Hop til indhold
Centrum

Blog Centrum

Indlæg: 354    Kommentarer: 826   
Se mere fra Blog Centrum

Fuck...

152 visninger

Der findes mange måder, hvorpå en dag kan ødelægges. Hos mig kom det i form af et opkald fra min A-kasse, Det Faglige Hus, hvor en medarbejder havde brugt tid på at studere min joblog med fokus på de sidste 5 uger.

Altså du søger godt nok smalt, lød meldingen. Smalt, gentog jeg dumt for ærligt så vidste jeg overhovedet ikke hvad hun mente.

Du søger primært butik, meldte damen ud og ja det er jo ligesom det jeg er uddannet til, godt nok for 31 år siden, men alligevel.

Jamen du har jo mange flere ting du kan, såsom børnepasser, fastholdt hun. Hmm jeg er ligesom 52 år, sagde jeg, der er ikke så mange opslag indenfor det. Det fastholdt hun dog og tilføjede: du har heller ikke søgt i Kolding.

Kolding, igen gentog jeg, Nej det har jeg ikke, var ligesom ikke klar over at jeg skulle søge der. Nu har jeg så lige tjekket og der er ingen børnepasserjob i Kolding, men der er mange job opslag i Kbh., Århus og Hasselager, der kommer frem når man søger på Kolding og nåh ja også lige 2-3 stykker i Hillerød. DER smutter jeg sku da lige over....not.

Nå men samtalen fortsatte i samme stil. Så spurgte jeg om hun havde set at jeg havde søgt som promotor og om hun vidste hvad det var? Næææh.....kom det tøvende og herefter fulgte så en opfordring, fra mig, til at google det.

I hele den her, voldsomt stressende afhøring, forsøgte jeg så at sige: du ved godt at jeg har arbejde, ik? Hvortil hun sagde at det gjorde hun, men at det jo var deltid. Skal du have supplerende i uge 8, 9 og 10 (mener vi er i uge 11 nu) og ja det skal jeg, men i uge 11 (nu) og i næste uge arbejder jeg fuldtid.

Jeg var vred, det skal jeg blankt indrømme. Det bliver jeg når jeg bliver stresset, men kan slet ikke tåle sådan en elendig skrankepave, som sidder der og fokusere på mig, der allerede har et job istedet for at fokusere på dem der intet har.

Nå, men hun mente nu at jeg stadig ville blive kaldt ind til samtale, hun ville dog vente til efter mine to uger med fuldtidsarbejde. Jeg meldte klart ud at hun ikke skulle forvente at jeg tog fri for at gå til en samtale, hvortil der omgående kom et "nej nej...man tager da aldrig fri for at samtale med os".

Til slut fortalte jeg hende, hvor nemt jeg stresser og at min dag, takket være hende, lige var blevet en super dårlig en af slagsen, men at hun, såfremt hun ønskede det, kunne få en sygemelding og jeg tilbød da også at fratræde mit job så jeg kunne stå til rådighed for hendes klapjagt.

Så nu har jeg været inde på "min side" og slette alle de job som andre mener jeg kan udføre og efterfølgende sendt en meget lang mail til min A-kasse, hvori jeg gør opmærksom på mine meget gamle uddannelser og udbeder mig udspecificeret skriftlig tilbagemelding omkring de job, de mener, jeg skal søge som jeg tidligere er blevet syg af. Jeg har tilbudt dem billeddokumentation af de knuder der dukker op rundt omkring på kroppen og en kopi af min journal fra læge og sygehus om min tidligere lammelse i ansigtet. Med fornøden skriftlig dokumentation kan jeg så sagsøge dem såfremt jeg søger og får job der gør mig syg, da de har krævet det.

Undskyld mit lange indlæg...skulle lige have det ud.



6 Kommentarer


Recommended Comments

Der findes mange måder, hvorpå folk kan lade deres dag ødelægge.
Jeg forstår ikke din reaktion. Den virker meget... voldsom og lidt... nedladende?. Som arbejdsløs får man at vide, at man skal søge bredt: både jobmæssigt og geografisk, og at det er en del af lovgivningen. Gør man ikke dét, kan man ikke få dagpenge. Længere er den ikke. Hun gør jo bare sit job.
Jeg fik engang et godt råd, som jeg vil give videre: Følelserne må gerne være der, men man behøver ikke handle på dem (ved fx at overfuse en jurist eller planlægge sagsanlæg).

