Hop til indhold

Blogs

Vores community blogge

  1. Nicolaj: Mit mål blev nået jeg blev en mere fornuftig og frisk ung mand, jeg valgte at sætte stor indsats på min træningsplan, jeg gjorde alt jeg kunne for at nå det jeg ville, og det jeg gerne ville var at tage mig sammen i alle idrætstimerne, for at være sikker på at få noget ud af træningen, jeg brugte mange af mine idrætstimer på at træne både muskeltræning, samt intervaltræning.

    Jeg ændrede dog ikke så meget i min kost under forløbet, fik ændret min morgenmad, til at spise havregryn med mælk i stedet for havregryn med protein pulver og vand. Jeg spiste også flere gange i løbet af dagen, dog ret sunde ting såsom rugbrød, skyer osv.

    Jeg tager motivationen med fra dette forløb, det har givet mig et godt indblik i hvordan jeg forbedrer min cardio meget nemmere, så jeg får en bedre form og performer mindre, jeg fik også lært hvilke træningsmetoder der gav mig de bedst mulige resultater. Så fik jeg også lært hvordan man i sin daglig dag kan forbedre min form, ved at bevæge sig mere i stedet for bare at sidde ned hele dagen.

    Dog ville jeg sige at det vi kunne ha gjort anderledes var at vi kunne ha taget vores cardio en smule mere seriøst altså det jeg mener med det er at vi brugte ca 50/50 af idrætstimerne på at træne og løbe ville måske gerne have haft en mere 75/25 fordeling på det, men morgnerne var kolde, så man mistede lidt lysten til at gå udenfor. Dog fik vi uanset hvad gjort noget, så vi sad ikke bare og brugte timerne på ingenting.

     

    Frederik: I dette emne, fik jeg udfordret mig selv. Jeg har længe ikke rørt mig, derfor var det en forandring for mig.
    Jeg brugte min tid på at fordele min træning ud på både den muskulære træning og min løbetræning. Da vejret ikke var så godt hver evig eneste dag, valgte vi derfor at træne indendørs i stedet. Dette foregik fx inde i vores træningslokale. Hvor jeg fik trænet diverse kropsdele, jeg gik meget op i at få trænet det hele ligeligt, Så symmetrier ikke faldt fra hinanden, når jeg så endelig var udenfor, løb vi enten en lang tur, på 25-30min ellers valgte vi at løbe interval, hvor vi fx kørte 10/10 altså 10 interval og 10 pauser. Som første gang foregik på 30sek pr løb og 60sek pause. I den sidste ende af forløbet kunne vi løbe 45sek og kun have 60seks pause.
    Føler mit mål blev nået, da jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke ville tage dette emne seriøst. Dog fik jeg andre tanker, da jeg fandt en spændende måde at få løst vores udfordring på. Dette gav mig motivationen for at komme i gang, samt det er meget nemmere at træne med andre.
    Min kost underforløbet er ikke ændret, så meget. Jeg har ikke skåret så meget ned på mine usunde ting fordi dem er jeg sku glad for. Derfor føler jeg at hvis jeg skulle ha gjort noget anderledes, skulle det være at ændre min kost. Selvom jeg har meget svært ved at holde mig fra alle de søde sager. Fremadrettet, vil jeg bruge forløbet til at kunne sige til mig selv. Der er en nem måde at få gjort det på, hvis man hjælpes ad, så bliver alting meget nemmere.

  2. Hej Blog

     

    Hvad jeg vil skrive i dag. ærligt det ved jeg ikke jeg har bare lyst til at skrive lidt. En form for en samtale med en jeg stoler på kan man måske kalde den lyst der fik mig her ind i dag.

    Livet ja hvad er livet. Det er jo så mange ting af både det gode det dårlige det triste det glædelige. Men hvis jeg måtte rette livet til. Så ville jeg sørge for at der var lige meget af det hele til alle. Det synes jeg ville være retfærdig.

    når man skal jo ikke klage. Man tager jo igennem hele sit liv valg hver eneste dag. Det er bare mærkeligt at nogen vælger mest forkert uanset hvad man forsøger. For fuldt af uheld nej det tro jeg ikke. Jeg ved ikke hvorfor nogen bliver smidt tilbage i noget dårligt hele tiden. Måske er det bare sådan at nogen kommer til verden til et alm liv nogen kommer til verden til et skiftene liv nogen kommer til verden til et liv uden problemer og andre kommer til verden for at leve i skyggesiden.

