Hop til indhold

Om denne blog

Indlæg i denne blog

DenGuleGummiAnd

Arbejde

Hvordan får man et arbejde ?

Det er mit store spørgsmål lige nu. Hvordan hulen får man et arbejde ?

Udover at søge som jeg gør hele tiden. Jeg skriver jobansøgninger, har været rundt med nogen og har været i praktik nok 10 gange uden det har givet noget og nu er jeg simpelthen ved at miste tålmodigheden.

Jeg er simpelthen ved at gå ned på det, for jeg vil bare have et job, men kan ikke få noget. Det eneste man hører når man er i praktik er det kan jo godt være at man kan blive fastansat men så sker der ikke noget alligevel og når man kommer på jobcenteret får man bare at vide at man skal op på hesten igen. Jeg har været i et utal af praktikforløb og et utal af jobsøgningskurser.

Så mit spørgsmål er : Hvordan får jeg et arbejde ? Er der nogen der har en god opskrift på det ?

DenGuleGummiAnd

Alene

Øv altså. Lige nu har jeg ondt af mig selv og jeg håber det snart bliver søndag aften/nat.

Jeg sidder alene og det har jeg gjort hele ugen og nu er jeg virkelig træt af det. Min kæreste er i Norge og han tog afsted søndag aften og kommer så hjem på søndag om aften/natten men der er virkelig længe til og jeg savner ham.

Jeg er ikke så god til at gå ud og opsøge selskab selv så indtil videre er fjernsynet mit selskab og det er ikke altid lige sjovt.

Jeg ved godt at det er i overmorgen han kommer hjem men der er længe til og jeg har bare ondt af mig selv lige nu.

Jeg har godt nok en papdatter på 16 år men hun vil jo hellere være sammen med vennerne end at sidde og sumpe sammen med mig på sofaen :)

Skulle bare lige af med lidt ynk :(

 

DenGuleGummiAnd

Træt af det hele.

 

Jeg er simpelthen så træt af det hele. Jeg har ikke noget arbejde. Er på kontanthjælp og det er jo ikke lige frem det fedeste men jeg overlever da.

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i en butik, gerne i et supermarked og hvor jeg kan sidde ved kassen, men det er svært at få sådan et job, da jeg ingen uddannelse har indenfor faget, men jeg har været i praktik i halvandet år nu i forskellige supermarkeder men ingen vil fastansætte mig efter endt praktik. Alle vil hellere have gratis arbejdskraft end fastansætte en.

Nu er jeg så nået der til hvor jeg er virkelig træt af det hele. Jeg er i praktik i et supermarked, hvor jeg heller ikke regner med at blive fastansat og det tager virkelig hårdt på min psyke. Egentlig har jeg bare lyst til at ligge i min seng og tude over ingenting.

Alt jeg vil, er at have et arbejde, være en god kollega og noget at stå op til hver dag, men det er åbenbart meget svært at få i dag.

DenGuleGummiAnd

Sygdom

Årh, hvor jeg hader sygdom.

Min far er syg og jeg ved ikke rigtig hvor alvorligt det er denne gang.

Han er heldigvis blevet indlagt i dag og jeg har snakket med en sygeplejerske fra sygehuset i dag og hun fortalte at han havde kastet blod op og hans blodprocent var under 6. Det var ikke kritisk, sagde hun men han var meget afkræftet.

Jeg forstår bare ikke hvorfor han ikke har ringet til mig og sagt noget. Jeg ville da være kommet med det samme. Jeg føler mig så magtesløs og jeg har været så nervøs for at han skulle dø. Det er jeg stadig og jeg er meget ked af det. Jeg håber virkelig at han bliver rask. Jeg tager over på sygehuset og besøger ham i morgen og ser hvordan det går.

Han fortalte mig også i sidste uge at lægerne på sygehuset, havde fundet en svulst på leveren, men han kunne ikke fortælle om det var en kræftsvulst eller hvad det var.

