Hop til indhold
Pips71

Blog Pips71

Indlæg: 348    Kommentarer: 640   
Se mere fra Blog Pips71

Om denne blog

Indlæg i denne blog

Pips71

...på min læges hjemmeside. Det gik fint med to af produkterne, men det sidste kunne jeg først bestille igen d. 18.11.17. Dét kan jeg jo ikke bruge til noget, eftersom jeg ikke har flere, når jeg har taget søndags ration. (Jeg doserer altid medicin til en uge ad gangen - det gør det mere overskueligt, og jeg skal ikke have fat i pilleglas og blisterpakker hver eneste dag.) Jeg må lige prøve at ringe til lægehuset og se, om de vil bestille dem til mig alligevel... (Det ville de godt. Pyha!)

Torsdag i sidste uge tog jeg et skridt ud i en ukendt verden: Jeg begyndte til teori, med henblik på at få kørekort til bil. (Mine forældre vil betale for det, fordi de har ønsket at lade os 4 børn få lidt arv på forskud. Men pga. reglerne om formue, når man er på kontanthjælp, ville det være dumt at lade mig arve - i stedet fandt vi ud af denne løsning, hvor de så i stedet betaler for mit kørekort.) Det er skræmmende og angstprovokerende ad H til, men samtidig virker det også bare som en kanon god løsning, der vil give mig større frihed og flere muligheder, end jeg har nu. I aften skal jeg til 2. omgang teori.

Det føles lidt underligt at sidde dér blandt en flok 16-17-årige unge mennesker, som jeg snildt kunne være mor til,  -men på den anden side så går jeg jo ikke til teori for at finde nye venner. Kørelæreren er en ældre kone, som virker meget frisk og bramfri - jeg er blevet anbefalet at tage kørekort hos hende, og da jeg ringede til hende onsdag i sidste uge, og det viste sig, der var plads på holdet, som startede dagen efter, var det om at tage en hurtig beslutning. Det eneste trælse, der lige er at sige om det, er at teorien ligger fra 18 til 19.30/19.45 - hvilket betyder at vi er nødt til at spise aftensmad allerede kl. 17... Nå, igen - det er en periode, det handler om, så mon ikke vi overlever alle sammen.

I disse dage er Storebror her. Han kom i går eftermiddags og bliver til enten søndag eller mandag. Jeg har lovet at klippe hans hår - det nåede vi ikke sidst han var her, så det trænger! -, og så skal han med til Mortens Aften hos svigerforældrene i morgen, og med til min mors fødselsdag på lørdag. I aften får han lov at være "barnepige" (for Knægten, som på det tidspunkt gerne skulle ligge i sin seng), mens Manden henter mig i Grindsted (efter teori), for så laver vi lige en lille LIDL-indkøbstur ud af det.

Jeg er i fuld gang med dét dobbelte sengetæppe, som Manden og jeg selv skal have. Det er strikkede firkanter ("lapper") på 10x10 cm., som så bliver syet sammen. Der skal være 22 rækker med 23 firkanter i hver, hvilket vil sige i alt 506 lapper. Jeg HAR strikket de første 17 rækker, og noget af de efterfølgende 3, så det nærmer sig da en afslutning. Det er en rar syssel at sidde med om aftenen, når jeg alligevel er landet i sofaen foran TV'et, i hvert fald de aftener, hvor hænderne ikke er alt for gigt-plagede. Forrige år strikkede jeg et (enkeltmands)-sengetæppe til Knægten, som han fik i julegave, og sidste år til jul var det Storebrors tur. Han fik dog et til dobbeltseng, så det havde taget noget længere tid. Nu, hvor jeg kan begynde at se en ende på vores eget tæppe, har jeg besluttet at jeg vil strikke ét til mine forældre, som de får, når de har guldbryllup i februar 2020. Så er der god tid til at nå det...

Jeg skal til at gøre mig klar til at komme ud af huset: Jeg skal til lægen og have lavet lægeattest med henblik på kørekortet. (Minder lige mig selv om, at jeg skal huske et pasfoto og så de 400 kr. i kontanter, det koster.) Heldigvis har jeg aftalt med Storebror, at han laver aftensmad i dag, for så kan jeg koncentrere mig om at lave lektier med Knægten, når jeg er hjemme igen - der skulle jo også gerne være bare lidt gas tilbage i ballonen, når jeg sidder i teorilokalet i aften! ;-)

Pips71

Et lille pip fra Pips

Det er skolernes efterårsferie, og derfor er Knægten hjemme på fuld tid.

Vi lagde ud med at have gæster i lørdags, vores venner fra Sønderjylland. De kom ved 15.30-tiden, hvor vi fik hjemmebagte boller, til aften fik vi købe-familie-pizza og til dessert Mums-kage. Det var rigtig hyggeligt at se dem - men hold da op, hvor var jeg træt, da de tog hjem! De er nogle skønne mennesker, men også meget højlydte og "fylder meget", så det er ind imellem noget af et virvar at være sammen med dem. Ofte ved man ikke, hvem man skal lytte til, da de taler højt og meget og i munden på hinanden, og afbryder alt og alle på deres vej! :storsmil: Men altså, det VAR hyggeligt at være sammen med dem! :)

Søndag tog Manden på tur med sine forældre og en kammerat, og om eftermiddagen dukkede min gl. gymnasieveninde med 9-årig datter op. De skulle være feriegæster hos os indtil tirsdag aften. Søndag gik mest med at få fulgt op på, hvad der er sket hos dem og hos os siden sidst, og med at planlægge/aftale, hvad de næste par dage skulle indeholde. Egentligt havde vi snakket om at tage til Varde mandag, hvor vi kunne bowle gratis i Lerpøthallen (hvis vi var heldige at få en bane), men i stedet blev vi enige om at tage i Legoland mandag, og så kunne vi jo se på, om vi gad noget om tirsdagen.

Manden har ikke ferie, så han stod tidligt op mandag morgen og drog på arbejde. Vi andre sov lidt længere - nogle af os, i det mindste... - og fik pakket og gjort klar til at tage i Legoland.  Medbragte madpakker og vand + tallerkner, bestik og krus. Min veninde betalte indgangsprisen (vi havde en kupon med 50% rabat for op til 5 personer), og så gav jeg ungerne en is hver senere. Jeg havde ikke haft råd, hvis jeg selv skulle betale indgangen, men dén ville hun heldigvis hellere end gerne betale! *love*

I går, tirsdag, blev en meget stille og rolig dag. Vi var alle 4 trætte ovenpå turen i Legoland, så der blev primært lavet stille sysler - bl.a. lavede ungerne græskarhoveder. Omkring kl. 14.30 trængte vi - i hvert fald vi to voksne - til at komme ud og få noget luft, så vi hev ungerne med, og kørte en tur ned til byen, hvor vi først samlede en pose kastanjer, og bagefter fandt vej om til en legeplads midt i byen. På hjemvejen var vi forbi Brugsen, hvor jeg bl.a. skulle hente medicin. Dét til Knægten VAR kommet, men det var mit ikke, så det har jeg bedt Manden om at hente på vej hjem fra job i dag.

Veninden og datteren kørte hjem i går aftes, efter vi havde spist aftensmad. Knægten blev puttet, men stod op igen pga. mavepine - men efter et stykke tid gik han nu ind igen, og nåede at falde i søvn, inden jeg havde været på toilet og ville kigge ind til ham. Manden smuttede en tur hjem til sine forældre, så jeg hyggede lidt alene med tv og varm kakao.

I dag havde Knægten egentligt en aftale med en skolekammerat. De skulle lege sammen, enten her eller hos kammeraten, - men Knægten har stadig ondt i maven, og er nok også bare rigeligt brugt efter 4 dage med gæster, så han frabad sig faktisk at få besøg/skulle derned. Jeg skrev med legekammeratens mor, eftersom kammeratens søn gik direkte på telefonsvarer, når Knægten ringede til ham, og vi har aftalt, at de i stedet må finde en dag, når skolen starter igen.

Jeg havde egentligt også brug for en dag uden planer, så når jeg skal være helt ærlig, passer det mig fint, at legeaftalen blev aflyst. I morgen får Knægten besøg af en dreng, han gik i børnehave med, og som han legede rigtig meget med dengang. De har leget sammen, men med store mellemrum, i tiden siden. Fordi den anden dreng flyttede et godt stykke væk, blev det efterhånden sjældnere og sjældnere, og pt. har de ikke leget sammen siden sidste år i efterårsferien. Nu mødte vi dem så tilfældigvis i Legoland i mandags, og eftersom den anden dreng er på ferie hos sin mormor, der bor i området heromkring, aftalte vi, at han skulle komme og lege torsdag.

I morgen eftermiddag, når Manden kører fra arbejde, skal han hente vores Selvvalgte Bonus Storesøster (SBS) v. bussen. Hun kommer til en enkelt overnatning, og skal hjem igen fredag eftermiddag. Efter at hun og hendes mor flyttede til Sjælland for nogle år siden, er kontakten blevet mindre og mindre, og vi har ikke set SBS siden sidste sommer. Det skal nok blive hyggeligt lige at få en opdatering på hendes liv, selvom visitten bliver kort i denne omgang.

