Hop til indhold
Centrum

Blog Centrum

Indlæg: 361    Kommentarer: 832   
Se mere fra Blog Centrum

Enkelte dage

30 visninger

Der findes disse dag, hvor alt bare "klapper". Idag er sådan en...ihvertfald indtil nu.

Måske har det noget at gøre med hvilket tøj jeg tager på eller måske er det vejret...jeg ved det ikke, men uanset hvad så har jeg fået vasket tøj, støvsuget huset, vasket gulvene, formet vaniljestænger, ryddet op i "hytten" (hvor jeg så fandt min kniv til foodprocessoren som kun har været "væk" i flere måneder), ryddet gårdspladsen op, taget brænde ind, sat lyskæde på mine udendørs hjerter og støvsuget bilen. Tog også en anden lyskæde ned og flyttede den til min hæk........og så virkede den pludselig ikke mere og nej batterierne er skiftet. Så den tog jeg ned igen.

Idag er en dag uden hoste og måske betyder det også noget. Inden jeg stoppede med blodtryksmedicinen hostede jeg hele tiden. Nu er det kun engang imellem og mine bronkier er tydeligvis skadet. Jeg har spurgt lægen om hvor lang tid der går inden alting er normalt igen, men det ved han ikke. Han mente så at jeg skulle have en lungefunktionsundersøgelse og det skal jeg så her kl. 13.20. Noget med at puste en masse og så få noget astmamedicin, hvorefter jeg så skal puste igen.

Nå, men natten til mandag, sov jeg næsten ikke pga. hosten, tirsdag var det en anelse bedre, men så tændte jeg bål i haven og så hostede jeg igen resten af dagen. Onsdag var ganske meget bedre og idag er super = nul hoste. Konklusion: røg er noget skidt uanset om det er fra tobak, bål eller stearinlys.

Nå, men pyt med det...jeg når rigtig meget. Har løbetøjet på idag...fede bukser og lækker trøje...måske er det derfor :) 

Vildsvinet er i ovnen og kan stå der og passe sig selv de næste mange timer. Der skal laves waldorfsalat og hasselbagte kartofler med lækker sovs...for i dag kommer min mor på besøg :) hvis broerne da ikke lukker. Det rusker godt derude...

Så blev første plade kager bagt...næste er i ovnen. Dejen til klejner og jødekager lavede jeg igår.

Centrum



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×