Hop til indhold
DenSortePanter

Blog DenSortePanter

Indlæg: 83    Kommentarer: 262   
Se mere fra Blog DenSortePanter

What a week!

273 visninger

Tirsdag d. 16/5 blev jeg indlagt på hospitalet for at få sat min fødsel igang. 
Onsdag aften var min krop klar til at få prikket hul på vandet, men vi besluttede at det var bedre at vente til torsdag morgen, så jeg kunne få sovet og være udhvilet til fødslen. 
Torsdag morgen var der dog travlt på fødegangen, og hele dagen lå jeg på stuen og slappede af, og ventede på at der blev tid til mig. Hold nu op hvor var det ulideligt at ligge der og vente, uden at vide hvor længe der ville gå. Jeg kunne ikke gå nogen steder i tilfælde af at der blev tid, for jeg ville jo ikke misse min chance. 
Klokken 20.45 blev der prikket hul på vandet, og 5 minutter efter begyndte de første veer at bide. De var dog slet ikke hverken kraftige eller regelmæssige, så jeg blev sendt på gåtur for at sætte skub i det hele.
Klokken 22.30 kom jeg ind på en fødestue og fik vedrop, for at sætte lidt mere gang i det hele, og så gik det ellers stærkt. Fra at have noget der mindede om kraftige menstruationssmerter, fik jeg pludselig veer der gjorde vanvittig ondt. 
Min plan om en fødsel uden smertestillende røg hurtigt i vasken, for veerne gjorde en del mere ondt end jeg kunne huske fra sidst. 
Resten af fødslen husker jeg nærmest ikke (lattergas er en fantastisk ting! :storsmil:) før presseveerne pludselig satte ind, og klokken 02.50 havde jeg min datter i armene efter 3 presseveer. *love*

Men så startede bekymringerne også. 

Fredag formiddag kom en sygeplejerske ind og kommenterede på de lyde E lavede. Det kunne være tegn på infektion, men vi skulle lige se tiden an.
Lørdag formiddag var lydene blevet højere, så der skulle tages en blodprøve. Der var dog heldigvis ingenting, men hvis ikke lydene blev mindre i løbet af dagen skulle der tages endnu en blodprøve. Heldigvis aftog lydene i løbet af dagen. 

Søndag formiddag da jeg var ved at pakke for at tage hjem, kom sygeplejersken i tanke om at vi da lige skulle veje E. Det er normalt at nyfødte taber sig de første par døgn efter fødslen indtil amningen kommer ordentlig igang, så det var egentlig mest for hyggens skyld at hun skulle vejes. 
Hun havde dog tabt sig for meget, og grundet travlhed på barselsgangen fik jeg kun meget få informationer inden sygeplejersken var væk igen. Jeg skulle begynde at supplere med modermælkserstatning med det samme, og hun rådede mig til ikke at tage hjem før E var begyndt at tage på igen. 
Jeg fik ikke at vide hvor meget hun havde tabt sig eller om jeg skulle være bekymret - så selvfølgelig blev jeg ude af mig selv af bekymring! 
Resten af dagen og natten skulle jeg vække hende senest hver 3 time, tilbyde hende brystet og derefter give en flaske, og først om aftenen fik jeg at vide at der ikke var grund til bekymring over vægttabet da hun havde kun tabt sig ca 20 gr (1%) mere end det tilladte.

Mandag morgen blev hun vejet igen, og hun havde taget 110 gr - yes, så kunne vi komme hjem! ... Eller ikke. 

Jeg gik igen igang med at pakke mine ting, og en times tid før jeg havde planlagt at tage hjem kom sygeplejersken ind for lige at hilse på. Hun kiggede til E, og kommenterede på at hun da så lidt gul ud, så inden vi kunne tage hjem skulle der lige tages en blodprøve for gulsot. 

