Hop til indhold
Centrum

Blog Centrum

Indlæg: 354    Kommentarer: 826   
Se mere fra Blog Centrum

Om denne blog

Indlæg i denne blog

Centrum

Whiiiiiii...

Og så fik jeg jobbet...

Så samtalen idag gik åbenbart rigtig godt. Jeg starter ihvertfald som souschef d. 1 januar 2018 :)

Centrum

Centrum

Kan ikke fordrage...

...er det udtryk jeg erstattede "jeg hader" med i min indledning, men jeg hader virkelig når jeg har været til samtale og efterfølgende bliver spurgt: hvordan gik det så?

Det ved jeg sgu da ikke, tænker jeg hver gang og jeg ved det da virkelig ikke. Det kan jo gå super for mig og så sidder dem på den anden side af bordet, med pokerfjæs, og tænker: nej tak...

Jeg var, sidste år til samtale ved ASE og syntes det gik fint. Fik så ikke jobbet og kan idag, et år senere selv se at det vist ikke gik så godt som jeg havde indtryk af dengang. 

Nå men...jo jeg tror det gik ok idag. Måske lidt mere end ok... Lønnen er ihvertfald på plads også selvom det også er en ting jeg hader: hvad tænker du at du gerne vil have i løn (hvad synes du selv du er værd)? og så sidder jeg der og kan risikere at skyde helt forbi. Idag valgte jeg dog at begrunde mit lønkrav med at det jo var en mellemlederstilling, at der var et oplæringsforløb og at derfor forventede ca. 24000 i startløn. Den sad lige i skabet, ihvertfald efter hvad de sagde.

Nå men jeg må nu pænt vente indtil starten af næste uge. Der vil de ringe....sagde de. Det er så der min tanke kommer om at så er det nok ikke mig de vælger. Når man vælger en ny medarbejder så slår man til når de er der og ikke 5 dage senere for så kan de rent faktisk være væk. 

Det er så der jeg skal lære at sige PYT....så var det bare ikke ment to be. 

Nu går tiden videre, jeg går med og har lavet kyllingespyd til "barnet" som kan tages med i skole. Nu er det så pølsehorn, der er næste punkt. Har fyldt mørbraderne så aftensmaden er på plads og så må jeg hellere få gjort noget ved en af vores biler indvendig så den kan komme i salg :)

Centrum

 

 

 

 

 

 

Centrum

Allergi...eller ikke...

I foråret oplevede jeg at få mindre hosteanfald, ikke hele tiden, men engang imellem. Det var ikke noget jeg forbandt med noget som helst og glemte det jo lige så hurtigt som det var væk. Jeg har også, siden foråret, oplevet det der føltes som en belægning i mit svælg, men "behandlede" det med mundskyld og syntes det hjalp.

Så er tiden gået og for et par måneder siden begyndte mine øjne at klø, mest om morgenen. Jeg tænkte at mine øjne var tørre og det er jo oftest en aldersrelateret ting. For 3 uger siden fik jeg så fjernet en "dims" på mit underste øjenlåg (sådan hedder den kant man lægger eyeliner på) .Øjenlægen mente dog at jeg havde allergi overfor støv...

Så jeg startede der. Nu bruger jeg ikke skyllemidler, som han sagde var den hyppigste årsag, men jeg fik gjort ekstra rent i soveværelset, anskaffede noget rengøringsmiddel, via min kusine, der binder støvet, luftede ekstra ud osv..

Intet hjalp. Jeg hostede stadig og hosten tog til. "Plamagerne" i svælget blev der også. Her 3 uger efter at "dimsen" blev fjernet, klør mine øjne ikke mere. 

Så en aften så kom jeg i tanke om at jeg vist havde hørt noget om hoste og blodtryksmedicin. Jeg tjekkede og ganske rigtigt. Der sad jeg pludselig og læste en nøjagtig beskrivelse af hvor dan jeg har det og så var det oven i købet mit mærke det handlede om.

Så beslutningen kom hurtigt, Min dosis blev halveret og min hoste tog af. Der er stadig lidt, men mine bronkier gør ikke ondt mere.

