Hop til indhold
DenSortePanter

Blog DenSortePanter

Indlæg: 83    Kommentarer: 262   
Se mere fra Blog DenSortePanter

Kaos og kærlighed

189 visninger

Nu har jeg været mor i 6 uger, og jeg elsker det! 

Det er forbandet hårdt, jeg har tudet af frustration flere gange og jeg har mere end én gang ringet efter hjælp, så jeg kunne få 2 minutter for mig selv inden jeg mistede forstanden. 
Men hver gang jeg af den ene eller den anden grund har været ved at skrige af frustration, har E stukket mig det største smil - og der er ingen negative følelser der kan overleve synet af det smil! *love*

E er heldigvis et nemt barn (og jeg har fået en enorm respekt for enlige mødre, der ikke er lige så heldige! Hvordan klarer de det?!)
Hun skriger når hun er sulten og sover når hun er mæt - og på trods af en del mavekneb er hun glad det meste af tiden og har et fantastisk sovehjerte! Den sidste uges tid har hun sovet igennem hver dag (mellem 5 og 8,5 timer.) 

 

Det kommer meget bag på mig at det ikke er alt det jeg troede ville være hårdt, der er det hårdeste. Det er helt fint at jeg skal udskyde mine egne behov til fordel for hendes, det generer mig ikke at stå op midt om natten eller at jeg skal planlægge min dag rundt om E - det går mig til gengæld ret meget på at jeg ikke kan høre musik når jeg er med bussen fordi jeg skal lytte efter E. Jeg synes det virker så latterligt at det er dét, der går mig på, og det kommer helt bag på mig. Men det irriterer mig hver gang jeg stiger ind i bussen.

Der er dog også sket en del negative ting de sidste 6 uger. 
Jeg er igang med at planlægge barnedåb, og det giver så meget ballade at jeg flere gange har overvejet at opgive det, få hende døbt i hemmelighed og aldrig fejre det. 
Først vil min far ikke komme, fordi han ikke kan lide xKæresten - som han iøvrigt aldrig har mødt. Af samme grund har han heller ikke set E, og vil ikke komme til nogen ting fremover hvor xKæresten er inviteret.
Så vil min bror, som i øvrigt skulle have været gudfar, ikke komme, fordi hans kæreste har et problem med en af de andre inviterede. De ændrede heldigvis mening og kommer i kirken, men holder sig væk fra festen - men først efter vi havde fundet en ny gudfar til E og det er lykkedes min bror at smadre vores pisse gode søskende-forhold over sms. 
Fordi min bror var en idiot ændrede min far mening, og ville nok godt komme alligevel - men da de modtog invitationen, meldte han alligevel fra. 
Mine bedsteforældre vil pludselig kun komme til kirken, hvilket jeg ikke forstår eller får nogen grund til - og 2 dage efter vil de så alligevel godt komme til festen også. 

Jamen jøsses altså!
I det mindste har jeg nogenlunde frie hænder med hensyn til festen, så den bliver præcis som jeg ønsker - xKæresten har været med til at bestemme menuen og valgte kirken, men borddækning, pynt, tøj til mig og E, invitationer osv er mit område - og jeg elsker det! 
Og det at det er så sjovt og hyggeligt at gå og planlægge er nok den største grund til at jeg ikke bare har aflyst barnedåben. :P

Pt forsøger jeg at fortælle mig selv at intet kan ødelægge barnedåben, at det bliver en fantastisk fest uanset hvem der kommer og hvad der sker. Alligevel er der en lille del af mig der egentlig bare gerne vil have det overstået nu - og så er der altså længe til August.



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×