Hop til indhold
sofiesverden

Blog sofiesverden

Indlæg: 294    Kommentarer: 458   
Se mere fra Blog sofiesverden

Om denne blog

Indlæg i denne blog

sofiesverden

Dyb skuffelse: Det er blevet bestemt, at Melodi Grand Prix 2014 skal afholdes i København.

Dette var Danmarks store chance for at vise, at Danmark er andet end København.

Jylland har meget at byde på. Vi vil også gerne vises frem og reklameres for.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at alle store begivenheder skal foregå i hovedstaden.

sofiesverden

Kvik bemærkning

Ifølge de uskrevne regler taler man ikke om, hvad man tjener. Alligevel kunne jeg ikke dy mig for at komme med en kommentar omkring min løn i dag. 

Der kommer en kunde op til kassen. Jeg scanner hans varer og han står klar med dankortet. 

Han spørger: "Har du mange penge?" 

Svaret kom prompte: "Nej. Jeg er salgsassistent!" 

Det fik vi et godt grin ud af. 

Vi sluttede af med at konstatere, at det vigtigste er at lave noget, man er glad for. Så er lønnen knap så vigtig. 

sofiesverden

Er du i tvivl?

Ved du ikke, hvor krydset skal sættes? Overvejer du at stemme blankt? Eller helt at lade være med at stemme?

Lad mig komme med et forslag:

Stem på Kristendemokraterne.

Giv dem en chance. Det er vigtigt, at der både er små og store partier i Folketinget.

sofiesverden

Godt tilfreds

Det var så de valg. Nu varer det nok 15 måneder inden næste gang vi skal tage stilling og sætte kryds.

Jeg er tilfreds med udfaldet af det ene valg. Det andet valg knap så tilfreds. Men hva' skidt. Jeg regner ikke med at opfinde noget, som jeg skal søge patent på.

Alt det hemmelighedskræmmeri omkring, hvad man stemmer på, har jeg aldrig forstået. Det undrer mig hver gang, der er valg.

Hvad jeg stemmer på er ingen hemmelighed. Hvis nogen spørger, svarer jeg.

sofiesverden

Forkælede unger

Jeg har lagt mærke til de senere par år, at forældre køber en DR-julekalender eller tv2-julekalender til hvert af deres børn.

Det vil sige, at forældre køber 2, 3 eller 4 ens julekalendere.

Da jeg var barn havde vi én julekalender, og den var vi 3 om. Mor skrev et lille bogstav på hver låge. Så fik vi lov at åbne en låge hver 3. dag.

Det var så snedigt indrettet, at vi kunne få en mærkedag hver: Den ene fik d. 1. dec, den anden fik mors fødselsdag og den tredje fik juleaften.

Vi havde så godt nok hver vores chokoladekalender, men den dyre Ulandskalender blev der kun købt én af.

Når jeg oplever forældre der køber flere ens kalendere, tænker jeg: "Forkælede unger. Da jeg var barn..." Lige bagefter tænker jeg, at jeg nok er ved at blive gammel.

Jeg lyder snart som en gammel hønisse, der fortæller om, at da han var barn fik han en blyant i julegave. Og hvis han var heldig, var der viskelæder i enden af den.

sofiesverden

Nu er det jul igen

Da jeg kom på arbejde i dag, blev jeg mødt af synet af ris a la mande og æbleskiver. Det er alt for tidligt at sælge den slags varer, hvis man spørger mig.

Senere på dagen fik vi leveret skrabelodder. Juleskrabelodder! I det vedlagte brev stod der: "I må gerne begynde at sælge dem med det samme."

Vi I da ikke rende og hoppe? De skrabelodder bliver sat til salg i slutningen af november, med mindre jeg hører højlydte protester fra kunderne. I så fald må jeg bøje mig for kundernes ønsker.

Det er 25 dage siden det var sommer. Der er stadig jordbær i frugtafdelingen.

Der er et kvart år til jul. Præcis.

Hvis det stod til mig, måtte der først blive solgt julevarer fra d. 1. december. Måske en uge før d. 1. december. Så langt vil jeg godt strække mig.

Julevarer i september? Det burde være ulovligt.

sofiesverden

Drømmejob

I morgen er der sidste ansøgningsfrist for at søge mit drømmejob. Så går der forhåbentlig ikke lang tid, inden jeg får svar.

Jeg har hørt, at de har modtaget rigtig mange ansøgninger. Jeg har også hørt, at jeg er med i opløbet.

Jeg håber SÅ meget, at det er mig, de vælger.

sofiesverden

Jeg tror jeg klipper mig skaldet...

...bare for at se, om jeg får en reaktion. 

Jeg hørte i morgen-tv, at hvis en kvinde tager sit almindelige hverdagstøj på og tager læbestift på, vil hun helt sikkert få kommentarer. Folk vil spørge, om hun har fået ny frisure eller lignende, fordi de kan se en forskel. 

Dét skal prøves, tænkte jeg. Jeg købte to forskellige læbestifter. Ingen reaktion. Hverken fra kolleger eller kunder. 

Jeg har flere gange haft farvestrålende neglelak på. Ingen reaktion. 

Fornylig var jeg ved frisøren. Jeg fik ny frisure og fik lyse striber. At betale: 800 kr. Blev det bemærket? Niks. 

En dag fandt jeg en blomst på gulvet i butikken. Den tog jeg bag øret for at lave lidt sjov. Ingen kommentarer. 

I fredags satte jeg en kunstig blomst i knaphullet. Jeg tænkte, at det ville fremkalde smil og søde bemærkninger. Der kom én kommentar. En kollega spurgte, hvem jeg havde fået blomst af. Det var alt. 

Nu tænker jeg så, om jeg vil blive bemærket, hvis jeg klipper mig skaldet. Jeg har min tvivl. 

Jeg er glad for mine kolleger og kunderne, men lige på det punkt, der handler om komplimenter og søde kommentarer, der er de altså lidt kedelige. 

sofiesverden

Misforståede ordsprog

Der findes mange ordsprog, og det kan være svært at holde styr på dem alle. Her følger nogle, som folk har blandet sammen eller misforstået:

Brændt barn lugter ilde

Når nøden er størst er nøgen kvinde nærmest

Man skal ikke skure hunden mod hårene

Ingen kender dagen, før bjørnen er skudt

Man skal ikke dømme en mand, før man har gået 14 dage i hans sko

Den sidste sagde jeg selv en dag, men ingen tror på at jeg har fået helt rigtig fat i dét ordsprog. At jeg samtidig påstår, at det står der altså i Bibelen gør ikke sagen bedre. Men jeg vil stadig mene, at der står et eller andet i den stil et eller andet sted i Bibelen.

sofiesverden

Hørt i køen

I dag ekspederede jeg en kvinde, der fik øje på en bekendt længere nede i køen. Han var iført et sæt tøj, der så varmt ud. Kvinden havde heller ikke sommertøj på.

Hun hilser på ham og udbryder: "Vi skal vist hjem og smide tøjet!"

Lige da hun har sagt det, gik det op for hende, at det lød forkert, og rettede det hurtigt til: "Jeg mener, vi skal vist hjem og have sommertøj på."

Manden stod helt upåvirket og svarede bare "Ja."

Jeg stod og grinede og kunne ikke lade være med at sige: "Det var ellers noget af et tilbud!" Kvinden kunne heldigvis godt se det sjove i det. "Og han siger bare ja sådan uden videre!" grinede hun.

Man kan nemt komme til at sige noget, der kan misforstås.

×