Hop til indhold
Intetheden

Blog Intetheden

Indlæg: 116    Kommentarer: 66   
Se mere fra Blog Intetheden

Social

151 visninger

Det sociale er hårdt. Det er hårdt for mig at være social, når de eneste personer jeg har set det sidste år ca er bestående af mine forældre, søster, min kæreste og så min veninde. Selvfølgeligt har jeg også set andre mennesker, men det har været i begrænsede mængder. Nu skal jeg pludseligt lære at være social igen og samtidig med det, så har jeg en veninde, som konstant hiver mig i ærmet og råber "HVORNÅR HAR DU TID TIL MIG?" og det er ikke fordi jeg ikke har tid til hende, men jeg er bare så fucking træt, når jeg kommer hjem. Alle de mennesker og de forskellige indtryk, som jeg har suget til mig igennem dagen er ganske enkelt trættende og jeg er mere død end jeg er levende, når jeg kommer hjem, men hun forstår det ikke og det frustrerer mig helt vildt!

Hun er en af de aller vigtigste personer i mit liv. Desværre tror jeg bare ikke selv hun hverken ved det, eller føler det sådan, fordi jeg kan mærke på hende hun føler sig overset. Nærmest dagligt spørger hun efter min tid og sommetider gruer jeg for at kigge på min telefon, hvis der tikker en besked ind, fordi jeg ligefrem går og frygter det er hende, fordi jeg ikke ønsker at afvise hende. Fordi det er jo netop ikke fordi jeg ikke vil se hende, for det vil jeg helt ærligt rigtig gerne, men jeg er bare fuldstændig smadret, når jeg kommer hjem og tanken om at skulle ud og socialiserer sig endnu mere end allerede gjort har også bare en rigtig trættende effekt på mig. Jeg er så ked af at have det sådan her. Ked af jeg ikke føler jeg kan magte min egen veninde. Ked af hun føler sig så overset, som hun gør. Jeg føler mig dog mest ked af at hun ikke forstår min situation og ikke accepterer, hvis jeg siger det kan jeg helt ærligt ikke lige overskue i dag "jo du kan så" "jamen det er bare  to smøger" "har bare lige brug for at snakke" JAMEN JEG KAN IKKE OVERSKUE DET, MIT HOVED ER FÆRDIGT, MIN KROP ER SMADRET OG JEG SKAL LADE OP TIL ENDNU EN DAG, SÅ MIN KROP IKKE ER VED AT SPRINGE AF ANGST....  hun forstår det ikke og det gør mig ked af det. Jeg ved godt og jeg forstår godt at angst er svært at sætte sig ind i det og i virkeligheden tror jeg heller ikke jeg ønsker hun skal forstå, men jeg har et ønske om at hun skal accepterer, at lige pt. så er det sådan her situationen er og jeg nok skal kontakte hende, når jeg føler jeg har overskud igen.

I stedet sætter hun sig til at surmule og skælde mig ud, og jeg ved godt det er fordi hun også er frustreret, fordi hun ikke forstår eller helt kan sætte sig ind i min situation.

SÅ KOM JEG UD MED DÉT - DET VAR DEJLIGT. Så til noget helt andet - næsten.

Jeg skrev for at stykke tid siden om at jeg havde været til lægen for at snakke omkring angsten og alt det der, så jeg bla. kunne få tilskud til muligt psykologhjælp og at jeg bla. ikke følte han lyttede osv osv. Det betød altså at jeg ikke følte den angst diagnose (hvis man kan sige det sådan) som han påduttede mig egentligt passede, fordi jeg var inde og læse om det efterfølgende og det var absolut ikke sådan min angst føltes, nej den var værre. Nu har jeg så været afsted igen med et stykke papir med mine symptomer og udprintede tests, og så fik jeg faktisk stillet den "diagnose" som jeg selv troede, men også hvad min psykolog havde sagt det var, så følte ENDELIGT det passede og det gav et eller andet sted mere ro. jeg følte mig hørt og ikke misforstået - det var rart. selvfølgeligt er det ikke fordi jeg tænker "YES, angsten er værre end først antaget" det er ikke sådan det skal forstås, men det har naget med helt afsindigt at jeg følte mig så overhørt, misforstået og et eller andet sted havde fået den forkerte diagnose (jeg ved stadig ikke om man kan kalde det en diagnose eller hvad fanden det hedder) så det har været helt vildt vigtigt for mig, at komme afsted igen selvom det var ligeså skræmmende og angst provokerende, som første gang. Så nu hedder det altså ikke længere moderat angst, men derimod generaliseret angst.



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×