet vil være ligeså fint som sidste gang. Min målsætning er at tabe ca. 10,5 - 16,5 kg alt efter hvordan kiloene falder af.

    Du får nu endnu en gang muligheden for at følge mit lille nupo eventyr. Jeg håber, at du vil følge med her på bloggen og at du vil deltage med diverse idéer og kommentarer.

    Vi snakkes

  3. I lørdags d.6.marts havde min mand og jeg den store glæde at blive bedsteforældre til vores 8. barnebarn . Det blev en dreng og han er sund og velskabt.

    Nu har vi 3 pige-og 5 sunde drengebørnebørn og nu behøver vi ikke flere:D men det bestemmer vi jo heldigvis ikke.

    Kom lige til at tænke på at der nu skal laves 192 gaver til deres julepakkekalender. PY-HA:-/.

    I mandags havde vi den store sorg at miste min mands lillebror. Han blev kun 57 år gammel.

    Han havde haft kræft i 7 år og her til sidst kunne lægerne ikke gøre mere for ham . Godt han har fået fred.

    Livet kommer og livet går . Sådan er det jo.

  4. Godmorgen herfra siger jeg bare. Børnene blev afleveret hos deres far igår. De var alle 3 rigtig glade for at se hinanden. Vi havde aftalt, at jeg skulle have kaffe og en dejlig overraskelse var, at han også bød på lækker lun kage. Tror han nyder at være den der serverer... den der kan producere noget. Plejer jo at være mig, der servicerer. God kaffe, skøn kage og jeg beundrede hans nyeste indkøb. Stort nyt flot tv. Hehe... typisk mænd altså. Jeg ville jo bruge pengene på en ferietur, men nej - han vælger tv'et. Godt han er glad.

    Vi fik talt lidt om at sætte samværet lidt mere i system. Som det er nu her i starten, er det lidt svært at planlægge. Vi taler nu om at dele ugen på den måde her:

    Jeg henter mandag, tirsdag.

    Han onsdag og torsdag.

    Så henter jeg fredag og har weekenden og afleverer mandag morgen.

    Så henter han mandag, tirsdag.

    Så er de med mig hjemme onsdag, torsdag og så er det hans weekend.

    Jeg henter mandag, tirsdag.

    Han onsdag og torsdag.

    Så henter jeg fredag og har weekenden og afleverer mandag morgen.

    Det system passer os alle fint tror jeg. Så når de ikke at savne den anden forældre for meget og vi er fleksible til at de selvfølgelig bare kommer over til den anden forældre, hvis det er muligt, og når de beder om det.

    Jeg spurgte om det system var okay. "Jah.. sagde han. Men ikke mere end 3 dage i træk synes jeg. 3 dage er max ikk'" Hehe... max hvad? Jamen han mener, at han faktisk synes det er hårdt at have børnene, de kræver noget underholdning, noget pleje, noget servicering og det kræver planlægning, penge osv. Og ja, det er jo det jeg elsker. Så det passer os fint. Vi må se hvordan det fungerer i praksis.

  5. Der går efterhånden evigheder imellem, at jeg får skrevet om, hvordan det står til. Men det er vel egentlig ret så typisk: Når det går godt, føler man ikke det store behov for at skrive, livet leves, og man har nok at se til.

    Hvad er der sket siden sidst?

    Jeg nåede mit mål i forhold til at løbe. Nu løber jeg i reglen 5 km tre gange om ugen, og selvom jeg stadig stønner og pruster, mens sveden den løber, så er det lidt af en personlig sejr. I tidernes morgen var jeg klassens stille pige, der aldrig voldte problemer. Undtaget i idræt, hvor jeg blev sendt i obs-klassen pga. "attitude"-problemer (dvs. gentagne gange glemt gymnastiktøj).

    Jeg trives på arbejdet: Er pt. blevet sendt på et kursus, der egentlig ikke er henvendt til en, der "blot" er kontorelev. Er også blevet fast tilknyttet den del, hvor vi tager ud og underviser. Generelt er det bare dejligt at være et sted, hvor ens afdelingschef giver en lov til at deltage i diverse ting og sager, når man blot giver udtryk for, at man gerne vil.

    Jeg har langt om længe kastet mig i lag med at tage et kørekort. Kom til den konklusion, at nu hvor jeg har bosat mig i udkantsdanmark, kan det godt være, at der kommer en dag, hvor det bliver en god ting at have. I forhold til, hvad jeg tidligere har været vant til, så er de offentlige transportmidler her lidt en joke.

    Fik købt flybilletter og bestilt hotel til London i sidste uge, så også på rejsefronten er der lidt at se frem til.