    Mit liv har været underligt i forhold til mange andres liv. Jeg har levet den mørke siden altid. Og hver eneste gang jeg er ved at få det vippet lidt over til et lyst liv sker der altid et eller andet og pist så står man i mørket igen. Og det er hvad jeg ønsker nej selvfølgelig er det da ikke det hvem ville ønske det. I alt fald ikke nogen der kender til det liv der lives i skyggen. Men jeg kan godt se at i dag har jeg læst biblen jeg ved ikke hvor mange gange og ja jeg tror på den men jeg har også lært at det liv der er planlagt for en kan man ikke skifte ud eller flygte fra ej heller bilde sig ind at man ikke høre til der. Man er sat der hvor gud ønsker at man skal. Leve. og hvad hans formål er med at vi skal opleve forskellige ting her i livet er langt ud over hvad vi mennesker kan gætte os til.

    Jeg har oplevet mange gode ting og mange gode sider af livet igennem mine 50 år. Desværre har de alle kun være til korte tid. Og kun til at man får lov at se og mærke at der findes noget andet end det liv jeg høre til i. jeg har oplevet kærlige familier der var klar til at tage mig til sig. Okay 2 gange har jeg oplevet det. Men jeg må indrømme at det er stadigvæk kun til et kik ind i det liv der er fyldt med kærlighed og næstekærlighed og om sogn for hinanden. Et liv alle de familier sku lære at sætte meget mere pris på i de gør. For deres liv er uvurderlig. De har langt mere i deres liv end de kan forstille sig.

     

    Hvor man høre til her i livet ja det er jo forskelligt for os alle. Hvor jeg hører til Ærligt jeg ved det ikk, nogen dage har jeg mod og energi til at kæmpe en kamp for at vende mit liv og ikke være den jeg har været. Men kampen slutter altid igen ved at jeg står magtesløst over for det. Og hele tiden bliver jeg ramt på min fortid, der er altid nogen der for vendt min fortid imod mig.

    Så Ærligt hvad skal man her i livet andet end leve det liv man kender.

    Og som en af verdens Klogeste mænd har udtalt. der skal en krig til at få fred.
     

     

    Så er man modig nok finder man freden.

    Hilsen
    Roald der hverken ved ind eller ud.

  3. FreakingFabulous

     Freaking fabulous

      Indlæg: 1    Kommentarer: 2

    Seneste indlæg

    Sorg er en sær størrelse, når man sådan tænker over det. For sorg kan være så evindeligt mange ting. Den kan være så inviterende, men samtidig så ekskluderende.


    For de der er hårdest ramt, er den altoverskyggende. Et mørkt tæppe du ligger dig under, som en undulat der skal sove til natten. Den kan være en skygge i alt du gør, en konstant påmindelse om virkeligheden.


    For de, der står udenfor, kan sorgen virke som en orkan i et andet land. En ubehagelig, mørk hændelse, der snart skal passere igen. Bagefter vil verden være den samme, men alligevel aldrig som før.

    Men hvad med os andre? Os der står lige midt i mellem. Os som ikke er hårdest ramt, men som ikke står udenfor. Hvad skal vi? Og hvad må vi?

    Jeg er ked af det, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg kan mærke at det tynger mit hjerte, og jeg konstant har en følelse af at være forpustet. Jeg føler mig klemt indefra af en reaktion der vil ud. Men må jeg gerne græde?

    Tager det sorgen fra de, der er hårdest ramt, at jeg føler mig trist? Negligere det hændelsen, hvis sorgen pludselig ikke kun er for de tætteste, men også alle os som føler eftervirkningerne?

    For uanset hvor man står i sorgen, så kendte jeg dig. Jeg lærte dit væsen at kende, og jeg blev et bedre menneske af det. Og nu er du her ikke mere.

    Og det gør mig fandens ked af det. Jeg føler mig frarøvet et venskab, der aldrig fik lov til at spirre. Jeg har fået taget muligheden for at grine med dig igen, og for at mærke din varme og dit livsmod.

    Jeg har den dybeste sympati med din familie, med din kæreste, og med de, der har kendt dig hele livet.

    Men jeg er pisse, hamrende skuffet over aldrig at få lov til at dele flere oplevelser, tanker og minder med dig. Og det vil jeg give mig selv lov til at græde over.

  4. lassemanden22

     Lasses Blog

      Indlæg: 2    Kommentarer: 2

    Så er ugen for alvor skudt i gang! Det har for mit vedkommende været lidt hårdt og nu ligger jeg bare på sofaen og nyder godt af at kunne slappe af!

    Det er utroligt så uoverskuelig lang sådan en uge kan føles lige nu, synes jeg...

