Hop til indhold

Blogs

Vores community blogge

  1. SmilingEyes

     Margit

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    digt 9 dec.jpg

  2. hultsborg

     klaus Grapenlöw

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    Det er med stor sorg, at man ser sit fædre land blive smadret af inkompetente politikere, justitsministre der ikke kan holde justits, ældreministre der ikke holder med de ældre, udenrigsmistre der

    ikke kan Engelsk, og en statsminister der er fuldstændig ligeglad med Danmark og Danskerne, man ser sig i den grad røvrendt af politikere der kun ser på deres egen indtægt og goder, fremfor 

    at se på de arme mennesker som har det svært i hverdagen, jeg mener at for at kunne betjene befolkningen bedst, skal vi have en politimand som justitsminister, en ældre som ældreminister,

    en præst som kirkeminister o.s.v. det kan sgu da ikke være meningen at nogle fuldstændigt uvidende mennesker skal kunne regere mit land.

    endvidere var det vel også på sin plads, at for at blive valgt til folketinget skulle man have 25 års erfaring på arbejdsmarkedet inden man kunne stille op til valg,

    dermed kunne vi sotere alle de børn væk fra politik.

    det var bare min mening

    Hilsen Klaus

  3. Den mørke tid går man nu i møde og det man troede skulle være en god vinter, endte desværre brat!!! Sidder her med en tom følelse som man nu engang gør, når man ved man ikke kan hjælpe et fantastisk menneske som man virkelig på kort tid er blevet glad for.

    En ting at man selv sidder her med en form for kæreste sår i den noget hårdere ende, trods man troede man virkelig havde prøvet det så slemt man kunne, så sidder man samtidig med en man virkelig er glad for, som nu er røget helt ned i kulkælderen og nok er på vej mod en depression.

    Hele startede til en fest som engenlig bare var for at komme ud af lejligheden og opleve noget nyt og møde en masse singler, da jeg selv lige var blevet single nogle måneder forinden.

    Havde på forhånd sat mig for at jeg ikke skulle ud i nogen form for flirt til denne fest og havde på forhånd tjekket gæstelisten ud og ud fra det, kunne jeg se at jeg nok ikke ville falde pladask for nogen til festen. "Desværre" (mener jeg selvfølgelig ikke) blev en sød og charmerende pige inviteret til festen senere på aften af en af de andre mandlige deltagere, da der var kommet nogle afbud. Vil ikke fortælle hele aftenens forløb, men husker ikke hvornår jeg sidst er faldet så godt ind i en samtale med en pige som jeg gjorde den aften/nat. Endte også med at være i byen med hende hele aftenen på tosomhed og indret mindre en fantastisk aften. Da afstanden imellem vores bopæle er noget fra hinanden, har vi ikke kunne date optimalt igennem tiden, men trods alt nået at mødes 6 gange på 1½ måned.

    Før jeg kommer ind på slutningen af historien, skal det siges at det ikke bare har været en dans på roser igennem hele forløbet. Hun valgte efter nogle uger at stoppe vores "date´s", men måtte erkende hun ikke ville give helt slip alligevel og kom spontant til min bopæl samme aften, da hun inderligt havde fortrudt. 

    Men til det triste, siden gik det ned ad for hende personligt sidenhen. Den ene dårlige nyhed efter den anden og for at sige det mildt, har aldrig i mit liv mødt en pige/person/menneske der har fået så meget at tænke over på så kort tid. Hver uge de sidste 3 uger har problemerne bare ophobet sig og nu kan hun virkelig ikke mere. Hun er desværre mentalt færdig og vil ikke nævne tingene der er sket, men desværre satte det i sidste ende en stopper for vores date´s. Har stadig en smule kontakt over sms, men hun har P.t ikke overskud til nogen form for støtte og vil helst bare være alene på de tidspunkter af dagen, hvor hun er alene hjemme (bor ikke alene). 