Nu var min dosis forholdsvis lav så udtrapningen kom ikke til at vare så længe og fra idag er jeg så helt uden. Det bliver spændende at se om min hoste så helt forsvinder og om "belægningen", som har vist sig at være udtørring af slimhinderne i halsen, også forsvinder.

Centrum

Centrum

Jobsamtale.

Forleden havde jeg møde med jobcenteret. Uha hvor er de ikke altid særlig kvikke. Måske er det mig det er galt med for jeg forventer jo noget...et eller andet og ihvertfald ikke følgende:

Indenfor hvilke områder mener du selv du bedst kan få job? Jeg svarede at det ihvertfald ikke var som social og sundhedshjælper for selvom jeg har været på kursus så er selve udd. 25 år og dermed forældet. Der er mange ting jeg ikke må længere og som kræver ekstra beviser. Dem giver jobcenteret ikke så det skal være en arbejdsgiver, svarede jeg. Hun kunne så ikke forstå at jeg skulle have den stående som en uddannelse, hvortil jeg så måtte sige at jeg jo brugte den til at søge som handicaphjælper. Skal der så ikke bare stå handicaphjælper, spurgte hun så og nej det skal der ikke fordi jeg ingen erfaring har indenfor det. Det er der min erfaring og det jeg kan som "hjælper" kommer ind.

Den tænkte hun så lidt over og så kom næste spørgsmål: Når du nu kan så meget og dermed søger enormt bredt, hvilke job mener du så selv der er størst chance for job indenfor?? Øhhh....det ved jeg ikke. Hun kunne ikke forstå jeg ikke blev kaldt ind til flere jobsamtaler og spurgte også hvorfor jeg troede det var? Det er min alder...sådan er det bare. 53 år så er man en gammel krage...sådan er det bare.

Nå men vi skal vel snart have møde igen, sagde jeg, da vi var ved at slutte, men nej det skulle vi åbenbart ikke. Jeg havde ellers fået oplyst at jeg skulle til samtale 1 x om måneden i 6 måneder fordi sådan er reglerne når man får en ny dagpengeperiode. Det har jeg jo fået, men jobcenterets database er ikke opdateret så det har jeg ikke hos dem :) og derfor er næste møde om 3 måneder. Det skal være med både a-kasse og jobcenter, så det er et de lægger...engang når de kan enes om en dato. Hun ikke skjul på at det ihvertfald var en udfordring ud over det normale. Jeg ville få en indkaldelse og så håber jeg det ikke rammer en arbejdsdag...for deres skyld :)

Nå men apropos det der med samtaler, så fik jeg faktisk samme dag en mail fra en arbejdsgiver. Alle mine mails er normalt afslag, men ikke denne. Jeg blev inviteret til samtale vedr. stillingen som souschef og det skal jeg så. Denne gang har jeg så booket en karrieresamtale på a-kassen. Måske de kan give mig noget vejledning jeg kan bruge. Håbet er da lysegrønt :) og jeg vil helt sikkert kæmpe for at hive det job hjem. Min nuværende chef mener det job er lige mig, dog mente hun at jeg ville arbejde mig ihjel :) og tilføjede...husk du skal tilbage til mig til påske :storsmil:

Det var så alt det generelle. Idag er første dag af 9, hvor jeg bare skal være ledig. Det betyder også at jeg skal finde ud af, indeni, at jeg også har tid til at nå noget imorgen og at alt ikke nødvendigvis skal nåes idag.

Centrum

 

Centrum

Når en kommune svigter...

Først idag er det lykkes mig at finde tid og ro til at se begge udsendelser om Michael. Ved man ikke hvem Michael er så er der et link:

https://www.dr.dk/tv/se/hvem-passer-pa-michael/-/hvem-passer-pa-michael-1-2

For mange år siden havde min daværende mand og jeg min halvbror i pleje. Dengang foregik min opsigelse næsten lige som i tv, bare pr. tlf. Dengang havde jeg, ligesom Michaels plejeforældre, efterspurgt ekstra hjælp og rådgivning. Resultatet var at de ville sende min lillebror på efterskole og kunne jeg ikke acceptere deres nedsættelse af min løn, så kunne jeg anse mig for værende opsagt. Den endelige opsigelse fik jeg pr. tlf. med ordene: du kan jo bare sige hvis ikke du vil have din bror. Så var jeg opsagt og min bror blev. Han var dengang 16 år. 