    Om lidt skal jeg stryge tøj til de næste par dage.. det er ikke fordi jeg gider, men man bliver jo nødt til det :)

  5. mmoldrup

     mmoldrup

      Indlæg: 1    Kommentarer: 2

    I mit liv, har jeg problemer med at have overskud nok til at nå at lege med børnene, se på dem og nå mit arbejde, mit firma, at havde det godt sammen med min hustru, og tænke de tanker der er behov for.

    Jeg har et behov for at tænke tankerne, fordi min undersbevidsthed driver mig til at forbedre verden. At gøre en forskel.

    Det gælder både for mig selv, så jeg får rigdomme og hæder. Men også for min familie, så mine børn kan få et godt liv, og min hustru glædes over mig.

    Men jeg kan ikke få tingene til at hænge sammen.

     

    Igennem tiderne har verden bevæget sig i den mørke middelalder og i renaissancen, hvor der pludseligt opstod et mylder af nye idéer der sammen med genopdagelsen af tidligere tiders tanker pustede liv til det kreative samfund, vi har i dag. Et samfund der er rigt, fordi vi har alt den hjælp som disse tanker tilbyder. En bil gør det nemt at komme rundt, og vi kan takke opfinderne af hundreder teknologier for at vi har en bil. Det gør hele tiden vores liv nemmere. Og vi er villige til at betale for at gøre vores liv nemmere.

    Men omvendt betaler vi også for at holde os selv underholdt. Og dette tager tiden ud af vore liv igen.

     

    Gad vide om vi nu befinder os i den tid hvor det største psykologiske overskud for hver person findes? I såfald forstår jeg det ikke. Jeg ville aldrig have kunnet overleve meget mere end det pres der er nu. Hvordan er det psykologiske pres på os alle opstået? Det skyldes højst sandsynligt at vi ikke kan give slip. Vi skal tjene mange penge. Vi skal klare os godt. Vi skal have glade børn. Vi skal på ferier. Vi skal købe den bil, der gør vores liv meget nemmere, men så slavebinder os til vores job. Er vi i virkeligheden ikke bare slaver af vores tid? Har vi overhovedet chancen for at skabe et godt liv i de nuværende rammer? Ja selvfølgelig når vi vinder skaber vi det godt liv. Når vi bliver mangemillionærer og har råd til at leve livet præcis som vi selv ønsker, da får vi det gode liv. Vi får ro.

    Måske skal jeg bare tage til takke med det daglige brød, og så behøver jeg ikke kæmpe denne kamp. Måske skal jeg give op som de mange medmennesker der passerer mig hver dag. Acceptere at jeg ingen kontrol har, og flyde med strømmen. Er det I virkeligheden det Steve Jobs gjorde, da han grundlagde Apple, og senere reddede Apple igen? Det kan jeg simpelthen ikke tro på.

    Determinisme kan ikke være rigtig. Min syge hjerne skaber selv det hul jeg sidder i, og ikke kan finde ud af. Jeg må selv være kilden til mit manglende overskud. Det er ikke omverdenen der stjæler fra mig. Det er mig der giver for meget af det forkerte. Jeg må lære at prioritere endnu mere. Steve Jobs prioriterede jo arbejdet alene, og ikke familie eller nydelse.

     

    Men lad os nu sige at det er tiden, som forfører mig ind i dette hul, som jeg ikke kan finde ud af. Og lad os sige at mine medmennesker har det samme.

    Er det så ikke en tid, der fører os ind i en ny sort middelalder? Når få har overskud, skabes der mindre smukt. Vi kan overleve fra dag til dag, men vi bygger ikke grandiøse nyskabelser. Måske er dette enden på vores gyldne æra.

    Gad vide hvad jeg kan gøre for at stoppe denne proces? Jeg skal ihvertfald finde ud af mit hul, for at kunne hjælpe.

  6. KMD, det tidligere Kommune Data, har gjort det igen. De har spammet en masse e-bokse med breve fyldt med forkerte og mangelfulde oplysninger i en automatisk generet skrivelse. Det blev sendt fra KMD sidst på fredagen, så vi kunne modtage det i weekenden, hvor vi ikke kunne få svar nogen som helst steder.
    Vi er mennesker ramt af kontanthjælpsloftet. Ikke fordi det var mange mennesker der blev forstyrret i weekenden og fik ødelagt samme. Kun cirka 1 procent af befolkningen, eller 50.000, men jeg vil mene, at det var omkring 50.000 for mange. 