    Jeg kan ikke (selvom jeg ville ønske det) ikke løse hendes problemer og desværre heller ikke mulighed for at være der mere for hende end jeg har tilbudt allerede. Men at huske på sidste samtale med hende, hvor hun er helt knækket og færdig, den gør stadig så ondt, helt ind i sindet, Ingen skulle udsættes for så meget på en gang og slet ikke personer som vitterlig ikke kan gøre for at være så uheldig.

    Jeg prøver at være på den positive side i min egen hjerne, da jeg alligevel er magtesløs og ikke kan gøre hverken fra eller til, så krydser alt jeg har, for at hun virkelig bare får en smule åbenbaring inden for kort tid, før det går ud over hende og de nærmeste. Og jeg i sidste ende måske kan være så heldig at få det samme glade, smilende, positive menneske at se igen. Har før prøvet være forelsket, men denne gang må jeg erkende, at det er helt anderledes. Og smerten ved at tænke på at hun få dage forinden hun gik helt ned, var i strålende humør, puttede sig ind til mig og alt var som sådan ok, så nu er en helt anden, det gør ondt. 

    Mit næste skridt??? Der er desværre ikke meget mere at gøre end at støtte på den måde hun vil have støtte på, hvis hun forsat ønsker det. Når man er nede og bunde, så ser man desværre alt på en negativ måde og ser ingen udvej.... 

    Den mørke tid er kommet og med det mener jeg ikke kun vejret. Håber jeg selv kan klare savnet, men er opsat på at ikke give slip.

    Ha en fantastisk tid derude DD brugere. 

    Ps. Kunne have skrevet 10 sider mere.... Ak ja, den kærlighed <3 

  4. Profil2

     Vigtigheden af at være ærlig.