Efter at have set dokumentaren om Michael sidder jeg tilbage fyldt med en følelse af hvor nemt det var dengang. De tog ikke min bror, de glemte ham bare....han blev hos os og alting fortsatte som altid.

Nu er det så ikke kun det jeg føler, efter at have set og oplevet Michael og hans plejefamilie i tv. Jeg er vred...så enormt vred og også vældig ked af det. Hvordan kan en kommune, min kommune :( , opføre sig så dårligt? Jeg forstår simpelthen ikke at de kan vælge, på vegne af unge, uden at snakke med dem og uden reelt at høre hvad de siger. Det er pinligt at have sådan en børn og ungeafdeling. Det bliver ikke mindre pinligt idet Esbjerg Kommune lige har lagt et opslag op på Facebook og også i andre medier, hvor de opfordre til at man kommer og høre om det at blive plejefamilie. "Har du lyst, af hjertet, til at gøre en forskel for et barn"...sådan starter deres opslag. 

Lige nu køre der en shitstorm på Esbjerg Kommunes hjemmeside, velfortjent mener jeg og jeg har da også selv skrevet et indlæg. De smider rundt med et menneske efter humør, overhøre psykologerne, ignorere den unge det handler om og så lyver de....groft. Det ved jeg godt er en grim beskyldning, men kan man ikke forevise tilladelsen til at overvåge, så er det ulovligt. De overvågede Michaels færden på de sociale medier for efterfølgende at lukke hans kontakter til de mennesker der har været hans familie hele hans liv....uden at have fået lov.

Nu er der snart kommunevalg og jeg skal finde et sted at sætte mit kryds. Det er svært for meget tyder på at vores kommune ikke er en man kan have tillid til. Det er blevet en kommune fyldt med løgnere, lovbrydere og børnemishandlere. Det er blevet en kommune hvor fagfolk (kaldes de) sidder og bøjer loven efter forgodtbefindende. 

Jeg sætter mit kryds ved den politiker der får Michael hjem....ikke kun forsøger, men reelt får ham hjem. Jeg har også efterlyst om der er nogen der har evt. tiltag, såsom demonstrationer eller lignende på tegnebrættet....for så er jeg bare med. 

I 2001-02 oplevede jeg at min tidligere ansættelseskommune røg i medierne for en sag. "Isabella"-sagen, hvor sagsbehandlere havde brudt loven og omgået regler i en grad der næsten ikke kunne beskrives. Det tog lang tid at få den lille pige hjem...det kostede forældrene deres ægteskab...og senere så kostede det, heldigvis, rigtig mange medarbejdere deres arbejde. Der var dog enkelte navne jeg kunne genkende i forbindelse med misbrugssagen, hvor tre piger sagsøgte kommunen for ikke at have passet på dem. Det var sidste år.

Jeg ønsker virkelig at sagen om Michael, kan resultere i at vi får ryddet ud i dem der sidder og skalter og valter med folks liv....de er ikke værd at samle på.

Centrum

Centrum

Ramt...af hvad...

Jeg mener at denne side er rigtig god at være på. Engang imellem, som idag, er den bare mere end rigtig god for herinde kan jeg skrive det der er så svært at sige eller skrive andre steder.

Alle, der har fulgt bare en smule med, ved at jeg er flyttet på landet og hvor dejligt jeg synes livet er herude. Det er småt, det er godt og det passer lige til mig...lige med undtagelse af forleden dag.

Allerede på arbejdet blev jeg ringet op af min dejlige kæreste der mente at vi nok havde en udfordring vi måtte hjælpes ad med at løse:

Vi har kun stue/ køkken næsten i et, soveværelse, datters værelse og et sammenhængende rum til datters værelse med en enkelt seng, tøj m.m.. Ialt måske 75-80 m2. Så har vi vores "hytte" som indeholder et soverum med en 1½ mands seng og et køkken.