    Brevet kort: En forklaring på, at vores kontanthjælpsloft nu svarer til den ydelse vi får. I mit tilfælde kontanthjælp. Ikke noget med boligydelse eller andre gode sager. Hvis dette holdt stik, havde jeg ikke andre valgmuligheder, end at flytte fra en husleje på 4.700 kr. + forbrug til noget billigere, men hvor i alverden finder man lige det? Den slags steder er jo optaget. Og med billigere, mener jeg nede i 3.000 kr. med billige varme.
    Nå, men så var der i det mindste ikke nogen dato for, hvornår det her skulle ske, blot en oplysning om at Udbetaling Danmark ville sende et brev med oplysninger inden for 5 uger, var jo en virkelig stor trøst. Udbetaling Danmark er ikke de skarpeste knive i skuffen til at holde deres tidsfrister, og ingen af os, mig selv og dem jeg var i kontakt med, vidste om det var fra næste udbetaling, eller med tilbagevirkende kraft eller .... 

    At følge det link til borger.dk der er i brevet, hjalp ikke meget, og at læse de paragraffer, der er refereret til, gjorde bare det hele endnu mere forvirret. Ikke mindst fordi, der er meget blandet sammen, men også at det var nogle andre tal. 

    At det hele så er en fejl, som KMD jo da undskylder til avisen.dk og til TV2.dk kan vi 50.000 der fik weekenden totalt smadret jo ikke bruge til en hujende papskid. Jeg håber virkelig det her vil være medvirkende til at få kommunerne og andre offentlige og halv offentlige instanser til at smide KMD helt ud. Ikke bare med KMD's nye systemer, der er 1½ år forsinket, men jeg mener virkelig helt ud. Det er jo ikke første gang, de laver ged i den i samme retning. 

    Der er links til de to artikler nederst. Her kommer brevet lige i sin (Næsten) helhed:

     

    Dit kontanthjælpsloft

     

    Du modtager kontanthjælp, og derfor er du omfattet af kontanthjælpsloftet.

    Det betyder, at der er en grænse for, hvad du maksimalt kan få i

    kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte.

     

    Afgørelse

    Vi har afgjort, at du højst kan få 11.143,00 kr om måneden i samlet hjælp,

    det vil sige i kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte.

     

    Sådan har vi afgjort dit kontanthjælpsloft

    Vi har afgjort, hvor meget du maksimalt kan få i samlet hjælp ud fra

    følgende:

    - Du får kontanthjælp 11.143,00 kr

    - Du er enlig

    - Du har ingen børn

     

    Det betyder kontanthjælpsloftet for dine ydelser

    Hvis din samlede hjælp er højere end dit kontanthjælpsloft, vil din

    særlige støtte og din husstands boligstøtte blive sat ned.

     

    Din kontanthjælp bliver ikke sat ned.

     

    Du vil indenfor 5 uger få et brev fra Udbetaling Danmark om, hvilken

    betydning dit kontanthjælpsloft har for din særlige støtte og for din

    husstands boligstøtte.

     

    Vi videregiver løbende oplysninger til Udbetaling Danmark om:

    - dine samlede forsørgelsesydelser

    - evt. afgørelser om nedsættelse eller bortfald af forsørgelsesydelse

    som følge af sanktioner, samt oplysninger omkring nedsættelse efter

    225-timers reglen

    - evt. arbejdsindkomst og timegodtgørelse

    - du/en i din husstand er anvist en særlig bolig som følge af fysisk

    eller psykisk funktionsnedsættelse

     

    Udbetaling Danmark beregner på baggrund af oplysningerne din samlede

    hjælp, og nedsætter eventuelt din særlig støtte og din husstands

    boligstøtte, hvis din samlede hjælp er højere end dit kontanthjælpsloft.

     

    Hvis der sker ændringer, som kan have betydning for din kontanthjælp, har

    du pligt til at fortælle det til os. Du vil modtage et nyt brev om dit

    kontanthjælpsloft, hvis der sker ændringer i dine forhold.

     

    Vil du vide mere

    Du kan læse mere om kontanthjælpsloftet på www.borger.dk.

     

    Med venlig hilsen

     

    Odder Kommune

     

    Klagevejledning

    Du kan klage over afgørelsen til os inden 4 uger fra modtagelsen af

    afgørelsen. Hvis vi ændrer afgørelsen, får du besked indenfor 4 uger. Hvis

    vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi indenfor 4 uger din klage videre

    sammen med sagens øvrige akter til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

     

    Lovgrundlag

    Lov om aktiv socialpolitik § 22-25

    Lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 1-4 og 8-9

    Lov om aktiv socialpolitik § 25 d

    Lov om aktiv socialpolitik § 26, stk. 2.