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Jeg har den mest fantastiske kæreste. Han er utroligt omsorgsfuld og varm. Han er sjov, han er hyggelig, han er ærlig, han er meget voksen. – Han forstår mennesker, og han forstår, at ingen mennesker er ens, og han udtrykker fuld forståelse for mine holdninger, selvom han ikke altid er enig. Hans personlighed er vanvittigt dejlig. Dog føles det som om, der mangler noget. Jeg overvejer sommetider at stoppe forholdet. Men det svinger. Det svinger meget. Jeg kan det ene øjeblik tænke, at jeg elsker ham mere end noget andet, og det næste øjeblik strømmer følelsen af mangel ind over mig.
    Han mistede sin far for et års tid siden, han mistede i samme omgang hans arbejde og hans kæreste, og han gik ned med stress. I og med, han mistede faren for næsten et år siden, tænker han rigtig meget på ham for tiden. Det påvirker hans humør rigtig meget, og det er selvfølgelig helt forståeligt.
    Han giver ofte udtryk for, at jeg er det bedste, der nogensinde er sket ham, og at jeg gør denne svære tid lettere for ham. Vi har kun været sammen i to måneder, og jeg føler mig på en eller andet måde fanget, når han fortæller mig sådanne ting. Jeg befinder mig i så meget tvivl omkring, om det skal være os to. Jeg trives i hans selskab. Jeg føler mig godt tilpas, og jeg føler, jeg er hjemme, når jeg er sammen med ham. Og så strømmer følelsen ind over mig..
    Jeg fortalte jer for nyligt, at jeg har haft tanker om polyamorøsitet, og at jeg sagtens kunne se mig selv i det. Så blev jeg forelsket og har lagt tankerne lidt bag mig. Men dér de var igen. Der er to fantastiske mænd, som jeg (igen) har fået følelser for. Jeg kunne ikke forestille mig at være sammen med kun den ene eller den anden eller den tredje. Jeg har lyst til at være sammen med dem alle tre. Måske de supplerer hinanden.
    Det er sådan, jeg føler. Jeg føler mig forelsket og tryllebundet af tre forskellige mænd. Ingen af dem har for mig potentiale til, som den eneste, at leve med mig resten af mit liv. Ingen af dem ser jeg som far til mine eventuelle fremtidige børn. Ingen af dem fylder mit hjerte 100 %. – Hvis jeg nogensinde finder en mand, der kan dette, vil jeg blive med ham for altid. Men jeg tror ikke på, det findes. Jeg tror ikke på den eneste ene. Jeg tror på, at et længerevarigt kærlighedsliv kræver disciplin og kræver, at det er dét, man vil have. Men dét vil jeg ikke nødvendigvis have. Jeg vil ikke nøjes. Jeg ønsker at finde den mand, der kan og tør tage imod hele mit hjerte. Men igen – jeg tror ikke på, at han findes.
    Mit hjerte kan aldrig rumme for meget kærlighed. Mit hjerte kan aldrig give for meget kærlighed fra sig. Kærlighed er alt.
    Kærlighed er, hvad man gør det til. Alt er, hvad man gør det til. Jeg gør kærlighed til noget alt for avanceret disse dage. Kærlighed er egentlig simpel. Det er følelser, og jeg kan mærke mine følelser meget tydeligt, hele tiden. Det har jeg for vane at væmmes ved. Men hvorfor dog det? Jeg er bange. Jeg er så bange for at miste og for at såre. Med andre ord; jeg er bange for at være ærlig og vise mit dybeste jeg for derefter at miste dem, jeg elsker.
    Man kunne komme til mange konklusioner; Jeg er ensom. Jeg er tryghedsnarkoman. Jeg er kærlighedsafhæng. Ja. Det er en del af mig. Hvorfor skal jeg forsøge at ændre på det? – Jeg tænker, man skal omfavne alle sider af sig selv og tænke med sig selv, om man ønsker at prøve at ændre disse sider. – For sin egen skyld. Jeg har overvejet. Jeg er ligeså stille begyndt at omfavne disse sider, og jeg ønsker ikke at ændre på dem.
    Ærlighed er en del af kærlighed. Det er så vigtigt at være ærlig. At være ærlig overfor sig selv og andre. Hvis man ikke er ærlig, viser man hverken sig selv eller andre, hvem man er. Hvis ingen ved, hvem du er, vil ingen nogensinde elske dig for dig og alt det, du indeholder.

    Jeg har taget en beslutning. Jeg vil være ærlig. Jeg vil ikke længere gemme mig.
    Jeg tager hjem til min kæreste i aften. Jeg vil fortælle præcist, hvordan jeg føler. Jeg vil måske miste ham. Men hvis han efter i aften ikke ønsker at være sammen med mig længere, så er det heller ikke en kærlighed, jeg ønsker.

  5. Jeg er bange, utrolig bange for at dumpe. Jeg synes selv det har været en dårlig speciale skrivning, og der er sket så meget lort med den, at jeg bare ikke tror den kan bestås. Jeg ved det ikke! Skal op på tirsdag, og kan nærmest ikke sove. Frygter, at jeg skal til at lave det om. Jeg ved ikke, jeg har bare behov for, at der er en der vil kunne læse opgaven igennem og sige - ved du hvad, bare rolig, du består. Så vil jeg være glad. Jeg ved ikke hvad der vil komme til at ske. Jeg forbereder mig og forbereder mig, men ved ikke om det er rigtigt eller nok :(

  6. Nu sidder vi i en rutchebane. Vi glæder os til turen, til suset i maven, til et godt grin og en skuffelse over turen ikke fortsatte.