    Eneste mørke sky i horisonten er, at det er meget usikkert, om de får tilladelse til at ansætte folk udefra. Og hvis ikke, bevæger jeg mig højst sandsynligt ud i de arbejdsløses rækker en gang næste år, og hvem har lige lyst til det? Husker kun alt for godt, hvor frustrerende det var, sidst jeg befandt mig der.

  6. BabyJ

     Blog BabyJ

      Indlæg: 8    Kommentarer: 26

    FUCKING LORTE COM!

    Så var jeg lige blevet færdig med at skrive en mega lang blog, skal til at trykke "send nu", og så går pisset i sort. Fedt. Lige hvad jeg manglede.

    Tror bare jeg går i seng, inden dagen topper med noget endnu værre.

    Ses derude.

  7. Lorte liv:(

    Jeg hader mit liv lige pt.

    Jeg hader min storesøster

    Jeg hader min mor

    Jeg kan bare ikke overskue mig liv lige pt.

    Ved godt at selv er skyld i nogle af de ting som er sket.

    Jeg hader min storesøster fordi at de ikke tænker på mig.

    jeg har altid være der 200 % for dem, men ikke mere.

    det skal være slut.

    Jeg har haft en del problemer med heldbrede her på det sidst og randt imellem læge og sygehus.

    Tro du at en af min storesøster bare en gang har ringe til mig og spurgt mig hvordan jeg har det NEJ:0(

    Søster nummer 1

    Her jeg ikke set sinde d. 25/12-09 om formiddagen da jeg gik og jeg har få 2 sms´er hende sinde.

    En hvor hun skriver at hun ikke kan komme til min fødselsdag (jeg blev så også kun 30 år)

    Og en hvor hun ønsker min tillykke med dagen.

    Søster nummer 2

    Her jeg set en gang sinde min fødselsdag som var den 27/2-10

    Der kom hun lige forbi butikken og skulle låne min computer.

    Søster nummer 3

    Her jeg ikke set eller hørt fra sinde min fødselsdag, virkelig fedt.

    Min Mor har jeg set 3 gang i år tro jeg.

    Sidst var i onsdags da jeg blev nød til at tag på skadestuen, det var vildt sødt af hende at tag med.

    Men fik så også lige den her.

    HUSK NU AT JEG TOG MED DIG.

    Fedet tak for lort.

    Min læge tro at jeg har haft en blodprop ved hjerte eller også havde jeg en der lå og kørt rund i kroppen, men nu er det blev til at jeg har stress, fedt.

    Og i tirsdag slog jeg mit dårlige knæ som jeg har få lave for snart 8 år sinde, det er ikke været sjovt og det har været en lang kamp at skulle lære at gå igen.

    Jeg kunne har tude da lægen i onsdags sagde til mig at jeg nok skulle under kniven igen, jeg var færdig og vente tide på at få det endelige svar, fuck den var lang.

    Men jeg så heldig og jeg slap.

    Nu skal jeg så bare holde mit knæ i ro det næste tykke tid.

    Vikle ikke er nemt.

    Men igen her jeg hørt nåde til min familie nej det her jeg ikke.

    Ok de behøver ikke at ringe og spørge hvordan det gå eller om de kan gøre nåde for mig, du kunne bare sende en sms.

    Er det svært??????????????????????????????????????????????????

  8. det bliver en hård en af slagsen for vi vil igang med at male stakit og det er der faktisk en del af @-)

    men det er jo dejligt når det er overstået

    skal nok også male lidt malerier så skal det nok gå :P

    men som lovet vil jeg lige ønske god weekend med denne:

    billed.asp?PrivatBilled=8040796

  9. Ja, så sidder jeg her sgu igen. Jeg opdagede lige pludselig, at det da egentlig er meeeeget lang tid siden jeg har været herinde og fortælle jer om min meget indholdsrige dagligdag! Jeg bebrejder gerne tidsstjælere som skole, venner, arbejde, Facebook, Youtube og andre grumme ting, men sandheden skal sgu nok findes i min evindelige dovenskab. Men nu ér jeg her jo, ikke? - Så jeg håber i stadig orker at læse min blog (;

    Well, der er jo i hvert fald sket en del siden sidst. For det første er jeg startet på gymnasiet. Og nu kunne jeg jo godt sidde her, helt cool, og lade som om det sådan "baaaare lige var noget jeg gjorde". Men sandheden er jo, at jeg var et rent nervevrag og gik hele 1. dag og ønskede, at jeg kunne holde min mor i hånden. Nå, men jeg kom jo alligevel helskindet igennem - jeg går nu i 1.y og jeg er direkte lykkelig. (Jeg har længe overvejet om det virkelig kan passe.. Jeg mener, mig.. LYKKELIG! Det er næsten for underligt til at kunne være sandt. Men det tror jeg rent faktisk, at det er - gymnasielivet er direkte genialt!).