     

    https://www.avisen.dk/nyt-koks-hos-kmd-50000-kontanthjaelpsmodtagere-ramt_429991.aspx

    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-13-50000-kontanthjaelpsmodtagere-ramt-af-it-koks

  7. Jeg slås med de samme ting, som altid og så lidt til. Lige nu snurrer fanen med jobnet lystigt derud af og jeg forsøger at bilde mig ind, at lige om lidt, så lykkes det sikkert. Sådan er det nu bare så sjældent med jobnet. Når først den sidste strejker, så gør den det gerne for alvor. Som om jobøsning i sig selv ikke er frustrerende nok, så får man lige en masse tekniske problemer smidt oveni. 

    Nu lykkedes det mig så endeligt at få opdateret min joblog med ugens ansøgninger - og tilbage er der så kun at krydse fingre, selvom de krydsede fingre snart føles tyndslidt. Jeg trøster mig med, at min uddannelse næppe kunne have været valgt mere rigtigt i forhold til den jeg er, men i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, så er det tilsyneladende mange ting, jeg kunne have valgt anderledes - med fordel. Om jeg så ville trives med det er en helt anden snak og matematisk eller teknisk geni kunne jeg alligevel aldrig have opnået. Så her sidder jeg: nu på jobnet, færdig med ugens jobsøgning - og altså stadig uden job. 

    På sin vis føler jeg mig tættere på et job nu end nogensinde før. Mine ansøgninger er begyndt at få, omend kun en smule - men trods alt, opmærksomhed i bunkerne. Og det betyder jo at de er blevet bedre og ikke mindst, at jeg bliver set som potentiel arbejdskraft i nogle af de mange stillinger jeg er ansøger til. Så mangler vi "bare lige" at nogen vælger mig ud. 

    Og det er så der, at jeg føler at der er lang vej endnu og det er dér jeg frygter om det nogensinde kommer til at ske. Jeg har et godt hoved - det ved jeg. Jeg ved, jeg kan være værdifuld for rigtig mange steder, men spørgsmålet er bare hvornår og hvordan jeg får chancen. Og det tynger mig. Det tynger mig rigtig meget, det her liv som arbejdsløs. Jeg bliver i tvivl om mit værd, om mine kompetencer, om "om jeg kan". Om jeg bliver til noget eller nul. Og det tærer min energi, selvom jeg helst ikke vil være ved det. Men det gør det og det er svært at svinge det  gode humør frem. 

  8. Kun Første Trin, hvor vi indrømmede 100%, at vi var magtesløse over for alkohol, kan praktiseres til fuldkommenhed. Tolv Trin og Tolv Traditioner, Sjette Trin.

    Det der er nedfældet på skrift i AA er ikke en lov, men retningslinjer. Der er kun Et Trin du kan tage 100%, og det er Første Trin. Jeg vil rent faktisk påstå, at jeg har taget det et godt stykke på den anden side af hundrede gange, længe inden jeg overhovedet kom til AA. Jeg var længe inden klar over, at alkohol var ved at slå mig ihjel, så det var let at indrømme, at jeg var magtesløs overfor det, men kunne jeg virkeligt ikke styre mit eget liv? Selvfølgelig kunne jeg det, så jeg drak igen og igen og igen. - Den eneste måde at tage 100% Trinnet, er ved at tage 100% af det. Det er 24-timer ad gangen, og det er mange gange 24-timer siden, det var nødvendigt for mig at tage Første Trin om.

    Har jeg taget Første Trin, til fuldkommenhed?