Igennem sommeren har vi jo haft diverse campingvogne at trække på når vi havde gæster/børn hjemme og det har vi da også stadig, det er bare for koldt.

Min søn og svigerdatter kom hjem i fredags. De havde pænt spurgt om der kom flere og om der var plads til dem og det for 14 dage siden og dengang var svaret ja.

Nu får jeg så den opringning lørdag og pludselig så står min bonussøn og hans samlever og spørger om de kan sove her, vel og mærke først da de er ankommet. Min anden bonussøn og hans kammerat havde meldt ud at de gerne ville blive og om vi så ikke kunne grille? Så nu var min kæreste lidt presset.

Hvad gør vi...sagde han og ja det er et puslespil som vi løser når jeg kommer hjem....var mit svar.

Nå, men jeg kom hjem, vi snakkede lidt udenfor, grillen var startet, i mit køkken var bonussøn og svigerdatteren igang, i sofaen flød den anden bonussøn og kammeraten...de skulle åbenbart se familyguy eller simpsons...noget og vi fik hurtigt på plads at det måtte blive to madrasser i "hyttens" køkken til de sidst ankomne, der var løsningen.

Så gik jeg ind...og så skete der noget. Pludselig kunne jeg slet ikke finde min plads i mit eget hjem. Alle snakkede, de store unger på knapt 30 år (bonussøn og kammerat flød i sofaen) tvét kørte med de der trælse lyde de serier nu engang har, manden rendte frem og tilbage til grillen, mit køkken var fyldt med andre mennesker og pludselig kunne jeg bare ikke være der, så jeg gik. 

Jeg tog ganske enkelt mine gummistøvler på, en skål i hånden og meldte kæresten at nu gik jeg i skoven og samlede svampe. Alt indeni mig skreg på at komme væk. Ude i skoven kunne jeg mærke denne klaustrofobiske følelse langsom tage af. Det kneb med at kunne få luft så da svampene var samlet så satte jeg mig på min bænk nede under rødbøgen og ordnede dem. Min store søn og svigerdatter, som ikke havde været indenfor, kom ned til mig. De kunne se at noget var galt allerede da jeg kom hjem og endelig kunne jeg sætte ord på denne kvælende følelse af panik og klaustrofobi. 

Hvorfor jeg fik det sådan, ved jeg ikke, men jeg kunne simpelthen ikke rumme mere. Især tvét og kombien af disse åndsvage stemmer og det at alle var alle steder og jeg ikke kunne sætte mig som jeg plejer efter mit arbejde, gjorde at der bare ikke var plads til mig...

Selv idag er jeg mærket af det der skete. Det ikke at kunne få luft og ikke kunne rumme mit eget liv og alle de mennesker jeg normalt elsker at være sammen med, sidder dybt og på et eller andet plan er det så uendelig trist.

Alt gik i sidste ende godt. Bonussøn og svigerdatteren ønskede åbenbart ikke vores soveløsning så de kørte over til hendes forældre. Vi fik alle spist sammen og jeg kunne nyde resten af aftenen, men jeg sørgede dog for at der ikke blev mere tv/netflix at høre på. Det er trods alt mit hjem og mig der bestemmer hvem der skal bruge vores tv og min computer.

Centrum

Centrum

Svampe.

For mange år siden samlede jeg svampe. Jeg havde en plakat og en bog så jeg kunne holde nogenlunde styr på hvilke der kunne spises og hvilke der ikke kunne. 

Nu hvor jeg er endt på landet igen og det endda med en masse skov (som oven i købet er mine helt egen), så er jeg jo begyndt at finde svampe når jeg går tur om morgenen. Jeg er ret sikker på at dem jeg fandt idag og for første gang høstede af, er spiselige, men jeg fandt også denne her som jeg ikke kan finde noget om nogen steder. Måske der er nogen herinde der kender den? Den vokser i et meget begrænset område i skoven og jeg er ret sikker på at den ikke er spiselig. Den ser ret klam ud.

 

21740322_10214035306700755_7431872588747380902_n.jpg

Centrum

Klimaks..