Lørdag står den på fødselsdag hos Mandens fætter i Esbjerg, og søndag skal Knægten til fødselsdag hos 2 drenge fra skolen - og så er dén efterårsferie jo slut!

________________________________________________________________________________________

Min situation er pt. at jeg er stoppet i praktik. (Kan ikke huske, om jeg har nævnt det herinde.) Vi - min konsulent på JobCentret og jeg - er i gang med at samle sammen til rehabiliteringsmøde, hvor det skal afgøres, om jeg enten skal i ressourceforløb, have flexjob eller på førtidspension. Susses-raten fra min praktik, hvor jeg ikke engang kunne holde til 1 time 1 dag om ugen, er ikke ligefrem gunstig med henblik på flexjob. Så jeg tror selv, jeg ryger på ressourceforløb - hvilket alt andet lige også vil være langt bedre end nu, hvor jeg er "holdt fast" i kontanthjælpskassen. Dér hører jeg på ingen måde til, værende kronisk syg både fysisk og psykisk. Fordelene ved ressourceforløb fremfor kontanthjælp er mange, men jeg orker ikke at liste dem op her. Kan blot bede jer om at krydse fingre på mine vegne! ;)

Nå, opvasken i køkkenet hopper desværre ikke selv i opvaskemaskinen, og rodet her i stuen fjerner desværre heller ikke sig selv, så jeg må hellere lige nuppet et aktivt kvarter, for at få styr på det værste.

Ha' det godt derude, alle DD'ere! :-h

 

Pips71

I løbet af omtrent...

...tre timer har vi fået 40 mm. vand!!! Hold da maule, en omgang vandplask! Knægten ringede grædende fra skolen, at han simpelthen ikke kunne cykle hjem i det vejr - han ville mindst fryse ihjel! Jeg fik ham dog overbevist om, at han SKULLE afsted på jernhesten, og så lovede jeg at hjælpe med varmt, tørt tøj, når han ankommer. Desuden laver jeg en gang varm kakao - det er vist ikke for meget, efter sådan en tur på "vandcykel"! ;)

I formiddag har jeg haft besøg af en gl. gymnasieveninde, som pt. går sygemeldt pga. stress. Det var dejligt at se hende og snakke med hende igen - og også rart at være sammen med én, der kan kende mange af de ting, man (jeg) slås med. Depression og angst ligner på mange måder stress, om end det er i en lidt mere permanent tilstand - så vi fik vendt og drejet rigtig mange situationer. Heldigvis var der også plads til en masse grin og sjov, ikke mindst på baggrund af min fødselsdag, som bl.a. blev fejret i mandags med deltagelse af hende og 4 andre gæster.

Oprindeligt var det meningen, jeg skulle have haft besøg af min gamle "fælleshjælps-gruppe" i dag fra ca. 15.30 til ca. 18.30, men det er blevet aflyst, da to (ud af fem) har meldt afbud. Vi må se, om vi snart finder en anden dag at ses. Det virker som om specielt én af dem ikke er sååååå interesseret i at genoptage kontakten, som jo har været brudt i omtrent 1½ år - og så ville det, set med mine øjne, være bedre bare at melde dét ud, i stedet for at hænge lidt med på sidelinjen og så aflyse hver gang.

^*^*^*^*^*^*^*^*^*^*^*^

Nå, så gik der lige knapt en time, og vi er nu oppe på 45,3 mm. regn. Knægten har fået sin varme kakao, og sidder nu og er i gang med at lave sine lektier.

Tilbage til min fødselsdag i mandags, som blev fejret allerede søndag, hvor mine forældre, Mandens forældre og Mandens søster og svoger var inviteret. Vi havde en rigtig hyggelig dag. Storebror var kommet herhjem på weekend, og var god til at give en hånd med ved alle forberedelserne. Jeg havde egentligt besluttet, at jeg ville bestille pålægskagemand, for at slippe for en del af postyret med madlavning mv., men fordi det skulle holdes SØNDAG, kunne det ikke lade sig gøre, fordi de steder, der er i acceptabel køreafstand herfra, alle holdt lukket søndag. Ærgerligt!

Nåmmen, jeg havde allerede fredag bagt kage, så dét var af vejen, og så endte det simpelthen med købe-rugbrød og -boller fra BILKA, tilsat pålæg, lun leverpostej, æg & rejer mv., og således blev der jo et anstændigt arrangement ud af det alligevel. Efter frokosten stod den på have-hygge, bl.a. med en turnering "nosse-golf", og nogle af mændene var rundt at besigtige grunden, plus de sparkede dæk i værkstedet - og så var alle jo glade! :P

Mandag, hvor jeg "rigtigt" havde fødselsdag, havde jeg - som tidligere nævnt - inviteret nogle veninder. Det skulle ikke være det vilde, blot et par hyggelige timer i godt selskab - fordi det er for kedeligt at sidde alene og glo på sin fødselsdag. Heldigvis havde Storebror valgt at blive her til mandag, så han hjalp mig med forberedelserne til tøsefrokosten. Det blev nogenlunde samme menu som dagen i forvejen, men jeg brugte dem som prøvekaniner på en kageopskrift, jeg havde fundet på nettet. Og manner, den var god!!! *love*

Mandag eftermiddag skulle Knægten have en prøve-ride-time i en rideklub i nærheden. Han har i flere år snakket om, at han gerne ville gå til ridning, men det har ligget udenfor vores økonomiske formåen, PLUS jeg ikke har kunnet køre ham til/fra. Det forholder sig alt sammen stadig således, men nu er der måske kommet en lille åbning: Den nye sagsbehandler, vi har fået hos BOF (Børn og familier) v. Varde Kommune, mente det ville give rigtig god mening, at de gik ind og betalte for ham, så det var en del af hans handleplan. Jeg mangler dog hendes endelige tilsagn, og jeg tør ikke helt tro på, det kommer til at falde i hak, inden jeg ser dén! 

Nu har Knægten jo i flere år givet udtryk for, at han gerne ville gå til ridning, men da jeg så i sidste uge fortalte ham, at jeg havde fået lavet en aftale på hans vegne, flippede han fuldstændig ud! Han skulle i hvert fald IKKE gå til ridning, og jeg måtte da være splitter gal, når jeg troede, at han ville op på sådan en stor skabning. Osv osv osv! Jeg var derfor ret spændt på, hvordan han ville tage det, når vi så VAR derude - men heldigvis blev samtlige bekymringer gjort til skamme! Han ELSKEDE det!!! Og han glæder sig VILDT til næste mandag, hvor han skal afsted igen! :D (Så håber jeg jo bare, vi får "grønt lys" fra sagsbehandleren inden da...!)

 

Pips71

Jeg tager lige en...

...lille pause i dagens program, inden jeg fortsætter med mine huslige gøremål. Jeg har lagt tøj, håndklæder og sengelinned sammen fra de sidste 3 uger - overskuddet har ikke været der til det, og derfor er bunkerne bare vokset og vokset. Det tog sin tid at komme til bunds i bunkerne - men nu er det hele heldigvis lagt sammen og på plads - DEJLIGT!

I eftermiddag + aften får vi besøg af nogle gode venner fra Esbjerg. Det er ved at være et stykke tid siden, de sidst var herude, og vi glæder os til at se dem. Vi var til bryllup hos dem 1. juli, en rigtig dejlig dag med skønt vejr og god stemning. Jeg holdt endda ud helt til ved 23-tiden, hvilket efterhånden er ved at høre til sjældenhederne.

Jeg har gennem de seneste uger været til røntgen af hhv. nakke, skuldre, arme, hænder, ryg, hofter, bækken, knæ, ankler og fødder. På nær nakke og skuldre er der slidgigt i alle led. Jeg er jo desværre ikke overrasket, for det er jo dét, jeg også selv mærker, men jeg undrer mig dog over, at der ikke er slidgigt i skuldre og - især! - nakke, med de smerter, jeg har - men iflg. lægen er der dér nok tale om spændinger... 

I mandags var jeg på OUH, til kontrol med endometriosen. Jeg havde udtrykkeligt bedt om at komme ind til en KVINDELIG læge, da angsten pt. meget nemt bliver "trigget", og jeg har ikke gode erfaringer med deres mandlige læger. Stor var min overraskelse så, da jeg blev kaldt ind, og der ikke blot sad en mandlig læge men også en mandlig lægestuderende. Jeg gik helt i baglås! Heldigvis havde jeg Manden med - jeg var hele tiden lige ved at tude, og havde jeg været der alene, var jeg nok bare gået igen. Jeg frabad mig GU, som ellers er standard til de undersøgelser, hvilket heldigvis blev respekteret. Vi havde en kort samtale, hvor det blev besluttet, at jeg skal starte op med TO minipiller om dagen (i stedet for EN, som det har været de sidste 3 mdr.), i kombination med hormonspiralen og de forskellige udstrækningsøvelser, jeg skal lave. Og så fik jeg en ny tid i december, hvor jeg skal ringe og tjekke forinden, at det ER hos den kvindelige læge. (Dét havde jeg nu ellers også gjort i denne omgang, og fået det bekræftet, men det kunne jeg så ikke regne med alligevel... Hvordan skal jeg så stole på, det sker næste gang?!)