  9. Hvordan det hele startede - med mit livs kærlighed. 

    Det hele startede da jeg var 18 år gammel. Boede jeg på et opholdssted, på Møn. Jeg har en bedsteven, der også går der. Jeg mødte ham her "Mikkel", og en som hedder "Patrick", sammen med min bedsteven. Det hele var mega mærkeligt - for jeg havde snakket med "Mikkel" mange gange før i tiden, sådan noget - hvor vi bare ikke kunne lide hinanden, så mødte jeg ham i virkeligheden, og mødte også Patrick. Jeg synes virkelig godt om dem, især Mikkel. ♥ Jeg mødte dem flere gange, vi begyndte være sammen sådan 2 gange om ugen, i sommerferien. Jeg blev mere og mere glad for Mikkel. Jeg ringede til ham hver aften, og sagde godnat - og hver morgen. Vi aftalte at tage på bakken sammen, alle sammen. Jeg prøvede rigtig mange forlystelser med Mikkel. Vi begyndte at skrive, sammen hver dag - hele tiden, men i alt det her havde jeg jo en kæreste. Jeg så slog op med, jeg havde ikke flere føleser for ham. Mikkel er mit livs kærlighed, jeg havde aldrig mødt en dreng, som ham før. Han var bare så sød, var der altid for mig, passede på mig, skrev med mig, ringede til mig når jeg havde brug for en at snakke med, han var den dreng - som forstod mig aller bedst, jeg aftalte med Patrick, at komme hjem at sove i en weekend, efterfølgene - Havde jeg en overnatning hos Mikkel - Så var vi kærester, ja .. det gik rimelig hurtigt. Det blev vi også enige om, men vi var også enige om - det var det vi ville. Og at det virkelig skulle være os, han fortalte han har kunne lide mig igennem hele det her spil. Og jeg vil jo også blevet rigtig glad for ham jo, så vi synes det var det rigtige. Jeg boede jo på det her opholdssted på Møn, og han bor jo i københavn - så ja. vi var rigtig langt væk fra hinanden, det kunne jeg ikke holde ud, jeg var alligevel ved at lede efter, lejlighed - jeg kunne ikke klare at bo der på opholdssted - jeg kom jo ikke videre, så ringede til "Min kæreste - Mikkel", og græd, jeg kunne ikke noget dernede, jeg var så ked af det hele tiden, jeg ønskede bare at se ham "mikkel", hele tiden kunne ikke undvære drengen! Han sagde jeg bare kunne komme hjem og være hos ham nogle dage. Og jeg fortalte ham hele historien, han forstod mig 100%, og han sagde jeg bare kunne blive hos ham. Så stoppede jeg på mit opholdssted - og nu har jeg verdens dejligste kæreste, nogle pisse dejlige venner herinde i københavn -og snart igang med skole, når kommunen finder ud af det sidste, hvor - hvornår osv. Det har været en hård kamp, men jeg gjorde hvad min mavefornemmelse sagde. Jeg synes det var det rigtige valg, for mig. :-) 

    - tak fordi du læste med. ♥

  10. Sandmandens tegn

     

    Efter en god nats søvn ved bålet gik vi videre. Milevis omkring os var der bare sand sand og atter sand. Så kom vi til et sted hvor der var klipper og sten rundt omkring. Vi var nået til en stor passage hvor der var klipper på begge sider. “Kom.” Sagde Caleb og gik ind i passagen. Når man kom ind i passagen var der lidt mørkere og lidt køligere. Det var dejligt med noget køligere mod huden end den nådesløse sol. Vi gik lige ved siden af hinanden, Caleb og mig. Vi gik lige så langsomt fremad og spejdede op af siderne af klipperne på begge sider af os. Vi måtte nødt til at være på vagt for ellers kunne vi blive overfaldet af røvere. Det blev smallere og smallere hen ad vejen og til sidst måtte vi stoppe. De to klipper samlede sig højt oppe over os og bredte sig ud igen.

    “Vi kan jo ikke komme igennem.” Sagde jeg.

    “Jo, hvis jeg nu smider bylten over passagen her og kravler over så kan du komme lige bagefter. Jeg skal nok hjælpe dig på den anden side.” Sagde han. Jeg nikkede og han kastede bylten over på den anden side og begyndte at kravle. Han svang sig over de sidste stykke der hvor de to klipper mødtes og hoppede ned på den anden side. Jeg sank en klump og begyndte at kravle. Jord, sten og sand borede sig ind i min hånd og jeg skyndte mig så hurtigt jeg kunne med at komme op øverst. Jeg svang det ene ben over og sad overskrævs hvor de to klipper mødtes. Jeg kiggede ned på Caleb og så noget meget overraskende.

    Der stod en gammel mand med en kniv i hånden bag Caleb. Han havde kniven mod Calebs strube og holdte Caleb for munden. Den gamle mand så meget laset ud. Med meget langt skæg som var helt hvidt og var skaldet. Bag ham stod to-tre andre med knive og buer. De så allesammen lige så lasede ud som den gamle mand.

    “Kom her ned tøs. Så sker der ikke noget med din ven.” Sagde den gamle mand. Jeg overvejede det et øjeblik om det var klogt hvis jeg gjorde det men jeg havde jo intet valg. De havde jo Caleb. Jeg kunne jo ikke bare efterlade ham. Jeg svang benet hen over passagen, langsomt så de kunne så hvad jeg gjorde og hoppede ned på jorden. To mænd var lynhurtigt henne ved mig og greb fat i hver sin arm.

    “God pige. Nu skal du høre her. Hvis i følger med lige så stille og roligt sker der jer ikke noget. Jeg vil sælge jer som slaver til en god pris. Det er ikke så dårligt enda at være slave. Det er ikke så slemt som i tror. Hvis i nu bare følger med her…” Han afbrudte sig selv med et højt AV! Der var en der havde kastet en sten i hovedet på ham! Han tabte kniven og Caleb gjorde sig hurtigt fri. Han løb hurtigt hen til mig og spurgte om jeg var ok. Jeg nikkede og kiggede hen på den gamle mand som havde vendt sig imod de andre og pegede truende på dem.