Årh, jeg håber han snart bliver frisk igen.

Og oven i det hele, skal min kæreste ind og have en ballonudvidelse i benet på tirsdag. Det er fordi han har hat en blodprop i benet sidste år, gik ikke til lægen i tide og nu bøvler han med det. Men det er fandme ikke sjovt.

Så lige nu drikker jeg noget rødvin så min triste fredag kan blive bare lidt bedre :(

 

DenGuleGummiAnd

Arbejde

Jeg er simpelthen så træt af at være gratis arbejdskraft for arbejdsgiver, og jeg er træt af at blive betragtet som dum fordi jeg er på kontanthjælp.

Jeg har lige været tre måneder i praktik/aktivering i Super Brugsen og det skulle faktisk have givet et arbejde, men det gjorde det ikke.

Jeg startede der, fordi jeg skulle se om det var noget for mig at være i en butik og det kunne jeg godt lide, men der var ikke råd til at beholde mig, sagde de.

Nu skal jeg starte igen i praktik/aktivering i en måned også i Super Brugsen og det var med henblik på at få et arbejde, men da jeg var til samtale i går, fik jeg at vide at der var ikke noget arbejde at få, for de havde lige ansat en.

Jeg gider det ikke. Fordi jeg har været i Super Brugsen, kommer der en projektkonsulent med til samtalerne og jeg synes hun begynder at behandle mig som om jeg er dum og jeg har ikke noget at skulle have sagt.

Hun sad bare og snakkede med ham fra Super Brugsen, hen over hovedet på mig og skulle beslutte hvor længe jeg skulle være der og hvor mange timer.

Det fandt jeg så selv ud af, for jeg gider ikke være der tre måneder igen og være gratis arbejdskraft igen.

Og ja, jeg har søgt arbejde og søger stadigvæk. Jeg vil have et " rigtigt " arbejde. Jeg gider sgu ikke det fis.

Det er deprimerende.

DenGuleGummiAnd

Forsvundet.

Jeg har sådan en grim følelese af at nogen har stjålet fra mig og at jeg ved hvem det er.

Der er forsvundet 500 kr. fra min pung i går, det er jeg 99 % sikker på og at det er min papdatter der har gjort det.

Jeg mener jeg skal have to 500 kr. sedler i min pung men nu er der ikke nogen. Der ligger kun nogle 100 kr. en 200 kr. seddel, tilbage, og min 500 kr. seddel er væk.

Jeg har kun haft min pung op af min taske en gang og det var for at betale på apoteket. Resten af dagen og aften har den ligget i min taske.

Jeg bliver simpelthen så tosset, hvis hun har taget de penge fra mig.

Men inden i hagler mig ned med beskyldninger og at jeg ikke kan være bekendt at mistænke min papdatter for at stjæle fra mig, så lad mig sige at hun har gjort det før, og at hendes far har sagt at når jeg ikke er 100 % sikker så kan jeg ikke anklage hende. Men det gør jeg altså og det er bare ærgeligt at det er sådan men når hun har gjort det flere gange før så bliver man altså mistænkt med det samme.

Og det er lidt noget lort at det lige skal ske i dag, for min veninde er her og hun skal hjem i dag så det er lidt en lorte-afslutning på en ellers god weekend.

DenGuleGummiAnd

Ny telefon.

Jeg har endelig fået en ny telefon og det er en smartphone.

Jeg synes virkelig jeg er langsom, for jeg synes bare alle andre end mig har en smartphone, men på den anden side så synes jeg også det er lidt dumt at skifte en telefon ud, der udmærket dur med en ny, bare fordi det skal være en smartphone og alle andre har en.

Men nu blev jeg faktisk nød til at købe en ny, da den gamle var blevet lidt langsom til at skrive sms'er på og nogen gange slugte den ordene når man selv var for langsom eller trykkede på mellemrumstasten.