Dagen efter mit sidste indlæg her på deldig.dk, skulle jeg have samtale med familiekonsulenten kl. 9.00, og i praktik ved middagstid efterfølgende. Samtalen om formiddagen gik udmærket, men da familiekonsulenten var kørt, fik jeg pludselig voldsom hovedpine og kvalme. Jeg forsøgte at slå det hen, tog en masse at drikke osv., for jeg skulle jo afsted! På cykelturen til praktikstedet blev jeg også svimmel, og mere og mere kvalm i øvrigt, så da jeg nåede Dagli'Brugsen, var jeg kridhvid i ansigtet, havde koldsved, kunne ikke fokusere, og jeg havde voldsom opkastningsfornemmelse. Jeg meddelte uddeleren, som jeg tilfældigt mødte tæt på indgangen, at jeg havde det rigtig skidt, så jeg ville lige gå ind i frokoststuen og sætte mig, og se, om det blev bedre. Efter nogle minutter derinde, hvor hovedpinen efterhånden dunkede løs, og kvalmen blev så voldsom at jeg vitterligt troede, jeg skulle kaste op, smuttede jeg ind på personaletoilettet. Jeg kunne ikke kaste op - men jeg kunne heller ikke fokusere mit blik, så efter samlet set et kvarters tid smuttede jeg ind og hentede mig taske og mit tørklæde, og gav uddeleren besked om, at jeg ville køre hjem igen. Jeg kan slet ikke huske cykelturen hjem - jeg kan bare huske, jeg pludselig lå i min seng uden tøj på, og åbenbart alligevel havde sanset så meget, at jeg havde taget en spand med ind til sengen. Den fik jeg da også brug for... Jeg HADER at kaste op, så min krop arbejder ubevidst imod, men jeg kunne ikke holde det inde til sidst. Fy for Fanden, hvor var det ubehageligt! Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det - igen... - var angsten, der viste sit grimme ansigt. *suk*

Nå, jeg må hellere komme videre med dagens planer - Knægten kommer hjem om tre kvarter-en time, så dér står den jo på lektier mv.

 

Pips71

...i ørene sidder jeg her ved skærmen. Kl. 12 modtager jeg en opringning fra min terapeut v. Center for Selvmordsforebyggelse. Jeg kunne ikke overskue at tage bussen til Esbjerg i dag, og heldigvis kan vi  jo tage samtalen på telefonen. 

Denne uge har været lidt barsk, med aftaler hver dag, så jeg kan godt mærke, det begynder at trække tænder ud. Skolen startede igen i mandags, hvilket jeg havde glædet mig til, for på en eller anden måde fungerer jeg altså bare bedst med, at tingene "ligner sig selv". Det har også været dejligt at have ferie med Manden og Knægten - men jeg får ikke den ro og de hvil, jeg har brug for, når de også er her, og dét bider hårdt på mig.

Ferien har været præget af både dovnedage og dage med aktiviteter - og på nær de 5 dage, Knægten var på spejderlejr i slutningen af juli, har han været hjemme hele ferien. Hans månedlige besøg hos Eksen var aflyst pga. forskellige planer hos hhv. dem og os, som ikke kunne kombineres, så han kunne komme derover. Han var der i den forgangne weekend, og det gik så vidt vides ganske udmærket.

Her efter sommerferien er Knægten startet i 3. klasse, og fordi de kun er en håndfuld, der går i 3. klasse, er 3. og 4. klasse blevet slået sammen. Af samme årsag er 3. klasse et år "før tid" rykket med over på "Den Store Gang". Der er kommet hele 2 nye klasselærere, og Knægten har mistet de 12 timers støtte, han tidligere var tildelt. Ganske vist går det rigtig godt med ham (vedr. ADHD'en, ikke mindst pga. korrekt medicinering og en forudsigelig og konsekvent "pædagogik" herhjemme), men derfor er jeg nu alligevel lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå i dette skoleår.

Èn af hans bedste venner er skiftet skole pga. mistrivsel, så ham kommer han sandsynligvis til at mangle - til gengæld kan man så håbe, dét kan medføre en "åbning" overfor nogle af de andre i klassen, så der måske på sigt dukker flere legemuligheder op. Heldigvis har han stadig én RIGTIG god ven i klassen, og han bor - ligesom os - herude på landet, omtrent 1 km. fra os. Så når de to drenge leger sammen, kan de snildt nå at skifte legested 3-4 gange, hvor de cykler mellem de to hjem. Sidste gang, de legede sammen, var i fredags, hvor der endte med, at legekammeraten blev og overnattede hos os. Egentligt ville de have sovet udenfor, på trampolinen, men da det begyndte at blive mørkt, turde kammeraten alligevel ikke, så de smuttede op på Knægtens værelse i stedet! ;)

Som det er nu, er jeg i praktik 2 gange á 1 time. Først var det 1 x 1 time, så blev det 1 x 1,5 time, og senest øget til 2 x 1 time. Men ved en samtale med den ene af mine konsulenter ved JobCentret i går, aftalte vi, at jeg går ned på 1 x 1 time igen. Jeg kan ikke hænge sammen til at skulle afsted 2 gange, og slet ikke når jeg reagerer som jeg gør, når jeg er der: Jeg SVEDER som en HEST! Har konstant et håndklæde på mig, som jeg går og tørrer mig med. Sveden pibler frem i hovedbunden og løber ned ad ansigt, hals, nakke osv. Det er SINDSSYGT UBEHAGELIGT, og er uden tvivl forårsaget af min angst. (Jeg dur pga. PTSD'en ikke til uforudsete hændelser, og når jeg står på gangene i Brugsen kan jeg på ingen måde "styre", hvad der sker, hvem der kommer forbi, om en kunde spørger mig om hjælp osv.) Derfor er tanken pt. at jeg måske skal finde et andet praktik-sted. Jeg har derfor kontaktet en jeg kender, der har en lille butik med hobbyartikler - og skal nok til en snak med hende i næste uge. Mit håb er, at dét at der ikke kommer så mange folk rendende, og at det er én, jeg kender lidt i forvejen, måske kan mindske min angst. For ellers er jeg pt. tom for ideer...

Nå, nu ringer min terapeut nok snart, så slut-prut for mig denne gang.

Ha' en dejlig dag, alle DD'ere!

Pips71

...siden, jeg har været herinde sidst. Eller det er i hvert fald længe siden, jeg sidst har SKREVET... Nogle få gange har jeg lige været inde og lave et hurtigt kig, men ellers er det ikke blevet til ret meget deldig.dk de sidste par måneder.

¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨

Men hvad er der sket mig i den mellemliggende tid? Tjah, jeg har fx været på "Lær at tackle kroniske smerter"-kursus på Center for Sundhedsfremme i Varde, som har ligget over 6 tirsdage hér i foråret. Derfra fik jeg bl.a. nogle rigtig gode fif til at falde i søvn, og nogle fif til strategier, der kan abstrahere mig, når smerterne fylder for meget.

Som en ekstra gevinst ved kurset, har jeg fået kontakt til nogle herlige "tøser"/"koner", som jeg holder kontakten ved lige med. Vi har bl.a. lavet en facebook-gruppe, hvor vi kan støtte hinanden og måske komme af med noget af det, der irriterer eller er svært.

¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨

Jeg er fortsat i praktik i vores lokale Dagli'Brugs. Det er blevet øget fra 1 til 1½ time pr. gang. Det lyder ikke af ret meget, og det ér det selvfølgelig heller ikke set udefra, men jeg er KVÆSTET efter hver gang. Jeg er der 1 gang om ugen, som udgangspunkt om torsdagen, men det kan godt variere en del, afhængig af, hvilke aftaler jeg ellers har i den enkelte uge, eller om jeg har for ondt, og vi derfor rykker det til om fredagen.

Min jobkonsulent er blevet sygemeldt - men jeg kan desværre ikke sige, det kommer bag på mig. Jeg har haft på fornemmelsen til de seneste to møder, vi har haft, at det gik støt ned ad bakke med hende. Jeg har så fået en ny jobkonsulent, og jeg har været til et kort møde hos hende, hvor vi fik snakket om, hvor jeg er, og hvad vi skal gribe fat i som det næste. Torsdag i næste uge skal vi have praktikmøde, hvor jeg regner med, at jeg selv bliver en del klogere, end jeg er lige nu.

¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨

Det har i længere tid været ret hårdt herhjemme, fordi Manden og Knægten er på næsten konstant kollisionskurs. Jeg kan mærke, jeg ryger DIREKTE tilbage i et grimt mønster fra tiden med min eksmand, så jeg "skynder mig at blive skrap" overfor Knægten, inden Manden gør det, for at forhindre noget af dét, der ellers kunne ske. Men jeg kan IKKE holde til at have den rolle, og jeg kan ikke tåle at være i den position!

