Hop til indhold
sofiesverden

Blog sofiesverden

Indlæg: 294    Kommentarer: 458   
Se mere fra Blog sofiesverden

Jeg tror jeg klipper mig skaldet...

307 visninger

...bare for at se, om jeg får en reaktion. 

Jeg hørte i morgen-tv, at hvis en kvinde tager sit almindelige hverdagstøj på og tager læbestift på, vil hun helt sikkert få kommentarer. Folk vil spørge, om hun har fået ny frisure eller lignende, fordi de kan se en forskel. 

Dét skal prøves, tænkte jeg. Jeg købte to forskellige læbestifter. Ingen reaktion. Hverken fra kolleger eller kunder. 

Jeg har flere gange haft farvestrålende neglelak på. Ingen reaktion. 

Fornylig var jeg ved frisøren. Jeg fik ny frisure og fik lyse striber. At betale: 800 kr. Blev det bemærket? Niks. 

En dag fandt jeg en blomst på gulvet i butikken. Den tog jeg bag øret for at lave lidt sjov. Ingen kommentarer. 

I fredags satte jeg en kunstig blomst i knaphullet. Jeg tænkte, at det ville fremkalde smil og søde bemærkninger. Der kom én kommentar. En kollega spurgte, hvem jeg havde fået blomst af. Det var alt. 

Nu tænker jeg så, om jeg vil blive bemærket, hvis jeg klipper mig skaldet. Jeg har min tvivl. 

Jeg er glad for mine kolleger og kunderne, men lige på det punkt, der handler om komplimenter og søde kommentarer, der er de altså lidt kedelige. 



6 Kommentarer


Recommended Comments

Tim Hansen

Besvaret (rettet)

Der er vi jo bare anderledes i Danmark, fremfor andre lande... Jeg har en amerikansk veninde, som var vandt til hjemmefra, at i hvert fald kvinderne kommenterede hinandens tøj, sko og tilbehør. Så da hun begyndte at arbejde i Danmark, troede hun de første måneder hun gjorde noget forkert, at hun ikke helt havde fundet stilen her i Danmark, fordi hun fik ikke et eneste komplement. Hun fandt dog ud af, at det bare er sådan det er her. Det er som om der går noget fra den ene kvinde, hvis hun giver den anden et komplement, og ja det er synd og skam.

Klipper du dig skaldet, vil folk opfatte det som tegn på sygdom, og de vil lade som om de ikke har set det ;) 

Redigeret af Tim Hansen
  • Synes godt om 1

Del denne kommentar


Link til kommentar

#Tim.  Min hustru og jeg er af en anden tidsalder, så vi ville helt sikkert komme med en kommentar. Det kan naturligvis skyldes, at det har været en del af vores opdragelse - eller vi bare er sådan.

# Sofiesverden. Gennem årene har vi mødt mange (som vi kendte) der var klippet skaldet, gik med hue eller andet hovedbeklædning og vi kommenterede det altid med :" Hvordan går det med behandlingen".

Hvordan går det så med din nye røde bil :)

 

  • Synes godt om 1

Del denne kommentar


Link til kommentar

Jeg har fået positive kommentarer omkring min bil. Det er altid noget. Jeg er stadig meget begejstret for den. 

Del denne kommentar


Link til kommentar

# Sofiesverden. Du kunne f.eks. beskrive bilen lidt nærmere. Kan den bruges med jydekrog??

 

Del denne kommentar


Link til kommentar
4 timer siden, AJM skrev:

#Tim.  Min hustru og jeg er af en anden tidsalder, så vi ville helt sikkert komme med en kommentar. Det kan naturligvis skyldes, at det har været en del af vores opdragelse - eller vi bare er sådan.

Jeg kan også godt finde på det, men jeg tror normalen er det Sofie oplever :) 

Del denne kommentar


Link til kommentar

Bilen ser sådan her ud: 

Ford Ka +

Der er så fed en lyd i bilen. Vinduet ned, et arm på armlænet og høj musik. Der er gået Brian i mig og min bil. 

  • Synes godt om 1

Del denne kommentar


Link til kommentar

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×