Hop til indhold
Soyyo

Udlandsdansker

Indlæg: 12    Kommentarer: 10   
Se mere fra Udlandsdansker

Jeg har noget at fortælle.. Husker du for 5 år siden?

77 visninger

Vi sagde farvel i lufthavnen, og tårerne trillede ned ad mine kinder. Vi sagde "vi ses", men noget indeni os vidste godt, at det var nok nærmere et farvel eller et "hvis verden vil det på et tidspunkt...". Jeg stod nu efter at have brugt et helt år i udlandet som 18-årig foran et liv i Danmark. I min lille nye lejlighed på Frederiksberg. Et studie, der startede op tre dage før denne dag. Jeg husker, at vi to uger efter aftale, at distancen var for hård. Jeg var knust. Vi havde brugt hele august måned sammen, hvor vi rejste rundt i hans land. Vi havde taget hans bil, et telt og vores kuffert, og så rejste vi bare. Vi drejede til højre, hver gang radioen spillede vores yndlingssang og til venstre, når vi blev sultne. Vi blev forelskede, da vi overnattede på stranden med et tæppe og en flaske vin. Vi blev forelskede, da vi sad på klipperne hundrede meter over havet, mens vi kiggede på hinanden og grinede. Han markerede noget i mig, men det stoppede. Jeg græd fra september til december. I februar forsøgte han at kontakte mig, han ville fortælle, at han havde fået en kæreste, og jeg græd fra februar til april. Så blev det sommer, og jeg blev forelsket. 

Jeg blev forelsket i min ekskæreste og flyttede til udlandet igen efter ét år i Danmark, min ekskæreste brugte jeg 3 år med. Og jeg var lykkelig i 2 år. Og da jeg med min ekskæreste gik på gaden i X d. 24. august, samme dag som jeg året forinden havde sagt farvel til min tidligere sommerdrøm, stødte jeg pludselig ind i ham. TIlfældigt. Han kiggede på mig, og han kiggede på min daværende kæreste, og han smilte. Han sagde, at han håbede, at alting gik godt. Og så var han væk igen. 

Nu er det et halvt år siden, at jeg slog op med min ekskæreste. Det er hårdt at sige, at det har været en af de bedste beslutninger hidtil. Jeg ved ikke, om det er dét, jeg tænker. Men det er dét, jeg føler. Det er dét, jeg ser. Aldrig i mit liv har jeg haft mere success personligt. Jeg er selvsikker. Jeg er glad. Jeg er åben. Jeg tiltrækker. Jeg tiltrækker det positive.

For 5 uger siden sidder jeg i toget en torsdag aften klokken 18.30. Jeg er på vej hjem fra universitetet efter at have brugt en halv dag med min studiegruppe. Jeg får et uventet opkald. Det er ham. Han ringer for at sige, at han kan se, at der kører et tog fra min by til en by, som ligger i mellem min og hans by. 3 timer fra os begge. Han ved, at der er karneval i denne weekend. Han siger, at toget kører klokken 19.30, og så siger han: "vi ses snart igen!" og lægger på. Jeg gik hjem, tog et bad, pakkede en taske, og jeg ringede til min bedste veninde og sagde, at jeg nok ikke ville komme til aftensmad. En time efter sad jeg i toget. Jeg lukkede øjnene, tog mit headset i. Jeg drømte mig tilbage. Og jeg vidste ikke, hvad jeg følte indeni. Var det dumt? Ville jeg egentlig gerne se ham igen?

Klokken var næsten 12, da jeg stod i byen. Jeg havde aldrig været i den by, og jeg synes ikke, at jeg kunne se ham. Jeg gik ud af nogle store glasdøre på stationen ud til en parkeringsplads. Der var næsten tomt. Jeg gik hen mod nogle biler, der stod parkede, da jeg ser en ung, høj, glødbrun fyr stå med hænderne i sine sortfarvede jeans, mens han kigger i modsat retning. Jeg kunne af mørket ikke se, at det var ham, men mit hjerte gik i stå. Jeg følte ikke, at jeg kunne få vejret. Da jeg nærmer mig fodgængeroverfeltet drejer han hele kroppen i min retning, da et stort smil breder sig på hans kinder. Jeg går imod ham og krammer ham. Jeg siger, det er rart at se ham igen, og han siger, at han er glad for, at jeg kom. Vi sætter os ind i hans bil, mens han lægger hånden på gearet og kigger på mig. Hans store, mørkebrune øjne og lange øjenvipper. Mine kinder bliver varme, og jeg smiler. Vi kører mod byen uden at sige meget, vi spørger ind til, hvordan det hele går, men det er som om, det er svært at svare på, når man ikke ved, hvad der er foregået de sidste 4 år. Han er ikke længere med sin kæreste heller. Han siger, at han har tænkt på mig. At det gjorde ondt på ham, at jeg lukkede af for ham i flere år. Og jeg siger, at jeg blev knust. Han siger, at jeg ikke havde nogen idé om, hvor såret han blev. 

Vi kommer ind til karnevalet, som for længst har nået sin ende for natten. Vi sætter os på nogle sten på torv med en stor kirke, som grænser ud til en stor, berømt kanal. 

Vi kigger på hinanden, vi snakker, vi griner, vi fortæller om livet. Til klokken er fire om natten. Vi finder et hotel, hvor vi checker ind. Vi lægger os i sengen, og han kigger på mig, mens han roligt nærmer sig for at give mig et kys på kinden. Han griner. Og han siger, han er glad for at have set mig igen. Vi snakker, og vi kigger på hinanden. Han giver mig et kys på munden, men jeg minder ham om, hvor såret jeg blev, da vi sagde farvel i lufthavnen. Han minder mig om, at han, da vi skiltes, sagde, at vi havde ting i vente: "Jeg sagde ikke, at de ting, vi havde i vente, ville komme med det samme". 

Dagen efter træder jeg ind i toget, vi har endnu engang sagt farvel. Vi har kysset farvel med et "vi ses snart", men med et "vi ses, når vores veje krydses igen", og da jeg træder ind i toget, ringer min telefon, mens en stemme lyder: "Vi har endnu mere i vente!".



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×