Da jeg i mandags var til samtale med min terapeut v. Center for Selvmordsforebyggelse, vendte jeg også alt dét med ham, og sagde desuden, at jeg går og overvejer, om Knægten og jeg overhovedet skal bo herude, eller om vi skal flytte, Manden og jeg bliver separeret, og så kan vi være kærester "på afstand". Jeg synes jo, at Knægten kommer til at skulle lægge ryg til for meget på denne måde - MEN jeg synes OGSÅ at Knægten er for strid overfor Manden - fx taler grimt til ham og om ham -, hvilket jeg hele tiden har reageret på.

Terapeuten er en klog mand! Han fik mig overbevist om, at jeg skal trække mig 100% fra Manden og Knægtens indbyrdes konflikter. Dels så VED Knægten jo allerede, hvad jeg synes er acceptabel opførsel, og hvad der ikke er, og dels skal Manden SELV markere sine grænser! Manden er nødt til at lære at sige tingene på en ordentlig måde, og være MEGET klar og tydelig i sine udmeldinger.

Jeg fortalte mine "mænner", hvad jeg havde aftalt med terapeuten, og jeg har virkelig kæmpet for at holde mig ude af deres fejder. Der er LAAAAANG vej endnu, men jeg kan høre, at Manden bliver bedre til at sige "jeg vil have", eller "jeg vil ikke have" fremfor "du skal" eller "du må ikke"... Al begyndelse er svær, og selvfølgelig skal der være plads til bump på vejen - men jeg glæder mig til at vi (forhåbentligt!) når der til, hvor ingen af dem appellerer til mig, når de har én af deres ture. Lige her og nu er separation og flytning i hvert fald aflyst. :)

¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨^¨

I tirsdags var jeg på OUH, til samtale og undersøgelse hos endo-teamet. Der har desværre ikke været nævneværdige forbedringer, selvom jeg er begyndt at tage HUSK og jeg laver de der afspændingsøvelser, jeg fik derovre sidst. Jeg skal nu prøve at have mini-piller som supplement til den igangværende behandling, og så må vi se, om de kan hjælpe. Jeg har en tid derovre igen sidst i august.

Dog er der et problem med de mini-piller, jeg har fået fra apoteket: Der står på indlægssedlen, at jeg kun må bruge dem efter aftale med egen læge, hvis jeg har sukkersyge - og det har jeg jo. Så jeg bliver nødt til at ringe til lægen i morgen (fredag), og sikre mig, at det er ok, jeg tager dem, inden jeg tager hul på æsken. Hvis jeg ikke må få disse (som i øvrigt er et andet produkt end dem, lægen på OUH udskrev, men som apoteket har tilsendt mig, fordi de som udgangspunkt skal sende det billigste præparat), må jeg snakke med lægen om, hvilket produkt jeg så må få i stedet.

 

Pips71

...gang, men I må bære over med mig! I fredags lavede jeg flg. opslag på Facebook, egentligt afledt af en privat (Messenger-)samtale med en "ven" derinde, som jeg simpelthen bare blev så frustreret over, og nu SKULLE jeg bare have luft!!!

 
Idag har Manden fødselsdag, og jeg glæder mig selvfølgelig til at fejre ham. Men jeg ved også, jeg går en weekend i møde, der bliver svær at komme igennem, fordi jeg har det som jeg nu engang har... Huset fuldt af gæster imorgen, og søndag fødselsdag for et andet familiemedlem. Vi må se, om jeg kan rumme det hele...
 
I denne uge driller specielt gigten, og mine hænder gør helvedes ondt. Det er frustrerende, når jeg fx ikke engang har kræfter i hænderne til at tage en bageplade ...ud af ovnen... Jeg har brug for hjælp til noget af min påklædning, og det føles faktisk ret ydmygende, at skulle bede om hjælp til...!
 
Jeg render rundt med stramme håndledsstøtter på det meste af tiden, og føler mig mere eller mindre som én af dukkerne fra Jullerup Færgeby!
 
I denne uge har jeg ikke været i praktik. Hænderne kan ikke holde til cykelturen frem og tilbage, og selv hvis jeg GIK derop og hjem igen, ville mine hænder ikke lystre, når varerne på hylderne skulle sættes pænt *suk* (Plus jeg skulle bede om hjælp til at få lynet min jakke mv. når jeg skulle hjem, hvilket jeg også ville finde ret ydmygende...)
 
Og alt det ovenstående omhandler kun gigten, - så kan jeg lige tilføje endo'en og de psykiske ting, jeg slås med, men det gider jeg slet ikke komme ind på her.
 
Jeg hører af og til sætninger som fx. "Tag dig nu sammen!", "Du ser da ikke syg ud!", "Jeg ved godt, hvordan du har det, for jeg var selv syg her forleden" osv.
 
NEJ, du ved ikke hvordan det er at leve dag ind og dag ud med kroniske smerter - medmindre du selv har prøvet det.
 
Når du ser mig, er det sikkert på én af mine gode dage, og nej, der ser jeg sikkert ikke syg ud - men det ér jeg altså alligevel!
 
At leve med usynlig sygdom er ikke sjovt. Det kan være et stort tabu for mange.
 
Jeg har flere gange overvejet at poste et billede af mig, hvor jeg har det aller værst, så folk kan få et indblik i hvordan det er, når smerterne har overtaget. Men indtil videre har jeg ikke haft modet til det...
 
Kender du nogen, som lever med en usynlig sygdom, - det kan være kroniske smerter, depression eller andet - , så vær der for personen! Det værste du kan sige til den person, er at vedkommende skal tage sig sammen. Det kan godt være vedkommende ikke SER syg ud, men det ER han/hun! 2764.png
 
 
Selvfølgelig har jeg fået mange reaktioner, både direkte på opslaget og i private beskeder. Det varmer naturligvis, - men jeg ved også, at der stadig sidder nogle stykker på min venneliste, der tænker, jeg bare skal tage mig sammen og klappe i. Det må de godt tænke, men der bliver stille og roligt luget ud i de værste af dem. Det er ikke fordi jeg forventer eller ønsker MEDFØLELSE - jeg vil bare gerne have folks FORSTÅELSE og RESPEKT for, at min situation er anderledes end deres, og at det er svært for mig selv at acceptere.
 
Jeg er jo ikke længere dén Pips, jeg troede, jeg var - og hvem pokker er jeg så, når jeg ikke længere kan det, jeg både er (VAR!) god til og holder af?!
 
I øvrigt var jeg fuldt opsat på at jeg skulle med til dén fødselsdag i familien i dag, trods gigtsmerterne, men Knægten har stadig feber (efter han fik konstateret halsbetændelse sidste søndag hos Lægevagten), så han og jeg er blevet hjemme, mens Manden er taget til fødselsdag. Hvis Knægten stadig har feber i morgen, bestiller jeg en lægetid til ham, for han har afsluttet penicillinkuren i dag, og der burde ikke være feber i så lang tid, no matter what...
 
*^*^*^*^*^*^*
 
Manden havde jo 25-års jubilæum på sin arbejdsplads i august, og i januar blev han fejret, da hans arbejdsplads inviterede ud at spise. Han fik nogle penge i gave, som han besluttede at bruge på et nyt gulvtæppe til vores stue. I første omgang var det kun meningen, vi skulle have en lille tæppe til at lægge under sofabordet, fordi der var slidt hul i det gamle tæppe. Men da han fandt ud af, vi kunne få nyt tæppe i hele stuen for ca. 2200,- v. Kjeldsen Tæpper i Holsted, så blev der hurtigt truffet en beslutning om at gøre dét. Tæppet er mørkegråt, og derfor en ret stor forandring i forhold til det lysegrå (grimme, slidte) tæppe, vi i forvejen havde liggende.
 
Vi valgte at lade det nye tæppe være en overraskelse for Knægten, som skulle til sin far i sidste weekend. Så fredag morgen, da Manden og Knægten var taget afsted, gik jeg i gang med at tømme stuen for "nips" og potteplanter mv. Møblerne kan jeg selvfølgelig ikke slæbe rundt på selv, så dem hjalp Manden og jeg hinanden med, da han kom hjem med det nye tæppe efter arbejdstid. Eller - de af møblerne, jeg KAN være med til at bære... Resten kom Svigerfar og hjalp med om lørdagen, hvor de også lagde tæppet på, og møblerne kom ind igen stille og roligt. Jeg kunne så nusse rundt og sætte "nips" på plads - i hvert fald dét "nips", der fik lov at blive, for dét blev der også lige ryddet lidt ud i. Resultatet er en markant pænere og mere stilfuld stue - selvom alt er "genbrug".
 