Idag, søndag, er min første fridag i lang tid. Fridag som i den første af flere og jeg har glædet mig som et lille barn til juleaften. Fri idag, fri imorgen, fri tirsdag (min fødselsdag), arbejder onsdag og så fri igen lige indtil tirsdag i næste uge. Jeg havde/har så mange planer for hvad jeg skal/vil nå, men ikke idag. 

Idag er jeg flad, brugt, træt og det så jeg har helt ondt i mine øjne. Igår aftes var jeg til 50 års fødselsdag med mennesker jeg ikke har så meget til fælles med...syntes jeg, men måske var jeg bare helt brugt op. Det blev sent og det er nok også en faktor der spiller ind i forhold til dagens manglende energi.

Så idag er hviledag. Jeg skal lære at holde fri og ikke mindst lære at være her igen....jeg vidste slet ikke at man kunne arbejde så meget at det kunne blive svært at finde ro når der endelig kom en fridag, men det er sådan jeg oplever det. 

Måske jeg skal lægge mig og sove en lille time inden min store pige kommer på besøg. 

Centrum

Centrum

Idag har jeg været til fys og efterfølgende til kick-start møde i min a-kasse. 

Sidstnævnte sted var egentlig ok, de sagde ikke ret meget jeg ikke allerede vidste, men jeg skal ikke søge job i Kolding:-h og det er nok det næstbedste der er sket idag. Der skete nemlig noget andet også for MÅSKE...kun måske har de lavet en fejl i det brev de sendte med min nye dagpengesats. I systemet står jeg til at få den højeste sats, men i brevet til mig, var jeg sat 3600 kr. ned. Det var jo hvad der udløste mit brev til ministeren og min "advarsel" til andre i lignende situationer. Helt sikkert er det at jeg ikke har modtaget en afgørelse, hvoraf det fremgår, hvordan de har nået til deres resultat og der er heller ikke fremsendt nogen klagevejledning. Helt uacceptabelt, siger sagsbehandleren, og nu er der sat folk på sagen. Afventer nyt...uden at håbe for meget.

Lidt sjovt at jeg jo har valgt den største og dyreste "pakke" man kan få i fagforeningen. Valget er bevidst for jeg vil have det hele...ligefra stresshjælp til adgang til kurser og selvbestilte supportsamtaler når der skal søges job. De har det hele og jeg bilder mig ind at jeg kan mærke at jeg er sådan lidt et VIP-medlem....når de fremlægger listen over alle mine muligheder :) og det er mange.

Idag har jeg modtaget både en sms og en mail, hvoraf det fremgår, at jeg har vundet i varelotteriet. Der angives både beløb og det nummer jeg har vundet på.....jeg har så ikke haft numre hos varelotteriet siden 1. januar 2017 og det jeg har vundet på, har aldrig været mit :)

Afventer i spænding om pengene også går ind :)

Nu vil jeg drikke min kaffe, spille lidt på computeren og spise lidt frokost. Så bagefter skal græsset slås...det tager 2-3 timer.

Centrum

 

 

 

Centrum

Mit brev til ministeren.

Det her er en besked til alle der er så heldige at få et arbejde: tænk dig om inden du melder dig i fuldtidsjob.

Inden jeg meldte mig i job fik jeg den højeste dagpengetakst.

Nu har jeg så arbejdet nok til at jeg igen har optjent en helt ny dagpengeperiode, MEN...

nu hvor jeg så faldt i timer, meldte mig delvis ledig og igen har brug for supplerende, så er jeg blevet nedsat med 3600 kr. om måneden ifølge den nye beregning af dagpenge som skal foretages når man har arbejdet 1924 timer.

Set i bakspejlet så skulle jeg have undladt at melde mig i arbejde og være forblevet ledig, på papiret, igennem sommeren. Jeg skulle have fortsat med at udfylde mit dagpengekort, hver måned og så have søgt arbejde i de uger hvor jeg ikke var fuld tid. Dem har der så ingen været af siden midt i maj.

Er virkelig blevet røvrendt af systemet...sådan føles det ihvertfald lige nu for der er absolut intet jeg kan gøre.

Så alle jer derude...tænk jer om inden i tager et deltidsjob. Det kan blive ret dyrt i den sidste ende også selvom det giver fuldtid i en periode eller rettere netop hvis det giver fuldtid i en periode.

