Hop til indhold

En ommer... 2

62 visninger

Hej igen kære dagbog

Måtte desværre forlade dig da, manden meldte sin hjemkost.

Nå men, vi var nået frem til at vi havde haft et herligt besøg af en skypeven.

Men vil skrue tiden lidt tilbage igen, før jeg går frem.

Fredag før efterårsferien, kommer Pulle i en eller anden sammenhæng til at sige : "Mor, akt læreren har sagt du ikke må gå med ind på skolen mere".

Ærligt var min første tanke, hvad er jeg 'bortvist' for dårlig opførsel. Så slemt var det nu ikke men slemt nok. Vi snakkede lidt om sammenhængen det var sagt i, og forstod hurtigt , at det var ment som - du er stor nok til selv at gå ind, og de andre børn ser dig måske som en "baby" hvis mor går med helt ind...

Før alt det her sygdom, var Pulle bare en meget selvstændig pige og det ved jeg hun nok skal blive igen. Selvfølgelig skal hun ikke forblive at være så afhængig af mig. Men nu er det sådan at jeg har gjort det af flere årsager. Både fordi hun var for svag til, at bære tasken selv da hun virklig havde ondt i hele kroppen, og for at sikre hun kom ind i klassen på det rigtige tidspunkt. Da hun kom på nedsat skema, skulle hun nemlig ofte møde midt i sammenhængende timer, fordi der var skift i fag uden, at der var frikvarter.

Det fik Akt-læreren at vide i ret  hårde vendinger, plus at den opgave hun var sat på i forhold til Pulle, var at afklare om gik og tumlede med noget hun ikke får fortalt hjemme, bekymringer som kunne give mavesmerter. Hun var ikke blevet bemyndiget til at blande sig i min/vores opdragelse af vores barn. 

Akt læreren tog det egentligt meget roligt, efter ferien indkaldte hun til et møde, bare hende og mig hvor vi lige kunne finde fælles fodslag igen. Rart nok, for hun er faktisk også vores nærmeste nabo.

(Hvis det ikke var sket, efter arbejdstid, op til en ferie, havde jeg også ringet til hende og afklaret det med det samme, men kunne ikke gå med det ferien over. Så hun fik et brev på forældre intra....)

 

Når vi nu igen er ved alle konflikterne kan vi lige få en mere ud af mit hoved.

Alle de år jeg har kendt min nuværende mand, har jeg holdt fødselsdag samme weekend som ham, da vi har med en uge mellemrum. Og fordi min svigerinde, bor et par timers kørsel væk, hun sparer en køretur.

I år havde vi heller ikke fået fejret Pulle endnu. Hun har i sommerferien, først skulle alle hjem fra ferie, så blev hun sat i Movicol behandling, og vi ville vente til hun var ovenpå igen... Ja tiden er jo bare gået.

Nå men, da vi var til min mands nieces fødselsdag, fik svigerfar på en lidt sjov måde sagt til Pulle. Jeg holder min fødselsdag lørdag 4/11, skal vi også snart fejre din.

Jeg tog snakken med det samme, vores plan var i forvejen gået over i at fejre Pulle og jeg samtidig, så jeg spurgte kan vi holde det samme weekend som vi plejer. Han inviteret til aftensmad og vi havde snakket om Brunch, så det passede i min verden meget godt sammen.

Så kom svigermor, så kan jeg ikke komme til Jeres fødselsdag, for jeg skal være klar til om aftenen. Søndag formiddag var udelukket der ville vi også være trætte allesammen. Vi snakkede frem og tilbage og andre om bordet kom med gode forslag. Vi nåede ikke rigtigt frem til noget.

Senere samme uge var vi på privat besøg hos svigerforældrene, jeg spørger direkte kan vi få de fødselsdage til at passe sammen, ellers holder vi bare en anden weekend. Det kunne vi godt, hun ville bare forberede sig fredag, og hvis jeg så kunne ligge det tidligt på dagen så hun kunne nå hjem og slappe lidt af inden det går løs hos dem.