De BLÅ låger på vores Montana-reol er blevet malet lysegrå, og jeg går med overvejelser omkring også at male vores to gamle, MØRKE egetræsskabe lysegrå, men det må under alle omstændigheder vente, indtil mine hænder har det bedre igen... Vi har også en gammel, mørk egetræsreol stående i gangen, og dén kunne jeg jo "øve" mig på, inden jeg kaster mig over skabene i stuen. Specielt det ene (et "tårnskab", jeg har arvet fra min farmor og farfar) er jeg ret øm overfor, så det ér jo lidt risikabelt, hvis vi nu ikke bryder os om det. Det er ikke rigtigt muligt at gøre det om, når det først ér malet...
Pips71

Jeg har lige opdaget...

...et musikalsk fænomen, der ellers er gået fuldstændig hen over hovedet på mig: Walk Off The Earth! Ganske vist så jeg for et godt stykke tid siden deres version af "Hello" (m. Adele), men jeg anede ikke, at det var blot ét af mange "hits". Nu har jeg lige siddet og set/hørt en lang række af deres sange - alt sammen coverversioner af kendte numre. Men hvor er det fedt - gør jer selv en tjeneste og kig dem ud engang! *love*

Nåmmen, ellers sidder jeg jo her og venter på, at det skal begynde at sne. Vi er blevet "stillet i udsigt", at der hér i området skulle komme 10-15 cm. sne fra i eftermiddag og indtil i morgen tidlig - men lad os nu se, om meteorologerne har ramt plet denne gang... Hvis der kommer så meget sne, kender jeg en, der bliver lykkelig: Knægten! *grinedans* Jeg selv bliver knapt så begejstret, men jeg kan da godt forstå, ungerne gerne vil have noget sne! (Haha og tror I så ikke, det lige er begyndt at sne?! )

I formiddags var familiekonsulenten her. Det blev lidt af en "sludder for en sladder" i dag, og jeg begynder at tænke, at der ikke er så meget hjælp at hente i hende længere...

Samtalerne ved psykologen på JobCentret er heldigvis et overstået kapitel. Når han går mere op i at fortælle "helte-historier" om sig selv, end om at lære mig redskaber til at tackle angst, smerter, stress og hyper-årvågenheden, så kan jeg ikke bruge det til så meget. Jeg er i stedet blevet tilmeldt et "Lær at tackle kroniske smerter"-kursus på Center For Sundhedsfremme i Varde, som starter d. 18 april. Jeg er spændt på, om det er noget, der giver mig nogle brugbare redskaber, - og om der er mere konkrete ideer til tackling af smerterne, end der var på Smerteklinikken i Give, hvor jeg jo gik i 8 uger i efteråret '15. Jeg syntes ganske vist, jeg lærte mange ting og blev bevidst om mange ting via kurset i Give, men med dét som med så meget andet, så er det nemmere på det teoretiske plan end på det praktiske.

Samtalerne med konsulenten ved Center For Selvmordsforebyggelse går jeg fortsat til, og dem holder jeg fat i, så længe jeg overhovedet kan komme til det. Han er en fantastisk sparringspartner, og en mester i at formulere nogle gode "hjælpesætninger". Han er virkelig min støtte - uden ham (og Knægten) havde jeg ikke været her nu! Vores sidste samtale var på telefonen, hvor Manden også var med. Jeg har ind imellem brug for at Manden hører nogle ting fra en anden end mig, for at det "glider ind på lystavlen", og så han forstår, det er vigtigt, og ikke bare mig, der er hysterisk. Jeg kan selvfølgelig i skrivende stund ikke komme i tanke om nogle konkrete emner - men det virker mange gange bedre, når ordene kommer fra en fremmed, end når de kommer fra mig. Næste samtale med C.F.Se.-konsulenten skal Manden også være med, da der er nogle ting fra sidste samtale, der skal "samles op på".

Jeg er fortsat i praktik i den lokale Brugs 1 t. 1 dag om ugen. Jeg er lidt irriteret over, at jeg ikke kan rumme mere end dét pt., men for hulen, hvor bliver der brugt meget energi og mange kræfter både inden jeg skal derned, mens jeg er afsted, og når jeg er hjemme igen. Så selvom det kun er dén ene dag, jeg skal afsted, bruger jeg nok 4-5 dage på det, ikke mindst i forberedelsesfasen, og så når jeg er totalt bombet en dag el. to efterfølgende... Irritationen over at jeg ikke kan rumme mere er selvfølgelig et udtryk for, at jeg ikke har accepteret mine egne begrænsninger, og at jeg ikke helt har vænnet mig til (eller kan forstå), at dén Pips, jeg var engang, ikke eksisterer længere. Tidligere skulle der helst ske noget hele tiden, der kunne næsten ikke blive fest og ballade nok, og jo mere jeg havde et rende til, jo bedre. Nu har jeg - mere end nogensinde! - brug for ro, regelmæssighed og forudsigelighed...

I tirsdags var jeg på OUH (Odense Universitets Hospital) til samtale og undersøgelse hos endo-teamet. Selvom jeg har haft tiltagende smerter (specielt i højre side), kunne lægen ikke se nogen cyster på æggestokkene, udover nogle (sandsynligvis) vand-blærer på max. 2 cm. i diameter, så hun mente at nogle af mine smerter måske kunne stamme fra muskelspændinger, da man - ubevidst - nemt kommer til at gå og spænde, når det gør ondt. På den måde kan det ende med at være en ond cirkel, fordi man spænder mere op, når smerterne i div. organer tager til, og efterfølgende er man så endnu mere opspændt. Jeg fik derfor et øvelsesprogram med hjem, som jeg skal lave 1-2 gange dagligt. Derudover rådede hun mig til at begynde at tage kosttilskuddet HUSK, da det muligvis kunne hjælpe med smerterne i forbindelse med vandladning og afføring. Problemet med dét er bare, at det er pissedyrt, og jeg kan ikke helt gennemskue, hvordan jeg finder pengene til det... Jeg skal til samtale/undersøgelse igen om 3 mdr., og hvis disse tiltag ikke har hjulpet, vil hun prøve at give mig mini-piller som supplement til hormonspiralen. Vi må se, hvad der kommer ud af det...

Nå, mens jeg har skrevet, er haven stille og roligt blevet mere og mere hvid. Jaja, så kom der alligevel lidt vinter til os - mon vi får de 10-15 cm., de har "truet med"?

Nu vil jeg gå ind og lægge mig, så jeg kan nå et hvil, inden Manden og Knægten kommer hjem, så jeg er frisk til at læse "Gummi Tarzan" (lektier) med Knægten, mens Manden laver aftensmad.

 

Pips71

Med hovedet fuldt af...

...snot, sidder jeg hér og snøfter, hoster og hiver efter vejret. Pande- og bihulebetændelse endnu en gang! *suk* Den står derfor på penicillin, the, varm kakao, halstabletter mv. - ikke videre muntert! I denne weekend er Knægten hos Eksen, og jeg havde egentligt glædet mig lidt til, at vi kunne lave nogle mere voksen-prægede ting. Fx fik Manden i julegave et gavekort på 2 x stjerneskud og 1 flaske hvidvin på Næsbjerghus, som vi havde planlagt at bruge i dag. Det kommer så ikke til at ske alligevel - måske i morgen, hvis jeg når at få det markant bedre inden da!

Vi er "oppe på" at der går 4 uger mellem Knægtens besøg hos Eksen. - og denne gang faktisk 5 uger, fordi det jo var "deres tur" til at have ham til jul, og "vores tur" til at have ham til nytår. Alligevel var Knægten ikke helt nem at få overbevist om at han skulle derover, da vi snakkede om det i morges. "Kan jeg ikke bare vente til næste gang?", spurgte han, men jeg "pressede på", og sagde, at han sikkert ville fortryde, hvis ikke han kom derover, og om han dog ikke savnede dem, når det var så længe siden, han havde set dem? "Jo, jeg savner Bamse!", svarede han - Bamse er deres hund. Avs, den ER altså lidt svær. Men han kom afsted, og jeg tror da også, vi på søndag får en knægt retur, der alt i alt syntes, det var godt nok at komme derover! Jeg er godt klar over, vi også får en knægt retur, der slår sig gevaldigt i tøjret, for sådan er det HVER gang han har været derovre på weekend. Det må vi forsøge at leve med...

Jeg har nu været i praktik 4 i Brugsen 4 gange. I sidste uge blev det rykket fra tirsdag til fredag, fordi Knægten var syg om tirsdagen (falsk strubehosteanfald, som vi ellers var ved at tro, han var vokset fra), og da kom jeg til at være der (i praktikken) en halv time for længe. Jeg har jo ikke noget armbåndsur, og i modsætning til i den gamle brugs, hænger der ikke et ur inde i den nye brugs, så man kan følge med i, hvad klokken er. Jeg var startet kl. 12.30, og skulle slutte 13.30, så jeg kunne hente Knægten, når han fik fri 13.50. Jeg havde godt nok fornemmelsen af, at min time var ved at være gået - godt og vel -, men så stod der pludselig en mor med et barn fra Knægtens klasse i butikken, og så kunne jeg jo godt regne ud, klokken var blevet noget mere end forventet. Ind på personalestuen for at tjekke tiden - kl. var 14.03!!! Jeg skal love for, jeg kom hurtigt i tøjet, og så cyklede jeg alt hvad jeg kunne ned til skolen - nervøs for om Knægten stod ude og ventede stadigvæk. Det gjorde han ikke - han havde heldigvis selv tænkt, der måtte være gået noget galt, siden jeg ikke var kommet, så han sad inde i SFO'en og var i gang med at spise en portion risengrød med kanelsukker, da jeg kom prustende op ad trappen. Sikke noget rod!