    “Hvem var det! hvem var det! Sig det nu! Så skal han få med mig at bestille.”

    Alle mændene trådte tilbage og kiggede ned i jorden. Også dem der holdte mig og de gav slip på mig. Så kom der igen en sten flyvende gennem luften og i hovedet på en af de andre mænd “Av!” råbte han. “Hvem var det?!” Råbte han af de andre mænd, men jeg kunne se det ikke var nogle af dem. Jeg holdt øje med klipperne på begge side af os. På højre side lidt foran mig dryssede der lidt sten og støv ned. Aha! Der var nogle deroppe!

    Lige pludselig kom der flere og flere sten regnende ned over mændene der ømøde sig og råbte op “Hve-hvem gjorde det! Stop så!” jeg prikkede til Caleb og pegede derop. Han gjorde store øjne og kunne ikke lade være med at fnise. Jeg kunne heller ikke lade være. Mændene og den gamle mand sprang nu rundt og var sure på alle og enhver.

    “STOOOOP.” Brøllede den gamle mand og alle stod stille. Regnen af sten stoppede og alle kiggede hen på ham.

    “Måske er det dem” Sagde han vredt og indædt han og pegede på Caleb og mig. Åh-Åh. Nu er vi på den.

    “Det var ikke os!” Peb vi begge på samme tid og krøb sammen. Jeg krøb mere sammen end Caleb og Caleb gik ind foran mig da de gik hen imod os. Vi bakkede fra de rasende mænd indtil vi var helt klemt op af passagen. Mændene kom stadig nærmere. Jeg var rigtig bange. Hvad ville de gøre ved os? Fordi jeg stod bag Caleb så kunne jeg ikke se så meget, kun ud til siderne. Derfor var jeg den første der opdagede Sandmanden.

    Sandmanden var høj og tynd. Den var formet som en tornado med vinden der holdt sandet samlet så den svævede. Den havde ingen øjne men ben og arme. Dens hoved havde form som en trekant med spidsen nedad som en hage. Den stod der bare og kiggede ned på os. Den havde en stak sten for fødderne af sig. Nårh så det var den der havde kastet stenene!

    Mændene kom stadig nærmere og Sandmanden gled ned af klippen og om bag dem. Jeg var stadig den eneste der havde opdaget den. Caleb holdt jo øje med mændene og mændene havde kun tanke om at hævne sig efter stenene.

    “Se.” Hviskede jeg i Calebs øre og pegede om bag ved mændene. Han måbede ligesom jeg og bakkede endnu mere så jeg blev mast op af passagen. Det kan jeg godt forstå han gjorde. Sandmanden var blevet endnu større nu og tornede op over mændene. Vinden rejste sig til et brøl og mændene kiggede forskrækkede om bag sig. Vi stod alle bomstille og måbede over Sandmanden. Sådan en findes kun i eventyr, men her var den. Den bøjede sig ned og brøllede af mændene så de blev kastet tilbage af vinden og af sand. Caleb og mig ville også havde fløjet hvis ikke vi stod presset op af passagen. Mændene vendte om mod os og begyndte at skrige og kravle over passagen over os i vild panik. Sandmanden brøllede igen og alle mændene fik en hjælpende hånd væk med vinden. De fløj ud af syne mens de skreg og bad. Caleb og mig var de eneste tilbage af dem alle sammen. Sandmanden vendte blikket imod os og betragtede os. Den havde ikke nogen øjne men jeg kunne mærke at den betragtede os. Det var ikke en ubehagelig stirren, men bare som om den var nysgerrig. Den nikkede umærkeligt til os og forsvandt. Vinden stoppede med at hyle, sandet hvirvlede ikke mere og alt sandet Sandmanden bestod af faldt ned på jorden og ned mellem sprækkerne i den stenede jord. Mig og Caleb gik nogle skridt væk fra passagen og kiggede forbløffet ned på jorden der hvor den var forsvundet.

    “Så findes den virkelig.” Hviskede Caleb og kiggede på mig med store øjne. “Ja. Og den reddede os.” Sagde jeg.

    “Og jeg som troede de var onde ånder der hader mennesker.”Sagde Caleb. Vi kiggede begge to på hinanden og var helt enige. Den her Sandmand var absolut ikk ond. Den hjalp os fra røverne og fik dem væk fra os inden de kunne gøre os fortræd. Jeg gik, rystet, hen og samlede vores bylt op med vores mad og vand og kiggede ned i den.