    På trods af rædselsfulde fag som matematik (som jeg ikke fatter en skid af, trods det er på c-niveau), biologi, idræt og naturvidenskabeligt grundforløb, som jeg ALDRIG bliver venner med, elsker jeg stadig for én gangs skyld i mit liv at få professionel undervisning og blive undervist af mennesker, som rent faktisk ikke går og tror, at jeg er et pattebarn som kun fatter børnehave-sprog. Jeg har også formået kun at få én reel hadelærer, hvilket er ret godt, når man overvejer hvor meget lort jeg når at sige og gøre, på meget kort tid. Anyways - psykopaten hedder Lars Rasmussen og han underviser desværre i mine mildest talt svage fag; biologi og idræt. Lige fra dag 1 har han hadet mig - og det har været gensidigt. Han blev skide sur på mig i 1. idrætstime, da jeg formåede at få fyret en softball gerade i øjet og vandrede i blinde, med et hævet, tårevædet, rødt øje, som ikke kunne åbnes pga. kraftige smerter. Jeg HAVDE helt seriøst sagt til mig selv, at jeg for en gangs skyld ville forsøge at være aktiv, men det ér jo ligesom ikke min skyld, at jeg bliver beskudt og bliver uventet invalid. Dette så han dog ikke som et problem, da jeg jo, som han så fint sagde, "sagtens burde kunne være med, når der ikke var decideret synsbesvær". Ej okay - hvis man fjernede hævelsen, væsken og smerten og holdt mit øje åbent med en skruetvinge, så ville jeg måske teknisk set have mit almindelige syn, men det var ligesom lidt svært på pågældende tidspunkt. Nå - men siden dér har han i hvert fald ikke ligefrem holdt af mig, og det gik så helt galt i dag, da vi IGEN havde idræt og IGEN skulle spille softball, som altså ikke liiige er min stærke side. Han stod og råbte og skreg på sidelinjen, at jeg skulle tage mig sammen og prøve at fatte noget af spillet og så kom jeg til at svare ham igen - men altså, come on.. Manden er jo vanvittig! Da vi så kom ud i omklædningsrummet snakkede vi om, hvor meget vi hader idræt, og der kom jeg så til at sige noget i retningen af "ja, og det er også bare neder, når Lars er sådan en syg diktator" - for derefter at vende mig om og opdage, at han stod lige ved siden af mig. Og nej, jeg har ikke BEVIS for, at han hørte mig.. Men helt ærligt, skal vi ikke gå ud fra dét? Nå, men der røg dé biologikarakterer så.. ja, egentlig også idrætskaraktererne, men de var sgu nok røget alligevel.

    Nå, men hvis vi ser bort fra min lille svipser, så er der faktisk også sket noget andet banebrydende i mit liv. De af jer som har læst min blog før, kan måske huske, at jeg i sidste indlæg fortalte om alle de her mennesker jeg havde mødt og festet med i sommerferien på stranden og at jeg fortalte om ham her Rasmus, som jeg fandt vældig interessant, men som jeg nok ikke ville komme til at se igen.. Men det har jeg så gjort. Mange gange. Og ved i hvad? VI ER SGU BLEVET DÉT, MAN KALDER KÆRESTER! Jep, i hørte rigtigt - Sofie har fået dén dreng, som vidst tidligere er blevet omtalt som noget i retningen af "den sidste anstændige dreng på hele Fyn"! Og på trods af, at jeg hele tiden venter på, at det skal gå galt for mig - at han skal kigge på mig og sige "ej, jeg har sgu ombestemt mig - jeg elsker dig ikke alligevel" eller "hov.. Jeg har sgu glemt at fortælle, at jeg skal flytte til Sibirien!", så ser det underligt nok ikke ud til, at det sker.. Jeg tror sgu rent faktisk, at det FUNGERER! Der er selvfølgelig den mindre, mindre detalje at han bor i Odense, hvilket vil sige, at vi primært kun kan ses i weekenden, men når man tænker på, at tingene ALTID går galt for mig, så er det sgu egentlig en meget lille ting - så længe han ér der. Fuck hvor er det skummelt at tænke på, at jeg kun mødte ham, fordi en anden fest tilfældigvis blev AFLYST og vi så endte på stranden.. Der skulle så lidt til, så havde jeg aldrig mødt ham. Og så ville jeg ikke have sommerfugle i maven og være uendeligt glad hele tiden.. Hvem der end har opfundet tilfældigheder, så.. Tak for dét!