    livet er for kort til at være ulykkelig. Vi har alle de dage der er hårdere og komme igennem end andre. Dage hvor vi har lyst til at give ansvaret fra os og proppe dynen langt over morgenhåret. Så er vi jo også fri for dårlig hår dag :rolf:

    ja de dage kender vi alle til. For mig og mange andre der lider af personlighedsfortyrelse borderline eller lign. Kan en dårlig dag godt gå hen at forlænge sig til en dårlig periode. Men man kan jo ikke skjule det morgenhår i evigheder *love* 

    image.jpeg 

    det kan være ekstremt hårdt at rette ind til højre, hvis man er i en dårlig periode. En periode hvor man mister noget af troen på at man kan komme igen. Nå at rette ind til højre og komme tilbage på sin rejse. På sin rutsjebanetur. Ja tilbage til sit liv. Men som min fantastiske alkoholrådgiver altid siger "op på hesten igen HVER GANG du falder af" og efter jeg begyndte at stoppe med at dunke mig selv oveni hovedet for fejl og mangler, ja så blev hele min verden straks større. Jeg blev bedre til at hvile i mig selv. image.jpeg

    Vi falder og vi rejser os. Det er en del af hele det eventyr vi er på. Når man er faldet ned i mørket, ja så er der efter min mening ALTID en vej tilbage. 

    Efter selv at have følt jeg aldrig og jeg mener ALDRIG kom tilbage til min livsgnist. Så har jeg faktisk lært at forstå mig selv, give mig selv ormsorg og meget mere til, ved netop at være helt dernede hvor livet gør ondt. Man skal sku ikke altid tage det som skidt at man falder af den hest der løber så skide hurtigt at man har svært ved at følge med. Man falder ned, man slår sig, også sætter man sig sku op igen og giver det et forsøg til. At mærke, føle og give lidt slip er ikke helt dårligt. Det kommer godt tilbage og man har fået endnu en lektie læst.image.jpeg

    Bliv ved med at kæmp, forsæt med at tro på dig selv. Og stå aldrig af en rutsjebane der køre på fulde drøn.. Det går op og ned men at lære mere om sig selv bliver aldrig kedeligt*love* 

  7. Hej igen DD-mennesker

     

    Jeg nu i en længere periode haft mange problemer med min kæreste, men synes han er begyndt at tage mere og mere af min frihed fra mig, fordi han har haft dårlige erfaringer med ekskærester.

     

    Jeg må ikke sove ude, hverken hos familie eller veninder.. Han vil sågar ikke engang tage ud for at hente mig, hvis det bliver for sent..

    Han så sent som i dag, 23-10-2016, at hvis jeg sov ude skulle jeg ikke komme igen.. Fordi jeg så ikke var velkommen herhjemme mere..

    Hvorimod jeg er enormt large, ifølge min mor, far og en veninde.. Jeg accepterer mit "fængsel", bukker under når han presser mig (gentager spørgsmål, til jeg siger ja), tager mig primært alene af vores fælles søn.. Alt imens han, bl.a. i skrivende stund, er hos en kammerat.

     

    Jeg er træt, udkørt, slidt ned og har mest af alt lyst til at ende mit, men det ville jeg ikke kunne være bekendt overfor min søn..

    Jeg græder mig i søvn lagt de fleste nætter, da jeg pga. min søns og min egen sygdom har mistet min uddannelse, fordi han ville have mistet sit job hvis han tog barn-fri mere end 3 dage i løbet af en måned.

    Dvs. vi er nu begge på bistand og han holder sin økonomi "hemmelig" for mig.. Han sagde f.eks. at han ikke havde flere penge i sidste uge, men alligevel kan han købe cigaretter og øl..

     

    Han holder ikke hvad han lover mig eller svarer mig og sms når han er ude, men forventer jeg gør når jeg er ude med vores søn..

     

    Ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere..