Endnu engang fik jeg kun få informationer. Blodprøvetallene lå lidt til den høje ende, og de ville råde mig til at blive til dagen efter så vi kunne holde øje med at tallene ikke blev højere. Igen blev jeg pisse bekymret og enormt frustreret over de manglende informationer. Jeg måtte google hvad gulsot er, og begynde at gætte mig frem til hvad det så betyder når tallene er lidt for høje. Først sent på eftermiddagen fik en sygeplejerske tid til at kigge ind og svare på mine spørgsmål. 
Tirsdag morgen var blodprøvetallene faldende, og jeg fik lov til at tage hjem.

På grund af de manglende informationer i tide, har jeg dog ikke helt kunne slippe bekymringen. Jeg har været nødt til at droppe amningen, for jeg orker ikke at bekymre mig om, om hun får nok at spise. Jeg har brugt de sidste 8 måneder på at bekymre mig om, om jeg overhovedet ville få mit barn med hjem, så jeg har brug for at der er ro på nu. Selvfølgelig følger der bekymringer med at være nybagt mor, men jeg har bestemt ikke brug for bekymringer ud over det sædvanlige. 

I dag er E en uge gammel, og på trods af bekymringer synes jeg at dagene er fløjet afsted. Bekymringerne er heldigvis blevet meget mindre efter jeg er kommet hjem, gået over til flaske og der er kommet ro på, og jeg kan nu nyde at jeg er blevet mor til den dejligste unge. *love* Tænk engang at man kan komme til at elske så lille en skabning så højt på så kort tid. *love*



8 Kommentarer


Recommended Comments

Stort og dybt medfølende tillykke med gennemført fødsel!

Gulsot forekommer jævnligt og der findes behandling for det, hvis det skulle vise sig påkrævet.

Det ville bekymre mig langt mere, om du skrev, at du slet ikke bekymrede dig om noget i forhold til det nye familiemedlem.

Lyt til et godt råd: Ignorer alle "gode råd" fra diverse familiemedlemmer, venner, bekendte og brugere herinde. :-D
Du og din datter finder ud af det sammen! ;-)

  • Synes godt om 2

Del denne kommentar


Link til kommentar

Kæmpe tillykke med lille E! :) 

hvor er det dejligt at høre at du, trods alt, har fået hende med hjem og I begge har det godt! :) 

Det er en fantastisk nyhed, også at du kan nyde hende. Du fortjener dælme også at tilværelsen går din vej nu. 

Nyd det - du fortjener alle smilene :) ! 

Kærlige tanker her fra landet. 

  • Synes godt om 1

Del denne kommentar


Link til kommentar
Pips71

Besvaret (rettet)

Åh, kære Sorte Panter!

KÆMPE KÆMPE KÆMPESTORT tillykke med din guldklump! *love*

Jeg er så lykkelig på dine vegne, og som Plotin skriver er det kun godt, du bekymrer dig ;)

Knægten havde også gulsot, da han var nyfødt, og jeg fik det råd at sørge for at han fik masser af lys (dog ikke direkte sollys), når vi kom hjem. Og ja, nu ved jeg godt, jeg selv lige har erklæret mig enig med Plotin - men bare dét ene "gode råd" må du godt tage imod! :storsmil:

Jeg glæder mig til fortsat at følge med på sidelinjen!

Knus, Pips *love*

Redigeret af Pips71

Del denne kommentar


Link til kommentar
DenSortePanter

Besvaret

Tak for tillykke'er! :storsmil:

Jeg er nu godt klar over at gulsot er helt normalt og let kan behandles, men de timer der gik før nogen havde tid til at fortælle mig dét var forfærdelige! Der blev talt om behandling og at vi skulle blive flere dage på hospitalet, men jeg fik absolut ingen informationer.
Jeg sørger for at E får så meget lys som muligt, og man kan allerede se en tydelig forskel - gulsoten er heldigvis ved at forsvinde! :storsmil:

Og jeg har allerede lært at ''mor ved bedst'', efter en laaang eftermiddag med gråd fordi jeg lyttede til råd fra folk som jeg troede vidste hvad de talte om, fremfor mine egne instinkter. Så nu lytter jeg til mig selv først, og hvis ikke det virker er råd velkomne. :storsmil:

  • Synes godt om 2

Del denne kommentar


Link til kommentar

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×