    Nå, jeg har noget matematik jeg skal i krig med, så jeg må hellere smutte tilbage til virkeligheden igen. (Men hey - måske er virkeligheden slet ikke så slem..) SES! :)

  10. Hvor skal du hen i ferien? Hvornår får du fri i weekenden? Hvad skal du bruge dine fridage på? Skal vi ikke lave noget sammen, når vi får fri?

    Jeg ved ikke med jer, men de ovennævnte sætninger, hører jeg gerne et par gange om dagen. Jeg elsker at lave ting sammen med mine venner. Gå i byen, spise ude, se en film og bare hyggesnakke. Jeg kan tage pis på mine venner uden de bliver sure, da vi har samme form for forskruet humor *danse* Men nogen gange så tænker jeg: ”Åh mand! Jeg gider ikke lave andet i dag, end at sidde og stene foran fjerneren. Jeg skal bare ikke udenfor en dør i dag!”

    Så får jeg altså dårlig samvittighed, hvis en veninde skriver eller ringer og spørger om jeg er fri. Så forløber samtalen nogenlunde sådan:

    ”Hej! Er du på arbejde nu?”

    ”Nej. Jeg har fri i dag.”

    ”Skal vi ikke mødes nede i byen så??”

    ”Øhh… Nah… Jeg har vist ikke tid til det. Jeg skal både have vasket tøj, taget opvasken og så videre. Det er jo min eneste fridag i denne uge.”

    ”Nåh. OK. Men vi ses vel en anden dag så.”

    ”Jeps!”

    Og så står jeg ellers med kanon stor skyldfølelse, fordi min veninde bliver skuffet. Måske er jeg lidt af en pleaser. Jeg vil ikke lyve for hende. Der er altid noget jeg har glemt at gøre, som skal laves i mine fridage. Men jeg ved jo også godt, at jeg ikke kommer væk fra sofaen i dag, selvom jeg burde og får ikke gjort de ting jeg har brugt som undskyldning. Og så kunne jeg jo lige så godt være taget ned i byen. Men jeg ORKER det bare ikke.

    Hvis jeg har en arbejdsuge på mange timer og kun en fridag, så er det rart at have fri, når man har fri. Ikke at mine veninder belaster mig ;) Nej, man skal bare være frisk og kunne deltage i en samtale. Ellers så er man jo ikke meget spændende, hvis man bare sidder som en grøntsag og stener, fordi man er træt.

    Men omvendt så er der jo også mange gange, hvor man tager direkte fra arbejde og til fest! Så skal det hele bare drikkes væk. Hvis man er træt, har ondt i hovedet, ect…

    Når jeg har fri, så vil jeg også gøre de ting der får mig til at føle, at jeg har fri. Hvad der nu lige passer til humøret. Det kan jo være forskelligt fra gang til gang, men bare jeg får lov at komme tilbage til mit arbejde igen, så går det hele nok. Bliver jo også helt rastløs af at have for meget fri @-)

  11. Hej igen.

    Her er blot nogle "visdoms" ord/citater noget som I der er så søde at læse min blog kan tænke lidt over. *-)

    Man skal aldrig tigge og bede nogen om venskab.

    Nogen vil sikkert vælge dig fra, men se det som noget positivt da de jo så åbenbart ikke ønsker at være en del af dit liv, og det er jo så deres tab, men frygt ikke for dem som du virkelig betyder noget for, forlader aldrig din side uanset hvad, og det er dem der er værd at satse på. *love*

    Når nogen vender dig ryggen, tænker du måske, jeg er ikke god nok.

    Men sandheden er at de slet ikke har fortjent dig, hvis de ikke kunne se værdien i et du har at byde på.

    Man kan græder over at hun/han er død, eller man kan smile fordi hun/han har levet.

    Man kan lukke sine øjne, og ønske at hun/han vender tilbage, eller man kan åbne sine øjne og iagttage det hun/han har efterladt sig.

    Man kan huske hende/ham, men allermest at hun er forsvundet, eller man kan væren om hendes/hans minde, og lade det leve videre.

    :blomst:

    Håber at det kan give jer lidt at tænke over eller hjælpe jer på den ene eller anden måde.

    Knus

  12. Er desværre gået Freelance, så er meget interesseret i nogle fotoopgaver ( helst i Aarhus og omegn) men skriv til mig på eck230686*gmail, så finder vi sikkert ud af noget.

×