     

    _Problemet_

  8. moralskekatastrofe

     Nogetmedsvamp

      Indlæg: 1    Kommentarer: 0

    Seneste indlæg

    Du fylder for meget.
    Jeg skal passe på dine armbevægelser og dit ego.
    Jeg blev sur i nat da jeg gik på toilettet og der, da jeg kom tilbage, sad en pige på min plads.
    For jeg kan ikke regne ud om du er syg game-player eller bare ualmindeligt kølig.
    Og jeg kan ikke lide, at jeg føler mig kejtet og substansløs når du er i nærheden
    Og jeg fortæller mig selv, at det giver god mening at du bager på andre, for det er jo mig, der ikke virker specielt interesseret.
    Jeg er irriteret over, at dit ego kan rumme, at jeg går min vej
    Jeg håber ikke du opdagede, hvor skidesur jeg var, for jeg prøvede faktisk at være det mest cool menneske i verden, der bare ledte efter en bedre fest.
    Det havde nok virket mere overbevisende, hvis jeg havde set dig i øjnene.
     
    Og forresten synes jeg virkelig ikke, at racistiske jokes er sjove. Grow the fuck up. Og jeg synes godt du kunne have sagt undskyld da du druknede din vens telefon i øl. 
    Og hvis jeg skal være ærlig, ikke? Så køber jeg ikke din “jeg er skideligeglad”-attitude 100%. Den virker indstuderet ligesom dine scoreritualer.amanita_muscaria_fly_agaric beautiful mushroom photography.jpg
  9. I fredags skulle jeg for første gang prøve at mødes med en fyr jeg var kommet i kontakt med gennem netdating. Jeg havde skrevet med ham noget tid forinden og havde en ide om at han var en sød fyr og så var han ret lække ifølge hans billeder.

    Jeg havde lidt sommerfugle i maven, men ikke så meget som jeg havde troet jeg ville. Vi havde aftalt at mødes neutralt ude i byen og så gå en tur sammen. Jeg så ham komme gående på lang afstand hen mod det aftalte mødested og da han kom hen til mig gav han et sådan lidt akavet kram. Altså er det normalt man krammer på første date? måske er det mig men jeg foretrækker at kende folk inden de kommer så tæt på. Nå men vi var heldige med vejret hvor solen kiggede frem under vores gåtur og det var egentlig meget hyggeligt. 

    Det var mest mig som snakkede men når han åbnede munden kom der noget fornuftigt ud af den. Tror vi gik sammen en lille time inden vi gik hvert til sit og aftalte at skrives ved.

    Nu har jeg så brugt weekenden til at fordøje mødet og tænke nærmere over ham. Det var ikke sådan det sagde klik og jeg bare blev forelsket, men han virker sød og jeg kan godt se nogle ligheder mellem os. Han er måske ikke helt så lækker i virkeligheden som på hans fotos fra datingprofilen, men det er jo heller ikke det som er det afgørende. 

    Det er lidt mærkeligt at møde en potentiel kæreste på den her måde for det er som om man kender hinanden allerede inden man mødes fordi man har skrevet en masse sammen på nettet. Mine andre kærester har jeg mødt og hurtigt blevet forelsker i og kysset med og først derefter lært dem at kende.

    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene men nu giver jeg det en chance.

  10. OM DENNE BLOG
    Først velkommen til min allerførste blogspot.  Det er en sjov størrelse og måske er det plat. Eller også er det et godt alternativ til en overtryksventil?

     

    Men nu du er trådt ind i mit lille univers så vil jeg lede dig til sagens kerne.

     

    Måske jeg har en vævefejl på toppen det vil jeg ikke udelukke. Men jeg får simpelthen spat af nogle mænd.

     

    Jeg har tabt 70 kg hurra for det. Jeg har aldrig været socialt hæmmet af min enorme overvægt og har aldrig spildt et minut på at spekulere over hvad andre synes om mig. Kunne de ikke li mig var det iorden med mig.. Men i mænds øjne var jeg nok ikke den mest attraktive og så alligevel.  Jeg har nogle sider som mænd åbenbart finder eventyrligt tiltrækkende.

     

    Nu har jeg efter 12 år i faste forhold valgt singlelivet. Jeg nyder hver dag og synes det er fantastisk at få lov at være mig og finde ud af hvad jeg egentlig er for en, naturligvis også forside jeg har været gennem en stor forandring.

