Hop til indhold
DenSortePanter

Blog DenSortePanter

Indlæg: 83    Kommentarer: 262   
Se mere fra Blog DenSortePanter

Livet som mor

182 visninger

''Wow, har du virkelig overskud til det? Det havde jeg ikke da mine børn var i den alder!'' 
Den kommentar fik jeg i går, da jeg fik gæster til frokost. Jeg havde dækket bord, købt blomster og bagt en banankage. Selv synes jeg ikke at det er noget der kræver særligt overskud, men det varmede alligevel at få den kommentar, da jeg slet ikke føler at overskuddet er der. Men jeg er også ved at indse at jeg stiller alt for store krav til mig selv, og at jeg har et helt forvrænget billede af hvad det vil sige at være nybagt mor.  

Bare fordi alle andre småbørns mødre jeg møder virker totalt overskudsagtige med nyvasket hår, rent tøj og makeup, er det jo langt fra virkeligheden. Når jeg er uden for hjemmets fire vægge ser jeg jo også selv overskudsagtig ud, selvom jeg kunne stå op og sove - og heldigvis har jeg en fantastisk terminsgruppe til at minde mig på at den virkelighed jeg oplever er mere reel end den rosenrøde, romantiske virkelighed jeg har opbygget i mit hoved.

I mit hoved skal jeg, åbenbart, kunne leve mit liv præcis som jeg plejede, bare med en baby på armen. Og, let's face it, det er umuligt! Der er overhovedet ingen mulighed for at jeg står op når vækkeuret ringer, bager frisk brød hver gang der mangler og holder lejligheden pinlig ren, alt imens jeg imødekommer E's mindste behov i samme sekund det opstår. 

Og på trods af at bagværk, rutiner og rengøring pt er byttet ud med at huske hvornår jeg sidst skiftede en lorteble, hvor længe E har sovet og hvor mange flasker jeg har lavet i dag, elsker jeg mit liv mere end nogensinde før, og jeg ville ikke bytte det for noget i verdenen. 
 

 

 

 

 



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×