Redigeret af Lokkeduen

Del denne kommentar


Link til kommentar

Man skal søge udfra erfaring når man har min alder. Jeg har søgt rigeligt og det sagde hun også, men der skal jo også være noget at søge for at søge bredt. Jeg har søgt bredt, hele tiden, bare ikke de sidste uger for der har intet været, der kan kaldes bredt og ja jeg er sikkert nedladende. Det er de også når de ringer. Nogen af dem er mennesker andre er maskiner. 

Respekt er ikke noget man får pr. automatik, den skal fortjenes. Inden hun langer ud efter min jobsøgning kan hun i det mindste sætte sig ind i hvad jeg har søgt også selvom det er titler hun ikke kender eller måske præcis når der er titler hun ikke kender. 

Jeg står overfor en sommer med en gennemsnitlig arbejdstid på 40 t. + og at jeg har fået muligheden for at komme ind i den kæde og dermed muligheden for at få et fast arbejde, på sigt, skal de ikke ødelægge. Det har de været ved en gang og det resulterede i en regelomlægning i a-kassen. De må nu ikke længere tage kontakt til en nuværende/tidligere arbejdsgiver uden at have aftalt det med den ansatte/medlemmet.

Så ja lige så snart jeg får en vagtplan der giver mig fuld tid i mere end to uger så er jeg meldt "ikke ledig" mere og det selvom a-kassen gerne vil at jeg bliver i fuldtidsperioden alene fordi det er nemmere for dem når jeg bliver ledig igen. 

Så ja jeg er vred og alt muligt andet lige nu. Det var derfor jeg skrev min blog. Det er min måde at få det ud. 

Del denne kommentar


Link til kommentar

Vil da lige tilføje at jeg har to meget forældede uddannelser indenfor butik og pleje/omsorg. jeg har søgt som graver, handicaphjælper, på gartneri, indenfor rengøring, leder på burgerking, cafemedarbejdere og mange flere. Jeg har søgt i Haderslev, Varde, Blåvand, Esbjerg, Tønder, Süderlugum (over grænsen), Billund m. fl.

Jeg har aldrig ikke søgt, har siddet her dagligt indtil jeg begyndte at arbejde. Efter det har jeg søgt på mine fridage, men ja jeg har primært, de sidste uger, søgt butiksarbejde og eftersom de siger jeg skal søge fuldtid, ja så har der faktisk været mange. Tror jeg har omkring 12-16 ansøgninger ude, men der har ikke været så meget andet end butik. Det er trods alt nemmere at få et butiksarbejde når man allerede har et. 

Jeg har, indtil nu, været en af dem der virkelig har gjort alt hvad jeg kunne og når jeg så får sådan en i røret, ja så gider jeg faktisk ikke mere. Jeg bliver stresset og enormt ked af det og ja så er jeg tæt på at give dem præcis hvad de vil have: en fuldtidsledig på en sygemelding. 

Min dag er smadret, men det er der kun dem tæt på mig der forstår. Jeg er ikke altid den stærke, som mange udenforstående tror, jeg har fået nogle knubs der har resulteret i at der er ting jeg ikke håndtere så godt. Det her er mit frirum til at skrive det ud så kom med kritikken, det kan næsten ikke blive værre lige nu. Det skulle da lige være om der kommer et par knuder eller endnu et herpesudbrud med feber.

Del denne kommentar


Link til kommentar
6 timer siden, Lokkeduen skrev:

Der findes mange måder, hvorpå folk kan lade deres dag ødelægge.
Jeg forstår ikke din reaktion. Den virker meget... voldsom og lidt... nedladende?. Som arbejdsløs får man at vide, at man skal søge bredt: både jobmæssigt og geografisk, og at det er en del af lovgivningen. Gør man ikke dét, kan man ikke få dagpenge. Længere er den ikke. Hun gør jo bare sit job.
Jeg fik engang et godt råd, som jeg vil give videre: Følelserne må gerne være der, men man behøver ikke handle på dem (ved fx at overfuse en jurist eller planlægge sagsanlæg).

Hvad er dit formål med dette indlæg, udover netop at være nedladende? 

Ydmyghed, er den fornemmeste gave man kan give sig selv... Har du råd til ikke at være ydmyg? Så læser jeg dig i hvert fald ikke helt rigtigt.