     

    En del fyre giver mig en masse opmærksomhed og vil enormt gerne skrive og ses... Men det er ikke til at tage fejl af, hvad agendaen er. To sms'er og så har vi ligesom sendt tankegangen under bæltestedet.  Det er som om, at de ser det som enormt vigtigt i en dating-situation - hvor målet umiddelbart skulle være at finde hende man skulle blive gammel med - synes det er vigtigere at vide hvad jeg tænder på og er til fremfor at vide hvad jeg laver til hverdag, hvor gammel jeg er, hvilke interesser jeg har og så videre.

     

    Jeg får simpelthen snart et hysterisk anfald... en eller anden tilfældig mand ser mig på Facebook i en eller anden tilfældig gruppe - prikker til mig eller sender mig en venneanmodning men bruger ikke ét sekund på at smide en besked som reelt kunne være så simpel som "Hejsa - jeg så dig i den og den gruppe og synes du ser enormt sød ud. Har du lyst at lære mig bedre at kende? Mvh xxxx"

     

    Reagere jeg ikke kan der komme en besked og i løbet af 2-3 beskeder er der seksuelle undertoner. 

     

    Undskyld mig! Men mit profilbillede er et helt almindeligt portræt af mit ansigt. Det er hverken overloaded med makeup eller andet der skulle udstråler "jeg er her kun for at finde en knaldebuddy"

    Hvad er det der gør at mænd tror de kan tillade sig alt. Hvad med at spørge hvem jeg i stedet for hvad jeg er til.  Eller først og fremmest konstatere at da jeg nu er single om jeg så søger en Sexpartner eller en kæreste eller slet ingen ting ?

  11. I forlængelse af sidste blog indlæg, har jeg gjort mig en masse tanker om, den måde vi som mennesker kategoriser hinanden på.

    Jeg har personligt altid været i en konflikt med mig selv om, hvorvidt jeg dømte folk. Selvom alt i mig skreg på, at jeg ikke ville være et fordømmende menneske. Det var nærmeste som om, at jo mere bevidst jeg var om min adfærd, jo værre blev det.

    Efter at have læst om kategorisering, er jeg heldigvis blevet meget klogere. Klogere på at vi som mennesker har brug for at kategoriser, for at forstå.

    Kategorisering kan have et negativt udfald, fordi det kan føre til

    è Stereotypering

    è Stigmatisering

    è Diskrimination

    Men for at få noget positivt ud af kategorisering, er jeg nød til at forstå hvordan mennesker handler og det kan jeg kun gøre ved at sætte det op imod noget jeg kender, for derefter at kaste et andet lys på det jeg ser.

    Ikke mindst bliver jeg udfordret i min egen tilgang til, hvordan jeg møder mennesker, men jeg bliver dobbelt udfordret fordi, jeg nu også har en anden kultur at forholde mig til. Og kan jeg på nogen måde bruge den kultur jeg er vokset op i til noget i et land som Thailand, som er så forskelligt – Jo, det kan jeg… Anerkendelse – det er ordet der betyder mest for mig – I anerkendelse, ligger nemlig mødet med det individuelle menneske, som vi alle, i min optik, bør møde ligeværdigt – Uanset hudfarve og kultur.

    Til tider føler jeg mig, fuldstændig revet op med rod, kastet op i luften og med en kamp mod tyngdekraftens kraft, skal jeg nå at samle alle rødder, inden de lander på jorden igen – Heldigvis er jeg under uddannelse og ser det bestemt som en god og sund proces.  - og heldigvis skal jeg ikke lande med noget der er rigtigt eller forkert, men derimod finde ud, hvad der er rigtigt for mig.

    At Vise på vej med at være bevist om egen handlinger, rykker noget. Det spreder sig som ringe i vandet og jeg ser en forskel i den måde jeg håndtere konflikter på.

    IMG_4055 (1).JPG

    IMG_4060 (1).JPG

    IMG_4064 (1).JPG

×