I denne uge havde jeg Knægten hjemme fra skole mandag og tirsdag, fordi han søndag sidst på eftermiddagen var uheldig at slå "tissetøjet" ret voldsomt. Han ville hoppe op til mig, mens jeg sad i lænestolen, og om det var højden, afstanden eller farten, han fejlbedømte, skal jeg ikke kunne svare på, men i hvert fald landede han, så hans skridt ramte direkte ind i mit knæ. Han knækkede fuldstændig sammen på stedet og lå og hulkede - og han plejer ellers ikke at være på pivet, så jeg kunne godt regne ud, det gjorde meget ondt! Tirsdag skulle jeg jo så i praktik i Brugsen. Jeg havde fået en lægetid til ham kl. 14.50 om eftermiddagen, men pga. elendige busforbindelser, skulle vi allerede hjemmefra ca. 12.20, men det skulle vi jo snildt kunne nå, når nu jeg var hjemme igen ca. 11.30.

Mens jeg var godt i gang med at "trimme" hylderne, kom brugsuddeleren og sagde, at hende fra kommunen var blevet forsinket, men at hun var på vej. Ups - jeg havde FULDSTÆNDIG svedt ud, at vi skulle have praktisksamtale dén dag, og at jeg derfor skulle have mødt kl. 11-12 i stedet for 10-11 som normalt. Damn! Jeg valgte at være imødekommende, men kunne godt regne ud, jeg var nødt til at finde en løsning på dét med lægebesøget om eftermiddagen, så jeg ringede til en veninde, som straks sagde, at hun gerne ville køre for mig/os. Pyha, det gav lige lidt "luft", for så skulle vi først hjemmefra ca. 14.30 - men jeg havde SORT SORT SORT samvittighed overfor Knægten, som jo var alene hjemme, og som jeg havde lovet, jeg var hjemme igen ca. 11.30. Der var ikke mulighed for at give ham besked - vores fastnettelefon er afmeldt, og Mandens telefon, som normalt bliver liggende hjemme, hvis vi tager ud at handle uden Knægten, var der jo heller ikke...

Vi gennemførte praktiksamtalen, da jobkonsulenten endelig dukkede op, og det var selvfølgelig rart at få at vide, de synes, jeg gør et godt og pålideligt stykke arbejde i Brugsen - men jeg må tilstå at mine tanker det meste af tiden var hos Knægten. Og lige så snart, det kunne lade sig gøre, drønede jeg hjemad på cyklen, men kl. var 13.30, inden jeg bankede på, så Knægten kunne lukke mig ind. Han havde et rigtig "barskt" ansigtsudtryk på, og sagde med alvorlig stemme: "DU sagde, at du var hjemme igen om TO timer, men nu er der gået TRE!" Jeg måtte skynde mig både at undskylde og forklare, - jeg var faktisk rigtig ked af, at jeg ikke havde haft mulighed for at give ham besked. Jeg snakkede med min veninde om det, da hun legede privatchauffør for os senere på eftermiddagen, og hun fortalte, at de havde haft en gl. telefon med taletidskort liggende, inden deres børn selv fik telefoner, bare så man kunne komme i kontakt, når det var nødvendigt. Dén model tror jeg lige, vi skal følge - min gl. telefon ligger her jo alligevel, og bliver jævnligt ladet op, fordi der er nogle spil på den, som både Knægten og jeg spiller ind imellem.

Hos lægen blev der kigget kort på "klokkeværket" - alt så fint ud, og ømheden var også næsten væk. Derudover skulle der lige tjekkes noget udslæt, Knægten havde i nakken. Jeg havde selv vurderet, at der var tale om ringorm, og det tog ikke mange sekunder for lægen at nå frem til samme konklusion. Recept på noget creme, og så ellers hjem igen.

Nå, nu vil hovedet ikke mere - må vende tilbage en anden gang.

God weekend alle herinde!

Pips71

Det var så ikke lige...

...dét, jeg havde brug for: Min cykelkæde knækkede, da jeg var på vej i min praktik! Jeg ringede til uddeleren og aftalte med hende, at jeg kommer i morgen i stedet - men for fanden, nu har jeg brugt så meget "krudt" og energi på at sætte mig op til at jeg skulle afsted i dag... *suk* Jeg ringede til Manden og spurgte, om han mente, han kunne lave kæden i aften, og det mente han da heldigvis, at han godt kunne. Det krydser jeg fingre for, for ellers skal jeg gå frem og tilbage i morgen, og dét dur bare slet ikke, da jeg også skal hente Knægten, når han får fri...

Nåmmen, jeg var jo afsted i praktik første gang i sidste uge. Jeg skal være der fra 10 til 11 tirsdag formiddag, hvor min opgave er at "trimme" butikken. Tiden gik heldigvis meget hurtigere, end jeg havde troet - og jeg kan mærke, det stemmer godt overens med min OCD-agtige trang til orden, det dér med at sætte tingene pænt i lige rækker på hylderne, vende dåser mv., så etiketterne vender udad osv. Jeg nåede at trimme 4 hyldesektioner á omtrent 3-3½ m. Så fandt jeg også lige ud af en masse nye varer, de er begyndt at føre, efter Brugsen er flyttet i større lokaler. Interessant!

På et tidspunkt var jeg dog tæt på at panikke: En sælger kom hen og ville vide en masse om vores nye Brugs. Jeg svarede, så godt jeg nu kunne, men sendte ham efter kort tid videre til uddeleren, da jeg begyndte at føle det ubehageligt. Jeg har set frem til at skulle afsted i dag ( - som jo så først bliver i morgen... - ) med nogenlunde lige fordeling af glæde og frygt. Det er et hyggeligt nusse-job, dét med at sætte tingene pænt og indbydende, men de fremmede mennesker, jeg ikke kan undgå at støde på, er ikke ligefrem noget, der tæller på plus-siden...

For tiden har jeg det generelt rigtig svært. Jeg kan ikke rigtigt finde det positive i noget, og jeg går hele tiden rundt med en stor klump i maven. Det er lidt svært at forklare... Glæden er forsvundet fuldstændig, og jeg bliver virkelig hurtigt vred, irriteret, ked af det mv. Jeg har det ikke sådan, at jeg har lyst til at springe ud foran en lastbil på Tingvejen el. lign., men jeg føler mig totalt tømt og drænet...

Onsdag eftermiddag i sidste uge fik jeg et voldsomt anfald: Pludselig, som et lyn fra en klar himmel, blev jeg vanvittigt svimmel - det var som om alting omkring mig drejede vestre rundt om mig, hurtigere og hurtigere. Jeg fik lynhurtigt kvalme, og måtte halvvejs kravle ud på badeværelset, da jeg ikke kunne gå pga. svimmelheden. Derude måtte jeg sætte mig på toilettet, og tage skraldespanden op foran mig, og så stod det ellers ud af begge ender på mig. Det var forfærdeligt - faktisk troede jeg, jeg var ved at dø. Jeg ville ringe 112, men kunne ikke fokusere på tallene på min telefon, og desuden måtte jeg sidde med lukkede øjne og klamre mig til væggen, for ikke at ryge af toilettet. Jeg har aldrig oplevet noget lignende!

Efter ca. en ½ time kunne jeg stige af toilettet, men da jeg stadig kastede op og det hele fortsat "kørte til venstre" for mine øjne, sad/lå jeg bare på badeværelsesgulvet med lukkede øjne, og var faktisk mere eller mindre bevidstløs. Desværre kom Manden og Knægten hjem lige midt i anfaldet, og Knægten blev VIRKELIG bange, men jeg var simpelthen ikke i stand til at trøste eller berolige ham, og Manden opfattede tilsyneladende ikke, hvor bange han blev. Efter yderligere en halv time på gulvet, tog jeg mit drivvåde tøj af, børstede tænder, og gik på hovedet i seng med en spand ved min side, hvorefter jeg sov i 4 timer. Var lige oppe et kort smut ved 21.30-tiden, men gik så i seng igen, og sov til næste morgen.

