Hop til indhold
DenSortePanter

Blog DenSortePanter

Indlæg: 83    Kommentarer: 262   
Se mere fra Blog DenSortePanter

Jeg tæller dage

362 visninger

Tirsdag kan ikke komme hurtig nok! Og alligevel er jeg glad for at der stadig er 5 dage til..

På tirsdag er jeg 37+3 i min graviditet, og det er denne dag jeg har aftalt med fødselslægen at min fødsel skal sættes igang. 
Så tirsdag morgen møder jeg ind på hospitalet og kommer ikke hjem igen før jeg har min datter med. *love*
Jeg er forberedt på at det muligvis tager flere dage at sætte fødslen igang, men på tirsdag starter det hele, og jeg glæder mig usigeligt meget - både til fødslen, men også til endelig at kunne slippe bekymringen for at noget skal gå galt. 

De sidste par uger har været hårde. Både fordi bekymringen bliver større jo tættere på jeg kommer, men også på grund af flytning og graviditetsgener. 
I sidste uge var jeg på fødegangen 2 gange til tjek. Første gang på grund af synsforstyrrelser, svimmelhed og hovedpine, og anden gang på grund af mistanke om smerte i nyren. 
Begge gange viste det sig dog at der intet var galt, hverken med mig eller E. 
Smerten i ''nyren'' stammer fra ribbenene, og selvom der ikke umiddelbart er nogen forklaring på det, er det på ingen måde farligt - og synforstyrrelser med mere er desværre bare en del af nogle graviditeter. 
Der er også en chance for at det er min krops måde at fortælle mig at jeg skal slappe af, så jeg har fået ordre på at lytte efter min krop, uanset hvor ubelejligt det er - og det er ubelejligt!

Jeg har stadig en milliard ting jeg gerne vil nå inden fødslen, og med det tempo tingene sker i lige for tiden får jeg ikke gjort ret meget af det. Det vigtigste bliver dog klaret i morgen, og derefter må jeg tage én dag ad gangen og se hvad jeg kan nå. 
Det er trods alt bedre at jeg fysisk og mentalt er klar til fødslen, end at jeg når igennem en to do liste, hvor de fleste af tingene sagtens kan vente til efter fødslen. 

Puha, det hele kommer tæt på nu. Det er slet ikke til at forstå at jeg allerede snart skal møde min lille pige. 
Jeg kan slet ikke finde ud af om jeg synes dagene har slæbt sig afsted eller om tiden er fløjet. På den ene side føles det stadig som om jeg lige har fundet ud af at jeg er gravid, på den anden er jeg  glad for at det snart er overstået, så jeg kan få min krop tilbage! 



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×