    “De har taget vores mad!” Råbte jeg forarget. Det var vores eneste mad vi havde. noget tørret kød og lidt brød. Men nu havde vi kun vores vanddunk. “Lad mig se!” Råbte Caleb og gik hen til mig. Han tog bylten og rodede det hele gennem. Han tog hånden op og i hans hånd var der sand.

    “Sand?” Sagde jeg og tog lidt af sandet fra hans hånd. Det var fint og silkeblødt og helt hvidt. “Kunne det være…” Mumlede jeg halvt til mig selv og til Caleb. “Hvad?” Sagde Caleb. “Jeg har hørt en historie en gang om at hvis en Sandmand skulle hjælpe en ville det koste. Nogle plejer at ofre til sandmanden i deres område og bede om beskyttelse. Måske har den taget vores mad som betaling for at den hjalp os?” Sagde jeg.

    “Måske… men hvad er det her?” Han lod sanded sive ud mellem fingrene og havde noget i hånden. Det var en lille firkantet sten med nogle bølger på og små prikker. Tegnet for sand og ørken.

    “Det er hans tegn! Han vil være vores ven! Det har jeg hørt fra de gamle koner i byen. Hvis et overnaturligt væsen giver dig sit tegn er den din ven! Tænk at det kunne ske for os!” Råbte jeg helt ude af begejstring. Caleb kiggede forvirret på mig men så begyndte han at gøre store øjne og begynde at forstå.

    “Betyder det… at vi kan tilkalde ham igen? Kan han hjælpe os igen? Han kan få os gennem ørkenen og hen til Carrisia på ingen tid! Hvordan gør man det. Lad mig nu se… hey!” råbte han. Jeg hev stenen ud af hånden på ham og gemte stenen bag på ryggen.

    “Har du overhovedet ikke hørt historien? Du må kun bruge den i nødstilfælde. Man må ikke bare bruge den fordi det er belejligt. Ellers går stenen i opløsning og han er ikke din ven mere. Se dog at brug hovedet! Nu har han lige været så sød mod os, så skal vi ikke misbruge ham.” Sagde jeg vredt til ham. “Nå okay. Undskyld jeg vidste det ikke. Jeg er ikke så god til historier og eventyr som du er. Så er det jo godt jeg har dig ikk?” Han grinede til mig og vrikkede med øjenbrynene. Jeg kunne ikke lade være med at grine og slå ham på armen.

    Vi blev enige om at lægge stenen tilbage i bylten og stramme den godt til med en snor. Så fortsatte vi med at gå indtil vi var ude af den store passage og ude af de to klipper.

  11. at jeg sidder her i min seng og lytter til jule musik.....og faktis er i live er vildt....for det  burte jeg ikke være.

    det har bestem ikke været en hemmelighed at 2016 har været et hårdt år . måtte stoppe på min udannlse på grund af for meget fravær ( var hele tiden syg)

    M gik fra mig  i sommers og har nu fundet ud af han er gået hen og blivet totalt gak gak, men at jeg hele tiden var syg var også en stor belastning for forholdet.

    MEN at jeg sidder her og er i live fatter jeg ikke, simpelheden fordi jeg ikke burte være i live, for jeg har fundet ud af hvorfor jeg hele tiden var syg og træt.....BÆKKE MINE NYRE ER DØDE.

    jeg blev indlagt for ca 2 månder sidden efter jeg have været til min læge fordi jeg trode det var stresse der fik min hud til at klø som en i helvet, men fik mit livs chok da jeg bliv vækket om mogen og det var politiet der ville høre om jeg var okey .og at jeg skulle ringe til 1813 med det samme, dem jeg så fik fat i og de kunne fortælle mig at jeg havde en blod procendt på 2.....og skulle på hospitalet i en allers helves fart.

    da jeg sad i hospitals sengen og lægen fortalt mig at det var vildt at jeg havde gået rundet med det her i så lang tid uden at kolapse eller ja....dø. var det ligsom alting  gav mening. DET VAR IKKE MIG DER VAR EN HYPOCONDTER  alle de gang jeg havde haft det dårligt og inderst inde hvist der var noget galt , men bare lagt det bagud ....men jeg ender altid med at havde rat .

    jeg ville ønske min ex kunne se det her ...så han kunne se hvor dumt et svin han fagtis havde været over for mig.men han er fortid...

    nu går jeg i dialyse 3 gange om ugen 4 timer og kan virkelig mærke HVOR syg jeg har været.  men underligt nok har det her sygdomsforløb givet mig en ny form for selvtillid. så nu få vi at se hvad formtiden byder på , for nu ved jeg at jeg kan overleve alt hihi   

×