Hop til indhold
DenSortePanter

Blog DenSortePanter

Indlæg: 83    Kommentarer: 262   
Se mere fra Blog DenSortePanter

Første lægebesøg - 9+2

308 visninger

I morgen skal jeg til første lægebesøg i forbindelse med graviditeten, og jeg er hunderæd!

Jeg er ikke bange for selve lægebesøget, men jeg er bange for at alt det jeg blev lovet efter fødslen af Kaare (Ekstra scanninger, ekstra jordemoderbesøg og en tidlig igangsættelse af fødslen) ikke er en mulighed, og at det bare var noget de sagde for at berolige mig. I know, det lyder crazy - hvorfor skulle en overlæge på fødegangen lyve for mig? 
Men min bekymring ligger også lidt i at jeg vil blive tilknyttet et andet hospital, og måske ser de anderledes på det? 

Jeg er ikke så bange for at miste babyen som jeg troede at jeg ville være, men der er en vis nervøsitet og jeg er bange for at det udvikler sig til angst hvis ikke der bliver holdt ekstra øje med spiren. Jeg tror mest det er fordi jeg ikke ved hvorfor Kaare døde. Det gjorde han bare. Ved jordemodersamtalen en uge før slog hans hjerte fint, der var masser af liv i ham, og pludselig fra den ene dag til den anden var han død. Jeg håberhåberhåber at løfterne bliver overholdt, og der bliver holdt ekstra øje med babyen!

Udover det går graviditeten fantastisk! Jeg kan ikke spise, jeg sover konstant, jeg har bækkensmerter (forhåbentlig kun bækkensmerter og ikke begyndende bækkenløsning!) og alt mad der ikke er friturestegte pomfritter (hvilket jeg nægter at leve af!) giver mig kvalme. 

Men jeg nyder det. Jeg nyder tanken om at der gror et menneske inden i mig, og jeg glæder mig usigeligt meget til jeg får lov til at høre hjerteslaget, mærke de første bevægelser og få en flot babymave. <3

 

Jeg har, sammen med xKæresten, besluttet mig for ikke at vide babys køn før efter fødslen. 
Jeg vil alligevel købe kønsneutralt tøj og babymøbler så det kan genbruges, så egentlig er der ingen grund til at vide det. Lige nu synes jeg også det er enormt spændende ikke at vide noget før man får barnet i armene. 
Om jeg så kan holde mig til planen vil tiden vise. Jeg er selvfølgelig enormt nysgerrig, og jeg har en klar fornemmelse af at jeg venter en pige - det kunne jo også være liiiidt spændende at få det bekræftet, så jeg kan vælge babys første sæt tøj og første bamse ud fra køn .... 
Men lige nu er planen altså at baby ikke har noget køn før efter fødslen. 

 

I tilfælde af at xKæresten ser kønnet på en af scanningerne (jeg har planer om at kigge væk indtil hende/ham der scanner fortæller at man ikke kan se babys køn) er vi allerede begyndt at tale babynavne. På den måde kommer han ikke til at afsløre noget ved at gå med til et åndsvagt navn, bare fordi han ved det aldrig bliver aktuelt. :P 

Desuden er jeg nødt til at have en tankegang der siger at intet går galt, og så snart jeg har været ved 12-ugers scanningen køber jeg det første stykke babytøj. Det er ligesom en måde at sige at jeg får et barn til maj, og der går ikke noget galt. 

Meeen, nu må jeg hellere lige få overstået lægebesøget i morgen, før jeg begynder at tænke hele graviditeten igennem. :P



2 Kommentarer


Recommended Comments

Det er ikke bare tomme ord du er blevet mødt med, omkring alle de forholdsregler de vil tage, for det står alt sammen i din journal. At du har skiftet sygehus skulle ikke betyde det mindste. 

Jeg kender en fra mit tidligere arbejde, der ligesom dig, mistede ganske få dage før den forventede fødsel. Inden jeg stoppede mit arbejde var hun gravid igen og fortalt at der netop var lagt ekstra obs på hende og barnet.

Kære Panter...i livet findes ingen garantier, men jeg tror på at alt nok skal gå godt og at du til maj, holder den skønneste baby i armene,

KH.

Centrum

Del denne kommentar


Link til kommentar

Tak for de beroligende ord. 
Jeg ved godt at det er problemer jeg selv skaber, som reelt ikke er der - og min læge var da også enormt opmærksom, og skrev at jeg skulle holdes ekstra øje med, før jeg selv nåede at nævne noget. 

Så nu går jeg og venter på indkaldelse til scanninger. 

Del denne kommentar


Link til kommentar

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×