 

 

Sådan har jeg lige skrevet på facebook og det her nede under er mit brev til vores beskæftigelsesminister.

 

 

Jeg synes lige jeg vil sende dig lidt information om hvordan den virkelig verden ser ud for sådan et almindeligt menneske som mig:

 

Jeg gik ned med stress i 2015 og mistede mit arbejde. Siden kom jeg i praktik efterfulgt af løntilskud, som desværre ikke gav arbejde i sidste ende.

 

I februar i år, helt præcis d. 13, fik jeg et deltidsjob og fik lov at få supplerende dagpenge. D. 18 maj kunne jeg så melde mig i fuldtidsarbejde, for en periode, og den periode varede så til i mandags d. 14 august. 

 

Nu er jeg så igen meldt delvis ledig og har 20 uger jeg kan få supplerende i. Mit arbejde giver mig stadig enkelte uger på fuldtid, men det varer ikke ved.

 

Samtidig fik jeg brev om at jeg har arbejdet nok til at optjene en ny dagpengeperiode (1924 timer) og ja jeg har arbejdet en vis legemesdel ud af bukserne hen over sommeren netop for det. 

 

Jeg fik så også et brev der oplyste mig at min nye dagpengesats, beregnet efter de nye regler, vil give mig 3600 kr. mindre pr. mdr. end jeg fik inden jeg gik på fuldtid.

 

Så nu har jeg arbejdet hårdt hele sommeren, været en god samfundsborger der har været i fuldtidsjob, betalt min skat og ikke ligget nogen til last og så skal jeg, fremadrettet betale en "bøde" for dette på 3600 kr. hver måned. Til gengæld for denne nedsættelse skal jeg fortsat stå til rådighed, jeg skal søge x antal jobs og gå til alle møder, hvor det forventes at jeg smiler og tager det arbejde der evt. tilbydes.

 

Der er kommet nye regler pr. 1 juli 2017. Disse regler skulle gøre det mere attraktivt at tage periodiske korte jobs. 

 

Jeg vil gerne vide hvor det attraktive i det er? 

 

Hvordan skal det gavne en ledig hvis det ender med en nedsættelse af dagpengesatsen?

Centrum

Opdate på så forbandet...

Engang imellem bliver man overrasket for efter idag har det vist sig at det slet ikke var en tyv, der var på spil da mine squash forsvandt. 

Da vi hentede dagens post lå der en lille lommelette-pose med en krøllede serviet i. Til start tænkte vi at det var affald, men det vist sig at der var 20 kr og på servietten stod der: 20 kr. for 4 squash.

Så idag er min lille vejbod genopstået og jeg er bare glad :)

Centrum

Centrum

Så forbandet...

...og en masse grimme ord.

Jeg lavede min lille vejbod og igår morges, inden jeg kørte på arbejde, lagde jeg så min squash ud. Min datter havde lavet et skilt og lamineret det. "Squash sælges, 5 kr. pr. stk. på mobilpay xxxxxxxx"...

Igår, da jeg kom fra arbejde, var der 1 tilbage....underligt nok uden nogen meddelelser fra mobilpay og heller ingen besked eller penge i postkassen (kunne jo være en der ikke havde mobilpay)

Så jeg må nok erkende at de er stjålet.

Skuffelsen er til at tage og føle på....godt blandet med frustrationer og ikke mindst vrede....for fuck hvor er jeg pisse sur. Sådan en klaphat, nar, hundehoved og mange flere titler...

Så nu står min bod der bare...og jeg har mest af alt lyst til at sætte et skilt op på 2x3 m. med tekst "TYV"...

Nu ved jeg jo at der er mange biler der køre ad vores vej...alle på vej til eller fra job og de køre stærkt, meget stærkt og også stærkt nok til mindst et klip...såååå hævnen er sød og vi har, igennem den sidste måned, tit talt om at bestille en trebenet "ven"....det er så det der sker nu....

I sidste ende bliver det så nogle vældig dyre squash for vedkommende.

Dem der så gerne vil købe squash...de må nu køre ind i gården eller bestille dem hos os i forvejen.

Centrum

×