Men nu er jeg glad for min nye telefon og jeg sidder og roder med den så jeg kan finde ud af hvad den kan.

Jeg måtte endda spørge min papdatter på 12 år hvordan man får musik på da jeg ikke lige kunne finde ud af det ;) men nu har jeg da lært det.

Men jeg skal nok finde ud af hvad den kan.

Kan i have en god søndag der ude :-h

DenGuleGummiAnd

Mit abejde.

Ja det gælde jo det her famøse job jeg jo har.

Det går lidt bedre nu, men ikke nok til at jeg ville takke ja til at blive der, hvis jeg blev spurgt.

Der er to faste damer på lageret og den ene har været sygemeldt da jeg startede.

Hun kom tilbage i mandags og hun er nu sød nok.

Da vi stod ved pakkebordet, sagde hun at hun havde hørt at jeg bare var blevet kastet ud i det og til det svarede jeg at ja det tør da siges.

Hun spurgte så om jeg synes det hele var lidt træls og det svarede jeg også ja til og til sidst spurgte hun om der var noget de kunne gøre, men det svarede jeg nej til.

Jeg synes ikke hun skal belemeres med mine problemer.

Så vi fortsatte bare med vores arbejde.

Da jeg så kom på arbejde tirsdag morgen, var alt forandret. Nu snakkede de mig, alt jeg sagde var sjovt, og åhh de er så flinke.

Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var galt og hele formiddagen gik jeg og spekulerede over det. Og lige pludselig slog det mig. Hende jeg havde snakket med om mandagen, havde selvfølelig sladret da de sad der ved bordet tirsdag morgen.

Nu er de så søde så man skulle tro de var dyppet i honning.

Ja jeg ved godt jeg er besværlig ;) men helt ærlig, hvor svært kan det være at få en normal arbejdsplads.

Jeg føler mig ikke velkommen og jeg glæder mig stadig til den 23. november. Lige nu holder jeg bare ud.

DenGuleGummiAnd

Allerede træt af mit arbejde.

Ja som overskriften siger, så er jeg allerede træt af mit arbejde.

Jeg startede jo sidste mandag ( 27-8. ) og i dag er jeg allerede træt af det og spekulere som en sindssyg på hvordan jeg skal slippe fra det, for der er virkelig LANG tid til den 23-11. hvor mit vikariat stopper.

Det er et lille firma, hvor vi kun er 5-6 personer og det er et ægtepar der styrer det. Der er et lille lager, hvor der er en fast dame lige nu, og en anden dame men hun har været sygemeldt, men hun kommer vist nok på mandag, og så mig der kun er vikar der.

Det er et firma der beskæftiger sig med homeparties og det der bliver solgt på de her homeparties, skal vi så pakke og det er altså bare lidt svært.

Jeg står gerne ved at jeg laver fejl, men den dag jeg startede, jeg stukket en ordre i hånden og så kunne jeg bare pakke. Øhh, jamen så gør jeg det.

Nu er det bare sådan at nogle af tingene skal pakkes sammen med 3-4 andre ting og hvordan skal man lige vide det, når man aldrig har beskæftiget sig med den slags ting før.

Jeg kan selvfølelig spørge og det gør jeg også men når man så kan høre at nu gider hun lige som ikke svarer mere, hvad fanden gør man så ?

I går kom der varer og de skulle så sættes på plads i dag. Allerførst pakkede jeg bare ordre som jeg har gjort hele tiden, men så spurgte jeg om jeg ikke skulle hjælpe min kollega, men nej, jeg skulle bare pakke. Fint, men så begyndte hun at småbrokke sig over at jeg ikke gad hjælpe hende. Jeg har ikke sagt at jeg ikke ville hjælpe hene, hun sagde selv nej da jeg spurgte hende.

Lidt efter fik jeg at vide at i næste uge når der kom varer hjem så SKULLE jeg ALTSÅ hjælpe for der kommer mange varer. Jamen fint nok, sagde jeg, men jeg vil da gerne hjælpe nu. NEJ, jeg skulle bare pakke som jeg havde gjort hele tiden.