Da var jeg stadig ikke frisk, men havde det dog meget bedre end dagen i forvejen. Men fordi Knægten havde været så bange dagen forinden, og han havde sovet elendigt pga. mareridt og frygt for at jeg var ved at dø, fik han lov til at blive hjemme hos mig om torsdagen. Ikke for at han skulle passe på mig, men for at han kunne få bearbejdet dét, han havde oplevet dagen forinden - vi havde en stille, hyggelig dag sammen, hvor han var meget meget omsorgsfuld og opmærksom på mig. Lille skat! Hvor er det træls, han skal opleve alle disse ting pga. mig. ;(

Fredag var jeg til samtale v. terapeuten v. Center For SelvmordsForebyggelse, og via ham fik jeg klarhed over, at det var et klokkeklart panik-angstanfald, jeg havde oplevet om onsdagen. (Vi snakkede om mulige måder at tackle det på, hvis det skulle gentage sig, og således tog jeg i løbet af weekenden 3-4 lignende anfald - og ét i går aftes - i opløbet, gudskelov!) Han sagde, at det er klart, jeg føler mig presset, når jeg skal deltage i samtaler med psykologen på JobCentret (som jeg jo ikke har den store fidus til!) OG starte op i praktik samtidig. Når det så heller ikke rigtigt fungerer herhjemme, så gør det jo ikke noget nemmere:

Manden har været mere irritabel og surmulende i den sidste tid, end jeg nogensinde har oplevet ham før. Jeg VED godt, at han ikke har de bedste betingelser, når jeg har det som jeg har (både fys. og psyk.), og at Knægten ikke gør noget nemmere heller - men jeg har simpelthen ikke brug for, oven i alt det andet, at jeg skal gå og være på vagt over deres samvær - Mandens og Knægtens. Desværre har der været nogle episoder i de sidste måneder, der gør, at jeg ikke rigtigt tør stole på, at det fungerer, når de er alene sammen.

Uanset hvor træls Knægten så ellers kan være, så ER det altså Manden, der SKAL "være den voksne". Han SKAL kunne vise autoritet og troværdighed overfor Knægten, - og så skal han lade være med KUN af fokusere på de negative ting, Knægten gør! Jeg har utallige gange i de seneste måneder været nødt til at bede Manden tale ordentligt til Knægten. Jeg kan godt forstå, hvis man skal sige den samme ting igen og igen, at det ikke kan lade sig gøre at blive ved med at sige det pænt, - det kan jeg sgu heller ikke selv leve op til! Men når man skal sige noget til ham 1. gang, skal det altså ikke være med vred, irriteret stemme! Netop den negative tilgang fra Mandens side provokerer jo blot Knægten, så han reagerer i trods. Udover at han på den måde føler sig "herset rundt med", giver det ham også følelsen af, at Manden ikke elsker ham, og at han ikke er noget værd, som han er.

Desuden har der desværre også været episoder, hvor Manden er blevet voldsom overfor Knægten. Jeg VED godt, Knægten kan være ustyrligt provokerende, men det giver alligevel bare OVERHOVEDET IKKE ret til at slå!!! Hvor har jeg dog mange gange i den sidste tid været nødt til at "samle Knægten op", når Manden har fået han pillet helt fra hinanden verbalt, eller der har været et fysisk sammenstød imellem dem. Det vil jeg IKKE finde mig i!!!

Hvis det går ud over Knægten, så skal vi ikke være sammen længere. Der var jo en grund til, at jeg ikke ville være sammen med  Knægtens far i sin tid, og det samme er tilfældet hér! I hvert fald ikke som samboende - så snarere som kærester med hver sin adresse -, for Knægten skal IKKE være syndebuk! Da jeg gik Manden på klingen, og spurgte, om han var træt af at have os boende her, måtte han indrømme, at det er spekulationer omkring arbejdet, der gør ham så uligevægtig. Det kan jeg godt sætte mig ind i - men jeg kan saftsuseme ikke tolerere, at det går ud over Knægten!!!

Jeg bliver nødt til at tage en dyb, grundig samtale med Manden om dette - for hvis han ikke er indstillet på at ændre drastisk på sin opførsel, evt. søge hjælp, så må jeg videre med mit og Knægtens liv et andet sted.

Er der noget at sige til, jeg er ved at være lige rigeligt fyldt op?!

 

Pips71

Jeg burde forlængst ligge...

...i min seng, men nu skriver jeg altså hér, inden jeg kravler under dynen.

Så kom vi igennem julen. Men inden vi nåede så langt, har december budt på mange andre ting: Fx var Knægten syg mere eller mindre i 2 uger, med feber og sløjhed, men ellers ikke noget påviseligt. Det var nogle stille dage, hvor jeg ikke nåede ret meget herhjemme...

I starten af december var jeg til møde med min sagsbehandler v. JobCentret og uddeleren i vores lokale Dagli'Brugsen. Dét mundede ud i, at jeg starter i jobafklaringspraktik på tirsdag (d.3.1.), hvor min opgave bliver at "trimme" butikken. Til at starte med er det 1 time 1 dag om ugen, og så skal det måske stille og roligt øges lidt - meningen er i hvert fald at finde frem til et reelt timeantal, jeg kan arbejde pr. uge - og så krydser jeg selv alt, hvad krydses kan, for at det med tiden resulterer i fleksjob.

Derudover har jeg været til samtale v. psykologen på JobCentret (en del af min handleplan), hvor tanken er, at han skal lære mig at tackle både stress og smerter bedre end hidtil. Jeg synes ikke helt, jeg får dét ud af det, som jeg havde håbet på - og i bund og grund handler det nok meget om, at vores kemi ikke rigtigt "falder i hak". På mig virker han arrogant og meget selvcentreret, - så jeg er glad for, at jeg stadig har samtaler m. ham v. Center for Selvmordsforebyggelse, for det er dér, jeg føler, jeg bliver forstået, lyttet til og får nogle små puf i den rigtige retning.

Knægten fik juleferie fra skolen d. 21.12., men røg alligevel i SFO torsdag d. 22.12., for da skulle jeg holde julefrokost sammen med 3 lokale "damer". Vi havde aftalt, det skulle foregå hos mig, da det var det eneste sted, hvor manden ikke var hjemme. :storsmil: Det foregik som sammenskudsgilde, og vi havde nogle rigtig hyggelige timer sammen. For længe siden havde vi aftalt, vi skulle give hinanden julegaver, og jeg foreslog flg. kriterier: 1) Det måtte MAKS koste 50 kr. alt i alt, og 2) det måtte meget gerne være enten hjemmelavet eller købt i genbrugsbutik. Jeg havde været heldig, at jeg i Føtex, Varde, var "faldet over" et stativ med øreringe til 25,- kr. pr. par, og dér købte jeg øreringe til dem alle - og derudover fandt jeg hhv. en Herstal-lysestage, to mosaik-lysestager og en lille bakke med to små glasvaser i en genbrugsbutik, og de kostede 20-25,- kr. pr. del. Den lille bakke med glasvaserne malede jeg hvid - den havde lidt "rande" fra spildt vand, og det syntes jeg ikke så ordentligt ud, så derfor peppede jeg den lige op med lidt maling.

D. 23. var vi alle tre hjemme - det var hyggeligt at holde en fridag med Manden og Knægten. Om eftermiddagen blev Knægten hentet af sin bonus-mor, og senere hentede Manden (Knægten's) Storebror (som tidligere boede hos os), da han skulle holde jul sammen med os. Resten af eftermiddagen og det første af aftenen gik med at Manden og Storebror lavede risengrød og jeg fik syet resten af "bagbeklædningen" på dét tæppe, jeg havde strikket til Storebror - og om aftenen så vi film.

D. 24. gik med at få ryddet lidt op hist og her, i fællesskab gav Manden og jeg vores marsvin rent bur og friskt vand + foder - den skulle jo også mærke, det var jul! ;) -, og ellers hyggede vi med "Disney's Juleshow" om eftermiddagen. Nåja, Manden mente lige, det var et velvalgt tidspunkt at tage op at besøge sin stor-rygende onkel og tante om formiddagen, hvor han ellers havde lovet mig at hjælpe med at lave ris a la mande, så dét endte Storebror og jeg så med at lave i fællesskab.

Vi skulle ud i Mandens søsters sommerhus at holde Juleaften. Vi var derude ved 17.20-17.30-tiden - det er kun ca. 8 km. fra hvor vi bor -, og da vi kom var alle andre der allerede: Mine svigerforældre og så Mandens søster og svoger. Det blev en dejlig aften med god mad, hyggelig snak omkring bordet, lidt julesange og en ordentlig bunke gaver. Det blev dog ret sent - kl. var 2 om natten, inden vi var hjemme, så da var jeg godt og grundigt smadret...