Del denne kommentar


Link til kommentar

Nu er dagen ved at være gået og ja min dag blev ødelagt. Desværre er det nok ikke kun min dag, men mit arbejdsliv der står på spil. Jeg har booket det påkrævede møde og nu kan jeg så gå og spekulere, i over 14 dage, på om de vælger at tage mine supplerende dagpenge. Det kan godt være at nogen finder mine reaktioner voldsomme, men som jeg ser det så handler det her om at jagte os, der i en periode, får supplerende i håb om at kunne spare kr/øre ved at fratage et medlem den mulighed. Jeg har været til mange møder, har altid meldt ud at jeg var enig i at man skal søge bredt, være fleksibel og har siddet foran min skærm mindst en gang om dagen. 

Så fik jeg arbejde og jeg har skulle lære meget nyt på meget kort tid. Jeg har både arbejdet og søgt job ved siden af, men primært søger jeg jo butik. Det er trods alt nemmest at få arbejde indenfor det man i forvejen arbejder med.

Lige inden jeg startede job var jeg til møde med jobcenteret og de var da yderst tilfredse ikke mindst med at jeg havde fået et job, i en kæde, hvor der kan vise sig at være rigtig god mulighed for videre ansættelse når højsæsonen er overstået også selvom det var et deltidsjob.

Nu sidder jeg her og ved faktisk ikke om jeg ender med en sygemelding. Tankerne drøner rundt i mit hoved, usikkerheden omkring mine supplerende dagpenge og om de vælger at tage alt fra mig, æder mig op indvendigt. Efter at jeg flyttede og dermed slap for en truende fallit, så har jeg endelig kunne sove hver nat. Det er så slut nu, jeg kender symptomerne, men så er det jo godt at jeg har fri imorgen så der ikke sker det store, hvis jeg igen må ligge søvnløs. Jeg tåler ikke det pres og sådan har det været siden jeg ramte bunden første gang i Aldi-regi og det blev ikke bedre da jeg ramte bunden anden gang i november sidste år. 

Det mest ironiske er at jeg, her til morgen, lige nåede at tænke at jeg elskede mit liv. At jeg for første gang siden 2003 var rigtig lykkelig og at det var dejligt at turde tænke det uden at noget ondt igen ville ramme mig. Det var der så...

Tænk at det at jeg har fået et arbejde skal gøres til noget grimt. Jeg forstår det ikke, det indrømmer jeg. Jeg gør jo alt for at få så mange timer som muligt og søger jo også job nok i forhold til aftalen. Flere gange idag har jeg været lige ved og næsten ved at kaste håndklædet i ringen. Jeg er så trist og ked af det indeni....så ja det kan godt være jeg er nedladende og at nogen synes jeg overreagere, men jeg kan ikke selv kontrollere hvornår jeg stresser og afmagten gør mig vred. DET ved jeg er helt naturligt, Det lærte de mig på stresshåndteringskurset som de sendte mig på. Vi lærte bare ikke noget om hvordan det reelt håndteres når det er dem selv der udsætter os for det. Måske jeg skulle spørge dem om det...

Hvis jeg kunne så meldte jeg mig helt ud af systemet...skrottede alt der hedder a-kasse og dagpenge, men jeg må tænke på mine børn og så bare holde mit liv kørende.

Centrum

Del denne kommentar


Link til kommentar

Her i Sverige skal man søge arbejde indenfor alle fag og i alle byer, ligemeget om det så er i Malmø eller Haparanda (som er den by der vidst nok ligger længst op) .... Og man skal takke ja selvom man er højt uddannet og får et arbejde på McDonalds 100km fra hvor man bor... 

Eller så skal man uddanne sig til undersygeplejske og få en lav løn (ca. 10 000 efter skat) selvom man arbejder mere end 30 timer om ugen, og man skal helst ha et kørekort for at få arbejde fordi man skal osse kunne arbejde inde for hjemmeplejen og ligge og køre rundt ca. 200-500km fordi der er ret langt mellem folk der bor ude i skoven og byerne og nogen af dem skal man besøge 2-3 gange under sit arbejdspas... 
Og fordi man ligger og kører så langt så er det ikke altid man har tid til at spise frukost så man må bare klare sig uden mad... 

Og de kan ikke forstå hvorfor folk går ind i væggen <3 

Del denne kommentar


Link til kommentar

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×