Jeg sender invitationer ud (pr sms) inviterer til kl 9.00. 

Meeeen.... et par dage efter kommer der en sms invitation fra svigerforældrene de vil holde hans fødselsdag fredag aften.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!1

Manden nåede at reagere før mig, svaret var en skærmfuld sure smielys.

Svigermor ringer naturligvis op, hvad mener du. Årh..... Det er såment kun fordi, vi havde aftalt noget andet, fordi jeg umuligt kan gøre klar til vores fest aftenen før, fordi jeg ikke har i sinde at stå op kl. 4.00 for at være klar til kl. 9.00..... OG NU er det så mig der ikke kommer til jeres fest.

Ba ba ba, øh øh, jamen og bæ og bu...... Nå men så holder vi det lørdag aften.

Jo tak jeg spurgte ekstra om det kunne fungere, hvorfor skal det give en sådan ballade - næste år holder jeg det en anden weekend, så må den kære svigerinde og niece kører dobbelt.

 

Jeg havde frygtet om det ville give ballade på dagen, men på min rigtige fødselsdag ringede de og sagde tillykke så konflikten var døet ud. Og dagen gik fint, masser af hygge og go mad.

Pulle klaret dog kun vores fest, altså hun var med, men lå på sofaen og rørte ikke aftensmaden. Øv Øv

 

Nå skal vi ikke tage lidt positivt nu:

Mandagen efter efterårsferien, var der opfølgningsmøde på min store datters uddannelse (STU - særligt tilrettelagt uddannelse). Vidste godt, at min datter var mega glad for at være der og overud tilfreds, men var rart at høre de også synes det går godt. Hun møder til tiden, har haft meget lidt sygdom, hun arbejder stilfærdigt og koncentreret og opfører sig generelt pænt. Det går mega godt med at tage offentligt transport alene (trods autismen)

 

Siden efterårsferien har jeg også været til møde med sundhedsplejen ang. Pulle. Det var på skolen opfordring og gjorde det mest for at stille dem tilfreds og kunne krydse af "det er også prøvet".

Hun havde igen vise sten, hun kunne ikke sætte en finger på den mad Pulle får (det er ikke maden der giver maveproblemer).

Da jeg nævnte mistanken om funktionel lidelse blev hun helt tavs. Der skal et kæmpe tværfagligt samarbejde til at løse det. Det nytter ikke skolen og jeg hele tiden leger mudderkast. Vi skal samarbejde positivt, og i samråd med sygehuset og måske andre specialister på området.

Jeg fortalt naturligvis om konflikterne med skolen, og hun nærmest grinte af skolen, hvad tror de selv er alternativet - vil de smide hende ud af skolen. Det hverken kan eller må de, der skal stilles et skoletilbud til rådighed.Hvis det er gået over i at være "psykisk" vil det også være en katastrofe at lade hende gå 4 klasse om, det vil kun gøre det værre. Jeg sagde at skolen alternativ var, at anmelde det til kommunen, hvilket de dog heller ikke havde held ved. Kommunen lukket sagen igen, det sekund jeg dokumenterede at Pulle er syg, og vi følger alle lægernes anvisninger.

Og ligesom det ville være en katastrofe hvis hun skulle gået et år om så ville det slå hende totalt ud af kurs at skifte familie (hvis det kom så vidt). I øvrigt er hun heller ikke fagligt bagefter, da vi laver alt i bøgene herhjemme.

 

Så alt i alt, idrætslærerens opførsel er en ommer, næste gang vi prøver med idræt.

Skolens tilgang til hvordan vi får Pulle i skole igen, kræver en om tænkning.

Akt lærerens løsning af sin opgave er en klar ommer - holde fokus på hvad hun egentlig skal blande sig i, og ikke blande sig i.

 

Pulle er nu for 3. gang kommet ned, hun kan ikke sove. Det har været galt hele ugen, det kommer i perioder. Så jeg slutter for nu og ligger mig med hende. Manden har aften/natte vagt igen imorgen, 

So I'll be back.

 

 



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×