Jamen hvad fanden brokker hun sig for.

Normalt finder jeg mig ikke i noget, og jeg har besluttet nu at jeg ser lige hvordan det går mandag og tirsdag og hvis det der sure humør bliver ved med at være hos min kollega så får hun altså svar på tiltale og så må hun da gerne gå ind og klage over mig. Jeg er da bedøvende ligeglad.

Nå men skulle bare lige af med lidt brok.

DenGuleGummiAnd

Mit arbejde.

Jeg har jo fået det her arbejde og det er jeg egentlig glad for.

Jeg er kun på arbejde 4 dage om ugen. Har altid fri om fredagen, og det er jo dejligt. Så kan jeg få lavet alt det jeg ikke når til hverdag, og jeg kan nyde en lang weekend.

Nu er der så bare det, at jeg har jo kun været der i 4 dage, men allerede nu kan jeg mærke at det er ikke der jeg skal være til jeg bliver pensionist om 25 år.

Da jeg startede i mandags var der kun en dame fast på lageret, som egentlig skulle lære mig op, og så en anden dame som var afløser.

De har vist en dame til men hun er desværre sygemeldt og de ved ikke hvornår hun kommer tilbage, hvis hun kommer igen.

Da jeg startede i mandags, fik jeg alt at vide på en gang. Altså hvordan man pakker ting ned, hvad de forskellige ting betyder, hvad man skal huske. Ja alt muligt.

Jeg var totalt færdig da jeg gik hjem kl. 17 den dag.

i onsdags da jeg spurgte hvordan jeg skulle gøre, når noget af ordren var der og noget af den ikke var der. Ja det kunne hun jo så ikke svarer på for det kom jo an på hvordan man var vant til det.

Jamen det ved jeg jo ikke, svarede jeg. Jeg er jo lige startet og jeg ved jo ikke hvad vanen er.

Jeg blev lært op af hende der var afløsere, for hver gang jeg spurgte hende den faste om noget, blev hun sur.

I torsdags var hun desværre syg og afløseren kom ikke så der var faktisk kun mig og en dame som er pensionist, som de ringer til når det brænder på.

Jeg havde så heldigvis fået at vide at om torsdagen lavede de ikke nogen ordre, for der plejer der at komme varer og så tjekkede de dem og satte dem på plads og ryddede op. Så det gjorde vi også.

En anden ting er at når vi har pause, så sidder vi ude i køkkenet, og så går snakken lystigt om de andre konsulenter, om hvordan de er dårlige betaler eller andet. Det synes jeg simpelthen ikke man kan gøre. Sidde og hænge andre ud.

Så jeg glæder mig til mine 3 mdr. er overstået.

Fortsat god lørdag :-h

DenGuleGummiAnd

Nyt arbejde !

Yes, jeg fik arbejdet, jeg var til samtale på i dag *danse*

Så jeg skal starte på mandag og jeg glæder mig rigtig meget til det.

Bare det at komme ud og snakke med nogle andre mennesker :)

Så i må have en god weekend når i når dertil.

:-h

DenGuleGummiAnd

Jobsamtal.

Jubii, jeg skal til jobsamtale i morgen *danse*.

Jeg har lige snakket med en mand ( ham jeg skal til samtale med ) og det lød lovende. Det er godt nok " kun " et 3 mdr. vikariat, men det tæller med så jeg får flere timer.

Årh, men allerede nu har jeg lidt sommerfugle i maven.

Det er et lagerarbejde hvor jeg skal pakke ting ned. Tupperware- ting faktisk.

Jeg håber det bliver til noget. Jeg har godt nok lovet mig selv ikke at glæde mig for tidligt til noget som helst mere da det altig går i stykker, men jeg er bare så spændt.

Så kryds lige fingre for mig i morgen kl. 10 :D

×