Juledag stod jeg tidligt op - havde ondt over det hele, og kunne alligevel ikke sove, så jeg kunne lige så godt komme op og få lavet noget fornuftigt. I hele december har vi fulgt med i både "Nissebanden på Grønland" (mest Knægten og jeg), "Ludvig og Julemanden" (os alle tre) og "Den Anden Verden" (mest Manden og jeg). Ved 9-tiden vækkede jeg derfor Manden - vi havde aftalt, vi skulle se de sidste julekalender-afsnit, som vi ikke nåede d. 24., og eftersom vi skulle køre hjemmefra senest kl. 10.30, måtte vi jo i gang. ;) 

Storebror blev afleveret ved bussen til Esbjerg, og derefter gik turen mod Erritsø for at hente Knægten hos hans far. Da han var "om bord", satte vi kursen mod Midtfyn, hvor vi skulle hjem til mine forældre. Dér udvekslede vi julegaver med dem - og ydermere fik vi de gaver, vi havde fået via "Varde - giv det videre":

(I oktober spurgte vores familiekonsulent jo, om vi ville have julehjælp, hvilket jeg afslog, da vi ikke selv skulle holde jul, og da Knægten ikke var hos os juleaften. Jeg tænkte, der var mange andre, der sagtens kunne have mere brug for det end os. Hun skrev os så op til at vi kunne modtage "gaver" i stedet for decideret julehjælp - jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde, vi ønskede os, for det var noget, jeg lige hurtigt skulle finde på, mens hun sad her! Tirsdag d. 20.12. skulle vi så hente vores julegaver fra "Varde - giv det videre" - og det viste sig at bestå af en stor flyttekasse fuld af julegaver, primært til Knægten, og to fulde bæreposer med mad og drikke, og andre fornødenheder (bl.a. tandpasta og shampoo). Det var FULDSTÆNDIG OVERVÆLDENDE - og det blev bestemt ikke mindre overvældende, da vi d. 25. åbnede gaverne derfra.)

Knægten fik: Et gavekort på 500,- kr. til tøj, et par adidas-kondisko, et gavekort på en e-bog, en vinterjakke (m. prismærke i = 999,00 kr.!!! :-O ), to store æsker LEGO, et KALAHA-spil, og jeg mener, der var et par ting mere. Manden fik: Lækker kvalitetschokolade og sæt m. barberskum, aftershave og deo. Jeg fik: To flotte billedrammer og et gavekort til en fodbehandling. I fællesskab fik vi: 1) 3 billetter til Legeborgen, 2) 3 billetter til valgfri film i Varde Bio, 3) 3 fribilletter til Blåvand Badeland, 4) 2 fribilletter til CityJump.

Manden og jeg har aftalt, vi skriver et takkebrev til "Varde - giv det videre". Vi er ufatteligt taknemmelige for de mange flotte ting, vi alle har fået - det er ting, vi aldrig havde kunnet finde pengene til selv, så det er fuldstændig uvurderligt! Jeg var flere gange undervejs i gave-udpakningen ved at tude - det er virkelig rørende, at fremmede folk har gjort så stor en indsats, for at vi og 49 andre familier i Varde Kommune har kunnet modtage sådanne fantastiske gaver! *love* :o

Nåmmen, så blev det jo 2. juledag, og vi var stadig på Midtfyn. Om aftenen skulle der være jule-familie-tam-tam hos mine forældre, og for dels at få lidt frisk luft og lidt energi banket ud af Knægten, og dels for ikke at rende i vejen, når min mor gjorde klar til aftenens ryk-ind, kørte vi en tur til Sydfyn, hvor vi oprindeligt havde tænkt os at tage en tur i Svanninge Bakker, men i stedet landede på Naturlegepladsen tæt derved. Mens vi var dér, modtog jeg en besked fra én, der ville høre, om vi stadig havde en aftale om, at jeg skulle komme forbi efter en top, hun ville sælge, sådan som vi havde aftalt for længe siden. Ups, dén aftale havde jeg glemt alt om, men vi fik arrangeret, at vi kunne mødes alligevel, så efter en bid frokost fra Brugsen i Korinth, kørte vi til Trunderup v. Kværndrup, hvor vi fik handlet. Toppen lugtede dog så meget af røg, at den indtil videre kun har hægt til luftning - jeg har ikke engang prøvet den på endnu, men jeg er ret sikker på, jeg godt kan passe den.

Da vi kom retur til mine forældre - efter en nostalgi-tur via Egeskov Slot, Herringe, Boltinggård, Ringe, Gestelev mv., var det ved at være tid til at gøre klar til at tage imod div. familiemedlemmer. Vi var i alt 30 pers., så der var godt fyldt op! Men det var en hyggelig aften, hvor jeg bl.a. fik snakket en del med to af mine nevøer, som jeg jo ellers ser alt for sjældent... Især den ene af dem havde brug for at snakke. I sådanne situationer ærgrer jeg mig over, at vi bor så langt fra hinanden - jeg ville ønske, vi boede i en afstand, hvor de bare kunne komme forbi her, når "behovet" opstod, men det er ikke så nemt fra Midtfyn til Midtjylland, når ingen af dem el. jeg har bil.

Da stormen "Urd" var på sit højeste (v. 22-tiden), kørte vi fra Midtfyn og mod det mørke og forblæste Jylland. Stormen til trods gik det rimeligt "smertefrit", om end vi var noget længere tid om at komme hjem, end vi plejer at være. Der lå en del grene på vejene, selvom vi valgte at tage de lidt større veje, fremfor at "skrå ind over" landet, som vi ellers plejer.

D. 27. skulle vi til fødselsdag hos Storebror i Esbjerg. Egentligt har han fødselsdag d. 26., men da var vi jo optaget andetsteds, så vi havde lige rykket fejringen af ham en dags tid. Han er økonomisk temmelig meget på spanden, så vi købte grovboller og smør + pålæg og saft samt nogle mandariner, hvilket han alt sammen beholdt resterne af, da vi tog hjem. Vi havde også taget kage med, som han fik resten af - så kan han da leve af dét et par dage...

I dag, (eller ret beset i går...), i hvert fald d. 28., skulle vi til julefrokost med Mandens familie og et sæt venner. Det er en tradition, at vi samles en lørdag el. søndag inden jul - men i år kunne det ikke blive før jul, så derfor først i dag. Det blev (også) holdt i Mandens søsters sommerhus, og det var en hyggelig dag. Vi mødtes ved middagstid, fik noget god mad (med masser af grønt, så det ikke var så tungt), og var efterfølgende ude at gå en tur på omtrent 3 km. Derefter stod den på pakkeleg, og slutteligt var der kaffe og dessert til de, der havde lyst til det. Vi tog hjem ved 19-tiden - da kunne jeg bare ikke mere!

I morgen er det planen, at vi skal hente noget stof i Ansager, nogle tørklæder i Hejnsvig samt et par karafler i Billund, og så skal der lige handles lidt til nytårsaften, hvor vi får besøg af vores venner fra Sønderjylland. Kl. 18 skal vi så (igen!) mødes med Mandens familie, da vi dels skal have rester fra julefrokosten i dag, og dels skal Knægten have sine julegaver fra dem... Jeg orker snart ikke mere samvær med dem - jeg trænger VIRKELIG til en dag, hvor vi ikke skal se nogen!!!

Nå, inden det når at blive lyst, vil jeg smutte i seng, så jeg lige kan nå et par timer på øjet, inden der atter bliver hevet i mig. Og så må jeg hellere satse på at tage en "morfar" i morgen eftermiddag, så jeg kan holde til samværet i morgen aften. *suk*

Godnat herfra - og godt nytår til alle herinde!
:-h *danse* *grinedans*

Pips71

Jeg er tæt på...

...at være så desperat over mit "lange" hår, at jeg tager trimmeren og give hele skallen en tur! Mit hår er så tykt og tungt, at jeg næsten ikke kan holde det ud længere. Når man - JEG! - er nået til dét punkt, hvor alene det at jeg HAR så tykt/varmt hår, det giver mig mere eller mindre konstant hovedpine, så er det ligesom nødt til at ske et eller andet med det... Om ca. 20 min. kører Manden og Knægten, og så er der 2 timer, til jeg selv skal ud af huset - overvejer seriøst, om jeg skal kaste mig over projektet... Selvfølgelig har jeg ikke tænkt mig at kronrage mig selv, men hvis jeg nu satte afstandsmåleren på det længst mulige (mener det er omkring 4,5 cm.), og gav hele hovedet en tur, og så måske indstillede den til en cm. el. halvanden kortere, og gav sider og nakke en tur med dén længde...  Efter al sandsynlighed har jeg først råd til at gå til frisør i slutningen af januar, når børnepengene kommer (og faktisk synes jeg ikke, de penge skal gå til dén slags), og så længe kan jeg ikke holde det her ud!

Manden og Knægten skal ud ad døren om lidt, fordi de skal til fødselsdag hos Mandens fætter i Esbjerg. Jeg blev også inviteret, men jeg havde allerede en anden aftale, som jeg jo ikke ville svigte, og derfor må "mændene" tage derned uden mig. Jeg har foreslået, at de så også lige får ordnet en julegave til mig fra Knægten, nu de er alene afsted. Jeg har for længst hjulpet ham med at købe julegave til Manden, og selvom det måske er lidt uklædeligt, så gider jeg bare ikke igen igen igen i år sidde dér og håbe, Manden selv har tænkt så langt, at det ville være en idé at hjælpe Knægten med at købe noget til mig, så i år har jeg sagt det direkte til ham.

Der er egentligt en masse mere at berette om, men nu har tanken om dén trimmer altså boret sig så langt ind i mine tanker, at jeg går ind og gør det, inden jeg fortryder! B-)

×